Søndag d. 8. oktober afholdt foreningen årets sidste kør-selv-tur. Denne gang skulle vi besøge tre stationer under ØSB – Østsjællands Beredskab, nemlig Taastrup, Greve og Lellinge.
ØSB dækker et område på 930 kvadratkilometer med et indbyggertal på 325.000. Kommunerne Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Taastrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk er med i samarbejdet.
Taastrup
Vores første besøg var i brandstationen i Taastrup, som er døgnbemandet med seks mand og har følgende køretøjer at gøre godt med:
HT K1 Miljøvogn Scania P230
HT M5 Sprøjte P280
HT M6 Sprøjte P280
HT S2 Drejestige P280
HT V5 Tankvogn P320
I Taastrup fik vi fremvist alle køretøjer og som afslutning på besøget fik vi taget et gruppebillede foran hele vognparken.
Greve
Vores andet besøg var hos beredskabet i Greve, som er døgnbemandet med fire mand. Her fik vi også kørt alle vogne ud:
AJ35244 Bådberedskab VW Transporter
VH44510 Drejestige MAN 1812
GR V6 Tankvogn P320
GR M7 Sprøjte MAN 26 343
Lellinge
Sidste besøg var brandstationen i Lellinge (ved Køge), som er bemandet med seks mand. Et af de få beredskaber som køre Volvo (stort set) over hele linjen.
AF61476 Sprøjte Volvo FM
AF60566 Tankvogn Volvo FL
AJ95091 Drejestige Volvo FM
ZP52068 Miljø og dykkervogn Mercedes Benz Sprinter 2008
AL98502 Erhvervsdykker beredskab Mercedes Benz Sprinter 1999
Mange tak til ØSB og til mandskaberne på stationerne i Taastrup, Greve og Lellinge for deres gæstfrihed.
VM4, en Mercedes Benz Axor II 1829 med original dobbeltkabine, Allison automatgearkasse og Ziegler FPN 10-2000-1H / FPH 40-250 pumpe, blev leveret i 2011 til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, efter at man i 2010, ved udbud, havde vundet brandslukningen i Fredensborg syd (Kokkedal, Nivå og Karlebo) fra Falck.
Det fælleskommunale Rudersdal Hørsholm Brandvæsen (fra 2004 – 2007 Søllerød Hørsholm Brandvæsen, Navnet blev ændret i forbindelse med kommunalreformen 2007, hvor kommunerne Søllerød og Birkerød blev til Rudersdal) overtog i 2004 brandslukningen i Hørsholm kommune fra Falck, der siden 1963 havde betjent både Hørsholm og Karlebo kommuner fra Falckstationen i Hørsholm.
Tanksprøjten blev brugt som primær sprøjte til indsatser i Fredensborg Syd og sekundær sprøjte i Hørsholm – ved større indsatser eller hvis førsteudrykningen var optaget. (Bemærk, at vognen på billedet er stafferet med både Rudersdal Hørsholm Brandvæsens og Nordsjællands Brandvæsens navnetræk).
Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er i dag en del af Nordsjællands Brandvæsen. VM4 er omnummereret til VM1 og er primær sprøjte i Hørsholm. Vognen er, efter man tidligere på året valgt at udfase stationens gamle pionervogn, nu også pakket op med frigørelsesværktøj.
Igen var foreningen på farten. Denne gang for at besøge Beredskab Øst og deres fire stationer i hhv. Ballerup, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby.
Foreningen besøgte sidst Beredskab Øst i april 2016. På det tidspunkt havde man afgivet bestilling på bl.a. en række nye tanksprøjter og tankvogne. Derfor blev det aftalt, at vi skulle vende tilbage, når køretøjerne var leveret og sat i drift. Som sagt, så gjort.
Dagen startede på St. Ballerup. Stationen er den vestligeste af beredskabets fire stationer. Her er et døgnhold bestående af en holdleder og fem brandfolk på vagt. Derudover har man en deltids-holdleder og fem deltidsbrandfolk på tilkald, til at dække 2. udrykningen.
St. Ballerup er Beredskabs Øst’s kemi-station. Det betyder, at der ved større kemikalieuheld, afgår sprøjte og kemi- og miljøredningsvogn fra Ballerup samt sprøjte og tankvogn fra en af de tre andre stationer.
I forbindelse med køretøjsindkøbet i 2016, fik stationen ny tanksprøjte og tankvogn.
På station Ballerup betjener man sig af:
Scania P410 tanksprøjte (primær)
Scania 94D 220 autosprøjte
Scania P310 Metz redningslift
Scania P 410 vandtankvogn (primær)
Volvo FE 340 vandtankvogn
Volvo FE 340 Kemi- og miljøredningsvogn
Volvo XC60 D5 Aut Awd indsatsledervogn
VW Tiguan 2.0 TSI Aut indsatsledervogn
Gladsaxe har redning som speciale
På station Gladsaxe – turens andet stop – modtog vi en grundig orientering om Beredskab Øst, inden der blev fotograferet køretøjer.
Stationen er bemandet som Ballerup og har, i lighed med Ballerup, et speciale, nemlig redning. Det betyder, at der ved melding om komplicerede redningsopgaver afsendes sprøjte og redningsvogn fra Gladsaxe samt sprøjte og et relevant følgekøretøj fra en af de tre andre stationer.
I forbindelse med køretøjsindkøbet i 2016 fik stationen ny tanksprøjte og tankvogn.
På station Gladsaxe betjener man sig af:
Scania P410 tanksprøjte (primær)
Scania 94D autosprøjte
Mercedes Benz Econic / Bronto redningslift
Scania P410 tankvogn
Scania P310 redningsvogn
VW Tiguan 2.0 TSI Aut indsatsledervogn
2. stk. Ford Galaxy 2.0 TDCI Aut indsatsledervogne
Ford Connect 1.8 TDI færdselsvogn
Ford Mondeo 2.0 SCTI færdselsvogn
Ny drejestige i Gentofte
Fra Gladsaxe gik turen videre østpå til brandstationen i Gentofte. Her er en holdleder og fem brandfolk på vagt. Stationen er den eneste af beredskabets fire stationer, der ikke benytter deltidsbrandfolk som supplement.
Siden vi senest besøgte stationen i 2016, har man indsat en ny drejestige. Den erstatter en ældre Volvo/Vema redningslift, som stammer fra Gentofte Brandvæsens tid. Den nye drejestige på MB Atego/Magirus blev indledningsvis lejet, men man har siden valgt at købe køretøjet. Ligeledes har man, i forbindelse med at man indsatte de nyindkøbte Scania tanksprøjter og tankvogne på stationerne i Ballerup, Gladsaxe og Lyngby, flyttet Lyngbys nyere Volvo tanksprøjte til Gentofte.
Stationen er også hjemsted for beredskabets havgående båd, til brug for kystnær redning.
På station Gentofte betjener man sig af:
Volvo FM 330 tanksprøjte
Mercedes Benz Atego 1530 F/Magirus drejestige
Mercedes Benz Sprinter 316 CDI følgeskadekøretøj/bådtrækker
Tornado redningsbåd på efterløber
Brandstation i hyggelige omgivelser
Vores tur denne søndag sluttede i Lyngby, på den fjerde af Beredskab Øst’s stationer.
I hyggelige omgivelser, på den bondegårdslignende brandstation, er en holdleder og fem brandfolk på døgnvagt. De suppleres af en deltidsholdleder og fem deltidsbrandfolk.
Stationen ligger i noget der minder om landlige omgivelser og udrykningsområdet omfatter da også både Dyrehavsbakken og Frilandsmuseet. Det giver nogle udfordringer i forhold til vandforsyning i forbindelse med brand. Stationen er derfor bestykket med to tanksprøjter, tankvogn og slangetender med A-slange pakning.
På station Lyngby betjener man sig af:
Scania P410 tanksprøjte (primær)
Volvo FM 330 tanksprøjte
Mercedes Benz Econic 1833 LL/Metz drejestige
Volvo FM 340 tankvogn
Toyota Land Cruiser slangetendere/bådtrækker
Mercedes Benz Sprinter 316 CDI følgeskadevogn
Zodiac redningsbåd på efterløber (til søer)
Volvo XC60 D5 ADW indsatsledervogn
Ford Galaxy 2.0 TDCI Aut indsatsledervogn
Lidt fakta om Beredskab Øst
Beredskab Øst er etableret som et samarbejde mellem kommunerne Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.
Slukningsområdet dækker ud over Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk en del af Egedal og Furesø/Værløse, i alt ca. 300.000 indbyggere.
Indsatsledervagten dækkes af 3 indsatsledere, Vest (Ballerup), Midt (Gladsaxe) og Øst (Lyngby og Gentofte).
Oldie but goldie, a blast from the past … Meget kan der siges om denne måneds køretøj, men en ting er sikkert – der er i den grad tale om en klassiker.
Brandfolk, der var aktive i 1960’erne og 1970’erne, vil med sikkerhed sige: “Se, det er en rigtig brandbil”. Rigtig mange brandvæsener har da også i den periode haft Mercedes-Benz 1113, navnlig autosprøjter og drejestiger, i remisen.
Denne Mercedes-Benz 1113 autosprøjte, blev i sensommeren 1968 leveret til Gentofte Brandvæsen af firmaet Ole Rafn. Vognen blev indsat som M1 og lå i førsteudrykning frem til 1977, hvor den overgik til andenudrykning.
I 1995 solgte man vognen til Beredskab Storkøbenhavn. Her gennemgik vognen en større ombygning. Blandt andet udskiftedes pumpe og vandtank, ligesom den blev omlakeret til orange, med grå skærme. Frem til 2003 var vognen indsat som uddannelseskøretøj ved Beredskab Storkøbenhavn i Hedehusene.
2003 var året, hvor M1 vendte tilbage til Gentofte. Den tilgik Gentofte Brandmuseum, hvor man påbegyndte renovering af vognen, med henblik at bringe den tilbage til sit oprindelige udseende.
Skumtender 4 er en af fem Rosenbauer Panther skumtendere i drift ved CPH BOR – Copenhagen Airport Fire & Rescue i Kastrup.
En Caterpillar C 18 Euro 5 motor med 709 HK flytter vognen, der med sine 36 tons totalvægt og en topfart på 120 km/t., kan bringes fra 0-80 km/t. på 25 sek. Der er permanent træk på alle seks hjul og bagakslen er styrbar.
Vognen er forsynet med tag- og frontmonitor med en kastelængde på op til 85 m, undervognsdysser, HT- og LT slanger, CAFS og CO2 anlæg. Tankkapaciteten er på 12000 l vand og 1200 l skumvæske. Pumpen kan leverer 6500 l/m ved 11 bar.
Copenhagen Airport Fire & Rescue i Kastrup opererer ud fra to stationer – Øst og Vest. Udover brand og redning kører CPH BOR også som Firstresponder i lufthavnen.