For et år siden, i maj 2018, modtog Mid- og Sydsjællands Brand & Redning en nye redningsvogn. Der er tale om en Mercedes-Benz Atego 1023 med Powershift og Classic Space forlænget førerhus.
Chassiset er leveret af Ejner Hessel i Ringsted og opbygning af materielkasse og montering af Zepro lift samt frontspil er udført af Lavmands ligeledes i Ringsted. Vognen har fået kaldenummer R 05 og den afløser en Mercedes-Benz Sprinter D412 fra 1996.
Redningsvognen er er indrettet med plads til tre personer i førerkabinen og er pakket op som kombineret rednings- og miljøvogn. Således er magasinet i førersiden pakket op med materiel til brug ved miljøuheld mens magasinet i passagersiden er pakket op med materiel til brug ved redningsindsatser. Bagest er indrettet et rum, der bl.a. anvendes til opbevaring af kattegrus og rensepunkt på to transportvogne samt kemikalieindsatsdragter og trykluftapparater, men som også anvendes til iklædning af kemikaliedykkere. Adgang til det bageste rum sker via en dør i siden eller via liften.
Bag bagakslen er monteret udtrækkelige afspærringsbomme – en i hver siden af bilen – og på taget en trafic-adviser, der stammer fra den gamle redningsvogn.
Af materiel på køretøjet kan nævnes bl.a. opsamlingsmateriel, Absodan, saltspreder for udlægning af Absodan, kemikaliepumpe, kemikalieindsatsdragter, trykluftapparater, rensepunkt, diverse håndværktøj, koste, skovle, generator, lysmateriel, fastmonteret hydraulikpumpe, bærbar hydraulikpumpe, Lukas frigørelsesværktøj, afstivningsmateriel, arbejdsplatform, motorskæreskive, håndstige, marinebåre og donkraft.
- Beredskab: Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
- Station: Ringsted
- Køretøjstype: Rednings- og miljøvogn
- Fabrikat: Mercedes-Benz Atego 1023 m. Powershift
- Opbygning: Lavmands, Ringsted
- Årgang: 2018
- Foto: Tony Frimodt