Vi melder fra! Nr. 1, 2003

Dansk Selskab for Brandkøretøjer

1/03

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udsendes efter behov til foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydelig navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyses.

Foreningsskadelige meninger samt negativ omtale af private eller offentlige brand og redningsberedskaber vil ikke blive trykt. Eftertryk kun efter redaktørens tilladelse.

Redaktion:

Ansvarshavende Redaktør
Kenneth Mathiesen
Park Allé 249
2605 Brøndby
Telefon: 22 93 19 19
E. post: vimelderfra@hotmail.com


Jesper Lind Arpe
John Hou
Lars Larsen

Trykt på eget trykkeri.


Hører du til dem der:

Drejer hovedet af led for at se efter et brand- eller redningskøretøj ?
Der med jævne mellemrum lige skal forbi den lokale brandstation?
Kan navnene på alle køretøjerne hos det lokale brandvæsen, men ikke kan huske konens fødselsdag?
Sjældent går hjemmefra uden kamera for hvis nu lige?
Samler på røde brandbiler, hjelme, stofmærker, strålerør osv.

Hvis JA! Så meld dig ind i Dansk Selskab for Brandkøretøjer, for du er ikke alene.

Foreningens hovedformål er at skabe et forum for interesserede i offentligt ejede brandberedskaber; brandvæsener. Her tænkes på kommunale brandvæsener mv. Interesseområdet omhandler også frivillige brandværn, militære brandberedskaber, lufthavne og bedriftværn mv.
NB: Foreningen optager kun personer, der er fyldt 15 år.

Iflg. vedtægterne § 3 stk. 3 er foreningsadressen hos sekretæren:

Jesper Lind Arpe
Hørsholm Park 1
DK-2970 Hørsholm
Tele: 45 86 83 16 E. post: brandkoeretoejer@hotmail.com

Uddrag fra DSFBS “Kør-selv-ture” i 2002

Af Kenneth Mathiesen

Den 24 februar var vi på besøg hos Slangerup og Frederikssund brandvæsener, trods årstiden og sneen blev vi begavet med et flot solskinsvejr. Hos Slangerup fik vi kørt samtlige køretøjer ud til fotografering og fik gennemgået materiellet. Derefter kørte vi mod Frederikssund hvor grillen ved Kronprins Frederiks Bro blev besigtiget og stedets specialiteter indtaget.
Vi blev vist rundt hos Frederikssund Brandvæsen hvorefter vi fik kørt køretøjerne frem til
fotografering.

Den 28 april gik turen til Frederiksværk og Hundested brandvæsener. Første stop var Frederiksværk, hvor der blev fotograferet les, til sidst blev vi budt på en kop kaffe hvorefter deres brandværnsmuseum blev besøgt.
Desværre blev vejret lidt dårligere under sidste halvdel af dagen, men det gjorde oplevelserne ikke.
I Hundested blev vi bænket indendørs og imens wienerbrødet gled ned blev brandvæsenets opgaver forklaret for os, og bagefter blev køretøjerne fotograferet, bl.a. deres flotte nye sprøjte en Mercedes Benz Atego1528 4×4 bygget af Ringe Karrosseri.

I flot solskin den 26 maj mødte vi op ved indgangen til Flyvestation Værløse, årsagen var selvfølgelig brand- og redningsstationen, men i særdeleshed de nye crashtendere, Eagle-6HPR, som var leveret i december 2001.
Vi var alle spændte som små børn, og mange sjove lyde blev hørt da vi endelig stod overfor de nye køretøjer. Efter en gennemgang af køretøjene blev de nye Eagles kørt frem til fotografering, hvorefter vi blev fragtet rundt på flyvestationen, dette foregik bl.a. på landingsbanen hvor vi fik en gennemgang af acceleration, hastighed og nedbremsning i nævnte rækkefølge.

Den 13 okt. var vi på besøg hos Fredensborg-Humlebæk og Søllerød brandvæsener. I Fredensborg-Humlebæk fik vi fremvist deres nye sprøjte, som er en Scania 94D leveret af Hauberg Technique, udover sprøjten blev der også demonstreret skumudstyr og røgsuger af Hauberg Technique. Det blev også turen hvor vores nye fotoordning blev søsat. Dette går kort ud på at vi står i samlet flok et egnet sted og køretøjerne på skift bliver kørt frem til fotografering, en måde der gør det “lidt” nemmere for alle.
Besøget hos Søllerød vil nok blive husket som en meget kold fornøjelse, om brandfolkene vidste dette skal være usagt, men vi fik i en imponerende hastighed kørt køretøjer frem til fotografering hvorefter vi blev budt på dejlig varm kaffe.

Til sidst skal der lyde en meget stor tak til de brandfolk vi i løbet af 2002 har forstyrret på deres fridage, for at vi kunne få fotograferet deres køretøjer, men også en tak til vores aktivitetsudvalg for deres arbejde.

Det ville fylde mange sider hvis alle billeder fra turene skulle vises, derfor er der på de næste sider et lille udpluk af nogle af de mange forskellige typer køretøjer der er blevet fremvist.

Hundesteds nye sprøjte, en Mercedes Benz Atego 1528. Foto Henning Svensson.

Slangerups tankvogn. Foto Henning Svensson.

Flyvestation Værløse E-One crashtender. Foto Henning Svensson.

Søllerød Brandvæsens S-1, en Magirus fra 1976. Foto Henning Svensson.

Nye køretøjer til Slagelse Brandvæsen

Af Jesper Lind Arpe

Hos Slagelse Brandvæsen har man i løbet af foråret sat to nye køretøjer i drift. I februar måned forulykkede brandfolkene med drejestigen under udrykning. Det var en Magirus-drejestige med dobbeltkabine, årgang 1979, indkøbt i 2000. Man havde således kun haft drejestigen i 2 år, men den stod ikke til at redde efter ulykken.
I april 2003 leveredes en fabriksny 30 m drejestige på IVECO 150E28 Tector. Den korte leveringstid skyldes formentlig at der er tale om en IVECO Magirus-standardstige – altså en “hyldevare”. I stedet for en brugt stige af ældre dato har man således nu fået et højteknologisk og tidssvarende arbejdsredskab hos Slagelse Brandvæsen.

Næsten samtidig med den nye drejestige leveredes en ny slangetender. Den er bygget hos Ringe Karrosseri på et Landrover 110″ Defender-chassis. Frontpumpen fra den gamle tender er overflyttet til den nye. Desuden er den nye tender forsynet med en bærbar Ziegler 8/8-pumpe. Materielkassen fremstår i den kendte RK-kvalitet med letvægtskonstruktion’ og et flot karrosseriarbejde.

Den gamle Slagelse-tender, en klassisk Landrover 109, er til salg hos Rover-forhandleren i Kalundborg (hvis ikke den allerede er solgt).

Det forlyder desuden, at Slagelse senere på året skal have ny VW Passat-indsatsledervogn. Og da sprøjten kun er 3 år gammel, er man efterhånden ved at væregodt kørende.

Den nye drejestige. Foto Steffen Lund.

Ny drejestige til Frederiksberg

Af: Jesper Lind Arpe

Lørdag den 26. april 2003 var der officiel overrækkelse af den nye IVECO-drejestige til Frederiksberg Brandvæsen på Frederiksberg Rådhusplads. I dagens anledning var beredskabet med vagtholdet og hele slukningstoget forlagt til rådhuspladsen, hvorfra man ville rykke ud, hvis det blev nødvendigt.

Den nye stige er leveret af IVECO Magirus via den danske importør NKF i Glostrup. Stigen er opbygget på en IVECO 150E28 Tector, dvs. med 15 tons-chassis og 280 HK-motor.
Der er tale om en videreudvikling af den kendte IVECO-drejestige model “München”, og modelbetegnelsen er DLK 23-12 n.B. CC Vario. CC signalerer, at samtlige stigebevægelser er computerstyrede, og Vario er betegnelsen for Magirus-støttebenssystemet.

Køretøjet er forsynet med et helt ny førerhus, som er en nedbygget version af del almindelige IVECO Tector-førerhus (tidl. EuroCargo).
I modsætning til de nedbyggede københavnske drejestiger, er den nye Frederiksberg-stige leveret med både 5-leddet stigepark med knækled og drejelig bagaksel.

Frederiksberg S2. Foto Jesper Lind Arpe.

Fra Magirus er der tidligere leveret følgende nedbyggede drejestiger til det danske marked:

BrandvæsenModelEnhedÅrgangAktuel status
KøbenhavnMagirus Deutz 256FS 211981Solgt til Tyskland, kører i dag i Ikast
KøbenhavnMagirus Deutz 256FS 251981Udgået
KøbenhavnMagirus Deutz 256FS 271981Kører i dag i Dragør
TårnbyMagirus Deutz 256FS 11981Solgt til Helsingør/Fredensborg
ViborgMagirus Deutz 256FS 11982I drift i Viborg
KøbenhavnIVECO Magirus 120-25S 11994Kører i dag som reserve
KøbenhavnIVECO Magirus 120-25S 171994I drift på station Dæmningen
KøbenhavnIVECO Magirus 150E27S 51998I drift på station Østerbro
KøbenhavnIVECO Magirus 150E27S 81998Drejelig bagaksel, i drift på station H
KøbenhavnIVECO Magirus 150E27S 31999Knækled, i drift på station Tomsgården
KøbenhavnIVECO Magirus 150E27S 112000Knækled, i drift på station Christianshavn

Udført af Jesper Lind Arpe

Odense Brandvæsen – ny vandtankvogn

Af Jesper Lind Arpe

Brandvæsenet i den fynske hovedstad modtog fredag d. 28. februar 2003 en ny tankvogn. De sidst 10-15 år har Volvo stort set været stamleverandør af lastvognschassiser til Odense Brandvæsen. Den nye tankvogn er således også bygget på et Volvo-chassis. Omtrent lige så længe som Volvo har også Ringe Karosseri også været stamleverandør til brandvæsenet. Så det kan næppe undre nogen, at opbygningen også denne gang er foretaget på den midtfynske karosserifabrik.

Fakta:

Odense Brandvæsen V 2
Volvo FM 9 med 340 HK
Ringe Karosseri med ren aluminiumsopbygning
Modelbetegnelse RK-8000 VTV (efterhånden en klassiker fra Ringe Karosseri)
Pumpe Rosenbauer R240, ydelse 2400 l/min
Vandtank 8000 l.
Vandkanon Rosenbauer RM 24 M, ydelse 2400 l/min

Den nye V 2 erstatter den hidtidige V 2, en langsnudet Scania L 111, som i februar 2003 blev solgt til kommunens renovationsafdeling. Hensigten er, at den skal stationeres på den kommunale losseplads, så renovationsarbejderne har et effektivt redskab til bekæmpelse af de mange småbrande, der opstår på lossepladsen. Derved kan man i mange tilfælde undgå alarmering af brandvæsenet.

Den nye tankvogn indgår naturligvis i beredskabet som førstetankvogn. Samtidig har brandvæsenet degraderet slangetenderen, så den ikke længere automatisk indgår i udrykningen til landområder, men kan rekvireres ved behov. Tenderen er derfor flyttet fra “profgaragen” til “deltidsgaragen” på byens hovedbrandstation.

Senere på året – efter planen i november måned – modtager Odense Brandvæsen også en ny sprøjte, Scania P 94, naturligvis bygget i Ringe. Hvordan kan det så være man ikke holder sig til Volvo, også hvad sprøjterne angår ? Fordi Volvo, i modsætning til Scania, i øjeblikket ikke producerer originale dobbeltkabiner. En ombygning fra enkeltkabine til dobbeltkabine giver en merudgift, hvorfor man i stedet har valgt at købe en Scania-sprøjte med Scania’s originale dobbeltkabine. På det store svenske marked har Volvos indstilling
af dobbeltkabineproduktionen i øvrigt betydet, at firmaet har mistet meget store markedsandele, så der i dag næsten udelukkende bygges Scania-sprøjter til de svenske brandvæsener.

V-2 fotograferet af Jesper Lind Arpe

Foreningen af Kommunale
Beredskabschefers årsmøde 2003

Af Jesper Lind Arpe

I dagene 27.-29. august afholdt FKB sit årlige arrangement med bl.a. generalforsamling, gæsteforedrag og ikke mindst materieludstilling. I år var arrangementet henlagt til Århus, hvor man havde lejet Scandinavian Center i midtbyen.

Blandt de – for os køretøjsinteresserede – udstillere var, udover Falck Redningskorps, Beredskabsstyrelsen, Ringe Karrosseri (Rosenbauer), J. Hartmann (Rosenbauer), Hauberg Technique (Autokaross). Gråsten Karrosserifabrik, NKF af 1993 (Magirus), H. F. Nielsen (Metz). Bronto Skylift, TAKO (Vema Lift) og Scania Danmark. Det var således stort set de samme udstillere som de foregående par år, men umiddelbart betragtet virkede mængden af udstillede køretøjer lidt mindre end den plejer.

Beredskabsstyrelsen havde opstillet deres nye, store kommandovogn (Ledelses- og kommunikationsmodul), en 4-hjulet terrænmotorcykel fra BRSMJ i Herning samt materiel fra det lokale støttepunktsberedskab i Arhus, bl.a. materielrensepladstrailer og belysningstrailer.

Ringe Karrosseri var i år repræsenteret med intet mindre end tre stande. På den ene vistes den seneste sprøjte med modelbetegnelsen RK-3000 ASP – en Scania P 94 til Vamdrup Brandvæsen. Den anden stand var Hartmann’s. Her udstillede Ringe Karrosseri den i slutningen af februar leverede vandtankvogn, RK-8000 VTV, på Volvo FM 9-chassis til Odense Brandvæsen. Endelig havde man en indendørs stand, hvor RK Medicare viste et udsnit af produkterne. Det midtfynske karrosseriværksted skulle også have udstillet Arhus Brandvæsens nye indsatsledervogn, MB M-klasse, men på førstedagen (hvor redaktionen var i Arhus) var brandvæsenet optaget af en silobrand på havnen, hvorfor Arhus I 1 ikke kunne frigives til udstillingen. Om vognen blev udstillet de øvrige dage vides ikke.

DSFB-medlem Frank Hauberg fra Hauberg Technique udstillede et væld af udstyr samt den for nyligt leverede tankvogn til Rougsø-Sønderhald Brandvæsen i Allingåbro på Djursland. Det er en Scania P 94 opbygget på Autokaross fabrik i Vellinge.

På Gråstens stand havde man udstillet en ny type sprøjte. For første gang i Danmark har et brandvæsen indsat en sprøjte med Scania’s store P31-kabine, som er en gruppekabine primært bygget til det tyske marked. I Tyskland kører man næsten overalt med kabiner til 7-9 mand. Men hvem kan finde på at køre med så massiv en bemanding på sprøjten ? – naturligvis et sønderjysk frivilligt brandværn, nemlig Sommersted vest for Haderslev.

Horst Bäuerlein fra NKF tog onsdag morgen turen over Kattegat med Frederiksbergs nye nedbyggede Magirus-stige på IVECO 150E28 Tector (undertegnede mødte stigen ved færgeterminalen i Sjællands Odde). Det andet store tyske stigebyggerfirma Metz udstillede via H. F. Nielsen den nyeste generation af 30 m-stigen – som så ofte før på et nyt MAN-chassis i ME 2000 L-klassen.

Også de to finske producenter af højderedningskøretøjer var repræsenteret. Bronto Skylift udstillede en lift på MB Actros-chassis til Ungarn, mens TAKO havde lånt Gentoftes nye Volvo FM 12 Vema-lift. Scania Danmark A/S udstillede både et “nøgent” Scania-chassis med P-28-kabine (dvs. den alm. dobbeltkabine) og en Scania-sprøjte fra det fælleskommunale brand- og redningsberedskab Grenaa-Nørre Djurs-Midtdjurs. Denne er opbygget af Autokaross Floby.

Sommersted Friv. Brandværn M-2. Foto Jesper Lind Arpe.

Vamdrup Brandvæsen M-1. Foto Jesper Lind Arpe.

Metz stige på et MAN ME 2000 L chassis. Foto Jesper Lind Arpe.

Højer Friv. Brtandvæsen V-1 med 8000 l vandtank. Foto Jesper Lind Arpe.

Indsatsleder Tønder Brandvæsen. Toyota Sportsvan. Foto Lars Larsen.

“Flower-Power” Politi. Foto Henning Svensson.

Slagelses gamle T-1. Foto Jesper Lind Arpe.

Årets bedste tilbud

Af Kenneth Mathiesen

Årets Bedste Tilbud var i år lagt på Egeskov på Fyn, det startede desværre med regnvejr som først rigtig holdt op hen af eftermiddagen, til gengæld blev det så også flot solskin og derfor muligt at bese køretøjerne som sådanne nogle skal ses, i flot solskinsvejr.
Der var traditionen tro nye og gamle køretøjer, bl.a. fra Falck, Beredskabskorpsets museum, Benløse Friv. Brandværn, Dragsholm Brandværnsforening samt en Bedford ingeniørtender fra Flyvevåbenet som i dag er i private hænder.
Desværre var der ikke den store tilslutning af køretøjer som set ved tidligere lejligheder, hvilket er synd for dem som lægger et stort stykke arbejde i Årets Bedste Tilbud, for pladsen er der, så det er bare med at møde op.

Bedford ingeniørtender fra Flyvevåbnet. Foto Henning Svensson.

Besøg i Kastrup Lufthavn

Af Kenneth Mathiesen

Lørdag d. 3. maj var vi på besøg hos Brand og Redningstjenesten i lufthavnen. Blandt de fremmødte var sågar et medlem fra Jylland. Medlem Per Kofod som til dagligt arbejde i brand og redningstjenesten var vores vært. Vi lagde ud med et besøg på brandstation Øst hvor vi fik en rundvisning på stationen. 
Eter station Øst køte vi ud il øvelsespladsen hvor vi fik en gennemgang af brand og redningstjenestens nye øvelsesfly, hvor man fra et kontrolrum kan lave en kontrolleret flybrand stort set hvor man vil, og samtidig selv styre volumen af branden. Øvelseslyet er bygget med interiør i form af sæder, cockpit o.l. så man også kan øve en realistisk evakuering. Vi fik derefter en live demonstration af en motorbrand.
Vi sluttede af på station Vest hvor vi fik set og fotograferet en hel del køretøjer bl.a. den nye trækker tankanhængeren, Vi fik også set en ny anhænger som er ved at blive bygget til afløsning af den gamle ventepladsvogn, der vil bl.a. blive mulighed for at nødbehandle tilskadekommende i traileren inden de videretransporteres. Det skal her lige nævnes at det er en lidt anderledes fornemmelse at fotografere bandbiler på station Vest end andre stede da DC 9’ere m.m. lettede bogstaveligt i nakken på os. Så det var lidt en balancegang både at kigge den ene og anden vej samtidig, for vi ville jo have det hele med . Til sidst fik vi set Per’s samling af modelbiler og planspil som bruges ved diverse øvelser.

Motorbrand på øvelsesområdet. Foto Kenneth Mathiesen.

Den nye MAN trækker. Foto Kenneth Mathiesen

Sanitetsvognen og skumtender 1. Foto Kenneth Mathiesen

Besøg i Kalundborg

Af Kenneth Mathiesen

Søndag d. 14. april var dagen hvor vores hidtidig fjerneste “kør-selv-tur blev afviklet. Programmet var først Kalundborg Brandvæsen og bagefter Statoil Raffinaderiet.

Vi mødets klokken 10 på brandstationen, hvor vi blev budt velkommen af Beredskabschef Gert Jürgensen. Alt imens Gert Jürgensen fortalte om brandvæsnet blev vi bespist med wienerbrød og kaffe. Der blev bl.a. fortalt om vagtcentralen som betjener mange af kommunes tjenester Derefter gik turen til garagen hvor den imponerende vognpark blev set og en del køretøjer blev kørt frem til fotografering. For en komplet liste over brandvæsenets køretøjer kan Jesper Arpe’s vognliste ses på næste side.
Brandvæsenet huser også et af statens støttepunktsberedskaber, som bl.a. består af en tankvogn, Toyota 4×4 og redningsvogn, samt en del anhængere. 

Dagens næste og sidste besøg var hos bedriftværnet på Statoil Raffinaderiet, også her blev beredskabet gennemgået for os og køretojerne kørt frem til fotografering. 
Bedriftværnet råder over to Volvo raffinaderisprøjter bygget af H.F. Nielsen i starten af 80’erne, som medfører 5000 l. skumvæske og har en pumpe på 6000 l/min. Man har også en skumreserve på 8000 l. i en Ford D600 tankvogn samt en Toyota HiLux ledervogn. 

KB-24 er en Mercedes Benz Actros bygget af Ringe.

EnhedTypeModelOpbygningÅrgangBemærkninger
KB-1ISLMazda 6261998
KB-2ISLToyota Avensis 2.0 Verso2000/01
KB-4ASPRMB 1124 LN2Apollo/Gråsten1993
KB-5AEWV Caravelle T4 GLProfile1993Til egenbeskyttelse
KB-6VVToyota Hilux 2.4D 4X41996
KB-7VVToyota HiAce1994Hvid madbil
KB-8SVFord Transit CL Tourneo1998
KB-9STDRMB 316 CDI Sprinter 4X42003
KB-10CONVGMB 222819883-akslet
KB-11VVToyota HiAce1995Hvid madbil
KB-12TPFord Fiesta ´022002/03
KB-14VVToyota HiAce1995Hvid madbil
KB-15PIOMB 613DZiegler1979Også miljøvogn
KB-16TVGMB 1824 SK´94Homelite1995Gørlev, containervogn
KB-17VVToyota HiAce1994Hvid madbil
KB-18TVGMB 1824 SKHomelite1996Containervogn
KB-19BUSToyota HiAce2002/03
KB-21DSTGScania PL 82MMagirus1982ex Mölndal/Göteborg
KB-22VVFord1983
KB-23TVGMB 1827 SK´94Homelite1998
KB-24ASPRMB 1831 ActrosRinge2001RK-3000 ASP
ASPRMB 1325 AtegoRinge2002Gørlev, RK-2400 AT
STDRToyota Landcruiser BJ751990Gørlev
ISLMazda 6 ´022003
P-1OSA2Variant1995Trin 2
P-4PSPRZiegler1974
P-5BTVariant1989Redningsbåd
P-6FSTRBrenderup1984Følgeskade
P-7RETRVariant1989Redningsmateriel
P-9OSA1Variant1989Tril 1
P-11PHVVariant1993

Mercedes Benz Atego 4X4 med 8000 l. vand. Foto Kenneth Mathiesen.

Den ene af de 2 Volvo sprøjter hos Statoil. Foto Kenneth Mathiesen.

Mindeoptog gennem København

Sendag den 2. august blev der kørt et mindeoptog gennem København for at mindes de 343 brandfolk som blev dræbt under terorangrebet den 11. september 2001. 

Optoget startede på Enghavevej ved brandstationen og gik gennem København for til sidst at slutte ved Dansk Arkitektur Center på Strandgade hvor udstillingen af planen for det nye Ground Zero af Daniel Libeskind blev udstillet. Faktisk er det første gang udstillingen er uden for New York. 
Efter optoget tog alle køretøjerne opstilling i gården og det var muligt for interesserede at se de mange forskellige køretøjer.
Der deltog nye og gamle køretøjer fra bl.a. Ringsted, Søllerød, Gentofte, København og Frederiksberg Brandvæsen, lufthavnen, Flyvevåbenet, Dragsholm Brandværnsforening og Falck. 

Sprøjten Ø ved udstillingen på Strandgade. Foto Kenneth Mathiesen.

Willys Jeep fra Dragsholm. Foto Kenneth Mathiesen.

Optoget på Knippelsbro. Foto Kenneth Mathiesen.

Nye køretøjer

Odense Brandvæsen har indsat en Bronto skylift F32RL som er monteret på et Volvo FM12 chassis med 34O HK motor, samt sovekabine. Man har også taget en ny tankvogn drift, ligeledes på et Volvo chassis, dog er typebetegnelsen FM9, tankvognen ar leveret af Ringe karrosseri og har B000 liter vand i tanken. (se også andetsteds bladet). 

Næstved Brandvæsen har fået leveret en Bronto Skylift F32RL, denne er monteret på et Mercedes Benz Actros 1831 chassis. 

Vejle Brandvæsen har også fået leveret en Bronto F32RL, denne er monteret på et Scania P94G chassis med 300 HK. Vejles gamle drejestige, en Magirus Deutz er solgt til Søllerød Brandvæsen. Søllerøds game stige som har er fortid i Holland er foræret til Albanien, dette er foregået gennem Københavns Brandvæsen. 

Og mens vi er ved det så har Tårnby Brandvæsen også indsat en Bronto Skylift F32RL. Denne er monteret på et MAN 18. 285 chassis. 

Skodborg Frivillige Brandværn har af Apollo Brandmateriel og Grasten Karosseriværksted fået leveret en MAN 14.225 sprøjte i M 2000 serien, pumpen er en Ziegler og vandtanken rummer 2000 liter, derudover er der 2 stk. 60 meter højtryksslange og teleskoplysmast. 

Stubbæk Frivillige Brandværn har sat en brugt sprøjte i drift. Der er tale om en Mercedes Benz 914 fra Københavns Brandvæsen, brugt ved Redningsskolen på Dæmningen. Efter diverse ombygninger overtog sprøjten pladsen efter en anden, som ligeledes har en fortid hos København, nemlig en Mercedes Benz 1113 som før var afprodsstige. 

Broager Frivillige Brandværn har modtaget en ny tankvogn i stedet for deres gamle Scania 81. Der er tale om en Mercedes Benz Atego 1828, opbygningen er foretaget af Ringe Karrosseri. Pumpen er en Rosenbauer og vandtanken er på 8000 liter. Tankvognen får betegnelsen BFB V2. 

Rougsø-Sønderhald Brandvæsen har indsat en ny tankvogn på et Scania 94D chassis. 

Løgumkloster Frivillige Brandværn har indsat en stor tankvogn. Der er tale om en Volvo FH12 med 380 HK som tidligere har kørt benzin/olie for Haahr. Ombygningen til tankvogn er sket lokalt hos Schmidt-Tip. Tanken rummer 21.000 liter vand. 

Århus Brandvæsen har skiftet deres indsatsledervogn ud med en Mercedes Benz 4×4 i M-klassen.

Støttepunktsberedskabet i Århus har indsat en redningsvogn bygget af SAWO på et Iveco 120E 18 Tector chassis. Køretøjet er med presenning og dobbeltkabine. 

Viborg Brandvæsen har modtaget en ny tankvogn på et Mercedes Benz Actros 1840 4X4 chassis. Tankvognen er opbygget af Ringe Karrosseri. 

Gentofte Brandvæsen har indsat endnu en Mercedes Sprinter Ambulance i deres karakteristiske bemaling. Ambulancen har fået betegnelsen A13. 
Man har også indsat en Vema Lift model 323 bygget på et Volvo FM12 3-akslet chassis, noget man ikke ser hver dag. Liften afløser den gamle Mercedes Benz stige fra 1975. Det kan nævnes at der bl.a. er monteret 1 tons Palfinger-spil så bommen kan bruges som kran, liften får betegnelsen SM1. 

Vestegnens Brandvæsen station Glotrup har indsat en ny M-1, leveret af Hauberg Technique, og bygget af Autokaross i Sverige. Chassiset er et Scania med en 2200 liter vandtank og en 3000 l/min pumpe. M-1 er på nær nogle småting, opbygget ligesom station Hvidovres M-2. Man har også en tankvogn i bestilling som skulle være klar i december. 

Københavns Brandvæsen har fået leveret de farste af de 10 nye sprøjter som er bestilt og som skal leveres over de næste par år, iflg. planen skulle alle være leveret i 2005. Den første blev afprøvet på alle brandstationerne for at så mange af brandfolkens som muligt kunne gøre erfaringer med sprøjten. Opbygningen er foretaget hos Rosenbauer Norge, selve chassiset er en MAN 18.314 med 310 HK og luftaffjedring. Vandtanken er på 2000 liter og Rosenbauer pumpen er på 3000 l/m. Derudover er der lysmast og tagbakken kan nedskydes elektrisk for at gøre adgangen til stiger og sugeslanger så let som muligt. Sprøjterne har fået betegnelsen M2, M4, M5 og M9. 
Til sygetransporten er der blevet leveret 5 stk VW Transporter TDI, det er ikke ambulancer i den velkendte udformning, der er tale om en ny type uden højt tag og uden udrykningsmontering. de er malet gule med grøn skrift. Vognene skal køre med liggende patienter og vii blive betjent af personale som er uddannet i transport af ikke akutte patienter. Derudover er 4 ældre ambulancer ombygget til liggende sygetransport, med samme funktion som de før omtalte 5 gule, dog er de 4 malet hvide med grøn skrift. 

Beredskabsstyrelsen har sat en stor kommunikationsvogn i drift. Eter terorangrebet på USA d. 11 september 2001 besluttede regeringen at styrke bl.a muligheden for ledelse og koordinering mellem de forskellige beredskaber ved store og komplekse hændelser.
Køretejet som er hvidt med orange front er bygget på et Mercedes Benz 2528 Atego chassis med en stor og rummelig kase som kan udskydes i den ene side. Opbygningen er foretaget af HMK Industri A/S og indeholder alt hvad man kan ønske sig af kommunikationsudstyr mm. 
Vognens officielle betegnelse er ledelses- og kommunikationsmodul (LKM) og er stationeret hos Beredskabsstyrelsen i Næstved og har fået reg. nr. 17, herfra skal den kunne rykke ud til hele Danmak inden for 15 minutter efter en alarm.

Lidt længere væk fra Danmark har Klaksvigs Kommunes Brandvæsen på Færøerne fået leveret en ny Sprøjte på et Scania 114G chassis. Hauberg Technique har leveret sprøjten som er bygget af Autokaross i Sverige. 

Rougsø-Sønderhals’s nye tankvogn. Foto Jesper Lind Arpe.

Århus Brandvæsen I-1. Foto Jesper Lind Arpe.

Vestegnens Brandvæsen M-1, station Glostrup. Foto Kenneth Mathiesen.

Gentoftes Vema lift SM1. Foto Jesper Lind Arpe.

En lille hilsen fra redaktionen

Ja det var så foreningens første medlemsblad og vi på redaktionen håber I syntes om det. En redaktørs drøm er jo altid at svømme i billeder og materiale, og den drøm har undertegnede selvfølgelig også, så derfor hold dig ikke tilbage, billeder og nyheder fra dit lokalområde et altid velkomment og jo mere materiale vi får, jo hurtigere kan vi komme i gang med et blad mere. Vi har pt ikke mulighed for at printe billeder ud i en kvalitet som er pæn, derfor skal billeder være af den “gamle” slags, altså på papir. 
Udover det du nu har set/læst vil der med mellemrum også være et køb/salg/bytte marked samt Boghylden, hvor bøger som har med vores hobby at gøre vil blive omtalt. Så hvis du ligger inde med noget du vil sælge eller bytte er du velkommen tit dette. 

Navnet “Vi melder fra!” er et københavnsk udtryk som er en del af en større sætning, folk “inden for murene” samt os med scanner kender begrebet og ved at når inspektorvognen bruger denne sætning, er den landet ved en større brand og det er ikke muligt at frigøre udrykningen da man vil have nok at se til. Begrebet kan næsten overføres til læseren af dette medlemsblad, da han/hun når de modtager bladet også melder fra til omverdenen for at fordybe sig i deres interesse.

Birkerød Brandvæsen. Foto Kenneth Mathiesen.

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere