Efter en veloverstået generalforsamling kan vi nu løfte sløret for årets aktiviteter. Vi har planlagt i alt syv aktiviteter hen over året. Det drejer sig om fire kør-selv-ture og tre øvrige aktiviteter.
Kør-selv-turene afvikles i maj, juni, august og oktober. Derudover afholdes et arrangement med foredrag, et modelbyggearrangement og årets juleafslutning. Datoerne for disse tre aktiviteter ligger endnu ikke fast.
Alle medlemmer vil modtage særskilt invitation til de respektive aktiviteter med angivelse af tid, sted og andre relevante, praktiske informationer.
Da selv den bedste planlægning kan blive ramt af udfordringer, tager vi forbehold for eventuelle ændringer.
Vi glæder os til at se jer.