Månedens køretøj april 2018 – Slangetenderen

Slangetenderen fra RIngsted Brandvæsen. Foto: Tony Frimodt

Fra tidligere at have været et standardkøretøj ved de fleste landbrandvæsener – og ved mange bybrandvæsener, er slangetenderen på tilbagetog.

Mange steder udfaser man de gamle tendere uden at anskaffe sig nye eller man giver køretøjerne nye roller, som miljøvogne, bådtrækkere og andet.

Der leveres dog stadig enkelte fabriksnye, traditionelle slangetendere, men der er oftere og oftere tale om kombinations- og specialkøretøjer.

Der kan være mange forklaringer på denne tendens. Èn kan være, at slangetenderen som begreb forsvandt i forbindelse med beredskabsreformen i 2005/2007, med etableringen af den risikobaserede dimensionering.

Et af de steder man fortsat har en slangetender i drift, er i Ringsted.

ST 3 blev leveret til det daværende Ringsted Brandvæsen i 1989 af Bohnstedt-Petersen i Hillerød. Ved levering var tenderen monteret med en bærbar Aster 71 pumpe med en ydelse på 1100 l/min.

I 1998 blev Aster pumpen udskiftet med en bærbar Ziegler TS 6/6 pumpe med en ydelse på 600 l/min. Derudover består oppakningen af 735 m B-slanger, en 500 W generator samt en Ruberg WR27 påhængspumpe.

Ringsted Brandvæsen blev i april 2015 en del af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, der dækker komunerne Næstved, Ringsted, Faxe og Vordingborg. Også i Næstved har man beholdt sin slangetender. Den anvendes i dag som bådtrækker.

  • Beredskab: Ringsted Brandvæsen
  • Station: Ringsted
  • Køretøjstype: Slangetender
  • Fabrikat: Mercedes-Benz 300 GD 4×4
  • Opbygning: Karosserifabrikken A/S Jørgen Bøgely
  • Årgang: 1989
  • Foto: Tony Frimodt

Læs også om foreningens tur til Ringsted og Vestsjællands Brandvæsen i september 2016

Generalforsamling d. 18. marts 2018 – Frederiksborg

Frederiksborg Brand & Redning M1, Rosenbauer AT3 sprøjte i Frederikssund. Foto: Henning Svensson

Den 18. marts afholdt foreningen sin årlige generalforsamling. Vi havde til lejligheden fået lov at låne et lokale hos Frederiksborg Brand & Redning – på station Frederikssund.

Før den egentlige generalforsamling fik vi en kort gennemgang om fremtiden i Frederiksborg Brand & Redning. Her er man i gang med at planlægge en udskiftning af næsten alle køretøjer.

Generalforsamlingen foregik i god ro og orden og efterfølgende var der pizza til alle.

Bronto redningslift i Frederikssund. Foto: Henning Svensson

Frederikssund brandstation

Efter maden, var det tid til at få fremvist alle køretøjer på stationen. Bag stationen var en fin græsplæne, hvor medlemmerne fik opfyldt deres fotoønske.

Af køretøjer på stationen så vi:

  • AB16747 I3 Indsatsleder Volvo XC60
  • ZZ37464 Varevogn Toyota Hiace 2,4
  • DT75530 M1 Sprøjte MB Actros 1841
  • ZU40022 S1 Redningslift MB Econic 1829
  • JF23587 HSE MB Sprinter 319
  • FB49300 Dykkervogn Renault Master 2,5
  • DR75647 Bådtrækker Toyota Landcruiser 3,0
  • AC6720 Bådtrailer med gummibåd
  • ATV Honda Foreman 35
Frederiksborg Brand & Rednings dykkervogn er placeret i Frederikssund. Foto: Henning Svensson

Jægerspris brandstation

Efter vores besøg i Frederikssund kørte vi i kolonne til brandstationen i Jægerspris. Her fik vi fremvist følgende køretøjer.

  • DR75643 M1 Sprøjte MB Atego 1323
  • ZZ37400 V1 Tankvogn Scania P310
  • ZZ37482 Miljøvogn Peugeot Boxer 2,8
  • JT9927 Miljø trailer

Efter et godt besøg gik turen mod vores sidste station på ruten.

Tankvogn med "Starsky and Hutch" design i Jægerspris. Foto: Henning Svensson

Skibby Station

Vores sidste besøg den dag var på station Skibby. Her kom vi og brød ind i en børnefødselsdag. Men alle så ud til at nyde en tur på brandstationen.

På stationen var der placeret følgende køretøjer.

  • BE91012 M1 Sprøjte MB 1722
  • ZZ37396 V1 Tankvogn Scania 93M
  • VB90225 Personvogn Opel Zafira Flexivan (Som var ved at blive pudset)

Efter en god dag kørte alle 17 medlemmer hjem.

Mercedes-Benz sprøjte årgang 1991 i Skibby. Foto: Henning Svensson

Månedens køretøj marts 2018 – Tatra

6x6 tankvogn på Tatra chassis. Foto: Tony Frimodt

Tatra Tanklöchfahrzeug, en terrængående tankvogn på Tatra chassis. Det er bestemt ikke hverdagskost i Danmark – eller i Norden for den sag skyld. Men i det vi tidligere kaldte Østblokken, var og er Tatra et almindeligt forekommende chassis, ikke mindst blandt brandvæsenerne.

Nord for Berlin, i delstaten Brandenburg, en del af det tidligere DDR, ligger kommunen Mühlenbecker Land. Her finder vi byen Schildow, der er hjemsted for Löschzug Schildow (slukningstog Schildow), en af fire brandstationer under Freiwillige Feuerwehr Mühlenbecker Land.

Löschzug Schildow betjener sig blandt andet af denne Tatra 6×6 tankvogn, med en kapacitet på 9000 l vand og 540 l skummiddel. Køretøjet, der bemandes med fire brandfolk, er desuden forsynet med 3000 l/min pumpe, tagmonitor og generator, foruden diverse materiel til brandslukning.

Ud over dette køretøj, betjener stationen sig af en VW T6 kommandovogn, en MAN LE 14280 autosprøjte, en MAN LE 14280 tanksprøjte, et MAN TGM 18340 logistikkøretøj samt en Iveco Magirus 160E30 drejestige.

  • Beredskab: Freiwillige Feuerwehr Mühlenbecker Land
  • Station: LZ Schildow
  • Køretøjstype: Tanklöschfahrzeug TLF 9000 (tankvogn)
  • Fabrikat: Tatra T815-7
  • Opbygning: Wiss
  • Årgang: 2015
  • Foto: Tony Frimodt

Måske har du også lyst til at læse om Rosenbauers Panther skumtendere

Månedens køretøj februar 2018 – Mini-MAN

Mini-MAN miljøvogn. Foto: Tony Frimodt

Det er nok lidt af en tilsnigelse at påstå, at alle Falck brandstationer har haft en Mini-MAN sprøjte, men rigtig mange har. Både Falck- og kommunale brandvæsener har gennem tiderne benyttet MAN-VW sprøjter – eller Mini-MAN, som mange kalder dem.

Det køretøj vi i dag kender som Gråsten K5, blev i 1992 leveret til Falck i Stenløse som autosprøjte 1/71-1785 (M2).

I 2012 blev den solgt til Sønderborg Brand & Redning, hvor den efterfølgende blev ombygget til CBRN bil og senere sat i drift som K5 på brandstationen i Gråsten.

Køretøjets oppakning består blandt andet af kemikaliedragter og tilhørende trykluftapparater, rensepunkt i form af et oppusteligt telt, dykpumper og andet materiel til indsats ved forurenings- og kemikalieuheld.

I 2007 fusionerede kommunerne Augustenborg, Nordborg, Sydals, Sønderborg, Broager, Gråsten og Sundeved og blev til Sønderborg Kommune.

  • Beredskab: Sønderborg Brand & Redning
  • Station: Gråsten
  • Køretøjstype: CBRN-køretøj
  • Fabrikat: MAN-VW
  • Opbygning: H. F. Nielsen
  • Årgang: 1989
  • Foto: Tony Frimodt

Læs også: Foreningen besøgte Sønderborg Brand og Redning i august 2016

Følg Sønderborg Brand og Redning på Facebook

Månedens køretøj november 2017 – Berlin

Ny type autosprøjter til brandvæsenet i Berlin. Foto: Tony Frimodt

I efteråret 2016 modtog brandvæsenet i Berlin – Berliner Feuerwehr – de tre første (prototyper) af en ny generation autosprøjter på MAN/Rosenbauer. De tre vogne blev placeret på hhv. BF Bucow, BF Charlottenburg-Nord (senere flyttet til BF Spandau-Nord) og BF Pankow og er efter endt uddannelse af mandskabet sat i drift i løbet af 2017.

Henover sommeren 2017 modtog man endnu en sprøjte – den viste, som blev placeret på BF Marzahn i det østlige Berlin og sat i drift i oktober. Vognen er her fotograferet i forbindelse med uddannelse af stationens mandskab i slutningen af september, kun få dage før den blev sat i drift.

De nye sprøjter er bygget på MAN TGM 15.290/Rosenbauer AT3 med 1200 l vandtank og 100 l skumvæsketank. Pumpen yder 2000 l/min ved 10 bar. Sprøjterne er forsynet med CAFS og indbygget skumtilblander.

Man har på de nye sprøjter fravalgt den traditionelle førstehjælpslange på vinde. I stedet anvendes en oprullet C-slange påsat universaldrejesled og strålerør som hurtig-angrebsslange.

Af øvrigt materiel på køretøjet kan nævnes overtryksventilator, batteridrevet frigørelsesværktøj, løftepuder, kædesav, generator og lysmateriel m.v.

  • Beredskab: Berliner Feuerwehr
  • Station: Marzahn FW 6100
  • Køretøjstype: Autosprøjte
  • Fabrikat: MAN TGM 15.290
  • Opbygning: Rosenbauer AT3
  • Årgang: 2017
  • Foto: Tony Frimodt

Besøg Berliner Feuerwehrs hjemmeside

Load more

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere