Vi melder fra! Nr. 25, 2011

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk må kun ske med redaktørens tilladelse.

Forsiden

Kazerne Dirk, Amsterdam. På billedet ses stationens autosprøjte TAS 32/15 på Mercedes-Benz 1328 Atego, årgang 2003, opbygget af Gemco/Plastisol.

Vognen og brandvæsenet er nærmere beskrevet i artiklen “Brandweer Amsterdam-Amstelland” her i bladet.

Foto ; Jesper Lind Arpe

FKB-årsmøde 2010

Af: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Når disse linjer skrives er det ved at være længe siden de kommunale beredskabschefer holdt årsmøde. Men bedre sent end aldrig – og derfor skal Vi melder fra!’s læsere naturligvis ikke snydes for en beretning.

For første gang i mange år var årsmødet henlagt til hovedstadsområdet. Beredskabschef Jan Riis (daværende vice), Brøndby Kommune, var kommet til samme konklusion – og derfor havde han påtaget sig planlægningsopgaven og fik dermed bragt årsmødet til Brøndby.

Selve arrangementet blev holdt i og omkring Brøndbyhallen og endnu engang virkede det som om materieludstillerne overgik sig selv og viste et endnu bredere udvalg af køretøjer og udstyr end året før.

I 2010 var der således indtil flere helt nye udstillere på køretøjsområdet, ligesom det også var lykkedes de fleste udstillere at medbringe køretøjer, der rent faktisk var helt nybyggede til danske beredskaber. Dertil kom naturligvis stadig en vis portion deciderede demokøretøjer.

Mere eller mindre til ære for køretøjsentusiaster havde Jan Riis i øvrigt fundet på at reservere en del af parkeringsarealet uden for Brøndbyhallen til beredskabernes indsatsledervogne – dvs. der måtte kun parkeres gæstende indsatsledervogne på disse pladser. Desværre var det ikke helt alle, der havde forstået budskabet, så det blev ikke helt den køretøjskavalkade, det kunne være blevet.

Til gengæld var der udstillet mange spændende, store køretøjer. Nedenfor præsenteres nogle af de udstillede køretøjer sorteret efter udstiller.

Hauberg Technique A/S, Haslev

Foto: Jesper Lind Arpe

Siden sidste årsmøde er Hauberg blevet ny dansk Magirus-agent. I 2010 udstilledes derfor – for første gang i flere år – en Magirus-drejestige på årsmødet.

Nordsjællands Brandvæsen har, som det vil være mange læsere bekendt, valgt at udskifte deres kun 7 år gamle Vema-redningslift pga. massive tekniske problemer. I stedet er der til stationen i Helsingør indkøbt en fabriksny drejestige på IVECO 160E30 chassis. Selve stigen er af fabrikat Magirus, model 23-12 CS, dvs. Magirus’ aktuelle 30 meter stigemodel.

Også i de kommende år vil vi få nye Magirus-drejestiger at se i Danmark, idet de 3 brandvæsener København, Århus og Viborg er gået sammen om at lægge en større ordre hos Hauberg på nye Magirus-stiger – ja faktisk den største drejestigeordre nogensinde i Danmark. De første af i alt 8 nye stiger er leveret i slutningen af 2010 i form af hhv. 2 stk. Magirus 23-20 CS-HZL til København (de to såkaldte “Metro-stiger”), 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Århus og 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Viborg. De to jyske stiger er leveret på MB 1833 Econic-chassis, mens københavnerbilerne er på lavtbyggede IVECO 160E30-chassiser.

Som repræsentant for, hvad Hauberg f.eks. kan tilbyde inden for automobilsprøjter, udstilledes en af Lejre Brandvæsens to nye Scania sprøjter, opbygget af Wiss på et P320-chassis. Tanken er på 3400 liter og pumpen er en Ruberg, der kan yde 3000 liter/minut hhv. 250 liter/minut ved højtryk.

Foto: Jesper Lind Arpe

På Haubergs stand var også udstillet den nye Scania-tankvogn, som er anskaffet i fællesskab mellem de 3 københavnske vestegnskommuner Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Tankvognen er opbygget af polske Wiss på et Scania G320-chassis som en glasfiberkonstruktion.

Tankkapaciteten er 8000 liter og Ruberg-pumpen yder 2000 liter/minut ved lavtryk eller 250 liter/minut ved højtryk. Det er meningen, at vognen skal kunne indsættes som selvstændig enhed i forbindelse med f.eks. bil- og containerbrande, ligesom den er forsynet med indbyggede advarselstavler og -lys, således at den kan anvendes til afspærring ved f.eks. færdselsuheld.

De 3 kommuner har brandslukningskontrakt med Falck, men inden for de kommende år 2011-2012 udskiftes hele vognparken med nye køretøjer, som anskaffes af kommunerne selv. Der er således for knapt 4 millioner kroner indgået kontrakt med Hauberg Technique A/S om levering af en Scania/Magirus-drejestige – i øvrigt en kontrakt som Hauberg landede uden konkurrence – der var ingen andre konditionsmæssige bud. Hvad angår de øvrige nye køretøjer til Høje Taastrup, se under GKV nedenfor.

RK Brand & Teknik A/S, Ringe

Efter i mange år at have været agent for verdens største producent af brandmateriel – Rosenbauer AG fra Østrig – er RK Brand & Teknik nu også blevet agent for et af Rosenbauers datterselskaber, nemlig navnkundige Metz Aerials i Karlsruhe – en af verdens største og mest anerkendte producenter af drejestiger og lifte. Metz-agenturet har siden 1970’erne ligget hos H. F. Nielsen – og senere SAWO – men efter Falcks afvikling af deres engagement i SAWO og den mere eller mindre direkte deraf følgende lukning af Haslev-fabrikken, varetages Metz’ interesser på det danske marked altså fremover af RK Brand & Teknik.

Foto: Jesper Lind Arpe

På RK’s stand kunne man derfor på årsmødet se en demodrejestige, model L32A  på MAN TGM-chassis. L32A er en 30 meter stige med det nye Metz-knækled. Metz har også i øjeblikket en anden demostige med knækled. Denne er udført på et 3-akslet Scania-chassis med nedbygget førerhus. RK havde annonceret, at denne stige ville blive fremvist på messen, men sådan kom det ikke til at gå. Det kunne have været interessant at se dette køretøj på FKB’s årsmøde, idet trenden i Danmark fortsat er, at Scania er populær hos mange danske brandvæsener. I forbindelse med DSFB’s jubilæumstur til Oslo fik vi imidlertid lejlighed til at se denne demostige – så læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto af denne vogn…

Foto: Jesper Lind Arpe

Fra Rosenbauer selv udstillede RK begge de 2 standardsprøjtemodeller, som de kommende år vil blive markedsført i Norden – nemlig den helt nye generation AT-model “AT3” samt den særlige nordiske version af ES-modellen “ES-Nordic”.

Foto: Jesper Lind Arpe

AT3-modellen blev bygget i demoversion til Interschutz-messen i Leipzig i 2010 og skulle egentlig slet ikke have været udstillet i Danmark endnu, fordi den først skulle kunne bestilles omkring udgangen af 2011. Men på RK syntes man ikke man ville fremvise den “gamle” AT2-model, da tiden i praksis er ved at rinde ud for denne. Derfor fik de lov at låne AT3’eren – og det har også vist sig muligt at bestille AT3’ere tidligere end først annonceret. Således har Ikast-Brande Kommune bestilt en AT3-tanksprøjte med 5000 liter vandtank til deres hjælpestation i Engesvang. Endvidere har Thisted Kommune bestilt en ”alm.” AT3-sprøjte.

Produktionen af AT3’erne sker både på hovedfabrikken i Linz, Østrig, og på fabrikken i Luckenwalde syd for Berlin. Dette skyldes, at Rosenbauer med lanceringen af AT3’eren indstiller produktionen af ES-modellen, der ellers udgjorde hovedproduktionen i Luckenwalde.

Demosprøjten “AT3” er bygget på et MAN TGM-chassis, men den vil med tiden naturligvis kunne leveres på nærmest et hvilket som helst almindeligt forekommende chassis. For det danske marked vil det formentlig især blive Mercedes’ Atego-chassis, der vil være interessant. I modsætning til demosprøjten, vil AT3’eren også kunne leveres med almindelige døre i mandskabskabinen i stedet for glasdørene.

På samme måde kan bilen selvfølgelig leveres både med og uden den i Tyskland meget anvendte hækmonterede slangekærre. Demosprøjten er dog bygget med beslag til kærren.

Foto: Jesper Lind Arpe

Som nævnt indstilles produktserien ES, men da Rosenbauer for kun få år siden lancerede en særlig nordisk version af ES’eren  – “ES-Nordic”, vil denne fortsat blive produceret på bestilling nogle år endnu. Herhjemme er der hidtil solgt 3 stk. sprøjter af typen ES-Nordic, nemlig 2 til Odense og 1 til Vejle. Til FKB’s årsmøde havde RK Brand & Teknik lånt en af Odense Brandvæsens ES’er. Den er opbygget på Scania P310-chassis i den efterhånden typiske Odense-udførelse uden højtryksslanger, men til gengæld med førstehjælpsslanger med Storz-D-koblinger.

GKV ApS, Gråsten

Foto: Jesper Lind Arpe

Gråsten Karrosseriværksted er snart ved at være den eneste tilbageværende aktør på det danske marked, som kan tilbyde danskbyggede automobilsprøjter. På den baggrund var det interessant at se, at GKV på 2010-årsmødet udstillede en hollandsk Ziegler-sprøjte. GKV havde på daværende tidspunkt endnu ikke solgt Ziegler-sprøjter til danske brandvæsener, men til gengæld har der i flere år som standard ligget Ziegler-pumper i de sprøjter, der opbygges lokalt i Gråsten.

Men GKV tilbyder altså nu også “hele” køretøjer fra Ziegler, ligesom man tidligere har leveret polsk opbyggede sprøjter til Vejle Brandvæsen.

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den hollandske sprøjte, i øvrigt på MB Atego, udstillede GKV også en ny let pionervogn til Tinglev Frivillige Brandværn. Der er tale om en almindelig MB 516 CDI Sprinter med dobbeltkabine og påbygget skab, der kan indrettes på et væld af forskellige måder. Skabet er hjemmebygget på GKV. Det kan godt undre lidt, at det økonomisk er interessant at bygge sådanne køretøjer i Gråsten, når Ziegler i det tyske program har en tilsvarende model.

Siden årsmødet har Gråsten leveret 3 nye hollandske Ziegler-køretøjer til Brand & Redning Djursland, nemlig en a-sprøjte, en tanksprøjte og en tankvogn – alle opbygget på Volvo FM 330. Desuden har GKV i april 2011 leveret en sprøjte på Volvo FL 290 til Bredebro Frivillige Brandværn. Materielkassen på denne sprøjte er opbygget hos Strongs Plastic Products i England – i polypropylen – et hårdt plastmateriale. Det er, såvidt redaktionen bekendt, første gang dette ses i Danmark.

I februar 2011 blev der indgået kontrakt på i alt næsten 5 millioner kroner med GKV Brandmateriel ApS om levering af 2 identiske automobilsprøjter samt en miljøvogn – alle på Scania-chassis – til Høje Taastrup Kommune. Derudover leveres i løbet af første halvår 2011 en ny tanksprøjte til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, så GKV må siges at have god vind i sejlene for tiden.

Haarby Karosseri

Karrosserifabrikken på Vestfyn har i mange år været en væsentlig aktør på det danske marked for beredskabskøretøjer – ikke mindst har firmaet en lang tradition for opbygning af ambulancekøretøjer. Den senere tid er der imidlertid blevet lidt stille om firmaet hvad angår nye leverancer til beredskaberne.

De seneste leverancer har alle været på Landrover-chassis – f.eks. slangetendere til Næstved og Slagelse samt pionervogn til Falck i Varde. Sidste skud på stammen er endnu en Landrover-slangetender, denne gang til Esbjerg Kommune.

Kommunen udbød i alt 6 nye brandkøretøjer og RK Brand & Teknik løb med hele ordren på 1 automobilsprøjte, 3 tankvogne, 1 slangetender og 1 miljøvogn. Siden valgte RK at ”sælge” opbygningen af slangetenderen til sin fynske ”nabo” – Haarby Karosseri.

Tenderen er bygget på 130 tommers udgaven af Landrover Defender. Materielkassen er i glasfiber og har udtræksbakker for de to Otter-pumper – én på hver side. I Esbjerg Kommune erstatter vognen en ældre Toyota Landcruiser på Falck-stationen i Bramming.

BS Support, Tilst

Foto: Jesper Lind Arpe

BS Support har i flere år været storleverandør af indsatsledervogne og læge-/akutbiler. Firmaet har således hidtil koncentreret sig om indretning af køretøjer og ikke så meget om de store karrosseriarbejder – i hvert fald ikke til beredskaberne.

Men på årets FKB-udstilling stillede BS med en 3-akslet tankvogn på Scania P320 opbygget i samarbejde med tankfabrikken VM i Tarm. Tankkapaciteten er 12000 liter, Ruberg-pumpen leverer 3000 liter/minut og der er monteret vandkanon, der fjernbetjenes fra førerhuset. Tankvognen var på udstillingen endnu ikke dekoreret, men den var på daværende tidspunkt solgt til Horsens Brand & Redning. Læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto efter den er blevet forsynet med påskrifter og dekoration. Ved foreningens tur til Horsens i maj 2011 fik medlemmerne lejlighed til at se nærmere på det imposante køretøj.

Ja, vognens ydre leder uvægerligt tankerne hen på navnkundige ”Tykke Bertha” – den 3-akslede, langsnudede Scania-tankvogn som for år tilbage kørte i Tåstrup og senere i Holbæk. Det var ligeledes en ”velvoksen” tankvogn næsten uden udhæng bag bagakslerne og med en gigantisk udseende vandtank.

BS annoncerede på messen ligeledes med, at de kan levere tilsvarende 2-akslede tankvogne med 8000 liter (4×2 chassis) hhv. 7500 liter (4×4 chassis).

Det bliver spændende at se, om BS formår at afsætte flere af denne type tankvogne til de danske beredskaber, og grundlæggende er det i hvert fald interessant for os køretøjsentusiaster, når der dukker ”nye” firmaer og nye produkter op. Det er også interessant at se, at der nu – udover de efterhånden kendte ”dråbeformede” tanke fra Ribe – nu også findes andre alternativer til de mere kantede tankvogne.

Det forlyder i øvrigt, at BS Support i 2011 skal levere 2 stk. tankvogne til Falck, begge på Scania-chassiser, hvoraf den ene enhed skal køre hos Falck i Kolding.

Udover tankvognen til Horsens udstillede BS Support også nye indsatsledervogne til Hvidovre (Volvo), Køge (Nissan) og Skanderborg (VW T5) samt en ny paramedicinerbil (VW Passat) til Falck. BS har leveret 3 af disse biler til Falck i Aalborg, Frederikshavn og Thisted, ligesom der også er en på vej til Hjørring.

Skanderborgs nye indsatsledervogn er omtalt andetsteds i bladet.

Volvo Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

De senere år har ikke bare køretøjsopbyggerne udstillet – men også chassisleverandørerne viser interesse for at udstille. Således deltog Volvo Danmark i 2010 med 2 nye køretøjer.

Skanderborg Brand & Rednings nye Volvo-sprøjte og en rednings-/tanksprøjte til det svenske forsvar (Försvarsmakten). Skanderborg-sprøjten er omtalt andetsteds i dette blad.

Det svenske forsvars sprøjte var opbygget af Autokaross i Floby på et 3-akslet Volvo FM 12-chassis med 480 HK motor. Der er tale om et såkaldt ”Räddningsfordon typ 1”  – en type kombinerede sluknings- og redningskøretøjer, som forsvaret indsatte fra 2007 – hovedsageligt i det svenske flyvevåben, hvor vognen både man anvendes ved flyhavari og ved andre hændelser.

Sprøjten bemandes af 1+4 og er forsynet med en 7400 liter vandtank og en 225 liter skumtank. Pumpen yder 6000 liter/minut og vandkanonen 4000 liter/minut. Desuden er køretøjer udstyret med spil, hydraulisk frigørelsesudstyr, luftpuder m.v. Opbygningen er sket hos Autokaross i Floby.

Som pendant har forsvaret i øvrigt også indført deres type 4, som er omtrent magen til type 1, blot uden vandkanon, men til gengæld med mere redningsudstyr.

Scania Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

I vanlig stil var der også en Scania-stand. Denne gang havde man dog ikke medbragt et konkret leveret køretøj til Danmark, men derimod en demovogn på Scania P360. Til gengæld var det en interessant nyhed, Scania diskede op med:

Vi har både i Sverige og i Danmark i mange år været vant til at se de typiske, meget kantede materielkasser fra Autokaross. Nu har svenskerne imidlertid haft tid til at give deres opbygning et gedigent facelift – det er denne artikels forfatters subjektive mening, at det ikke har pyntet, men dog moderniseret designet noget.

Det er svært at forestille sig, hvordan den nye opbygning kommer til at se ud med en mindre dobbeltkabine end den her udstillede høje udgave af CP31’eren (dvs. både lang og høj).

Endnu har vi til gode at se sådanne opbygninger i Danmark, men eksempelvis har Storstockholms Brandförsvar nyligt indsat et antal sprøjter med en tilsvarende materielkasse.

Mercedes Benz Danmark

Hos Mercedes ville man naturligvis ikke stå tilbage for sine svenske konkurrenter, så selvfølgelig var der også en Mercedes-stand på årsmødet. Den var dog lidt pauver, idet eneste udstillede køretøj var en 4-akslede containertrækker på MB 3241 Actros-chassis leveret til Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene af SAWO.

Når nu man vælger at deltage, kunne det have været spændende at se nogle andre, mere ”spændende” køretøjer.

Bronto Skylift

Foto: Jesper Lind Arpe

I Danmark er konkurrencen fra Vema i praksis forsvundet. Til gengæld er vi begyndt at se Metz-redningslifte. Men finske Bronto sidder stadig tungt på det i øvrigt vigende i Danmark. Med nye drejestiger til både København, Aarhus, Viborg, Nordsjælland, Høje Taastrup og med en ny Metz-agent i Danmark ser det ud som om Bronto får hård konkurrence de kommende år.

På årsmødet 2010 fremviste Bronto den indtil videre sidste leverede redningslift til det danske marked, nemlig liften til Sorø Brandvæsen. Vognen er opbygget på Scania P340 og er en Bronto-model F 32 TLK.

Modelbetegnelsen ”TLK” indikerer, at man forsøger at finde fodfæste på det store tyske marked. I Tyskland er man helt generelt meget glad for forkortelser (måske fordi man har mange lange ord og en meget komleks sætningsopbygning i sproget) – og i beredskabsregi indikerer TLK en redningslift (=Teleskop-Leiter mit Korb, til forskel fra en Drehleiter mit Korb (DLK) = drejestige med kurv).

SAWO A/S, Støvring

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den på Falcks stand udstillede standardsprøjte på Volvo FL-chassis var SAWO repræsenteret med en ny svær pionervogn med hækmonteret kran til Middelfart Brandvæsen. Pionervognen er opbygget på 4×4 MAN TGM 13.250-chassis med HIAB-kran.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den italienske producent af redningslifte, Cela SRL, har SAWO som dansk agent. Hidtil er der kun solgt 2 lifte til danske brandvæsener (Faaborg og Odsherred).

På årsmøde-udstillingen var Cela repræsenteret med en 3-akslet Volvo FM med en ca. 33 m lift – model ALP330 – bestemt for et belgisk brandvæsen.

Falck Danmark A/S

Foto: Jesper Lind Arpe

Falck deltog denne gang med 2 forskellige typer nye sprøjter – og begge var ikke helt traditionelle i forhold til korpsets standardkøretøjer. Den ene var Gentoftes nye Volvo FL-sprøjte med SAWO-opbygning. Opbygningen blev i sin tid påbegyndt på den nu lukkede fabrik i Haslev, men er færdiggjort på hovedfabrikken i Støvring. I lighed med Skanderborgs nye Volvo-sprøjte har også denne fået forlænget kabinen hos VM Karrosseri i Sæby.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den anden sprøjte var en MAN TGM 15.290 – men ikke opbygget af SAWO, men derimod hos Wiss i Polen. I 2010 indsatte Falck i alt 5 af denne type sprøjter, ligesom der også er indsat en 4×4-sprøjte fra Wiss. Det skal herefter vise sig, om Falck har fundet en ny stamleverandør til brandkøretøjer eller om man – ligesom på ambulanceområdet – foretrækker at have 2 leverandører, der deles om opgaverne.

H. E. Jørgensen, Dalby

Foto: Jesper Lind Arpe

Firmaet har specialiseret sig i opbygning af specialkøretøjer på både nye og brugte MAN-chassiser. Porteføljen er lang, men har så vidt vides ikke tidligere omfattet brandkøretøjer. Det gør den nu. I september 2010 leverede HEJ en ny, terrængående tankvogn til Lemvig Brandvæsen – opbygget på et brugt MAN LE-chassis – formentlig fra Forsvaret (dette har dog ikke kunnet hverken be- eller afkræftes).

Beredskabsstyrelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Endelig udstillede Beredskabsstyrelsen den ene af deres to nye miljøvogne – kaldet HazMat-køretøjer. Der er tale om to stk. lange MB 518 CDI Sprinter 4×4, som er stationeret i Herning og i Næstved.

Politie Amsterdam-Amstelland

Af Henning Svensson

Ægte hollændervogne. Foto: Henning Svensson

Så blev det endelig forår og i år gik turen til Amsterdam. En dejlig by, hvor alt hvad man skal og bør se, kan nås til fods.

Holland er et sjovt fladt land med 1.000.000.000 cykler. Man bygger sågar parkeringshuse kun til cykler og i henhold til turistbøgerne har alle hollændere tre cykler, en til korte ture, en til lange ture og en som er stjålet. 

Når man nu rejser til Holland så kunne det være spændende at se et par rigtige hollændervogne. Og tænk på tredje dagen af vores ferieophold løb jeg ind i den helt store politiudrykning.

Meldingen gik på husbesættelse i Vrolikstraat. I huset, hvor der ikke var registreret nogen ejer, havde man set nogle personer.

Husbesættelse er en ting, man gør alt for at bekæmpe i Holland. Holland har nemlig i sin tid været kendt for sine mange bz-aktioner.

Enheden, som bemander de ”Blå vogne” er Mobile Unit (MU). MU bliver indsat, hvor der kan opstå ballade og steder, hvor almindelige enheder ikke kan arbejde. Svarer til Beredskabsafdelingen i København. MU bemandes af almindelige betjente, som har fået en ekstra uddannelse.

MU benyttes i forbindelse med husbesættelser, demonstrationer, fodboldkampe og andre steder, hvor der er brug for sikret enheder.

Politiet i Amsterdam Amstelland omfatter kommunerne Aalsmeer, Amsterdam, Amstelveen, Diemen, Uithoorn, Ouder-Amstel. Dette område dækker 357 km2 med over 900.000 indbyggere. Politikorpset består af 6000 politifolk og har et årligt budget på ca. 394.000.000 €. Amsterdam-Amstelland er opdelt i fem distrikter og 32 kvarterer.

Brandweer Amsterdam-Amstelland

Tekst og foto: Jesper Lind Arpe

I Holland er brandvæsenerne ikke organiseret på byniveau. Derimod er landet opdelt i et antal regioner, som hver driver deres eget regionsbrandvæsen.

Amsterdam er med sine ca. 750.000 indbyggere Hollands største by og i praksis landets hovedby, omend den administrative og formelle hovedstad er Den Haag.

Som følge af regionaliseringen er Amsterdam en del af regionen “Amsterdam-Amstelland” og beredskabet varetages således af Brandweer Amsterdam-Amstelland. Regionen har ca. 900.000 indbyggere fordelt på 354 km².

Både på brandstationernes navne og på de forskellige køretøjsvarianter ses det fortsat ret tydeligt, hvilke stationer, der oprindeligt hørte til Amsterdams brandvæsen og hvilke, der lå i omegnskommuner.

Således har de gamle Amsterdamstationer i reglen drengenavne, mens de udenbys stationer er opkaldt efter den bydel, de dækker.

Kommune	Brandstationer
Amsterdam	Anton
	Dirk
	Hendrik
	IJsbrand (IJ betragtes som ét bogstav!)
	Landelijk Noord
	Maxima
	Nico
	Osdorp
	Pieter
	Rudolf
	Teunis
	Zebra
Amstelveen	Amstelveen
Aalsmeer	Aalsmeer
Diemen	Diemen
Ouder-Amstel	Duivendrecht
	Ouderkerk ann de Amstel
Uithoorn	Uithoorn

Stationerne

Rent bygningsmæssigt er der flere interessante stationer – eller kaserner, som hollænderne kalder dem. En af de tre centralt beliggende stationer – Kazerne Dirk – er en fin gammel bygning, hvor der kun lige akkurat er plads til de to køretøjer (sprøjte+stige) og hvor udenomsarealerne begrænser sig til en parkeringsplads bag stationen. Udendørs ophold finder sted på den lille plads foran brandstationen. Kommer man således på en solskinsdag, er det meget let at komme i kontakt med brandfolkene – for de sidder ofte ude foran på bænkene og hygger sig.

Som et udtryk for den store befolkningstæthed er også Kazerne Hendrik beliggende på en ganske lille grund. Hendrik er ligesom Dirk en af de tre centrale stationer. Den ligger på et hjørne i et meget trafikeret kryds hvor der også kører sporvogne i flere retninger. For at opnå den bedste udnyttelse af pladsen har man derfor designet brandstationen som en krum bygning – sådan noget ser man sjældent på vore breddegrader, hvor der er bedre plads…

Kazerne Amstelveen ligger i byens sydlige udkant – lige ved en af motorvejsafkørslerne. Her er der plads nok og arkitekterne har rigtig fået lov at boltre sig med en brandstation, der er udført i noget, der minder om kampesten og stålgitterfacade. Mandskabsbygningen ligger på 1. sal over garagerne, men da mandskabsfaciliteterne fylder mere end garagerne har man ladet 1. sal række langt ud over stueetagen i begge sider – et ejendommeligt syn, der vidner om kreativitet og ingeniørkunst…

Byens struktur

Amsterdam er kendt for sine utallige kanaler og broer. Vejnettet er således i store dele af byen præget af lange smalle gader (Grachten), der gør fremkommelighed til en virkelig udfordring. Samtidig er Holland og ikke mindst Amsterdam et af de tættest befolkede områder i verden og det medfører en til tider særdeles heftig trafikintensitet. Mange københavnere opfatter København som en cykelby – men for de, der har besøgt Amsterdam, er den københavnske cykelkultur det rene vand.

I Amsterdam er der cykler og cyklister alle vegne, hele tiden og i mængder der vil gøre enhver miljøborgmester i København grøn af misundelse. Og så er der tilsyneladende lige så mange fortolkninger af færdselsloven som der er cyklende hollændere…

For brandvæsenet betyder bystrukturen selvfølgelig, at man er nødt til at bruge smalle, korte køretøjer for at sikre en rimelig mulighed for at komme rundt i byen.

Sprøjterne er således opbygget på korte chassiser med en akselafstand på kun 3300 mm og så har man forsøgt at holde udhænget bag bagakslen så kort som muligt. Til sammenligning har de fleste danske sprøjter en akselafstand på op mod 4000 mm – f.eks. er næsten alle nyere danske Scania-sprøjter på 3900 mm.

Hvad angår stigerne er man lidt mere bundet af, at visse bygningers højde tilsiger konventionelle 30 m stiger. I de indre dele af byen er man dog så heldig, at man kan nøjes med 25 m stiger, der i mange år har kunnet leveres fra de store fabrikker på ganske korte chassiser.

I de senere år er der også udviklet 30 m stiger med 5-delt stigepark og dermed korte chassiser. Sådanne køretøjer har endnu ikke fundet vej til Amsterdam, men mon ikke de kommer.

Tankautospuit – standardkøretøjet

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

I Amsterdam udgøres den selvstændige taktiske enhed af en såkaldt tankautospuit med holdleder og 6 brandfolk – dvs. en traditionel sprøjte. Alle stationerne er udstyret med mindst én sprøjte – enkelte stationer uden for selve Amsterdam Kommune har to sprøjter.

Sprøjten er forsynet med en kombineret høj- og lavtrykspumpe (Godiva 240 l/m hhv. 3250 l/m) og som alle andre bybrandvæsener klarer man sig med en relativt lille vandtank – 1500 liter.

I andre yderkommuner kører man med lidt ældre Mercedes-sprøjter og på to stationer har man MAN-sprøjter.

Specialkøretøjer

Magirus-drejestige på Iveco fra Kazerne Hendrik. Foto: Jesper Lind Arpe

Magirus-drejestige på Mercedes-Benz Atego fra Kazerne Dirk. Foto: Jesper Lind Arpe

Udrykningen sammensættes efter behov af en eller flere sprøjter og kan desuden suppleres med drejestiger og andre specialkøretøjer.

De fleste af brandvæsenets drejestiger er af Magirus-fabrikat opbygget på IVECO-chassis. Den nyeste stige er dog en Metz på Mercedes Atego. Det er kun 9 stationer, der har stige. Amstelveen har udover stigen også en Bronto-lift på Mercedes Econic. De øvrige stationer har hverken stige eller lift.

Brandvæsenet råder over to svære pionervogne. De er opbygget helt identisk på Mercedes Atego og den ene stationeret i Amstelveen, mens den anden står på Kazerne Teunis, der i øvrigt er midlertidigt indrettet i en til lejligheden opstillet containerstation i et af Amsterdams havneområder.

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Resten af brandvæsenets specialudstyr er pakket på containere og der findes containertrækkere både på station Amstelveen og Pieter samt på enkelte af yderstationerne.

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen opdeles i 4 niveauer.

Normalt ledes indsatsen af holdlederen – dette kaldes niveau 4. Er der tilkaldt flere sprøjter kan der tilkaldes en egentlig indsatsleder på niveau 3. Indsatslederen afgår desuden automatisk på visse meldinger.

Rent geografisk er byen opdelt i 2 distrikter, Nord og Syd, som dækkes af hver deres niveau 3-indsatsleder, der afgår fra de respektive stationer i en indsatsledervogn, typisk VW Caravelle T5.

Brandvæsenet har også en vagthavende chefvagt. Han har normalt base på brandvæsenets hovedkontor, der imod sædvane ikke er placeret på en brandstation. Der findes 2 MB Sprinter-kommunikationsvogne til de lidt større indsatser.

Det øverste led i ISL-kæden er når der oprettes en decideret kommandopost.  Dette sker ved hjælp af en til formålet opbygget og indrettet kommandobus.

Såvel kommunikationsvognene som bussen er placeret på station Nico.

Nye køretøjer til Brand & Redning, Skanderborg

Af: Jesper Hansen

Ny I1, VW T5 TDI Multivan 4×4, automatgear, 180 HK

Foto: Jesper Lind Arpe

Efterhånden var pladsen ved at være for trang i vores Subaru Forester indsatsledervogn. Mere udstyr – i form af computere, termisk kamera m.v. – kræver mere plads. I arbejdsgruppen, der skulle planlægge den nye indsatsledervogn, blev der drøftet flere forskellige mulige bilmodeller som efterfølger til Subaru’en.

Der var generelt var et ønske om mere plads til føreren, bedre indstigningsforhold og mere plads i kabinen til nyt udstyr – men også elementer som synlighed og køreegenskaber var vigtige. Desuden ville man gerne have automatgear, firehjulstræk og en fornuftig størrelse dieselmotor.

Efter at have undersøgt diverse modeller fra Audi, Volvo, VW og Subaru opstår idéen om et lidt større køretøj, der vil kunne anvendes som kommandovogn. Markedet undersøgtes, og det viste sig, at VW kunne levere en T5 i Multivan-versionen og Mercedes en Vito – begge opfyldte umiddelbart kravene.

Valget faldt i sidste ende på VW da de afgiver det bedste tilbud, leverer den største motor og i øvrigt har mere udstyr med.

Indretningen og udrykningsmonteringen foretages af BS Support som bl.a. installerer en helt ny styring af udrykningssignalerne fra svensk ”Standby”. Den nye indsatsledervogn blev efter udstilling på FKB’s årsmøde i Brøndby sat i drift som I 1.

Ny M2, Volvo FL, 290 HK, Allison-gearkasse

Foto Jesper Lind Arpe

I Brand & Rednings udskiftningsplan stod en ny sprøjte til station Hørning på programmet. Overordnet har Brand & Redning besluttet, at alle nye, store køretøjer skal være med automatgear.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge markedet og opstille kravene til den nye sprøjte. Gruppen besøgte brandstationer rundt i hele landet og studerede køretøjer fra både Mercedes, MAN, Scania og Volvo – samt opbygninger fra hele paletten af danske opbyggere/leverandører. Gearkassemarkedet viste sig at være et studie i sig selv. De fleste leverandører afgiver tilbud på deres semiautomatiske gearkasser. Dette gør dog i f.eks. et tilfælde, at kraftudtaget er så uhensigtsmæssigt placeret, at der skal monteret en mellemgearkasse for at pumpen kan virke. En anden leverandørs gearkasse, syntes arbejdsgruppen, larmede rigtig meget i kabinen, ligesom man ikke var helt tilfreds med gearingen.

Dette studie i gearkasser endte ud med, at der blev krævet en fuldautomatisk gearkasse i den nye sprøjte til Hørning.

Interesserede leverandører på køretøjet afgav tilbud og ordren gik til Volvo, mens opbygningen skulle foretages af Wiss og dermed leveres via Hauberg Technique.

Volvo FL-chassiset blev primært valgt pga. lavt tyngdepunkt, gode indstigningsforhold og gode køreegenskaber. Brand & Redning ønskede dog lidt bedre plads i kabinen end hvad der bydes på med en original Volvo-dobbeltkabine. Derfor blev kabinen modificeret hos VM Karrosseri i Sæby, som har stor erfaring med at specialbygge kabiner til brandkøretøjer. Her forlængede man kabinen 30 cm for at skaffe bedre plads til røgdykkerapparaterne, ligesom den blev kilet ud, således at kabinen flugter med materielkassen.

Hauberg afgav det mest fordelagtige tilbud på opbygningen, hvor CAN-BUS er integreret og Robwen-skumsystemet, hvor tilsætning af skumvæske forøger vandets slukningskapacitet med op til 5 gange (jf. leverandøren), er standard. Efter udstilling på FKB’s årsmøde i august 2010 blev sprøjten pakket endeligt op – bl.a. med nyindkøbt hydraulisk frigørelsesudstyr fra Holmatro i Core-versionen.

Brand & Rednings nye design

Begge nye køretøjer er dekoreret hos Ry Skilte. Her har man i samarbejde med Brand & Redning forsøgt at udvikle et nyt design, som med tiden gerne skal indføres på alle køretøjer, således at udtrykket er ens på tværs af stationerne, mens man dog stadig kan se, hvor de forskellige vogne hører til.

Rapport fra Centralamerika 2010

Af: Michael Boje

Vi starter i Guatemala, hvor alle brandmænd er frivillige (bomberos voluntarios). De er ulønnede, kun uniformen får de stillet til rådighed af kommunen. Den er til gengæld flot. Nypresset hvid skjorte og blå bukser, som man da håber ikke bliver snavset til under arbejdet! Materiellet er for længst udtjent (amerikansk) og er kommet til veje gennem donationer.

På en station i hovedstaden Guatemala city havde man netop gennemført en indsamling, der skulle skaffe penge til at købe brændstof til køretøjerne.

Der køres også ambulancer(også markeret bomberos voluntarios) igen donationer typisk Toyota Hiace, men enkelte ældre amerikanere kan også ses. På stationen i Flores i det nordlige Guatemala holdt en – troede jeg – museumsstige med de gamle markeringer fra Trenton Fire Department New Jersey, men den var skam stadigvæk i brug.

Typisk – som her i Flores – har man familien med på stationen, så maden laves af mor, og børn, høns, hunde m.v. fiser omkring. Det var ikke mit indtryk, at der fandtes egentlige vagtplaner. Man var der, når man kunne.

Næste stop Honduras, hovedstaden Tegucigalpa, et helt andet indtryk! Her er brandvæsenet statsligt og alle bomberos er lønnede og er iført normal brandmandsdragt med tilhørende blankpudsede sorte støvler.

Systemet er militært hierarkisk med en general i spidsen, han kom til sidst for at give hånd til deres første besøg fra Dinamarca.

Materiellet var tidligere amerikansk (en enkelt ladder med originale amerikanske markeringer fandtes stadig på hovedbrandstationen), men er nu europæisk (Iveco/Magirus), sågar en Metz drejestige (til glæde for Jens er redningslifte slet ikke på tale) på Iveco chassis. Europæisk materiel er bedre kvalitet var vurderingen her og bedre egnet til de smalle gader.

Der er 70 mand i alt på hovedbrandstationen, dertil kommer mandskab på 7 understationer i hovedstaden, som jeg dog ikke fik set nogen af.

Der var en god gammel vagtcentral på stationen, hvorfra indsatsen i hele byen styres. Også her køres ambulancer (de kendte Eagle) og bomberos bliver også indsat i bekæmpelsen af myg(små skyer hang over dele af byen, når brandvæsenet havde været på besøg), denguefeberen er her som andre steder i Centralamerika et stort og voksende problem.

Videre til Nicaragua, hvor der ligesom i Guatemala kun findes bomberos voluntarios.

Besøgte stationerne i Massaya og Granada. Igen ulønnede bomberos, uniformeringen mere tvangfri end i Guatemala og familien og husdyr er en naturlig del af stationens liv.

I Granada en udtjent ladder (vi snakker begyndelsen af 60’erne eller ældre) og en ældre magirus/Iveco, begge naturligvis donationer.

Massaya var mere spændende afspejlende landets politiske historie i nyere tid.

På hovedbrandstationen var materiellet amerikansk (et gæt: fra 1980’erne), den nyeste en donation fra kanalzonen og de sædvanlige Eagler (nyere). Nu kommer chokket! Midt i dette machoområde mødte jeg en kvindelig brandmand, uniformeret og med højhælede sko, hold da kæft, hvor så hun godt ud, hvad hun vist udmærket selv var klar over.

Der er fire kvindelige brandmænd, som indgår i udrykningen plus nogle stykker (også uniformerede) i administrationen.

Kanalzonen, som indtil 1999 var amerikansk, har historisk set naturligvis kun brugt amerikansk materiel, men efter overtagelsen er man gået over til kun at købe europæisk.

Den ene station i kanalzonen, jeg besøgte, havde lige fået ny sprøjte (som desværre var ude under besøget), en MAN/Rosenbauer, og det var besluttet, at sådanne skulle alle stationer i zonen have.

Incomming Chopper

Af Henning Svensson

Region Sjællands HEMS i luften over FKB’s årsmøde i Brøndby. Foto: Henning Svensson

Hvem husker ikke scenen i M-A-S-H hvor Radar stikker næsen i vejret og råber ”Incomming Choppers” hvorefter hele lejrens aktivitets niveau går fra 0 til 100 % på et splitsekund.

Præcis samme oplevelse havde jeg i forbindelse med årsmødet for kommunale beredskabschefer i Brøndby, en solskins dag i august. Vi stod på pladsen foran Brøndby Hallen og nød det gode vejr og alle de flotte udstillede brandbiler, da vi pludselig hørte nogle råbe ”den kommer, den kommer” og i det samme sekund kunne man langt ude i horisonten skimte noget gult og rødt. Kort tid efter kunne man også høre luften blive pisket godt og grundigt af rotoren. Her kunne man så komme med den kvikke replik ”Er det Supermand? Nej det er Akutlægen”.

Et kig på HEMS’en, både udvendig og indvendig. Foto: Henning Svensson

Og ganske rigtig, det var akutlægen fra Ringsted, som var blevet sendt til Brøndby for at blive fremvist. Smart lille helikopter som ikke skulle bruge meget plads for at kunne lande, og derved kan den benyttes stort set alle steder, hvor der bare er en bar plet til at lande på.

Akutlægehelikopterordningen er et forsøg, som Trygfonden har doneret 50 millioner til, og som skal køre i 18 måneder. Forsøget sker i samarbejde med Region Sjælland, Region Hovedstaden, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Helikopteren har base i Ringsted og vil kunne nå frem til alle steder på Sjælland på godt 20 minutter.

Helikoptertjenesten drives af Falck DRF Luftambulance A/S, samme firma som driver tjenesten i Sønderjylland.

Helikopter data.

Base: Ringsted
Type:  MBB/Kawasaki BK 117 B2
Marchhastighed 240 km/t
Motor: 2x750HK Jetturbinemotorer
Vægt: 3.350 kg.
Rækkevidde: 500km
Max hastighed: 150 knots. (203 km/t)
Max flyvehøjde ved vægt under 3000 kg 15.000 ft (4,5 km) ellers 10.000 fod (3 km)
Total længde: 13,00m
Rotor længde: 11,00m
Brede: 2,50m
Bemanding: Pilot, Akutlæge, Paramediciner.
Plads: 1 liggende patient.

På gensyn i Vi melder fra! Nr. 26