Månedens køretøj april 2017 – Omplaceret

S21 blev omplaceret fra Christianshavn til Glostrup. Foto: Tony Frimodt

Drejestige S 21 startede sin karrierer på Christianshavns brandstation, men blev medio 2016 omplaceret til Glostrup brandstation. S 21 erstatter en ældre Scania drejestige, som efter planen udgår.

S 21 er en 30 m. (23-12) drejestige med vippeled. Køretøjet blev ved levering placeret på brandstationen på Christianshavn. Her var den i drift frem til 2016, hvorefter blev den flyttet til Glostrup.

På Christianshavn blev S 21 erstattet af S 27 – et tilsvarende køretøj, dog årgang 2014 – som skulle have været placeret på den nu lukkede station Dæmningen.

Det er i øvrigt anden gang Glostrup kører med en omplaceret københavnerstige. Tilbage i 1993 overtog Vestegnens Brandvæsen den tidligere S 28, fra Københavns Brandvæsen. Der var tale om en Magirus-Deutz 192 D 13 F årgang 1980 drejestige, der havde kørt fra Hovedbrandstationen. Den kørte frem til 1998 i Glostrup som S 2.

  • Beredskab: Hovedstadens Beredskab
  • Station: Glostrup
  • Køretøjstype: Drejestige
  • Fabrikat: Iveco Magirus 160 E30 FF
  • Opbygning: Magirus
  • Årgang: 2012
  • Foto: Tony Frimodt

Læs også: I marts afholdt foreningen generalforsamling på Hovedbrandstationen

Modelbygger – hvordan kommer man i gang?

Sønderborg S2, ex. Frederiksberg Brandvæsen S1, skala 1:87. Modellen er bygget af Steffen Lund. Foto: Henning Svensson

Kan jeg blive modelbygger? Ja, selvfølgelig kan Du blive modelbygger! Det afgørende er, hvor høje forventninger Du stiller til dine modelbiler – og dermed hvor store krav Du stiller til dine egne evner.

Det er desværre ikke alle, der kan leve op til deres egne forventninger. Der er også nogle, som faktisk godt kan – men som aldrig når at opdage det, fordi de mister tålmodigheden inden de bliver rigtig gode til at bygge.

Ingen kan sætte sig ned ved hobbybordet og bygge en topklasse udstillingsmodel uden nogensinde før at have prøvet det. Enhver ny modelbygger må derfor indstille sig på at ”betale lærepenge” i begyndelsen i form af mislykkede projekter. Omvendt kan man ikke vide, om man kan tilfredsstille sine egne forventninger, før man har givet det en chance.

Allerførst må man gøre op med sig selv hvilken skala man vil prøve kræfter med. Jeg bygger selv i målestoksforhold 1:87, eller H0 (”h-nul”) som det også hedder. Det er en forholdsvis lille størrelse.

Der er flere årsager til, at jeg har valgt 1:87: Pladshensyn. En standardbrandbil i 1:87 fylder ca. 10-15 cm i længden.

Udbuddet af grundmodeller er langt størst i 1:87 – i hvert fald hvis man, som jeg, gerne vil bygge europæiske køretøjer. Sagen er en anden, hvis man vil bygge f.eks. amerikanske køretøjer.

Materialet. I 1:87 er byggematerialet normalt plastic, mens større størrelser som regel i større eller mindre omfang benytter sig af metal. Plastic er langt lettere at arbejde med end metal.

Andre gængse skalaer er: 1:160, 1:72, 1:64, 1:48, 1:43, 1:24 og 1:18. Der er utvivlsomt væsentlig forskel på byggeteknik i de forskellige skalaer, og mine beskrivelser vil derfor hovedsageligt være relevante i 1:87 – om end grundreglerne til en vis grad også vil kunne bruges i andre skalaer.

Der er visse grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at blive en god modelbygger:

To generationer pionerkøretøjer fra Københavns Brandvæsen, skala 1:87, bygget af Dennis Olsen, Christian Aagaard Nielsen og Steffen Lund. Foto: Henning Svensson

Realistisk ambitionsniveau

Dette er vel nok en af de allervigtigste forudsætninger. Mange modelbyggerkarrierer slutter inden de for alvor er begyndt, fordi man fra starten kaster sig ud i meget komplicerede byggeprojekter – og så mister modet eller bliver skuffet over sine kreationer. I begyndelsen bør man derfor vælge projekter efter sværhedsgrad: Selv om man egentlig helst ville bygge en 1:87-model af f.eks. Frederiksbergs nedbyggede drejestige med 5-delt stigepark og knækled, er det nok en god idé at starte i den lidt lettere ende med f.eks. en indsatsledervogn, en varevogn eller en primitiv vandtankvogn.

Politibiler gennem tiden, skala 1:87, bygget af Steffen Lund og Henning Svensson. Foto: Henning Svensson

Tålmodighed og omhyggelighed

Selv om man i begyndelsen kommer til at lave nogle modelbiler, man måske ikke er så stolt af, så vil man opdage, at der med tiden indsniger sig en vis rutine og efterhånden udvikler man sine egne metoder, ligesom man altid kan lære af andre modelbyggere. Mange processer kan gøres på forskellige måder og det gælder om at finde den metode, man selv synes er bedst/lettest/ rigtigst. Selv efter man har nået et vist niveau må man erkende, at vellykkede bygge-projekter tager tid. Det nytter ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest for at spare tid, hvis det samtidig forringer kvaliteten af arbejdet.

Flere generationer køretøjer fra Gentofte Brandvæsen, skala 1:87, bygget af Jesper Lind Arpe, Denis Olsen, Steffen Lund og Christian Aagaard Nielsen. Foto: Henning Svensson

Fingersnilde

At lave virkelighedstro miniaturemodeller kræver en rolig hånd. Jo mindre skala man arbejder i, jo vigtigere er det. Man kan godt bygge i 1:87 uden lup, men det er vanskeligt at leve uden pincet.

Værktøj og forbrugsvarer

Det er individuelt, hvilket værktøj man synes er nødvendigt for at bygge sine modelbiler. Skæreunderlag, skalpel, pincet, krokodillenæb, pensler, metallineal og småfile kommer man dog næppe udenom.
Ved plasticbyggeri vil forbrugsvarerne typisk være plastark, plaststrimler, lim (ofte flere slags), maling (ofte flere slags), køkkenrulle, vatpinde, spartelmasse, masketape (malertape), slibepapir og opvaskebørster. Disse forbrugsvarer kan købes i hobby-butikker, supermarkeder, isenkræmmere og selvfølgelig på internettet.

Modelbygger - et eksempel på et modelbyggerbord. Her bygger Henning Svensson Beredskabsstyrelsens HazMat-bil i skala 1:87. Foto: Henning Svensson

Arbejdsplads og -ro

Som nævnt tager omhyggelighed tid. Det kan være dræbende for byggelysten, hvis man hver gang man har lidt tid til modelbyg først skal til at finde sine projekter og værktøjer frem og indrette et ”værksted”. Det optimale er selvfølgelig at have et rum, som ikke bruges til andet – men det kan selvfølgelig kræve ualmindelig gode forhandlingsevner at nå til enighed med boligens ”overkommando” om det, og mindre kan også gøre det – eksempelvis et hjørne af stuen, hvor der kan luftes effektivt ud.

Økonomi

Det er ikke en billig hobby. Det er sjældent man bygger en modelbrandbil helt fra scratch – altså uden en grundmodel at starte med. Typisk får man førerhus, hjul og evt. chassis (undervogn) fra en grundmodel, som man køber hos hobbyhandleren. Resten af køretøjet må man selv bygge af plasticstykker.

Hvis disse 6 grundforudsætninger omtrent er opfyldt, så er basis skabt for en udbytterig modelbyggerkarriere.

Generalforsamling d. 19. marts 2017 – Station H

Sprøjte og drejestige foran remisen på Hovedbrandstationen. Foto: Henning Svensson

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts. Gennem årene har vi haft held til at kunne afholde generalforsamlingerne hos forskellige brandvæsener rundt om i landet. Det har givet os mulighed for at besøge en række brandstationer og fotografere mange forskellige køretøjer.

Generalforsamlingen 2017 blev afholdt søndag d. 19. marts, denne gang med besøg hos Hovedstadens Beredskab – station H, Hovedbrandstationen.

Hovedbrandstationen ligger på H. C. Andersens Boulevard, lige over for Tivoli, i centrum af København.

Som traditionen byder, blev der afholdt generalforsamling med efterfølgende besøg hos udrykningen og Specialtjenesten.

Foreningen har ved tidligere lejligheder med succes besøgt station H og denne gang var ingen undtagelse.

Så er vi ved at være klar. Generalforsamling 2017 på station H. Foto: Henning Svensson

En bred vifte af køretøjer

Både hos udrykningen og specialtjenesten blev køretøjer kørt frem, så medlemmerne kunne fotografere dem.

Hos udrykningen betjener man sig af:

  • MAN TGA 18.313 sprøjte, R 8
  • Iveco Magirus 160 E30 drejestige, S 18
  • Mercedes Benz Sprinter 516 CDI fleksibelenhed, FE 18
Specialtjenestens køretøjer - I28 rednings- og dykkervogn, I38 kredsløbssprøjte og I18 materielvogn. Foto: Henning Svensson

Hos Specialtjenesten betjener man sig af:

  • Mercedes Benz Econic materielvogn, I 18
  • MAN TGL rednings-/dykkervogn, I 28
  • Volvo FL slukningsenhed (pumpekøretøj), I 38
  • MAN TGL rednings-/dykkervogn i reserve, I 58
  • Redningsbåd på trailer
  • Ventilatortrailer
  • Generatortrailer til brug ved indsats i den københavnske Metro

Hovedbrandstationen er ligeledes hjemsted for beredskabets dronekøretøj og brandteknikkøretøj – begge VW Transporter med en fortid som ambulancer.

Beredskabets dronekøretøj bor også på station H. Den er indrettet i en tidligere ambulance. Foto: Henning Svensson
Indsatsleder Øst, den ene af i alt fire indsatsledere på vagt i Hoveedstadens Beredskab. Foto: Henning Svensson

Fakta om Hovedstadens Beredskab

Beredskabets Indsatsleder Øst og Indsatschefen udgår også fra stationen, i hhv. en VW T5 indsatsleder-/kommandovogn og en Volvo XC60 indsatsledervogn.

Hovedstadens Beredskab er et af de nye store beredskaber, som så dagens lys 1. januar 2016, i forbindelse med beredskabsreformen.

Beredskabet dækker kommunerne Dragør, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg og København, hvilket svarer til ca. 1,2 mil. mennesker.

Man betjener sig af 11 brandstationer, nemlig: Dragør, Store Magleby, Hvidovre, Glostrup, Frederiksberg, Christianshavn, Fælledvej, Tomsgården, Vesterbro, Østerbro og Hovedbrandstationen.

Dertil kommer station Dæmningen i Valby, der huser Frivilligenheden og Brand- og Redningsskolen. Stationen er under afvikling og forventes at være rømmet med udgangen af 2017.

Tak til Hovedstadens Beredskab og mandskabet H samt Specialtjenesten for gæstfrihed og for hjælp med fremvisning af køretøjer.

Følg Hovedstadens Beredskab på Facebook

Månedens køretøj februar 2017 – Sugerøret

Sugerøret, pumpebil fra Malmö. Foto: Tony Frimodt

Dette lidt specielle køretøj er en pumpebil, der har fået tilnavnet Sugerøret. Køretøjet er udstyret med en Ruberg pumpe, som er overflyttet fra et tidligere køretøj – en Magirus-Deutz 110 årgang 1968.

Enhedens pumpekapaciteten er 16.000 l/min, som kan forøges med yderligere 10.000 l/min. ved brug af supplerende pumpemateriel, der er placeret på en kærre. Når der skal suges an, hæves sugerøret, hvorefter det svinges rundt og sænkes ned i vandet. Herefter kan ansugning foretages.

Sugerøret danner par med et andet køretøj, som fremfører store mængder skumvæske og- materiel.

Begge de omtalte køretøjer indgår som en del af udrykningen for Släckmedelscentralen SMC AB, et beredskabskoncept ejet af oliebranchen i Sverige, til brug for indsats ved store olieindustribrande. I den forbindelse indgår man, sammen med Hovedstadens Beredskab, i udrykningen til brand på “Benzinøen” Prøvestenen på Amager.

  • Beredskab: Räddningstjänsten Syd
  • Station: Centrum
  • Køretøjstype: Pumpebil
  • Fabrikat: Volvo FL7
  • Opbygning: Ruberg
  • Årgang: 1997
  • Foto: Tony Frimodt

Læs ogsså om foreningens besøg i sensommeren 2015 hos Räddningstjänsten Syd i Malmö

Kør-selv-tur d. 25. september 2016 – Vestsjællands Brandvæsen

Et kig på remisen i Ringsted. Fra venstre, drejestige, tankvogn og autosprøjte. Foto: Henning Svensson

Søndag d. 25. september 2016 gik turen til Midt- og Sydsjællands brand og redning i Ringsted samt Vestsjællands Brandvæsen i hhv. Sorø og Ruds-Vedby. Det var en velbesøgt tur i godt vejr, hvor der blev set og fotograferet masser af køretøjer.

13 af foreningen medlemmer var mødt frem på brandstationen i Ringsted, hvor de blev budt velkommen med et par kander friskbrygget kaffe, inden fremvisning og fotografering af køretøjer begyndte.

Ringsted er relativt godt bestykket, med to autosprøjter, tankvogn, drejestige, slangetender og pionervogn, foruden en indsatslederbil, så der var rigeligt at gå i gang med.

Vestsjællands Brandvæsen i Sorø. Pionervogn på Mercedes-Benz Vario 815D med Rosenbauer opbygning. Foto: Henning Svensson
Scaniasprøjte, station Sorø. Foto: Henning Svensson

Fra Ringsted gik turen videre, små 20 km, til Sorø. Brandstationen her er, ligesom Ruds-Vedby, en af Vestsjællands Brandvæsens i alt 18 brandstationer. I Sorø kunne man byde på autosprøjte, tankvogn, redningslift og pionervogn.

Fotograferingen måtte kortvarigt afbrydes, da stationens brandfolk pludselig blev slået ud til færdselsuheld.

Hvem kan står for en Unimog? Vestsjællands Brandvæsen, station Ruds Vedby. Foto: Henning Svensson
Standard Falck autosprøjte på MAN. Foto: Henning Svensson

Dagens sidste stop var brandstationen i Ruds-Vedby, der drives af Falck for Vestsjællands Brandvæsen. Her kunne man, ud over autosprøjte, tankvogn og miljøtrailer også byde på en Unimog bjergningsvogn, der dog ikke betjenes af stationens brandfolk, men af reddere.

Alt i alt en dejlig tur til Midt- og Vestsjælland. Mange tak til mandskaberne i Ringsted, Sorø og Ruds-Vedby for deres gæstfrihed og hjælp med at rangere køretøjer.

Læs om foreningens generalforsamling 2016, der blev afholdt i Hørsholm i Nordsjælland

Besøg Vestsjællands Brandvæsens hjemmeside

Load more

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere