Søndag d. 31. marts 2010 afholdt Dansk Selskab for Brandkøretøjer generalforsamling. Det foregik denne gang hos Beredskabsstyrelsen i Hedehusene. Foreningen havde fået lov at låne et undervisningslokale, så generalforsamlingen kunne afvikles på stedet.
Beredskabscenteret i Hedehusene hed tidligere “Beredskab Storkøbenhavn” og var ejet af Københavns Amt og kommunerne i Storkøbenhavn.
I 2005 blev centeret overtaget af Beredskabsstyrelsen da amtet og kommunerne, efter at Beredskabslovens §11, der omhandlede den pligtmæssig samordning af opgaver indenfor redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område, var blevet ophævet med det nye beredskabsforlig.
Centeret i Hedehusene fungerer i dag som uddannelsescenter, med både interne og eksterne kursister, og som base for en del af Beredskabsstyrelsens frivillige personel.
Generalforsamlingen blev, i vanlig stil, afviklet i god ro og orden. Som ved generalforsamlingen året før, havde foreningen efterfølgende arrangeret fællesspisning. Som afslutning var der truffet aftale om fotografering af køretøjer.
Beredskabscenteret i Hedehusene har en del køretøjer, der dels anvendes til uddannelse, men som også indgår i det frivillige udrykningsberedskab. Blandt andet har man ikke mindre end tre autosprøjter – to ex. Holland og en ex. Roskilde Brandvæsen, containerkøretøjer, mandskabs- og varebiler samt en række påhængsvogne af forskellig slags.
Tak til Beredskabsstyrelsen for lån af lokale samt for hjælp med at køre biler frem til fotografering.
Beredskabsinfo omtalte i 2004 statens mulige overtagelse af beredskabscenteret i Hedehusene