Vi melder fra! Nr. 29, 2013

Ansvarshavende redaktør

Allan Holbek Hansen
Øster Allé 37
6600 Vejen
ahh@brandkoretojer.dk

Trykt på eget trykkeri.

Redaktion

Jesper Lind Arpe
Allan Holbek Hansen
E-mail: kontakt@brandkoretojer.dk
Web: www.brandkoretojer.dk

ISSN: 2245-4624

Landet rundt – ny artikelserie

Af Jesper Lind Arpe og Allan Holbek Hansen

Har du styr på, hvilke køretøjer, der normalt indgår i førsteudrykningen ved melding om ild i bygning i Odense? Er der nogle særlige risikoobjekter i Helsingør, og tages der særligt hensyn til dem i brandvæsenets vognpark? Hvilke brand- stationer dækker Favrskov Kommune – og hvor er det nu lige Favrskov Kommune ligger?

Det bliver sværere og sværere at følge med i beredskabets verden. Ikke alene sker der hele tiden fornyelser i vognparken – også det politiske og administrative landskab, der står bag bered- skaberne ændrer sig hele tiden. Nye kommuner kommer til (senest i 2007), beredskaber lægges sammen, stationer op- eller nedgraderes, nye udrykningssammensætninger og nye køretøjer ser dagens lys.

Redaktionen starter derfor en ny artikelserie i “Vi melder fra!”. I hver artikel sætter vi fokus på beredskabet i én kommune. Vi vil i korte træk beskrive beredskabet ud fra følgende stikord:

  • Kommunens navn, areal, indbyggertal og beliggenhed på Danmarkskortet
  • Største byer og evt. særlige risikoobjekter
  • Hvilke aktører dækker kommunen
  • Hvor mange indsatser køres der typisk til
  • Oversigt over nuværende køretøjer
  • Billeder af udvalgte nuværende køretøjer
  • Hvordan er bemandingen af materiellet.
  • Udrykningssammensætningen generelt
  • Eventuelle kendte fremtidige ændringer (ud- bud/hjemtagning/ny station/nye køretøjer osv.)

En sådan type artikel kan naturligvis kun være et øjebliksbillede. Som indikeret ovenfor er beredskabet en meget dynamisk størrelse, hvor de politiske vinde hurtigt kan vende, hvor de økonomiske rammer kan ændre sig meget hurtigt og hvor materiellet nogle gange udskiftes hurtigere end at man kan følge med, når man ikke har insiderviden. Da der samtidig normalt vil være et vist tidsrum mellem artiklerne skrives og de rent faktisk udgives i “Vi melder fra!”, vil der være en risiko for, at uaktuelle informationer videregives. Det kan man nok ikke forhindre, men alligevel mener vi i redaktionen, at sådanne fokusartikler med tiden kan bringe et vist overblik over tingene.

Det er ikke givet, at der i hvert eneste blad fremadrettet vil være en kommuneartikel. Omvendt er det heller ikke givet, at der ikke kan være mere end én kommuneartikel i ét blad.

Med 98 kommuner, som – indtil videre – hver især er ansvarlig for at opretholde et forsvarligt beredskab, vil det naturligvis tage mange år før vi har været hele vejen rundt, og til den tid vil beredskaberne med garanti have ændret sig så meget, at det er rimeligt at starte forfra – hvis der da stadig er et Dansk Selskab for Brandkøretøjer og et “Vi melder fra!” til den tid…

Vi håber artikelserien vil falde i din smag, kære læser.

Tilblivelsen af en brand- og redningstjeneste i Københavns Lufthavn

Af Poul Broholm, redigeret af Allan Holbek Hansen

For at forstå denne historie om Lufthavnens opbygning af en brand og redningstjeneste skal vi helt tilbage til den 20. april 1925. Det var den dag Kastrup Flyveplads blev officielt indviet som Danmarks første og største statsejede lufthavn. Danmark havde allerede et luftfartsselskab som hed Det Danske Luftfartsselskab og blev forkortet DDL.

På åbningsdagen havde man tre ruter til henholdsvis Berlin, Hamborg og Amsterdam. Alle afgående fly vendte tilbage til Kastrup samme dag.

Opstarten

Som daglig leder af flyvepladsen, som blev kaldt Kastrup Lufthavn, havde staten udnævnt en flyverløjtnant fra Hærens Flyvetropper. Han hed Leo Sørensen, og havde tidligere fløjet freelance for DDL som ikke havde råd til deres eget faste personale. DDL var ligeledes startet op med rundflyvninger. Disse blev også foretaget af flyverløjtnanter fra Hæren. Sidst på eftermiddagen den 1. november 1925 ankom et selskab på 5 personer, der ønskede at se Amager fra oven. De blev anvist plads i DDL Fokker Grulich T- DOFB, med piloten R.A. Mortensen som pilot. Han fløj under øgenavnet “Morten Luftkusk” og var en meget behagelig og afholdt flyver. Han gav sin motor gas og rullede hen ad græsmarken, men under opstigningen gik noget galt, pludselig vendte flyet næsen mod jorden og styrtede ned i et brag. Det lille fly eksploderede i et inferno af ild og røg. Tililende personale fik trukket 2 passagerer ud før end varmen gjorde det umuligt at nærme sig det brændende fly. De to blev straks kørt til Sundby Hospital. Undervejs afgik den ene ved døden; mens den anden hårdt kvæstet blev indlagt. Som den eneste af de 6 ombordværende overlevede vedkommende.

Det stedlige brand- og redningsberedskab ved Kastrup Lufthavn anno 1925. Foto Poul Broholm

Der var på ulykkens tidspunkt ikke meget redningsgrej, der kunne hjælpe de ansatte på flyvepladsen i tilfælde af et havari, så havnechef Leo Sørensen sendte straks ansøgning til, det der dengang hed, Statens Lufthavns-tilsyn. Heri skrev han om den umulige opgave personalet ville stå i, hvis en sådan katastrofe indtraf igen. Som svar på hans ansøgninger blev der bevilget et antal branddaskere til at slukke ilden i det tørre græs. Tilsynet henviste også til en indkøbt påhængssprøjte og en slangevogn med et antal slanger, som flyvepladsens to faste arbejdsmænd, også kendt som “Store Knud” og “Tykke Hansen”, skulle betjene. Der var dog ingen brandhaner, branddamme eller anden vandforsyning på flyvepladsen, så materiellet var aldeles ubrugeligt. Først i 1936 blev der etableret et ansugningssted da man byggede en ny stor benzingård. Redningsmateriellet blev opbevaret på flyvepladsen første “brandstation” som var et træskur ved siden af hangar nr. 1. Udover indkøbet af det nye brandslukningsmateriel påpegede tilsynet også muligheden for assistance. Man havde indgået en kontrakt med Zone Redningskorpset, som forpligtede sig til at være tilstede på flyvepladsen senest 25 min. efter modtagelsen af en alarm, dog ikke såfremt materiellet allerede var indsat i en anden opgave. Det lokale redningsberedskab, Taarnby Kommunes Brandkorps blev oprettet i 1926, og rådede over en brandbil fra 1923. Også her mente tilsynet at der kunne hentes hjælp i tilfælde af ulykker. På daværende tidspunkt var Taarnby præget af gårde og brandvæsenet blev alarmeret af “Overvækkeren”, der når telefonen ringede sendte sine drenge rundt for alarmere brandfolkene. Responstiden var meget lig Zone Redningskorpsets. Med erfaringen fra Morten Luftkusks styrt i november og den efterfølgende brand, var Leo Sørensen ikke tilfreds med tilsynets forslag til øget sikkerhed på flyvepladsen, og fortsatte med at ansøge om noget mere anvendeligt udstyr.

Der gik ikke længe før end endnu et flystyrt ramte den nye flyveplads i Kastrup. 19. september 1927 styrtede DDL-rutemaskinen til Hamborg ned under start. Ombord var fem passagerer og piloten Helmer Søgaard. Personalet på flyvepladsen ilede til assistance og med held lykkedes det dem at trække alle de ombord-værende i sikkerhed. Piloten var desværre så kvæstet at han ikke overlevede. (Der bliver kort tid efter ulykken opkaldt en vej efter ham, Helmer Søgaards Alle og den findes den dag i dag stadig lige uden for Lufthavnens område).

Det første skridt

Danmarks første lufthavnsbrandbil på Bedford WHG II-chassis, som den så ud i 1937 umiddelbart inden leveringen. Bemærk at frontpumpen endnu ikke er monteret. Foto Poul Broholm

Bagest på køretøjet var der et trinbræt hvorpå der kunne stå et par redningsmænd. I skabene var der plads til diverse materiel. Foto Poul Broholm

I 1937 gik der pludselig en prås op for tilsynet og flyvepladsen fik bevilget en ny brandbil. Det var et mindre køretøj af typen Bedford. Bilen havde frontmonteret pumpe, vandtank og lidt skum. Bilen havde åbent førerhus med plads til de to fastansatte havnebetjente som skulle passe den. De to havde været hos Taarnby Kommunes Brandvæsen i Kastrup for at blive oplært.

I forbindelse med indkøb af vognen havde man ikke søgt råd hos nogen med brandfaglige kompetencer og køretøjet havde til opgaven en alt for lille vandtank og var ikke egnet til at slukke en flybrand. Til trods for køretøjets manglende egenskaber vakte den dog alligevel glæde og opmærksomhed på flyvepladsen.

Samtidig med den nye brandbil havde lufthavnen også fået en mindre Opel lastbil med lad. Den var læsset med lidt sand, skovle og branddaskere. Derved kunne den klare det meste mente man.

DDL udviklede sig i 1930’erne og 1940’erne kraftigt. Flyene blev større og større og i 1938 fik DDL leveret to stk. Focke-Wulf Fw 200 Condor med fire motorer, plads til 26 passagerer og fire besætningsmedlemmer. På brandsiden var udviklingen mindre fremskreden. Udover den nyerhvervede brandbil man modtog året før havde lufthavnen kun investeret i en stor motorbåd, som skulle komme flyene til undsætning såfremt de styrtede i Øresund. Båden blev også benyttet til at yde hjælp til beboerne på Saltholm i forbindelse med sygdom el. lign. Båden gjorde en del gavn og fik plads lige uden for flyvepladsen i en lille havn i Kastrup der hed Thyges Bro.

Den første større ulykke

Søndag den 26. januar 1947 hen på eftermiddagen kørte KLMS rutefly mellem Amsterdam og Stockholm, en Douglas DC-3 ud til start. Efter takeoff steg flyet alt for kraftigt og flyet hang næsten lodret i luften før end det styrtede ned næsten midt på flyvepladsen. Flyet havde fyldte brændstoftanke og eksploderede ved kontakt med jorden i et øredøvende brag der kunne mærkes helt over i lufthavnens administrationsbygning. Flammerne og den kulsorte røg kunne ses helt til Dragør, og brandfolk herude løb allerede i retning af brandstationen da de så røgen. Udover Dragør Brandvæsen blev også Taarnby Brandvæsen, Falck, Zonen og Politiet tilkaldt. Ombord i den forulykkede fly befandt sig 16 passagerer og seks besætningsmedlemmer. Blandt passagerne var Sveriges tronfølger Prins Gustav Adolf og de to sangerinde Grace Moore fra Amerika og danske Gerda Neumann. Selvom flyvepladsen to slukningskøretøjer hurtigt var tilstede på ulykkesstedet stod flyet ikke til at rede og samtlige 22 ombordværende omkom. Årsagen til ulykken tilskrives hovedsagligt en glemt rorlås.

Efter ulykken denne sidste søndag i januar kom der for alvor gang i tilsynet der nu hed Statens Luftfartsvæsen. Nu skulle der opbygges en effektiv brand- og redningstjeneste på flyvepladsen. Luftfartsvæsenet havde i den forbindelse fået øje på den 37-årige korpsmester fra Civilforsvaret Axel Højer Johansen. Han blev inviteret til et møde og blev herefter ansat som den første brand- og redningschef i Københavns Lufthavn.

Den første brandchef

En af de første opgaver for den nye brandchef var at få de ombyggede militærvogne man havde modtaget klar til indsats. De blev placeret i en lille garage i lufthavnen og det var her at lufthavnens nye brandkorps fik sin fødsel.

I 1946 opgraderede lufthavnen sikkerheden og der blev ansat et antal vagter (havnebetjente). Disse fik et lille kursus i brandmateriellet og skulle herefter agere brandmænd i tilfælde af en flyulykke. Højer Johansen var dog ikke helt tilfreds og fik en bevilling til at oprette en ny afdeling i lufthavnen der skulle stå for brand og redning. Han havde allerede udset sig tre mand fra vagtholdet, som han havde talt med, og da de tre også var de eneste ansøgere til den nye afdeling blev de ansat som holdledere på stationen. Holdlederne fik hver deres hold og skulle have to mand fra vagttjenesten under sig, vagterne blev udlånt til BOR i tre måneder. Mandskabet blev ikke spurgt om de ville forrette tjeneste i BOR, de havde ved deres ansættelse skrevet under på at de skulle forrette tjeneste begge steder. Vagtafdelingen havde til huse lige ved siden af brandtjenestens station og der blev hurtigt monteret en alarm magen til brandstationens hos vagterne. Når klokken ringede skulle frivagterne hurtigst muligt indfinde sig på brandstationen og hjælpe til med udrykningen.

GMC skumtender med efterløberpumpe. Køretøjet blev efterladt af amerikanske styrker efter Anden Verdens krig og var i drift i lufthavnen fra 1947 til midt i 1960’erne. Foto Poul Broholm

Amfibiekøretøjet kaldet en “duck boat” var produceret af GMC. Foto Poul Broholm

Af de tre holdledere var Rene den ældste, så han blev første holdleder. Med sig i bagagen havde han en fortid fra Københavns Brandvæsen hvilket jo nok gjorde valget lidt nemmere. Holdleder nr. to blev Ib Manly, der af beredskabsmæssig baggrund kun havde intern uddannelse i brandslukning fra lufthavnen. Det gjaldt også den sidste holdleder Henry Nielsen. Holdlederne stod selv for oplæringen af de nye brandfolk; men fik hjælp hertil af Højer Johansen.

De tre holdledere fik endvidere udleveret deres eget kredsløbsapparat med patroner som de, efter uddannelse heri, havde hængende i deres skabe. De øvrige brandmænd fik røgmaske som de skulle opbevare sammen med deres branddragt, et par gummistøvler og et sæt seletøj med økse og en speciel kniv til at skære selerne på et flysæde over med. Med til udrustningen hørte også en fin blank brandhjelm med visir. Alt brandudstyret blev selvfølgelig opbevaret på den nye brandstation.

Blandt vagtpersonalet var der delte meninger om tjenesten i BOR. Som havnebetjent var man iklædt en fin uniform med skjorte og slips og man bevægede sig overalt på lufthavnen. Brandfolkene gik i arbejdstøj og var “spærret inde” på den kedelige brandstation. Opgaverne var heller ikke altid spændende. Tilgengæld var tjenestetiden i BOR bedre end i vagtafdelingen.

Fra venstre, stående med kasket ses Christian Christensen, Jens Lander Jørgensen, Leif Hansen, siddende på hug i hvid skjorte Ib Manly og korpsets første brandchef Axel Højer Johansen. Foto Poul Broholm

Axel Højer Johansen fortsatte imidlertid sin plan for en sikker lufthavn og næste skridt var at undervise personalet hos brændstofselskaberne hvordan de skulle reagere i forbindelse med en ildløs i tankvognene, herunder hvor de selv kunne slukke dem. Uheldigvis var pengene også små dengang og da chaufførerne var privatansatte kunne de ikke tvinges til at deltage i undervisningen, men mange valgte alligevel at deltage i kurserne.

Året er 1951. Lufthavnens brandstation i den gamle hangar A fra 1925. Foto Poul Broholm

Efter mange år i den opbyggede garage oprandt dagen hvor Brand- og Redningstjenesten var blevet for store til de små lokaler og stationen blev flyttet til en ny og moderne brandstation i den gamle Hangar A. Pludselig var tjenesten i BOR igen attraktiv arbejdsplads. Her var både sovesal (sidenhen to sovesale til de vagthavende brandfolk), kontorer, opholdsrum og badefaciliter. Desuden var der en stor remise med plads til vores køretøjer. Stationen var også udstyret med et rigtigt køkken. Faktisk var lokalerne så attraktive at den daværende Havnechef (Lufthavnschef) Leo Sørensen ofte ringede til den vagthavende holdleder og spurgte om han måtte benytte baderummet. Han boede i en af lufthavnens tjenesteboliger og der var ikke bad.

I midten af halvtredserne blev vagtholdene igen udvidet og bestod nu af 1 holdleder, 5 faste mænd og 1 løs havnebetjent. Nu begyndte det at ligne noget.

De første crashtendere

Brandstationen i hangar A som den tog sig ud i 1962. Udrykningsvogn på Wilys Jeep, hele tre Thornycroft crashtendere og en Bedford tankvogn. Foto Poul Broholm

I slutningen af 50’erne begyndte BOR at modtage de første crashtendere. Engelske Thornycroft modeller med en, for den tid, enorm kapacitet og en vandkanon der kunne blæse alt omkuld. I starten af 60’erne kom så tiden hvor mandskabet også skulle uddannes i brugen af røgdykkerapparater fra Dräger. Det foregik ved Københavns Brandvæsen på St. Vesterbro på Enghavevej. Tiden var også kommet til at brandchefen ikke længere selv kunne stå for uddannelsen af mandskabet og det kom på tale at mandskabet skulle på Statens Brandskole i Gentofte, kurset var ikke nær så slemt som de ældre brandfolk havde givet udtryk for. En af instruktørerne dengang hed Eefsen og blev sidenhen politidirektør i København.

Rigtige brandmænd

I midten af halvfjerdserne fik personaleforeningen forhandlet en ordning på plads der betød at de tjeneste-gørende i BOR nu kunne kalde sig brandmænd. Dog med det krav at man selvfølgelig gennemførte brandmands uddannelsen. Det skabte en hektisk uddannelsesaktivitet og folkene var på kurser både det ene og det andet sted. Der blev også indført nye mandskabsbetegnelser opad i systemet.

Underbrandmester, Brandmester, Redningsleder, Vicebrandchef (er igen faldet ud) og Brandchef. Den nye ordning medførte også nye uniformer. De var sorte som alle andre brandvæsener, og selvfølgelig med de obligatoriske kors, bånd og stjerner. Mens havnebetjente før var de smarte i lufthavnen lagde brandfolkene sig nu i spidsen. Også køretøjerne blev opgraderet og blev efterhånden udstyret med blink og manuelt horn.

Om forfatteren

Poul Broholm blev pensioneret som chef for brand- og redningstjenesten i Københavns Lufthavn i 1992. Tv ses han ved Chefbilen. Th en tegning som blev bragt i Amagerbladet. Foto Poul Broholm

Poul Broholm startede med at komme i området omkring lufthavnen tilbage i 1945 da anden verdenskrig sluttede og Royal Air Force benyttede flyvepladsen. Han løb i starten ærinder for de engelske styrker og sørgede for at de fik deres vasketøj, indkøb og hvad der nu ellers var. På sine cykelture fik også kontakt med nogle af de ansatte i lufthavnen og herigennem blev han som fjortenårig tilbudt et job i lufthavnen som piccolo. Hans opgaver var at bringe beskeder og logbøger m.m. mellem flyene og administrationen i lufthavnen. Poul blev et velkendt ansigt i lufthavnen og piloterne havde indimellem gaver med til ham, når de kom hjem fra de lange ture. Søndag d. 26. januar 1947, da KLM-maskinen styrtede ned var han i lufthavnen og fulgte på nærmeste hånd redningsarbejdet og den efterfølgende oprydning. Efter piccolo-jobbet kom Poul i bagagehåndteringen i DDL/SAS indtil han skulle være soldat. Efter værnepligten kom han tilbage til lufthavnen som havnebetjent. Her var han i 5 år, da han endelig fik en chance for at komme i brand- og redningstjenesten. Han avancerede i midten af 70’erne til underbrandmester, hvor han også startede projektet med et mini- museum og dansk flyhistorie. I begyndelsen af 80’erne blev han brandmester og nogle år senere blev han redningsleder (indsatsleder). Poul sluttede sin karriere i lufthavnen da han i 1992 lod sig pensionere som vicebrandchef i CPH.

Fakta om Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavne A/S er et statsligt aktieselskab hvor den danske stat ejer ca. 40 %, resten er solgt på Børsen, og for små 2.400 kr. kan du i dag blive medejer af en af verdens ældste lufthavne.

Brand & Redningstjenesten består i dag af Station Øst og Station Vest. Station Øst bemandes af en redningsleder, en holdleder og 5 brandmænd på døgnvagt. Stationen bemander ligeledes tjenestens redningsbåd.

Station Vest bemandes af en holdleder og 5 brandmænd på døgnvagt og herfra afgår U3 der er lufthavnens First Responder-enhed. På station Vest findes ligeledes pionervognen og behandlingspladsen.

Begge stationer har 2 moderne crashtendere, hvoraf de nyeste er Rosenbauer Panther (se billedet på forsiden).

Modelbyggeren, I-1 i 1:87

Af Steffen Lund, Jesper Lind Arpe og Henning Svensson

Københavns Brandvæsen MAN redningskran I-1 i model skala 1:87. Foto Henning Svensson

Grundmodellen er fra Herpa hvor chassisrammen er forlænget mellem forakslerne og på midten. Kassen og kranen er scratchbygget af diverse plasticplader og strips.

Til projektør, arbejdslys, spil, og løfteværktøjer er anvendt Roco-dele. Blå blink er for det meste hjemme-fabrikeret af blå folie samt ombyggede Herpa-blink. Det elektroniske Federal-horn er lavet af plastic-strips og malet sort mat. Martin-hornet er fra Busch. Solskærmen er lavet af et negativ fra en gammel Kodak film. Antenner på tag er hår fra en opvaskebørste. Marinebåren er af plastic-strips beklædt med sølvpapir og malet med rød mat maling nr. 36 fra Rewell.

Overføringsmærkerne er “flækket sammen” fra diverse tilgængelige sæt. Nummerpladen er således taget fra et sæt der var tiltænkt Københavns Brandvæsens P1. Jeg har kradset i buen på P’et der så blev til et I.

Tag, skærme og kofanger er malet med Humbrol hvid satin nr. 130. Resten af førerhuset, kasse og kran med Humbrol rød nr. 19. Til hydraulikslangerne er der anvendt 0,2 mm aluminiumstråd.

Ingeniørtendermodellen er i øvrigt blevet til efter et væddemål. En af vores DSFB-kammerater (navnet er redaktionen bekendt) og undertegnede har udover vores fælles interesse for de røde biler også en passion for tysk fodbold. Så da vores to favoritklubber (tysk fodbolds flagskib mod en mindre klub fra Nordtyskland), skulle mødes i pokalfinalen indgik vi dette væddemål: Den hvis klub tabte kampen skulle fremskaffe chassiset, mens modparten fik fornøjelsen af at bygge modellen. Tysk fodbold er imidlertid ganske enkelt: Der er 22 spillere på banen i hver kamp, 11 på hvert hold, en dommer en bold og Bayern München vinder til sidst!! Lad os få gang i nogle flere væddemål 😁

En personbil er forulykket og der foretages sikring af skadestedet og udlægges Absodan. Foto Henning Svensson

Mand i vandet. Dykkere er klar til at gå i vandet for at eftersøge den savnede. Foto Henning Svensson

På billederne herover ses Pionertjenesten i 1:87 ved to af deres kerneopgaver: Et færdselsuheld og en drukneulykke.

Ved “klasket” har man netop frigjort en patient, efter en personbils sammenstød med en lastbil. Bilen skubbes ind til siden efter aftale med politiet, kørebanen rengøres og skadestedet afvikles.

Ved næste scenarie er man netop “landet” ved en sø hvor meldingen lyder på en mand i vandet. Akutlæge, ambulancefolk og politiet er mødt og udpeger en strandvasker i vandet for pionererne, der klargøre to dykkere til indsats.

Køretøjerne er bygget på Herpa, Wiking og Rietze modeller. Personerne er modificerede og malede Preiser-figurer. Til de sandfarvede branddragter har jeg blandet Humbrol Matt nr. 24, 28 og 61. Båre og behandlings-udstyr er ligeledes fra Preiser.

FKB’s årsmøde 2012 – og et lille tilbageblik på de seneste 10 årsmøder

Af Jesper Lind Arpe

Det har aldrig været et erklæret mål, at “Vi melder fra!” skulle være et opslagsværk, som år for år samler op på, hvad der er sket i de danske beredskaber. Men Foreningen af Kommunale Beredskabschefer holder årsmøde hvert år i august, og i den anledning arrangeres en stor materieludstilling, som giver leverandører mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde og som samtidig giver beredskabsfolk- og naturligvis os brandkøretøjsentusiaster – mulighed for at følge med i udviklingen.

Siden 2003, hvor “Vi melder fra!” blev etableret som medlemsblad i Dansk Selskab for Brandkøretøjer har vi troligt år for år bragt en beretning fra FKB’s årsmøde. På den måde er “Vi melder fra!” automatisk blevet et opslagsværk, der løbende viser udviklingen i de danske beredskabers køretøjer.

I dette indlæg vil vi prøve at opsummere lidt på udviklingen de sidste 10 år, og vi slutter af med beretningen om årsmødet 2012.

2003, Scandinavian Center, Århus

Frederiksberg Brandvæsens S-2 på Iveco/Magirus. Foto Jesper Lind Arpe

I 2003 udstillede NKF en ny nedbygget IVECO/ Magirus-drejestige til Frederiksberg Brandvæsen. I forhold til de mange nedbyggede Magirus-drejestiger, som hidtil var leveret i Danmark, var Frederiksbergs interessant fordi den havde det helt nye førerhus – det klassiske med den lille snude var ikke længere i produktion. Den var også interessant fordi det var første gang herhjemme, at man fik en stige med både knækled og drejelig bagaksel. Men det var alligevel først de følgende år, som skulle vise, hvad der var det mest kendetegnende ved stigen på 2003-udstillingen: I Århus deltog NKF for sidste gang. Firmaet lukkede og slukkede og dermed forsvandt mere eller mindre også Magirus’ markedsgrundlag i Danmark. Der skulle gå 7 år inden der igen kom en fabriksny Magirus-stige til et dansk brandvæsen.

Ellers bød 2003-udstillingen på bl.a. Sommersteds nye Scania-sprøjte fra Gråsten – første danske Scania-sprøjte med den lange CP31-kabine, Beredskabsstyrelsens “hvide elefant” (LKM-vognen) der for nyligt var sat i drift i Næstved og en Falck-udstilling hvor man for første gang i årsmøderegi så det nye design, hvor de klassiske FALCK-bogstaver var fjernet fordi man pga. virksomhedsstruktur m.v. ikke længere ejede rettighederne til sit eget logo… I øvrigt var det også sidste gang H. F. Nielsens logo var repræsenteret på udstillingen.

2004, Fredericia Messecenter

Skanderborg Brand & Redning M-4 på Mercedes-Benz Atego med Apollo/Gråsten opbygning. Foto Jesper Lind Arpe

I årene omkring og lige efter årtusindskiftet var det meget oppe i tiden at udskifte 30 år gamle drejestiger med de populære redningslifte. Især havde Bronto fået godt fat herhjemme, men også den anden finske leverandør – Vema – havde solgt til danske brandvæsener. På den baggrund kunne det godt undre, at netop Vema manglede på dette års udstilling. Men eftertiden skulle vise, at liftenes popularitet havde nået et højdepunkt, og i de følgende år kom der ikke ret mange nye lifte til Danmark.

Til gengæld pegede 2004-udstillingen fremad for Gråsten Karrosseriværksted, som dengang byggede for Apollo Brandmateriel. For første gang havde Gråsten bygget en af deres nye sprøjter til et brandvæsen uden for Sønderjylland, idet Skanderborg havde modtaget en Apollo/ Gråsten-sprøjte på MB Atego. Årene der fulgte kom til at byde på mange leverancer “nord for Kongeåen”.

Ellers viste udstillingen bl.a., at Scania sad på tronen (6 stk. mod 1 Volvo, 1 Mercedes og 2 MAN), at SAWO havde overtaget H. F. Nielsen i Haslev og at tyske Hospimobil forsøgte at komme ind på det danske marked for ambulanceopbyggere.

2005, Arena Nord, Frederikshavn

Beredskabsstyrelsens nye basisbil på Mercedes-Benz 3341 Actros. Prototype bygget af HMK Ringe. Foto Jesper Lind Arpe

Igen i 2005 var der spændende nyt på årets udstilling. Det var bestemt ikke kun på det lille danske marked, at der blev solgt redningslifte – og efterhånden havde de store tyske stigeproducenter taget udfordringen op og SAWO præsenterede i 2005 for første gang det danske marked for Metz’ bud på en moderne redningslift – deres B32 – i form af et demokøretøj på MAN LE-chassis.

Men der var mere nyt og anderledes i Frederiks- havn: På Hauberg Techniques stand måtte man kigge langt efter den nærmest obligatoriske Scania-sprøjte med Autokaross-opbygning. I stedet fandt man en stor Renault tanksprøjte opbygget af polske Wawrzaszek (WISS), som Hauberg havde indledt et samarbejde med. Siden er det blevet til ganske mange WISS-opbyggede biler fra Hauberg til det danske marked.

Nærmest forud for sin tid var den af HMK Medicare (Ringe Karrosseri) udstillede MB Sprinter-ambulance til Frederiksberg Brandvæsen — gul med grønne stafferinger! En ide de danske regioner tog op 4 år senere.

Endelig deltog Beredskabsstyrelsen med 2 helt nyudviklede køretøjstyper, der var tiltænkt en rolle i styrelsens nye koncept “Ny Udrykningsvagt”, som dækker over en større omtænkning af det statslige assistancemateriel: Den ene var en stor 3-akslet såkaldt basisbil, som skulle danne rygraden — Niveau 1— i Beredskabsstyrelsens beredskab på alle 3 hovedområder brand, redning og miljø. Basisbilen var bygget som prototype af HMK Ringe på et MB 3341 Actros-chassis. Den anden nye bil var en terrængående kranvogn på 3-akslet MB 3341 Actros fra SAWO — i øvrigt ved en fejl oplyst tilgået Haderslev i VMF 4/05 — det var rettelig Thisted, hvilket også fremgik af registreringsnummeret.

2006, Odense Congress Center

Birkerød Redningsberedskab M-1, sprøjte på Scania P320 med Autokaross-opbygning. Foto Jesper Lind Arpe

I 2006 var der lidt færre udstillede køretøjer end de foregående år — men til gengæld var der en del spændende nyheder, bl.a. en sprøjte, som nærmest var historisk allerede den dag, den blev leveret. Hauberg udstillede Birkerøds nye Scania P 310 sprøjte med Autokaross-opbygning. I vanlig Birkerød-stil blev bilen naturligvis leveret i orange, men på leveringstidspunktet var det allerede en kendt sag, at Birkerød Redningsberedskab ved den kommende kommunalreform ville blive fusioneret med Søllerød Hørsholm Brandvæsen og at bilen derefter skulle omlakeres til rød. På den måde blev sprøjten den sidste orange brandbil leveret til et kommunalt dansk brandvæsen.

Ellers bar udstillingen præg af at den nye 5. generation Scania-lastbiler havde holdt sit indtog. Udover Birkerøds nye sprøjte kunne man bl.a. også se den første Metz-redningslift til et dansk brandvæsen: Falck i Ballerup havde tidligere på året indsat en B 32 på Scania P 320.

Scania P310 med Metz B32 redningslift, den første af sin art i Danmark. Foto Jesper Lind Arpe

En anden premiere var den første danske WISS-brandbil fra Hauberg. Næstved Redningsberedskab havde modtaget en ny MB 1832 Actros-sprøjte fra Polen.

Og så fik gæster et lille hint om, hvad fremtiden skulle bringe — idet en næsten færdig ny sprøjte til Falck i Kolding blev fremvist på SAWO’s stand. Den var opbygget på Volvo-chassis med Volvo’s nye originale FM-dobbeltkabine. Her 7 år senere kan man se, at det var her Volvo igen begyndte at røre på sig som leverandør til de danske brandvæsener.

2007, Viborg Stadionhal

Tankvogn i Asnæs, Odsherred på Scania P340 bygget af SAWO i Haslev. Foto Jesper Lind Arpe

Det var som om krisestemningen allerede havde bredt sig – et år før finanskrisen brød ud herhjemme. Firmaer, som få år tidligere var selvskrevne på FKB’s udstilling, manglede i 2007: Braco, Magirus, Metz, Vema, Volvo, MAN, Falck -ja endda HMK Ringe, som i sidste øjeblik solgte deres standplads til SAWO. Måske er forkla- ringen ikke krise, men snarere kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 og som havde krævet megen opmærksomhed hos mange beredskaber og som gjorde, at man for en stund måske holdt lidt igen med materielanskaffelserne. Blot en tanke…

Ellers bekræftede årets udstilling den tendens man havde kunnet ane, nemlig at maskinfabrikken i Haslev – nu under SAWO’s navn – efter frigørelsen fra Falck nu igen fik ordrer fra de kommunale brandvæsener. SAWO fremviste således 2 nye tankvogne efter klassisk tysk forbillede: En Scania P 340 til det nye Odsherred Brandvæsen (et produkt af kommunalreformen) og en MB 1832 Actros til Næstved. Sidstnævnte blev i øvrigt fremvist i brandvæsenets helt nye og meget markante rød/hvid/neongule design.

Ny tankbil og nyt design hos Næstved Brand & Redning. Mercedes-Benz 1832 Actros bygget af SAWO. Foto Jesper Lind Arpe

2008, Roskildehallerne

Sprøjte på Scania P340 med SAWO/Lentner (D) opbygning, monteret med en amerikansk Hale-pumpe. Foto Jesper Lind Arpe

På årets udstilling – som i øvrigt omfattede dobbelt så mange køretøjer som året før – blev der bl.a. fremvist 2 demokøretøjer, som senere begge blev afsat her i landet, hvilket ellers er en sjældenhed: Hauberg havde en nybygget automobiltanksprøjte med fra WISS. Den kom senere til Århus Brandvæsens station Lystrup. Og SAWO udstillede en tyskbygget (Lentner) Scania-sprøjte med amerikansk Hale-pumpe. Bilen var et forsøg fra Lentners side på at komme ind på det nordiske marked. Man kan – set i bakspejlet – ikke sige, at det lykkedes, men demosprøjten blev dog solgt til Samsø Redningskorps, som senere desuden købte endnu en sprøjte magen til.

Derudover kunne man se Falck i Lyngbys nye sprøjte på Volvo FL-chassis – endnu et tegn på, at Volvo igen var ved at være med i kampen. Senere kom der tilsvarende Volvo FL-sprøjter til Nyborg og Gentofte og også frivillige og kommunale beredskaber har de senere år købt Volvo – både FL og FM-modellerne.

Kommunalreformen havde skabt en række nye storkommuner og også en række nye store brandvæsener. De skulle løbende have nyt materiel, og ligesom Odsherred Brandvæsen var repræsenteret ved årsmødet i Viborg i 2007, så var Brand & Redning Djursland med i Roskilde i 2008, idet Hauberg fremviste deres nye Scania/WISS-sprøjte. Der var efterhånden blevet stille om Autokaross i Danmark efter at Hauberg i flere år havde solgt både sprøjter og tankvogne til mange danske beredskaber.

Scania/WISS-sprøjte til Djursland Brand & Redning leveret af Hauberg Technique. Foto Jesper Lind Arpe

2009, Aalborg Kultur- og Kongrescenter

MAN TGM-tankvogn model “Fire- liner” fra Ringe til Middelfart Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe

Scania var i 2009 stadig i front blandt chassis-leverandørerne til de danske beredskaber – i hvert fald målt på FKB’s udstilling. Men dominansen var ikke så markant som tidligere år. Blandt de i alt 12 udstillede lastvognsbaserede brandkøretøjer stillede Scania med 5, mens MAN og Mercedes hver havde 3 og IVECO 1.

Ellers var der gensyn med Magirus, idet Hauberg i 2009 blev dansk Magirus-agent og lagde flot ud med at vinde et stort udbud, hvor brandvæsenerne i København, Århus og Viborg var gået sammen om et fælles udbud. Hauberg viste en ny standard IVECO-demostige med knækled.

Efter redaktionens vurdering ser det ud til, at kommunernes interesse for fælles udbud samt Haubergs Magirus-agentur og senere også Ringes overtagelse af Metz-agenturet kommer til at give en opblomstring i leverancen af nye drejestiger til danske brandvæsener efter en årrække med tørke. Selvfølgelig handler tørken dog også om, at markedet er meget lille i Danmark og at de mange drejestiger fra begyndelsen af 1970’erne efterhånden næsten alle er udskiftet.

Udstillingen viste bl.a. også en ny Scania P 340 tankvogn fra Hauberg/WISS til Favrskov Brandvæsen, endnu en Scania/Gråsten-sprøjte til Odsherred, en ny MAN TGM-tankvogn model “Fire- liner” fra Ringe til Middelfart Brandvæsen og så var der også premiere for en ny aktør:

RescueTrading i Vojens havde leveret en ny ambulance efter tysk forbillede – en “kuffert-ambulance” – til det nyetablerede ambulancefirma Responce i Horsens. Ambulancen var bygget af tyske Hospimobil og blev udstillet ved årsmødet.

Kuffertambulance Mercedes-Benz Sprinter fra tyske Hospimobil til Responce i Horsens. Foto Jesper Lind Arpe

2010, Brøndbyhallen

Nordsjælland Brandvæsens nye S-2 på IVECO 160E30/Magirus. Foto Jesper Lind Arpe

For første gang siden 2003 blev der udstillet en Magirus-drejestige til et dansk brandvæsen, nemlig Nord-sjælland Brandvæsens nye IVECO 160E30. Metz var i vanlig stil repræsenteret med en demostige, Bronto fremviste deres seneste danske leverance, nemlig Sorø Brandvæsens nye redningslift og så var også den italienske liftproducent Cela repræsenteret. Cela havde på daværende tidspunkt leveret nye lifte til Odsherred Brandvæsen og til Falck i Faaborg – men deltog på udstillingen med et køretøj til Belgien.

På Brand og Teknik Ringes stand var der to interessante nye køretøjstyper: Der var Danmarkspremiere på Rosenbauers nye AT3-model – opbygget på et MAN TGL-chassis. Rosenbauer havde meldt ud, at AT3’eren ikke ville kunne bestilles i Danmark før omkring 1,5 år senere, men alligevel ønskede Ringe ikke at udstille en “gam- mel” AT2’er, så de fik lov at låne AT3’eren. Det andet nye Rosenbauer-køretøj var en ny Scania- sprøjte til Odense Brandvæsen. Rosenbauer havde besluttet at fortsætte produktionen af deres nordiske version af ES-modellen, som byggedes i Luckenwalde syd for Berlin, og i Danmark modtog Odense 2 stk. af denne type.

Men der var også andre steder gang i en spændende udvikling. Gråsten Karosseriværksted havde indgået samarbejde med Ziegler i Holland og fremviste en Hollandsk standardsprøjte på MB Atego-chassis og i Hollandsk design.

Sprøjte på Rosenbauer ES, bygget i Luckenwalde syd for Berlin. Odense Brandvæsen har modtaget to stk. af denne type. Foto Jesper Lind Arpe

Og BS Support – en Århus-baseret virksomhed der hidtil især havde indrettet indsatsledervogne til beredskaberne – kunne fremvise en helt nyudviklet vandtankvogn på Scania P 320. På udstillingen var vognen ikke dekoreret, men den var allerede solgt til Horsens Brand & Redning. Om BS på længere sigt kan etablere sig som leverandør af også store brandkøretøjer har vi stadig tilgode at se.

Nyudviklet tankvognstype leveret af BS Support til Horsens Brand og Redning. Foto Jesper Lind Arpe

2011, Arena Fyn, Odense

Sprøjte bygget hos Strongs i England, leveret af GKV til Bredebro. Foto Jesper Lind Arpe

Så var vi igen på Fyn – efter kun 4 års fravær. Årets clou må have været, at Volvo for alvor har fået fat i det danske brandkøretøjsmarked efter nogle års tilløb. Brand & Redning Djursland havde på daværende tidspunkt netop modtaget 3 nye Volvo-brandkøretøjer, hvoraf de 2 var med på udstillingen: GKV havde lånt deres nye FM330-tankvogn med hollandsk Ziegler-opbygning, mens Volvo selv havde lånt Djurslands nye FM 330-tanksprøjte – ligeledes leveret af GKV (Gråsten) og bygget af Ziegler i Holland. Derudover var Volvo repræsenteret med en FL-sprøjte på Dansk Redningskorps’ stand (opbygning WISS) og endnu en FL-sprøjte på GKV’s stand – denne var som noget helt nyt opbygget i plastic hos Strongs i England, og leveret til Bredebro Frivillige Brandværn.

Sprøjte på Volvo FM opbygget af Ziegler i Holland, leveret af GKV til Djursland Brand og Redning. Foto Jesper Lind Arpe

BS Support deltog for andet år i træk med et stort brandkøretøj – Denne gang en Scania med John Dennis-opbygning! Endnu er det dog ikke lykkedes BS at afsætte køretøjer i Danmark.

Hos Brand og Teknik Ringe kunne man se den første danske Rosenbauer AT3 – leveret til det nyetablerede Allerød Brandvæsen. Og hos Hauberg fremviste de en Magirus Multistar – en sprøjte med liftarm. Det forlød allerede på dette tidspunkt, at en sådan ekvipage var bestilt af Morsø Kommune, og tiden har som bekendt vist, at dette holdt stik. Falck fremviste bl.a. en 3-akslet Scania P 400-tankvogn opbygget hos Ringes underleverandør – M&R Specialbyg i Søndersø. SAWO deltog i øvrigt ikke i udstillingen og noget tyder på, at vi snart har set det sidste til SAWO som brandbilsleverandør, idet Falck efterhånden især køber brandkøretøjer hos WISS i Polen.

2012, Fredericia Messecenter

Tyske Gimaex-Schmitz var for første gang repræsenteret på messen i Danmark. Foto Jesper Lind Arpe

Nøjagtig som i 2004 var FKB’s årsmøde henlagt til Fredericia Messecenter. Endnu en gang var både hallen og forpladsen pakket med spændende nyt materiel fra alle hjørner af Danmark.

Der er næsten ved at være tradition for, at der hvert år dukker nye udstillere op, som gerne vil byde sig til over for de danske beredskaber. I 2010 var det italienske Cela og hollandske Ziegler. I 2011 var det John Dennis og Strongs. Og i 2012 deltog for første gang det tyske firma Gimaex-Schmitz – et firma med en lang tradition syd for grænsen og som har oplevet fremgang i kølvandet på kartelskandalen, som i et vist omfang udelukkede 4 store konkurrenter fra markedet en periode (Rosenbauer, Magirus, Ziegler og Schlingmann). Gimaex deltog med en tankvogn bygget på MAN TGM 18.340.

Ellers var 2012 året, hvor udstillingen lignede en magtdemonstration fra nogle af de største byers brandvæsener:

Københavns Brandvæsen S-18 på Iveco 160E30/Magirus til hovedbrandstationen. Foto Jesper Lind Arpe

Hauberg kunne som Magirus-agent fremvise den nyeste drejestige hos Københavns Brandvæsen, nemlig hovedbrandstationens S 18 – en IVECO 160E30 med drejelig bagaksel. Brandvæsenet havde også sin egen stand, hvor man bl.a. udstillede sin store pionerkran I 1, som på rygtebasis var sat til salg og derfor medtaget på messen.

Odense Brandvæsen var repræsenteret på GKV’s stand med en meget stor tankvogn – en 3-akslet Scania P 400 med 12.000 liter vandtank, 375 liter skumvæsketank, frontdyser til spuling af vejbanen ved trafikuheld, 3000 l/m Ziegler-pumpe og meget andet. Aalborg Brandvæsen havde ikke mindre end 2 nye køretøjer med på udstil-lingen, idet både hovedstationens nye 8000 liter Scania-tankvogn fra Hauberg/WISS og station Nibes nye 2400 liter Scania-sprøjte ligeledes fra Hauberg/WISS var udstillet.

På udstillingen var der også en fin Volvo-parade – 3 Volvo-sprøjter på stribe: Ny Volvo FM330-tanksprøjte med 6000 liter vandtank til Havnbjerg Frivillige Brandværn i Sønderborg Kommune, ny Volvo FL-sprøjte til Nordborg Frivillige Brandværn ligeledes i Sønderborg Kommune samt Vesthimmerland Kommunes nye Volvo FM 330-sprøjte med 3000 liter vandtank til Falck-stationen i Farsø.

Vesthimmerland Kommunes nye Volvo FM 330-sprøjte med 3000 liter vandtank til stationen i Farsø. Foto Jesper Lind Arpe

GKV havde vundet kontrakten på at levere 2 identiske nye Scania-sprøjter til brandvæsenet i Høje Taastrup Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Begge køretøjer er nu leveret og den ene – M 2 – var udstillet på messen. Sprøjterne er opbygget med Ziegler ALPAS-kasse på Scania P 280-chassiser med 2500 liter vandtank. Den helt store specialitet på disse to køretøjer er det helt nye koncept, hvor forreste del af materielkassen hydraulisk kan sænkes ned i terrænniveau for ergonomisk korrekt adgang til det tunge materiel. Redaktionen håber at kunne vende tilbage med en nærmere beskrivelse af Taastrups nye køre- tøjer i et senere nummer af Vi melder fra! – idet hele vognparken er blevet udskiftet.

M-2, den ene af to identiske sprøjter leveret af GKV til Høje-Taastrup-Ishøj-Vallensbæk Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe

Brand & Teknik Ringe deltog i år med en Metz-demostige og så Ikast-Brande Kommunes nye 6100 liter tanksprøjte – opbygget hos Rosenbauer som én af de første 6100 liters AT-3-modeller. Der er vist ingen tvivl om, at på det danske marked vil man komme til at se meget mere til AT3-tanksprøjterne. Allerød Brandvæsen har bestilt 2 stk., Kolding Kommune 1 stk., Nordsjællands Brandvæsen 2 stk. og der er flere på vej.

Endelig skal det nævnes, at Roskilde Brandvæsen – der pt. er Danmarks næststørste ambulanceoperatør – fremviste deres nye paramedicinerbil indrettet i en opsigtsvækkende BMW X6!

Sådan en ser man ikke hver dag – paramedicinerbil på BMW X6 fra Roskilde Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe

Til slut bør det nok på dette sted fremhæves, at udstillingen i 2012 satte en særdeles fed streg under hvilken bil, der i øjeblikket sælger bedst blandt de danske beredskaber: Volvo XC 60 som indsatsledervogn. Der er de seneste år indsat adskillige af dem over hele landet, og på FKB-udstillingen kunne man se Næstveds, Gentoftes og Fredericias. Nummer 2 på ranglisten er velsag- tens Volkswagens Tiguan, som på udstillingen var repræsenteret ved Høje Taastrup Kommunes nye indsatsledervogn.

Nummer 1 på hitlisten over indsatslederbiler, Volvo XC60. Nummer 2 er formodentlig VW Tiguan, der også er meget populær. Foto Jesper Lind Arpe

Landet rundt – Ringsted Kommune

Af Allan Holbek Hansen og Jesper Lind Arpe

Ringsted Kommune er med sine 33.248 indbyggere en af de mindre kommuner i Region Sjælland (nr. 12 af 17). Arealmæssigt ligger Ringsted med sine 294,6 km2 ligeledes i nederste halvdel (nr. 11) i regionen.

Hele kommunen dækkes af Ringsted Brandvæsen, som har sin eneste station på Rønnedevej 11 i Ringsted, som er kommunens største by.

Stationen er forholdsvis ny som brandstation, idet den er indrettet i 2012 i det tidligere beredskabs- depot, som ligger et stenkast fra den gamle brand- station på Køgevej, hvorfra man valgte at flytte pga. utidssvarende forhold.

Blandt kommunens risikovirksomheder tælles blandt andet et højlager og et slagteri med ammoniakoplag.

Ringsted Brandvæsens vinrøde indsatslederbil IN-7 på VW Tiguan årgang 2008. Foto Jesper Lind Arpe

Kommunen gennemskæres desuden både af hovedjernbanelinjen, der forbinder hovedstadsområdet med resten af landet, og af Vestmotorvejen (E20) som har en meget stor trafikbelastning.

Det fastansatte personel består af beredskabschefen, 2 inspektører, 2 mestre/holdledere og 1 kontor-assistent. Indsatsledervagten varetages på skift af beredskabschefen og inspektørerne, og afløsere har man i mestergruppen. Derudover har brandvæsenet 3 deltidshold bestående af 1 holdleder og 7 brandmænd.

For tiden råder brandvæsenet endvidere over ca. 30 frivillige, der er uddannet i indkvartering, forplejning, redning, kommunikation og nødbehandling. De frivillige indgår som supplement til det daglige beredskab og indsættes eksempelvis ved stormskader, til samarittervagter, belysning, supplerende vandforsyning, mindre spild af kendt stof, eftersøgninger og kommunikationsopgaver.

Ringsted Kommunes nuværende risikobaserede dimensionering fastsætter følgende krav til udrykningstider: Mindst 95 % af alle udrykninger til Ringsted by skal være fremme inden for 10 minutter. Mindst 95 % af alle udrykninger til Ringsted/Benløse og de større landsbyer skal være fremme inden for 15 minutter. I resten af kommunen skal man være fremme inden for 20 minutter i mindst 95% af udrykningerne.

I perioden 2007-2010 kørte man i gennemsnit 181 udrykninger pr. år, hvoraf ca. 67 % var reelle alarmer, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Af de reelle alarmer tegnede brandslukning sig for ca. tre fjerdedele, mens resten var fordelt jævnt mellem rednings- og miljøindsatser.

Tv sprøjte M-6 på Mercedes-Benz Atego årgang 2002. Th tankvogn T-3 på Mercedes-Benz 1828 Atego årgang 2003. Begge køretøjer er opbygget af Autokaross. Foto Tony Frimodt og Jesper Lind Arpe

På køretøjssiden er stationen udstyret med 2 sprøjter, 2 tankvogne, slangetender, pionervogn, 2 indsatsleder-vogne samt en række sekundære køretøjer. Blandt de sekundære køretøjer findes 2 såkaldte multivogne, dvs. varevogne, der til dagligt er stort set tomme, men som pakkes op situationsbestemt, når der opstår behov.

For at opnå nogenlunde ensartet slitage på materiellet bytter man løbende rundt på sprøjterne, således, at i nogle perioder kører man med den gamle sprøjte som førstevogn og i andre perioder med den nye som første vogn. Det samme gør sig gældende med tankvognene.

Fremtiden: Ringsted Brandvæsen deltager i øjeblikket i et af de store stigeudbud sammen med Lyngby-Taar- bæk, Aabenraa og Haderslev, og forventes senest den 1. december 2014 at få leveret den første drejestige i brandvæsenets historie.

I løbet af andet halvår 2013 modtager Ringsted også en ny tankvogn, leveret af RK Brand & Teknik, opbygget på MB Actros chassis. Den ældste tankvogn bevares som frivilligkøretøj/reserve.

Desuden er der planer om at udskifte den ene sprøjte med en tanksprøjte, at udskifte den ene indsatsledervogn med en kombineret indsatsleder-/kommunikationsvogn for større indsatser, og der er planer om at anskaffe en skiltetrailer, en redningsbåd og en miljøvogn. Redaktionen er p.t. ikke bekendt med den aktuelle status på disse planer.

Der arbejdes i øjeblikket også på at få fast mandskab på stationen i dagtimerne. Dette skal ses i lyset af, at det generelt bliver sværere og sværere at skaffe deltidsmandskab, der kan deltage i udrykninger i dagtimerne. I Ringsted ønsker man i perioden fra 06.00 til 18.00 på hverdage at kunne afgå med holdleder + 3 brandmænd i øjeblikkelig udrykning. Endnu er der dog ikke givet politisk grønt lys.

Kollage af køretøjer som er beskrevet i indlægget “FKB’s årsmøde 2012 – og et lille tilbageblik på de seneste 10 årsmøder”. Fotos Jesper Lind Arpe og Tony Frimodt

Vi melder fra! Nr. 28, 2012

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Ansvarshavende redaktør
Allan Holbek Hansen
Øster Allé 37
6600 Vejen
ahh@brandkoretojer.dk

Redaktion
Jesper Lind Arpe
Allan Holbek Hansen

E-mail: kontakt@brandkoretojer.dk
Web: www.brandkoretojer.dk
Trykt på eget trykkeri
ISSN: 2245-4624

Forsiden

Udrykningsvogn på Chevrolet Silverado 2.0. Foto: Jespoer Lind Arpe

Færøerne – kort fortalt

Af Jesper Lind Arpe

Det er med stor fornøjelse at redaktionen udgiver dette temablad. Vi mener, at sådanne temablade er et godt supplement til hvad der ellers udgives – de giver mulighed for lidt mere fordybelse, og da Vi melder fra! jo ikke er et decideret nyhedsblad, så passer det fint en gang imellem at hellige sig et bestemt tema. Alt stof i dette blad har således relation til beredskabet på Færøerne – den lille vindblæste øgruppe i nordatlanten, omtrent midt mellem Island, Norge og Skotland.

Færøerne er en selvstyrende provins i det Danske Rige. Foruden deres parlament, Lagtinget, vælger færingerne som bekendt også 2 medlemmer til det danske folketing. Færingerne har deres eget sprog, som er nært beslægtet med islandsk, men udover færøsk er også dansk et officielt sprog på Færøerne, og stort set enhver færing både taler og forstår dansk. Valutaen er den færøske króna, som dog i praksis er identisk med den danske krone. Der findes færøske pengesedler, men kun danske mønter, og valutakoden er DKK ligesom den danske krone. Politi og forsvar hører under de tilsvarende danske instanser og generelt har Færøerne meget tætte bånd til Danmark på praktisk talt alle områder.

Færøerne udgør i alt 1399 km2 (til sammenligning: Lolland 1240 km2) og består af 18 klippeøer, hvoraf 17 er beboede. Hovedstaden Tórshavn – eller bare “Havn” som færingerne kalder byen – ligger på den største ø, Streymoy, og har ca. 19.000 indbyggere. På Færøerne bor der i alt ca. 49.000 mennesker – og mindst dobbelt så mange får… Hovederhvervet er dog fiskeri, som tegner sig for ca. 95 % af landets eksport.

Politisk og administrativt er Færøerne opdelt i et antal kommuner. Det er lidt vanskeligt at angive det præcise antal, fordi landet er midt i en længerevarende proces, der i sidste ende skal bringe antallet af kommuner ned på 7. I 2005 var man nået ned på 34 kommuner – i dag er der små 30 kommuner.

Som gæst fra et lavland som Danmark vil de fleste finde den færøske natur utrolig imponerende – høje græs- og mosbeklædte fjelde, næsten lodrette klippevægge med store fuglekolonier, dybe fjorde med klart, blåt vand. Langs klippesiderne løber landevejene mellem talrige små bygder med få hundrede indbyggere og små huse i et væld af forskellige farver. Nogle af bygderne er med tiden vokset op ad fjeldskråningerne og vejene ligger i dag nærmest som hylder på en reol – bygden Vestmanna er måske et af de bedste eksempler, oven i købet “kronet” med en brandstation på øverste hylde… (se foto)

På de følgende sider vil vi prøve at give et indtryk af det færøske beredskab med hovedvægten på brandvæsenerne, men også andre aktører på beredskabsområdet skal omtales lidt nærmere.

Jeg vil gerne på dette sted rette en stor tak til alle dem, der har hjulpet med at arrangere besøg, rangere køretøjer rundt samt ikke mindst kontrollere de faktuelle oplysningers rigtighed. En særlig tak skal lyde til Kristjan Eiriksson og brandchef Kartní Jacobsen, Tórshavnar Sløkkilid, brandchef Sunleiv Højgaard, Skálafjardar Sløkkilid, brandchef Finn Hansen, Klaksvíkar Sløkkilid og Martin Pedersen, Brand og Teknik Ringe – uden deres hjælp var der næppe noget temablad om Færøernes beredskab.

Foto Jesper Lind Arpe

Færøsk brandvæsen

Af Jesper Lind Arpe

Ligesom i Danmark er brandvæsenerne et anliggende for de færøske kommuner, som er forpligtet til at have et forsvarligt beredskab. Men de befolkningsmæssige, administrative og ikke mindst geografiske vilkår sætter deres præg på brandvæsenerne. På den ene side er det jo et ø-samfund, hvor man er vant til at skulle klare sig selv – dette kunne tale for en vis overdimensionering af brandvæsenerne i de enkelte områder. På den anden side har samfundet også nogle andre grundvilkår, som også brandvæsenerne må underlægge sig:

Historisk set har nærmest hver bygd udgjort en selvstændig kommune. Reformer har gradvist reduceret antallet af kommuner, men stadig i dag består Færøerne af ca. 30 kommuner, hvoraf 18 har under 1.000 indbyggere og kun 3 har mere end 2.000 indbyggere. I sådanne små lokalsamfund er befolkningsgrundlaget reelt utilstrækkeligt til at opretholde et egentligt brandvæsen. Mange af indbyggerne er fiskere og sømænd, der jævnligt er på langfart, der er stort set ingen mulighed for at opbygge rutine i brand- og redningsarbejde pga. de meget få indsatser, og der er ikke økonomi til store armbevægelser i de små kommuner. Derfor har de fleste bygder historisk klaret sig med en såkaldt stedlig, frivillig beredskabsstyrke med pumpe- og slangemateriel – nogle steder i form af en påhængssprøjte, andre steder i form af en almindelig trailer med bærbar pumpe, slanger m.v.

Efterhånden som flere små kommuner er lagt sammen, er der opstået egentlige brandvæsener typisk med et enkelt motorkøretøj. Andre steder er flere af de små kommuner gået sammen om at etablere et fælles brandvæsen, således, at der skabes grundlag for at drive et brandvæsen med en vis slagkraft.

Hvad enten der er tale om sammenlagte kommuner eller samarbejdende kommuner er strategien den samme: Man har placeret brandstationen i den bygd, hvor muligheden for at hverve brandfolk er størst, og ganske vist bliver der derved længere til de øvrige bygder, men til gengæld er der basis for at indsætte en egentlig automobilsprøjte med mandskabskabine, røgdykkerapparater, pumpe, vandtank, slangemateriel, stiger, redningsudstyr m.v. Dette er en udvikling man også for mange år siden oplevede i Danmark.

Mandskab og udkald

I Tórshavn er der enkelte brandfolk, der som hovederhverv er ansat i brandvæsenet i forskellige funktioner, ved siden af at de frivilligt kører som tilkaldebrandfolk. Derudover er alle andre brandfolk på Færøerne frivillige med et andet hovederhverv – de får betaling for at deltage i de 12 pligtige årlige øvelser og for hvert udkald, men derudover får de ingen løn. Derfor er der også økonomi til at have relativt mange folk tilknyttet brandvæsenerne, hvilket også er nødvendigt, fordi en stor del af dem har fiskeri og søfart som hovederhverv, hvorfor man ikke altid kan regne med at råde over dem til brand og redning.

Et andet fælles træk for alle brandstationer, undtaget hovedstationen i Tórshavn, er, at udkald foregår via mobiltelefon. Fra politiets alarmcentral sendes et særligt signal til de brandfolk, som skal kaldes ud. De skal så kvittere ved at meddele – igen via besked på mobiltelefonen – om de kommer eller ikke kommer. Derved får politiet en indikation af, om der er tilstrækkeligt med folk til rådighed for udrykningen eller om der skal rekvireres assistance fra andre stationer.

Idet kommunerne stadig er relativt små enheder, er det kun få steder man har en fuldtidsansat brandchef – det er faktisk kun i Tórshavn, i Klaksvík og i det fælleskommunale brandvæsen for kommunerne omkring Skålefjorden (Skálafjardar Sløkkilid). I alle andre kommuner varetager brandchefen også andre kommunale opgaver eller har et civilt erhverv og er kun brandchef på deltid. I disse kommuner får brandchefen honorar for at lede brandvæsenet, planlægge øvelser, vedligeholde materiellet osv. Dette honorar er så udover den betaling han får for udkald og øvelsesdeltagelse.

Uddannelse

Indtil for få år siden blev alle brandmænd uddannet i Danmark – brandmandsuddannelsen på de forskellige danske brandskoler og holdleder- hhv. indsatslederuddannelsen på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Men i 2006 blev der taget initiativ til oprettelse af en færøsk brandskole og en færøsk brandmandsuddannelse.

I forhold til den danske brandmandsuddannelse er den færøske kortet ned til 80 timers undervisning – lektionerne er mere komprimerede og dele af uddannelsen er taget ud (der er f.eks. ingen jernbane på Færøerne).

Nogle brandfolk vælger stadig at tage uddannelsen i Danmark, fordi den derved også kan bruges ved danske brandvæsener, mens andre brandfolk vælger den færøske uddannelse, som altså ikke kan bruges i Danmark uden videre.

Brandmandsuddannelsen foregår i bygden Vid Air mellem Tórshavn og Klaksvík. Her har man indrettet en brandskole med brandhus, oliekar m.v. på en nedlagt hvalstation, hvor man tidligere halede hvaler op på land og parterede dem. Brandskolen råder over en ældre A-sprøjte, nemlig en MB 1113 med Bachert-opbygning. Bilen blev indsat i 1974 på brandstationen i Skáli i det dengang nystartede fælleskommunale brandvæsen Skálafjardar Sløkkilid.

Holdleder- og indsatslederuddannelsen skal fortsat tages hos Beredskabsstyrelsen i Danmark.

Klaksvíkar Sløkkilid

Klaksvík er Færøernes næststørste by og kommune med sine ca. 4.800 indbyggere. Brandvæsenet dækker både egen kommune og 4 andre småkommuner. Slukningsdistriktet har omtrent 5.800 indbyggere og dækker i alt 5 af de 6 nordlige øer – kun Fugloy med sine 39 indbyggere (1. jan. 2010) er ikke dækket af Klaksvíkar Sløkkilid.  Brandvæsenet har tre brandstationer – hovedstationen i Klaksvík samt hjælpestationer i Vidareidi og på Svinoy.

Klaksvig, A-sprøjte, Scania 114G 340, Autokaross, 2004. Foto: Jesper Lidn Arpe

Klaksvig, tankvogn, Scania 112H, ex oliebil, 1986. Foto: Jesper Lind Arpe

På hovedstationen er der udover brandchef Finn Hansen tilknyttet 16 brandfolk. De råder over 2 sprøjter – en Scania/Autokaross indkøbt via Hauberg Technique, og en Volvo, som er overtaget fra Klaksvíks venskabsby Odense. Desuden står der på stationen en Magirus Deutz drejestige (se andetsteds i bladet), en Scania vandtankvogn, en VW Transporter mandskabsvogn samt diverse miljøtrailere og en båd i det nærliggende havnebassin.

Hjælpestationen i Vidareidi (8 mand) har arvet en MB/Meisner-Jensen-sprøjte, årgang 1986, fra hovedstationen, og på Svinoy består beredskabet af en Toyota Landcruiser førstehjælpssprøjte med vandtank. I Vidareidi er der også henstillet bl.a. en nu udgået Bedford-sprøjte årgang 1959. Det var den første brandbil i Klaksvík, hvor den blev sat i drift i 1968. Bedford’en er en tidligere militærbil, men det er ikke lykkedes redaktionen at opklare dens oprindelse. Hvis du, kære læser, ligger inde med informationer, hører vi meget gerne herom.

Vidareidi, A-sprøjte, MB 1124 LN2, H. Meisner-Jensen, 1986. Foto: Jesper Lind Arpe

Vidareidi, A-sprøjte, Bedford, H. Meisner-Jensen, 1959. Foto Jesper Lind Arpe

Skálafjardar Sløkkilid

Det tredjestørste brandvæsen på Færøerne er Skálafjardar, som er en fælleskommunal organisation, der dækker kommunerne Runavík (3.800 indb.), Nes og Sjóvar. I alt har slukningsdistriktet lige godt 6.000 indbyggere. Brandvæsenet blev oprettet i 1974 især pga. skibsværftet i bygden Skáli i Sjóvar Kommuna. Man etablerede en brandstation i Skáli og indkøbte via Meisner-Jensen i Danmark en MB 1113-sprøjte med Bachert-opbygning.

Runavík, på den anden side af fjorden, var dengang en lille bygd. I 1978 stationerede brandvæsenet en udrykningsvogn med bærbar pumpe og slanger – opbygget i en Toyota Dyna varevogn (fabr.nr. 19!) – i Runavík. Men med årene skiftede magtbalancen omkring fjorden – skibsværftets produktion faldt, arbejdspladserne forsvandt og efterhånden blev Runavík hovedbyen.

I dag har Skálafjardar Sløkkilid 4 egentlige brandstationer. I Runavík står der – udover en let pionervogn på VW T5 leveret af Brand og Teknik Ringe – også en A-sprøjte, der som type vækker minder mange steder i Danmark. Runavík har en af de allersidste H. F. Nielsen-sprøjter opbygget på det lille MAN-VW-chassis 9.136, årgang 1988. Samme år kom de første sprøjter på den faceliftede, lidt kraftigere udgave 9.150 hhv. 10.150 i Danmark.

Dyna’en eksisterer endnu. Den frister i dag en tilværelse som udrykningsvogn med pumpe på den lille hjælpestation i Oyndarfjørdur.

Runarvik, A-sprøjte, MAN VW 9.136, H. F: Nielsen, 1988. Foto: Jesper Lind Arpe

Oyndarfjødur, udrykningsvogn, Toyota Dyna, 1978. Fotos Jesper Lind Arpe

Stationen i Skáli er i dag udrustet med en mindre udrykningsvogn, VW T4, og en moderne sprøjte, Scania 124C 420 fra Ringe Karrosseri, årgang 2004/2005, med 3.800 liter vandtank. Den nærliggende hjælpestation Strendur (5 mand) må nøjes med en veludrustet udrykningsvogn Toyota HiAce.

Skáli A-sprøjte, Scania 124C240, Ringe Karosseri, 2004/2005. Foto Jesper Lind Arpe

Udover de 4 brandstationer har Skálafjardar Sløkkilid faktisk yderligere en lille station i bygden Funningur, hvor der bare står en trailer oppakket med brandmateriel og endelig opbevares brandmateriel på skolerne i henholdsvis Elduvik og Funningsfjørdur. I Funningur er der tilknyttet 3 mand til den lille brandstation.

Station Funningur og stationens Brenderup-trailer. Foto Jesper Lind Arpe

Fuglafjardar Sløkkilid

Som en lille enklave omkranset af havet og af Skálafjardar Sløkkilids område ligger kommunen Fuglafjørdur, som har et selvstændigt brandvæsen for sine ca. 1.500 borgere. Fuglafjardar Sløkkilid har en særdeles broget samling af brandkøretøjer: Brandchefens indsatsledervogn er en stor brunmetallic-lakeret Ford F-350 Super Duty med “læderstue” og Cobra-skæreslukker. Bilen er oprindeligt bygget til et islandsk brandvæsen, men pga. krisen skulle bestilleren alligevel ikke have den – og så slog man til i Fuglefjord.

Sprøjten er en brugt Volvo F12, årgang 1989, opbygget hos Lerum Tankproduktion AB i Sverige og har kørt i Holland. Stigen er omtalt andetsteds i bladet. Vandtankvognen er en Scania med fortid som oliebil i Tórshavn, hvor det lokale brandvæsen købte og ombyggede den til brandkøretøj. I forbindelse med at Tórshavn fik fabriksnye tankvogne fra Ringe solgte man Scania’en til Fuglafjørdur. I skrivende stund er der indkøbt en anden brugt Scania-olievogn, hvor tanken skal flyttes over på brandbilen i stedet for den gamle. Derudover råder brandvæsenet i Fuglafjørdur over en hvid Ford/Tristar-ambulance, der er indrettet som pionervogn, en båd og en ældre Toyota Landcruiser FJ45 førstehjælpssprøjte med pumpe og vandtank – Toyota’en er dog ikke i drift længere.

Fuglarfjødur,ISL, Ford F-350 Super Duty, Cobra. Foto: Jesper Lind Arpe

Fuglarfjødurs A-sprøjte på Volvo F12, Lerum, 1989. Foto Jesper Lind Arpe

Sløkkilidid í Eystur Kommuna

Midt mellem Skálafjardar og Klaksvíkar brandvæsen ligger Eystur Kommuna med 2.000 indbyggere. Her har man 2 brandstationer – en i Gøta og en i Leirvik. I Gøta holder en hollandsk opbygget sprøjte på MB 1219, som er kommet til Færøerne med beredskabschefen i Albertslund Kommune Peter Séloys hjælp. Peter Séloy er selv færing og tidligere brandchef i Tórshavn.

I Leirvik holder dels en Rosenbauer AT2 opbygget på MAN LE 14.280 i 2006 og dels en islandsk opbygget udrykningsvogn med dobbeltkabine indrettet i en Chevrolet Silverado årgang 1987. Brandchefen Sørin Djurhuus er selv kørende i en Opel Frontera indsatsledervogn, der kom fra Mariagerfjord Kommune (tidligere Hobro Kommune).

Gøta, A-sprøjte, MB 1219, Saval-Kronenburg. 1981. Foto: Jesper Lind Arpe

Leirvik, A-sprøjte, MAN LE 14.280, Ringe Karosseri, 2006. Fotos Jesper Lind Arpe

4 mindre brandvæsener omkring Vestmannasund og på øen Vágar

Omkring Vestmannasund ligger 4 mindre kommuner, som har et tæt samarbejde. På østsiden ligger kommunerne Vestmanna og Kvívík med hhv. ca. 1.200 og 600 indbyggere. På vestsiden af sundet – dvs. på øen Vágar – ligger kommunerne Vága og Sørvágs med hhv. ca. 2.000 og 1.200 indbyggere.

Indtil 2002 var øerne Streymoy og Vágar alene forbundet med færgetrafik mellem Vestmanna og Oyrargjógv. Dette var en særdeles vigtig overfart fordi den forbandt hovedparten af Færøerne med landets eneste lufthavn, der ligger på øen Vágar. I dag er øerne forbundet med den 4,9 km lange undersøiske betalingstunnel “Vágatunnillin”.

De 4 små kommuner har hver deres brandvæsen, som samarbejder om især øvelsesaktiviteter, hvor de også ofte har lufthavnens brandvæsen med. Brandstationerne ligger i Vestmanna, Kvívík, Midvágur og Sørvágur.

I Sørvágur har man indtil 2006 klaret sig med en ældre Toyota HiAce-varevogn med bærbar pumpe m.v. Men i 2006 fik man Færøernes første Rosenbauer AT2 på Volvo-chassis – næsten samme type som Tórshavn året efter fik 2 af. Mandskabet består af deltids-brandchefen og 15 mand. Brandstationen er blot en garage på den lille kommunes materielgård, hvor der knapt er plads til det hele. Derfor har man sammen med den lokale bjærgningsforening (læs mere om bjærgningsforeninger andetsteds i bladet) købt en eksisterende bygning, der i dag ligger i lufthavnen og bruges som lager for flyselskabet Atlantic Airways. I forbindelse med opførelse af en helt ny terminal i lufthavnen skal bygningen rives ned, og nu er det så planen at genopføre den uden for lufthavnen til brug for brandvæsenet og bjærgningsforeningen.

I Midvágur Kommuna er man lidt længere fremme: Her har man allerede bofællesskab med den lokale bjærgningsforening, ligesom også øens ambulanceberedskab, der er udstationeret fra Landssygehuset i Tórshavn, holder til i garagebygningen på havnen i Giljanes. Brandvæsenet har tilknyttet 15 mand udover brandchefen, der er på deltid og løser andre kommunale opgaver i resten af arbejdstiden.

Midvágur har en for færøske forhold meget typisk A-sprøjte. Den er opbygget på et Ford F-550 Super Duty chassis med dobbeltkabine. Opbygningen er foretaget i 2002/2003 af Ringe Karrosseri og for at skaffe plads til 3 mand på bagsædet er kabinen kilet ud i bredden. Flere andre brandstationer på Færøerne har sådanne, mindre sprøjter på Ford F-chassis, men de fleste andre er bygget i Island, hvor man også gør flittigt brug af den type køretøjer i de mindre byer.

Et eksempel på en “islænding” er sprøjten i Kvívík, som er opbygget i 2001 af MT Biler i Island. Den er leveret i 2002 til brandvæsenet i Kvívík og indeholder bl.a. en 2000 liter vandtank, 98 liter skumvæsketank, Ziegler høj-/lavtryks-pumpe og en kabine til 1+4 mand. Brandstationen i Vestmanna har et lignende køretøj, årgang 2000, som ligeledes kom til Færøerne i 2002.

I Kvívík er der udover en deltidsansat brandchef 15 brandfolk, mens man i Vestmanna er 17 mand udover den ligeledes deltidsansatte brandchef. Begge brandchefer er i øvrigt også brandmænd i Vága Floghavn – Færøernes lufthavn. Udover sprøjten og den andetsteds i bladet omtalte stige råder man i Vestmanna også over et kombineret mandskabs-, sluknings- og pionerkøretøj. Det er indrettet i en lang MB Sprinter fra 2008, opbygget i Island. I mandskabskabinen er der plads til 6 mand udover de 2 foran, og i materielrummet bagtil findes både Holmatro frigørelsesudstyr, en bærbar lavtrykspumpe, slanger og andet materiel.

Sørvágur, A-sprøjte, Volvo FM 9.380, Rosenbauer AT2, 2006. Foto: Jesper Lind Arpe

Midvágur, A-sprøjte, Ford F-550. Ringew Karosseri, 2003. Fotos Jesper Lind Arpe

Kvívik, A-sprøjte. Ford-550, MT-Biler, 2001. Foto: Jesper Lind Arpe

Vestmanna, kombivogn, MB 518 CDI Sprinter, 2008. Foto Jesper Lind Arpe

Vága Floghavn – Færøernes lufthavn

Af Jesper Lind Arpe

I 1941 foretog det britiske flyvevåben flyvninger omkring Færøerne for at finde et passende sted at anlægge en landingsbane, fordi englænderne havde brug for en base i den nordlige del af Atlanterhavet. Det var ikke nogen helt let opgave, da de fleste steder på Færøerne er ret uegnede. Men valget faldt på et område mellem Færøernes største sø – Sørvágsvatn – og sundet mellem øerne Vága og Mykines. Indtil den nye landingsbane stod færdig landede briterne med vandflyvemaskiner på Sørvágsvatn, og i efteråret 1942 stod den nye landingsbane klar til at modtage det første fly.

Ved 2. verdenskrigs afslutning forlod briterne igen Færøerne og flyvepladsen på øen Vága lå ubenyttet hen indtil 1963, hvor et par driftige lokale folk i samarbejde med Icelandair fik genåbnet flyvepladsen i civilt regi.

Flytrafikken blev gradvist øget, ikke mindst med etableringen af det nationale luftfartsselskab Altantic Airways i november 1987, og i flere omgange er lufthavnen udbygget. Senest (december 2011) er landingsbanen blevet forlænget fra 1.250 m til 1.799 m, hvilket giver mulighed for at også større fly kan beflyve lufthavnen. Samtidig har Atlantic modtaget en ny Airbus A319, hvilket var lidt af et tilløbsstykke for hele nationen. Desuden er projekteringen af en helt ny terminalbygning og en ligeledes ny bygning til en række servicefunktioner, herunder bl.a. en ny brandstation, i fuld gang. Dette projekt er i øvrigt grunden til, at jeg af og til er på Færøerne.

Fra sin indvielse som civil lufthavn i 1963 blev lufthavnen ejet og drevet af Statens Luftfartsvæsen, men siden 1. maj 2007 har lufthavnen været ejet af det færøske landsstyre og drevet af selskabet P/F Vága Floghavn.

Lufthavnen henføres til ICAO’s kategori 6 og har et årligt passagertal på ca. 210.000. Brand- og redningstjenesten ledes af lufthavnens driftschef Joannes Ortind og består derudover af 18 brandfolk, hvoraf flere ligeledes er enten brandchefer eller menige brandmænd i nogle af de kommunale brandvæsener.

Nuværende brandstation i Vága Floghavn, 2012. Foto: Jesper Lind Arpe

FAE 01, indsatsledervogn, Nissan Patrol. Foto Jesper Lind Arpe

Vága Floghavn er åben i tidsrummet 07.00 til 21.00 hverdag og i denne periode består brand- og redningstjenestens beredskab af en indsatsleder samt 4 til 5 brandmænd. Materiellet består af en indsatsledervogn, 2 crashtendere, en stor redningsbåd på trailer samt endnu en båd i eget bådhus ved søen Sørvágsvatn.

FAE 03, Volvo FL 10.320 4×4, Mopro, årgang 1995. Foto: Jesper Lind Arpe

FAE 02, Volvo FL 10.320 4×4, Mopro, årgang 1998. Foto Jesper Lind Arpe

Begge crashtenderne er leveret af Sommer Volvo. De er opbygget hos Mopro i Norge på Volvo FL 10-chassis med en i væsentlige træk identisk opbygning. Vandtanken er på 6.500 liter, og skumtanken på 500 liter. Ruberg-pumpen yder 3.000 liter/minut og tagmonitoren kan jf. leverandørinformation give ca. 2.500 liter/minut og en kastelængde på 65 m.

Pakningen er også stort set identisk, bortset fra, at 3’eren medbringer frigørelsesmateriel (billedet herunder), herunder også særligt skæremateriel til at gennembryde flykroppe. Derfor er det også 3’eren der bemandes med 3 mand på de vagter, hvor beredskabet består af 5 brandfolk. 2’eren bemandes altid kun med 2 mand.

Vága er en lille lufthavn, hvor brandfolkene i arbejdstiden også varetager andre driftsfunktioner, f.eks. securityopgaver og andre opgaver i terminalen. Dette er muligt pga. et sammentræf af flere omstændigheder:

  • Flytrafikken er ikke så intens, at der hele tiden letter og lander fly
  • Terminalen og brandstationen ligger meget tæt på hinanden, dvs. det er muligt at dække hele lufthavnen, hvis bilerne holder lige uden for terminalen
  • Personalet er både uddannet som brandfolk og til de øvrige opgaver, de skal løse i lufthavnen

Foto: Jesper Lind Arpe

I den forbindelse skal det nævnes, at baneforlængelsen naturligvis har gjort det lidt sværere at nå hele lufthavnen inden for de krævede 3 minutter. Det er stadig muligt, men det forventes, at man på lidt længere sigt skal udskifte de nuværende Volvo’er til nogle nyere, hurtigere crashtendere.

Brand- og redningstjenesten har ingen brandøvelsesplads i lufthavnen, men bruger Færøernes brandskole i Vid Air, ligesom man jævnligt (senest i 2010) holdt øvelser i Københavns Lufthavn Kastrup.

Inden lufthavnen fik Volvo-crashtenderne rådede man over 2 ældre Magirus-crashtendere – en 2-akslet og en 3-akslet. Den 3-akslede Magirus blev indkøbt som fabriksny i 1978 – dengang havde lufthavnen kun én crashtender.

På et senere tidspunkt blev crashtenderen suppleret med den 2-akslede Magirus, der blev købt brugt fra Rønne Lufthavn. Den ekstra crashtender var nødvendig fordi ICAO-retningslinjerne – som er ophøjet til myndighedskrav både i Danmark og på Færøerne- foreskriver mindst 2 crashtendere i lufthavne af kategori 6.

FAE 02, Magirus Deutz 232D19 (indtil 1995). Foto: Kaj Andersen

FAE 03, Magirus 310D. Fotos Kai Andersen

Mens 3’erens skæbne er redaktionen ubekendt, kan det oplyses at 2’eren i dag frister en tilværelse som tankvogn hos brandvæsenet i Tvøroyri på Suderoy – og den er stadig gul!

Tórshavnar Sløkkilid – Tórshavns brandvæsen i historisk perspektiv

Af Jesper Lind Arpe

Grundlæggelsen

Brandvæsenet i Færøernes hovedstad er grundlagt den 1. juni 1933, hvor byrådet i første omgang ansatte 5 brandmænd. Årsagen til, at der blev etableret et egentligt brandvæsen var, at Tórshavn havde oplevet stor vækst og der var behov for at lægge brandkorpset i faste rammer, så man vidste at der var faste folk, som kunne gøre en forskel og som ikke uden videre kunne tage på langfart (på verdenshavene) uden at få tilladelse.

Det var politimesteren L. Sundorph, der fungerede som brandmajor, dvs. den øverste chef for brandvæsenet, hvis’ opgave det var at føre tilsyn med brandvæsenet og sikre, at alting fungerede som det skulle jf. den instruks, som politimesteren havde udarbejdet.

Til at varetage den daglige ledelse ansattes som brandassistent og stedfotræder for majoren Anton Andresen, kaldet “Anton Dykk” fordi han var dykker. Han var faktisk ikke blandt de 5 førstansatte brandfolk, men blev sammen med 4 andre ansat pr. 1. oktober 1933, efter at det nye brandvæsen havde været på studietur til København, hvor det var gået op for dem, at der var behov for mere udstyr og flere brandfolk for at gøre Tórshavns brandvæsen slagkraftigt.

Tórshavnar Sløkkjulid, som betyder Torshavns slukkehold, havde fra begyndelsen ingen brandbil, men af brandassistentens optegnelse fra 22. november 1933 fremgår det, at brandvæsenet rådede over følgende udstyr af ældre dato:

  • Stor pumpesprøjte på hjul med tilhørende vandtønde, 6 stk. 63 mm læderslange (i alt 50 m), 1 strålerør m.v.
  • Lille pumpesprøjte med strålerør og 12 m 60 mm gummislange.
  • Ellehammer motorsprøjte med strålerør og 9 m 60 mm hampeslange.
  • Ekstinktør, gasmaske, 3 brandstiger på hhv. 8, 5 og 4 m, brandhage, spande, lygter m.v.

Samt bl.a. følgende udstyr af nyere dato:

  • Håndvogn til 6 brandslanger, 2 mindre håndvogne
  • 3 standere til brandposter
  • 8 strålerør
  • 12 stk. 63 mm gummierede slanger á 25 m
  • 180 m 63 mm gummieret hampeslange
  • 100 m 63 mm rå hampeslange
  • 4 store økser og andet værktøj
  • 10 brandhjelme og 10 brandmandsbælter med økse, taske og karabinhage

Materiellet blev opbevaret i et lille sprøjtehus i gaden Tróndargøta og det var mandskabets pligt at vedligeholde samt hjælpe med mindre reparationer.

Den første brandstation

Den 8. november 1946 døde Anton Andresen. Han havde været sprøjtemester siden før brandvæsenet blev grundlagt, og havde siden grundlæggelsen i 1933 været brandassistent og stedfortræder for brandmajoren (politimesteren).

Som efterfølger udpegede byrådet Anton Andresens søn André Andresen. Med tiden opstod der ønsker fra brandvæsenets side om en rigtig brandstation. Brandfolkene ville gerne have et sted, hvor der var plads til at holde møder, til at øve sig og til at lære om brandudstyr og brandslukning – og først og fremmest ville de gerne have et sted, hvor der var plads til en bil! Brandfolkene havde et stort ønske om at få en brandbil, fordi det stod klart, at selv i en lille by som Tórshavn kunne det have store konsekvenser, hvis ikke brandfolkene hurtigt mødte op og påbegyndte slukning. Tórshavn havde – og har – mange træhuse og bebyggelsen i den gamle by er meget tæt.

I 1948 overtog kommunen en ejendom på Vardagøta, hvor der havde været et autoværksted. Værkstedet bestod af nogle barakker, som man havde arvet efter briterne ved krigens afslutning. Bygningerne blev ombygget og indrettet efter brandfolkenes ønsker og den 24. januar 1948 flyttede brandvæsenet fra det lille sprøjtehus til den nye brandstation.

At brandfolkene nu fik en rigtig brandstation betød meget for sammenholdet og virkelysten i brandvæsenet, men man var nu stadig ikke tilfreds – der manglede stadig noget… brandbilen! Brandfolkene lagde pres på byrådet og tilbød endda, at de selv ville stå for opbygning af bilen, hvis bare de kunne få en lastbil af en passende størrelse.

Det gik byrådet med til og samme sommer fik brandvæsenet så en ny pumpe og en lastbil – og brandfolkene gik straks i gang med at bygge bilen om, så den kunne fungere som brandbil.

Den første brandbil

Den første brandbil blev således opbygget af mandskabet selv på en almindelig lastvogn, Bedford OLB, med åbent lad.

To af brandvæsenets pumper blev placeret bagest på ladet, således at man kunne koble slanger til bagfra. Forrest på ladet blev der monteret 2 langsgående bænke med ryggen mod hinanden. Under bænkene var der plads til strålerør, røgmasker, standrør til vandposterne og ikke mindst brandslanger. Bilen medførte i alt 500 m slange. Der blev bygget et højt stativ, således, at hele ladet blev overdækket med tag, og på taget blev der plads til en skydestige.

Brandbilen blev officielt indviet den 30. september 1948 – godt 15 år efter at brandvæsenet blev grundlagt – og den 16. oktober samme år blev den første øvelse holdt under overværelse af byens borgere. De næste 14 år udgjorde Bedford’en førsteudrykningen i Tórshavnar Sløkkjulid, som det hed dengang. Brandbilen blev dog først udfaset som brandkøretøj i 1971, hvor den blev omrigget til alm. lastvogn med kran og kørte godt 10 år mere inden udfasningen. Men Bedford’en blev ikke glemt – den blev opbevaret for eftertiden på skiftende steder, hvor man fandt plads. Den flyttede også med til den nye brandstation i 1990’erne. I 2010 satte et par brandfolk sig for at restaurere klenodiet, og i dag – efter utallige timer på brandvæsenets værksted – er det ved hjælp af stor velvilje fra mange sider på flotteste vis lykkedes at bringe vognen tilbage til den næsten oprindelige udførelse som byens første brandbil. Brandfolkene har måttet bygge et nyt lad, og pumperne er ikke længere de originale – men Bedford’en fremstår som en rigtig flot og særdeles velplejet veteran på den nuværende brandstation i Tórshavn, og bilen er fuldt køreklar.

Den første brandbil på Bedford OLB. Foto Jesper Lind Arpe

Udviklingen i 1960’erne

I 1958 blev brandassistenten, André Andresen, og en af brandfolkene sendt på studietur til brandvæsenerne i Bergen, Oslo og København. Målet var at hente inspiration til modernisering og udbygning af brandvæsenet i Tórshavn. På rejsen fik de bl.a. kendskab til røgdykning og i de følgende år blev flere brandfolk sendt til Danmark for at få uddannelse i røgdykning.

I 1962 skete der to væsentlige forbedringer i brandvæsenet. Barakkerne, der hidtil havde fungeret som brandstation blev revet ned og på samme sted i Vardagøta blev der opført en ny brandstation – bygget til formålet (se fotos senere i artiklen). Samtidig kom der en “ny” brandbil til afløsning af Bedford’en. Brandvæsenet overtog til en favorabel pris en af Københavns Brandvæsens gamle Triangel-sprøjter fra 1937, der havde kørt på station Østerbro.

Selvom Trianglen på daværende tidspunkt var flittigt brugt gennem 25 år var den i god stand, og i forhold til Tórshavns hidtidige brandbil havde Trianglen den store fordel, at den var bygget som en rigtig automobilsprøjte: Den fastmonterede brandpumpe havde både en suge- og en trykside, pumpen blev drevet af bilens motor, der var indbygget vandtank og skumpumpe og så var det som bekendt et lukket karrosseri, der gav langt bedre beskyttelse af mandskabet mod det barske vejrlig på Færøerne end den hidtidige brandbil.

Bedford’en beholdt man i brandvæsenets rækker, men det var Triangel-sprøjten, der kørte som førstevogn frem til 1968, og i 1979 blev Trianglen udfaset fra aktiv tjeneste. Men nøjagtig ligesom Bedford’en, er også Trianglen bevaret som museumskøretøj hos Tórshavnar Sløkkilid, som brandvæsenet hedder i dag. Den er stadig køreklar og i meget fin stand selv her 50 år efter den kom til Færøerne og 75 år efter fødslen.

Københavns Brandvæsens gamle Triangel-sprøjter fra 1937, der havde kørt på station Østerbro. Foto Jesper Lind Arpe

Udviklingen fra 1970’erne frem til 50 års jubilæet i 1983

I 1970’erne begynder det at gå stærkt med brandvæsenets udvikling.

I 1969 afløste Símun Poulsen André Andresen som leder af Tórshavnar Sløkkilid. Símun Poulsen var en af de brandfolk, som var røgdykker, og derudover havde han også taget brandinspektøruddannelsen i Danmark, og derfor var det naturligt, at han blev den næste brandmester, dvs. leder af brandvæsenet.

I slut-60’erne tog brandvæsenet også materielmæssigt et stort skridt fremad. For første gang blev der indkøbt en fabriksny brandbil til Tórshavn. Fra H. Meisner-Jensen på Frederiksberg fik man i 1968 leveret en ny automobilsprøjte på Ford D600-chassis med kombineret høj-/lavtrykspumpe på op til 2400 l/min og med en 1500 liter vandtank.

Sprøjte på Ford D årgang 1968 bygget af H. Meisner-Jensen. Foto Dennis Olsen

I 1969 kom også en mindre brandbil – en Toyota Landcruiser FJ45 – med fast pumpe og 400 liter vandtank.

Folketallet steg i Tórshavn, byen blev udbygget og flere bygder blev lagt ind under Tórshavn Kommune og dermed også brandvæsenets slukningsdistrikt. For at brandvæsenet kunne følge med udviklingen måtte der findes en ny ordning, da man ikke længere mente at kunne opretholde et forsvarligt beredskab alene med brandfolk, som havde fast arbejde ved siden af.

Pr. 1. juli 1971 ansatte kommunen derfor 3 faste brandfolk, alle med en håndværksmæssig baggrund. Nu kunne man have en fast vagt på brandstationen i dagtimerne fra mandag til fredag. Lønnen var 30.000 kr. om året og derudover fik man betaling for udrykninger uden for arbejdstiden.

Hidtil havde brandvæsenet været underlagt byens tekniske nævn, men i 1972 blev der oprettet et særligt brandnævn bestående af byrådsformanden (som formand), politimesteren, brandmesteren og 2 byrådsmedlemmer og den nye bekendtgørelse for Færøernes kommuner fastlagde, at brandnævnet har ansvaret for brandvæsenet, brandstationerne, brandslukningsudstyr, brandsyn og skorstensfejning.

I 1975 fik brandvæsenet – igen hos H. Meisner-Jensen – bygget en vandtankvogn – den første i Tórshavn Sløkkilid. Den blev opbygget på et meget kort MB 1113 chassis med en 6000 liter vandtank og en pumpe, der kunne yde 2400 l/min. Tankvognen fik betegnelsen M 4. Når man anskaffede en tankvogn var det især til brug ved brande i bygderne, hvor adgangen til slukningsvand var dårligere end i Tórshavn.

Vandtankvogn på Mercedes-Benz 1113 årgang 1975 bygget af H. Meisner.Jensen. Foto Dennis Olsen

Samme år, 1975, indførte brandvæsenet udkald af mandskabet via bippere, som man kender det i dag. Tidligere foregik alarmering ved hjælp af telefoner. Og i 1976 fik brandvæsenet sin første drejestige, S1, en MB 1113 med 30 m Magirus-stige – anskaffet i forbindelse med opførelsen af Færøernes nye landssygehus i Tórshavn.

S-1, Mercedes-Benz 1113 årgang 1976. Foto: Dennis Olsen

Mercedes-Benz ladvogn med kran og grill. Foto Dennis Olsen

En køretøjsstatus fra brandvæsenets 50 års jubilæum i 1983 viser, at vognparken dengang bestod af:

  • M 1, A-sprøjte, Ford D600, H. Meisner-Jensen, 1968, 1500 liter vandtank, 2400 l/min-pumpe
  • M 4, tankvogn, MB 1113, H. Meisner-Jensen, 1975, 6000 liter vandtank, 2400 l/min-pumpe
  • S 1, drejestige, MB 1113, Magirus, 1976, 30 m
  • T 1, ambulance, Volvo
  • B 1, let redningsvogn, VW, med røgdykkerudstyr, 2,5 kVA generator, donkrafte, svejse-/skæreapparat m.v.
  • B 2, svær redningsvogn, MB, med kran og spil (købt brugt i Danmark – måske Falck – af en privatperson)
  • I 1, olieskadepåhængsvogn, H. Meisner-Jensen
  • P 1 og P 2, påhængssprøjter, 2400 l/min

Ved brand i Tórshavn afgik mindst 4 mand med M1. Ved brand i en af de små bygder bestod førsteudrykningen derimod af 3 mand i tankvognen M4 og derefter 4-5 mand med redningsvognen B1.

Ny brandstation og gamle biler

Efterhånden fik brandvæsenet flere og flere opgaver og pladsen var ved at være trang på brandstationen i Vardagøta, men en ny løsning lod vente på sig.

Foto: Dennis Olsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Færøerne er et meget urbaniseret samfund, dvs. tilflytningen til byerne er stor, og derfor er Tórshavn for længst vokset fra det lavtliggende område nede omkring havnen og den gamle bydel Tinganes, hvor landets centraladministration fortsat holder til. Byens udvikling har derfor betydet, at bebyggelsen er spredt op ad de omliggende klippeskråninger.

I årene 1992-1993 byggede Tórshavn Kommune en ny materielgård i udkanten af byen, på en grund, der var etableret ved bortsprængning af klipper. Således ligger materielgården oppe på fjeldet, højt hævet over byen med en fantastisk udsigt over “down town Tórshavn” og den store hvallignende klippeø Nólsoy 20 minutters sejlads uden for Tórshavn.

Men inden materielgården blev taget i brug blev det besluttet, at man samtidig skulle flytte brandstationen op på klippehylden. Materielgården måtte således afstå hele hovedbygningen allerede inden man overhovedet var flyttet ind. I stedet blev bygningen indrettet til brandstation og materielgården måtte nøjes med nogle udenomsarealer og sidenhen er der opført andre bygninger til dem i tilknytning til brandstationen.

Siden december 1994 har Tórshavnar Sløkkilid derfor resideret på Oyggjavegur (Øvejen) på toppen af Tórshavn. Se foto andetsteds i dette blad.

Den gamle brandstation på Vardagøta findes fortsat, men anvendes i dag af vejvæsenet. Det er brandvæsenets drøm en dag at indrette et brandmuseum i bygningen, da man har bevaret ret store mængder brandmateriel fra tidligere tider – også meget materiel som har hørt til på den gamle brandstation.

Som tidligere nævnt har man byens to første brandbiler stående i køreklar stand – både Bedford’en fra 1948 og den gamle Triangel fra 1937. Desuden er en af de fastansatte brandfolk, Kristján Eiriksson, ved at totalrenovere den Coventry Climax pumpe, som oprindeligt blev monteret på Bedford’en – et meget omfattende arbejde, ikke mindst fordi det er umuligt at skaffe originale reservedele (fabrikken blev bombet under 2. verdenskrig og genoptog ikke produktionen) og fordi Kristján har besluttet, at pumpen skal være funktionsdygtig, når den er færdig.

Endvidere eksisterer også både Ford-sprøjten M1 og tankvognen M4 hos Tórshavnar Sløkkilid, selvom begge for længst er udgået af aktiv tjeneste. Så der er rigtig god mening i at prøve at få den gamle brandstation som museumsbygning. Det har også været overvejet at opføre en udstillingsbygning med store glaspartier i tilknytning til den nuværende brandstation. Men indtil videre er tankerne ikke blevet realiseret og imens frister Ford-sprøjten og vandtankvognen en trist tilværelse uden for brandstationen, hvor det færøske klima dagligt arbejder på at nedbryde bilerne til uklædeligt skrot.

Vandtankvognen udgik fra aktiv tjeneste omkring årtusindskiftet, hvor man i stedet indsatte en brugt Scania 112 tankvogn, som tidligere havde kørt med fyringsolie. Denne Scania-tankvogn havde man indtil 2007, hvor den nuværende tankvogn blev sat i drift (se andetsteds i bladet). Scania’en blev solgt til brandvæsenet i Fuglafjørdur, hvor den stadig er i drift.

Drejestigen fra 1976 udgik af tjenesten ca. 1996 pga. rustskader. Brandvæsenet ønskede sig en ny stige, og var derfor ikke synderligt interesseret i at foretage en større reparation på køretøjet. I stedet kom stigen til Danmark, hvor den blev købt af det daværende NKF A/S, som dengang var agent for Magirus i Danmark og som ville bruge Tórshavns stige som udlejningsstige. Der var imidlertid ikke penge til en ny stige på Færøerne. I stedet overtog brandvæsenet en drejestige af et svensk brandvæsen – efter sigende Jönköping. Det var en 30 m Metz-stige på Scania L 81-chassis. Denne stige kørte i Tórshavn frem til 1999, hvor brandvæsenet fik en helt ny type køretøj – en redningslift fra finske Bronto Skylift. Liften er stadig i drift her i 2012 og omtales yderligere andetsteds i dette nummer af Vi melder fra!

Lånedrejestige årgang 1996-1999 i remisen. Foto Kai Andersen.

Ambulance, let redningsvogn og kørestolsvogn. Foto Dennis Olsen

Indtil 2009 rådede brandvæsenet i Tórshavn også over et specialkøretøj, der fungerede som kombineret slangetender og kommandopostvogn. Det var en tidligere dansk CF-lastvogn, model MB 328, årgang 1964, med lærredsruf. Bagest på ladet fandtes 8 CF-slangekufferter i stativ for kørende udlægning – præcis som Civilforsvarets brand- og slangegruppevogne. Forrest på ladet var der indrettet arbejdsplads med bord, stol, elforsyning, kaffemaskine m.v. Vognen udgik i 2009, hvor den blev doneret til Albanien via den københavnske forening for donationer af brugt brandmateriel. Den kom dog af forskellige grunde aldrig til Albanien, men endte i stedet i Rumænien.

De seneste år er der sket en massiv udskiftning af køretøjerne hos Tórshavnar Sløkkilid – Bronto-liften fra 1999 er i skrivende stund faktisk den ældste vogn i aktiv tjeneste på station Tórshavn, og den står endda for udskiftning i snarlig fremtid, pga. et nyt stort byggeri i Tórshavn. Læs om brandvæsenets virke og vognpark anno 2012 andetsteds i bladet.

Drejestiger og redningslifte på Færøerne 2012

Af Jesper Lind Arpe

I Danmark er man vant til, at det hovedsageligt er byggeriet, som er udslagsgivende for, om brandvæsenerne har højderedningskøretøjer eller ikke. Sådan er det ikke på Færøerne. I hovedstaden Tórshavn findes enkelte høje bygninger, som i princippet kræver stige eller lift, men uden for Tórshavn er det yderst begrænset, hvad der findes af høje bygninger.

Til gengæld er stiger og lifte meget anvendelige i forbindelse med andre typer indsatser – ikke mindst stormskader, og dem har man rigtige mange af på Færøerne, hvor man må leve med et ret barskt klima præget af vindforhold, der til tider kan være ekstreme. Eksempelvis er der i 2012 målt vindhastigheder over 25 m/s i 48 af årets første 90 døgn!

Kombinationen af vejrbetingede indsatser og brandchefer med stor lokalpolitisk opbakning har medført, at der pr. 1. april 2012 findes i alt 4 højderedningskøretøjer i de færøske brandvæsener.

I Tórshavn har man haft et sådant køretøj siden 1976. Efter 23 år med først en fabriksny Magirus-stige på MB 1113-chassis og siden en brugt Metz-stige på Scania L 81-chassis indkøbte Tórshavnar Sløkkilid i 1999 en redningslift fra finske Bronto Skylift. Dette skete omtrent samtidig med at Horsens Brandvæsen som det første i Danmark købte en tilsvarende Bronto-redningslift.

Foto: Jesper Lind Arpe

Tórshavns 32 meter Bronto er en model F 32 HDT (billedet herover tv), opbygget på et 3-akslet Volvo FM 12-chassis. Det var denne lift som under en indsats væltede, og hvor man i al hast måtte låne den gamle IVECO-drejestige hos Odense Brandvæsen. Stigen nåede lige akkurat til brandstationen i Tórshavn, før de ringede fra Odense. Her var man i mellemtiden væltet med sin egen Volvo/Bronto og kunne derfor alligevel ikke låne sin gamle stige ud til færingerne… I stedet lykkedes det med kort varsel at låne en ældre Magirus-drejestige i Aalborg (billedet herover th).

Det er lidt af et kuriosum, at denne Magirus-stige fra Aalborg senere fandt vej til Færøerne på mere permanent basis. Således blev den solgt til Kláksvikar Sløkkilid – brandvæsenet i Færøernes næststørste by, “fiskehovedstaden” Kláksvik. Der er tale om en Magirus-stige opbygget på Magirus Deutz 170D12 med dobbeltkabine, årgang 1976.

Udover denne stige findes yderligere 2 drejestiger på Færøerne. Begge er af den nedbyggede type på Magirus Deutz 256M12 og de er i drift hos brandvæsenerne i henholdsvis Vestmanna og Fuglafjørdur.

Vognen i Vestmanna er en berejst, ældre dame. Der er tale om Københavns Brandvæsens S 21 (billedet herunder tv), som efter at være blevet opkøbt af en brugtvognshandel i Tyskland blev afsat til brandvæsenet i Frankfurt an der Oder. Her ville man imidlertid ikke nøjes med en brugt stige, så den blev hurtigt returneret. Den kom i stedet tilbage til Danmark, hvor beredskabschefen i Ikast Kommune, Niels Christensen, stod og manglede en drejestige. Da kommunen i 2007 fik en ny Bronto-lift på MAN-chassis blev den gamle S21 overflødig – og den blev solgt til Vestmanna.

Stigen i Fuglafjørdur er årgang 1986 (billedet herunder th) og noget kunne tyde på, at der er tale om et køretøj, der er sammensat af dele fra flere andre køretøjer – i hvert fald er stigetårnet flourescerende rødt, mens resten af ekvipagen er alm. rød (RAL 3000). Men der kan selvfølgelig være tale om andre forklaringer. Skulle du, kære medlem, ligge inde med informationer om dette køretøj – eller andre fra Færøerne – så hører redaktionen meget gerne herom.

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Brand & Teknik Ringe – storleverandør til Færøerne

Interview med Martin Pedersen, Brand og Teknik, juli 2012 af Jesper Lind Arpe

Helt fra begyndelsen har brandvæsenerne på Færøerne fået en meget stor del af deres materiel fra Danmark. Det var almindeligt, at færingerne arvede det, de danske brandvæsener ikke længere kunne bruge. Men i 1968 leverede Meisner-Jensen den første fabriksnye brandbil til Færøerne – en Ford D600-sprøjte til Torshavn – og senere kom der flere fabriksnye køretøjer til.

VMF: Hvordan begyndte Ringe Karrosseris færøske eventyr?

Martin Pedersen: Det var faktisk noget af en tilfældighed. En dansk virksomhed var i 2002 involveret i projektering af den dengang længste tunnel på Færøerne – Vágatunnilin (Vagartunnelen) som med sine næsten 5.000 meter forbinder den største ø Streymoy med øen Vagá. Tunnelprojektet skulle sponsorere et brandkøretøj til brandvæsenet i Midvágs-Sandavágs (Midvåg-Sandevåg), og den danske virksomhed – som havde domicil i trekantområdet – kontaktede os for at få bygget et lille, hurtigt brandkøretøj som rimelig let skulle kunne komme frem ved uheld i tunnelen.

VMF: Og det blev så jeres indtog i Nordatlanten?

MP: Ja. Vi kilede en Ford F-550 dobbeltkabine ud, så den kunne have 3 mand på bagsædet, og det blev et rigtig godt, lille men effektivt køretøj (red. se foto andetsteds i bladet). Samtidig havde brandvæsenet i Tórshavn fået bevilget penge til en ny sprøjte. Generelt foretages materielanskaffelser på Færøerne ofte som enkeltbevillinger til konkrete indkøb af køretøjer inkl. alt nødvendigt udstyr.

VMF: Det gik jo ikke så godt med sprøjten til Tórshavn. Hvorfor blev den ikke en succes?

Sprøjte til Torshavn på Mercedes-Benz Actros 4×4. Foto Jesper Lind Arpe

MP: Sprøjten til Tórshavn er et supergodt eksempel på, at en lille misforståelse kan være fatal for sådan et projekt. Brandvæsenet havde bestilt et chassis – Mercedes Benz 2-akslet 4×4-chassis model ”Actros” med automatgear – til levering direkte på karrosserifabrikken for den videre opbygning. En dag ringede brandchefen til fabrikken og spurgte til bilen – om den var kommet, om ikke den var lækker at køre i med automatgear? Det viste sig, at der var sket en misforståelse, hvor brandvæsenet ville have bilen med fuldautomatisk gearkasse, mens Mercedes opfattede, at de havde bestilt med ”almindelig” halvautomatisk Mercedes-gearkasse. Nå, men sprøjten blev bygget færdig og leveret, men det viste sig, at den var helt ubrugelig på de meget stejle gader i Tórshavn – den havde 24 fremadgående gear, og den sprang ingen af dem over på vej op ad bakkerne. Vognen blev meget hurtigt solgt videre til et brandvæsen i Norge.

VMF: Det må have været surt at stå der i et helt nyt marked og få sådan en oplevelse?

MP: Ja, men heldigvis ødelagde det ikke vores forhold til færingerne. Vi leverede indsatslederkøretøjer til Tórshavn efterfølgende, og i 2005 købte de også en Rosenbauer AT-sprøjte, der havde kørt hos os som demobil. I 2006 byggede vi to tankvogne til dem og samme år leverede vi til Sørvåg Brandvæsen en Volvo-Rosenbauer AT-sprøjte, som er blandt mine personlige favoritter.

VMF: Det er meget sjældent med AT’ere på Volvo-chassis. Skabte Sørvåg-sprøjten udfordringer?

MP: Ja, det gjorde den, men ikke så meget pga. chassiset. Sørvåg ville absolut have en bil med centermonteret pumpe – det stod de klippefast på. Men AT’eren leveret udelukkende med hækmonteret pumpe. Jeg spurgte Rosenbauer nogle gange, om de kunne levere en AT’er med centerpumpe – og hver gang var svaret det samme: En kategorisk afvisning! Vi har dog siden 2001 haft ret til at foretage konstruktive ændringer på køretøjerne i Rosenbauers navn, og det udnyttede vi her. Vi bestilte en AT’er på Volvo FM 9-chassis med hækmonteret pumpe, og da den kom til Ringe gik vi i gang med simpelthen selv at flytte pumpen ind i midten og lave rørføring bagud på bilen.

VMF: I skrivende stund har I 16 køretøjer i drift på Færøerne. Hvordan fungerer driften af køretøjerne? Har I aftaler med lokale værksteder?

MP: På Færøerne er man jo vant til at skulle klare sig selv. De passer godt på tingene, og de går ikke sådan i stykker. Vi har en ordning, hvor vi én gang om året sender en servicemand derop. Vi taler på forhånd med vores kunder og ved således, hvilke brandvæsener vi skal besøge og hvad der eventuelt skal laves på køretøjerne. Typisk er de 3-4 steder, som så deler betalingen af vores rejseudgifter. De senere år har der dog ikke været så meget arbejde deroppe, så lige nu er vi kun deroppe ca. hvert andet år.

VMF: Hvad tror du er forklaringen på jeres succes på Færøerne? Hvem er jeres konkurrenter?

MP: Konkurrencesituationen er jo speciel på Færøerne fordi der ikke gælder de samme udbudsregler som i Danmark og EU. Reelt kan brandvæsenerne derfor selv bestemme, hvem de vil handle med. Hauberg (red. Hauberg Technique) har jo også leveret 3 sprøjter derop til, ligesom der også er et islandsk firma repræsenteret (red. MT Biler). Jeg tror først og fremmest vores position på det færøske marked er tilkæmpet pga. gode produkter og vores oprigtige interesse for Færøerne, som har været med til at give et godt samarbejdsklima.

VMF: Tror du man kan forestille sig lignende markedsmuligheder på Grønland?

MP: For nogle år siden tabte vi – nærmest på målstregen – et større udbud af lufthavnsbrandbiler til Hauberg. Siden har Hauberg fået ret godt fat i Grønland. Men det er et meget svært marked. De holder nogle gange et stort arrangement for alle landets brandvæsener – lidt ligesom FKB’s årsmøde. Men det koster lige så meget for os at tage derop og deltage i udstilling med en sprøjte, som vi på en god dag kan tjene ved at levere sådan en sprøjte. Dvs. vi skal sælge et køretøj alene for at få rejsen til at løbe rundt. Men officielt er vi Rosenbauers repræsentant i Danmark, Færøerne og Grønland, så vi vil naturligvis gerne levere og servicere det grønlandske marked – hvis muligheden byder sig.

Leverancer fra Ringe til Færøerne:

BrandvæsenAntalTypeModelÅrgang/levering
Midvágs-Sandavágs1A-sprøjteFord F-5502002/2003
Tórshavn (solgt til Norge)1A-sprøjteMB 1843 Actros 4×42002/2003
Tórshavn2ISL-vognToyota Landcruiser 
Tórshavn1A-sprøjteMB 1325 Atego (AT-model)2003/2005
Skálafjardar1A-sprøjteScania 124 C 4202004/2005
Skálafjardar1PionervognVW Transporter T5 TDI2005
Sørvágur1A-sprøjteVolvo FM 9.380 (AT-model)2006
Leirvík1A-sprøjteMAN LE 14.280 (AT-model)2006
Tórshavn2TankvognVolvo FM 400 (”Fireliner”)2006
Tórshavn2A-sprøjteVolvo FM 440 (AT-model)2007
Tórshavn2ATVPolaris Freedom2009
Tórshavn2ISL-vognVolvo XC 902010

Andre aktører i det færøske beredskab

Af Jesper Lind Arpe

De kommunale brandvæsener udgør naturligvis en meget væsentlig del af det samlede færøske beredskab. Men i dette temablad skal der ikke mangle lidt spalteplads om andre dele af beredskabet.

Ambulancetjenesten

På Færøerne findes der en national, landsdækkende ambulancetjeneste, som drives af det færøske sygehusvæsen. Færøerne har 3 sygehuse, nemlig Landssjúkrahúsid (Landssygehuset) i Tórshavn samt Klaksvíkar Sjúkrahús på Bordoy og Suduroyar Sjúkrahús i Tvøroyri på den sydligste ø Suduroy. Ambulancevagtcentralen for hele landet er placeret på Landssygehuset i Tórshavn.

Ambulanceberedskaberne holder til på de 3 sygehuse samt på visse satellitstationer, bl.a. i Midvágur, Runavík, Leirvík og formentlig også på Sandoy.

En stor del af ambulancerne er opbygget og leveret af finske Profile og i øjeblikket er standardambulancen MB 115 CDI Vito i lang udgave, men der findes også MB Sprinter og VW Caravelle T4 og T5. Mens de ældre køretøjer er hvide med røde markeringer er de nyere køretøjer gule med grønne markeringer – også på dette punkt ligner det danske forhold. På sygehuset i Klaksvík er de to ældste ambulancer dog gule med flourescerende røde markeringer, mens den nyeste ligner bilerne i Tórshavn.

Udover de almindelige ambulancer har man på Landssygehuset en helt ny specialbygget kuffertambulance indrettet som babyambulance til kuvøsetransport. Også dette køretøj stammer fra Profile i Finland.

Tórshavn, A-11, MB 115 CDI Vito, Profile. Foto: Jesper Lind Arpe

Tvøroyri, A-72, VW T4 TDI, Profile. Foto: Jesper Lind Arpe

Klaksvík, A-52, VW T5 TDI, Profile. Foto: Jesper Lind Arpe

Tórshavn, A-16, MB 518 CDI Sprinter, Profile. Foto: Jesper Lind Arpe

Bjærgningsforeninger

En særlig konstruktion er de færøske bjærgningsforeninger. Fra gammel tid har stort set enhver bygd haft sin egen Bjargningarfelag (bjærgningsforening), dvs. en forening af redningsmænd og -kvinder, som på frivillig basis kunne træde til med hjælp til nødlidende medborgere.

Man kan måske bedst sammenligne bjærgningsforeninger med en kombination af de gamle danske redningsbåde langs kysterne og så kommunale frivillige beredskaber á la kommunale civilforsvar. Det vil sige “bjærgning” skal i denne sammenhæng egentlig forstås som redningsberedskab i bred forstand.

I dag indgår bjærgningsforeningerne således i beredskabet med bl.a. bemanding af SAR-både, forplejning ved længere indsatser, assistance ved f.eks. stormskader, eftersøgninger m.v. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget og hvor lidt der samarbejdes med brandvæsenerne. Nogle steder – f.eks. i Vestmanna – er de to organisationer lagt sammen til ét kombineret brand- og bjærgningsvæsen. Nogle steder er det to forskellige organisationer, men med et vist overlap i medlemmerne – og andre steder, som f.eks. i Klaksvík, er der vandtætte skodder mellem brandvæsenet og bjærgningsforeningen og ingen “dobbeltmedlemskaber”, om end man naturligvis kan samarbejde i marken.

I tidens løb har bjærgningsforeningerne – typisk gennem landsforbundet for bjærgningsforeninger – modtaget en del dansk civilforsvarsmateriel. Blandt andet er der tidligere leveret 4 stk. lastvogne, MB 328 hhv. MB 911 fra det statslige civilforsvar/redningsberedskab til Færøerne.

Kollafjørdur Bjargingarfelag, MB 911, ex BRS. Foto: Jesper Lind Arpe

Tórshavnar Bjargingarfelag, SAR-båd. Foto: Jesper Linds Arpe

Politiet

Færøerne har ikke deres eget politi. Det er således dansk politi, som varetager politiopgaverne på Færøerne. Hovedstationen er naturligvis i Tórshavn, hvor også alarmcentralen er placeret. Derudover er der politistationer i Klaksvík, Runavík, Midvágur, Tvøroyri og Sandur.

Patruljevogn, VW Passat Variant, station Tórshavn. Foto: Jesper Lind Arpe

Patruljevogn, Ford Mondeo, station Klaksvík. Foto: Jesper Lind Arpe

Tórshavnar Sløkkilid – brandvæsenet i Færøernes hovedstad anno 2012

Af Jesper Lind Arpe

Tórshavnar Kommuna (grøn)
Tórshavn (rød)

Torshavn I1, Chefvogn, Volvo XC 90 D5 4×4. Foto Jesper Lind Arpe

Brandvæsenet er ansvarlig for redningsberedskabet i hele Tórshavnar Kommuna. Beredskabet ledes fra hovedstationen i Tórshavn, hvor brandchef Kartní Jacobsen huserer sammen med sit mandskab.

Mandskabsstyrke

Brandstationens samlede operative styrke består af brandchefen og 28 mand fordelt på 2 hold á 14 mand. Hvert hold har vagt en uge ad gangen.

I princippet bemandes køretøjerne med deltidsbrandmænd, der skal kunne afgå fra brandstationen inden for 5 minutter efter alarmen er modtaget – præcis som vi kender det i Danmark. Men i praksis er det dog ikke en helt almindelig deltidsordning, fordi 8 af de 28 mand samtidigt er fuldtidsansatte i brandvæsenet. På hvert hold er der således 4 fastansatte, hvoraf 2 er både holdleder- og indsatslederuddannede og skiftes til at bestride disse 2 poster. Én af disse indsatsledere er desuden vicebrandchef. Vagthavende indsatsleder kører med på alle alarmer og brandchefen varetager i princippet altid indsatsleder-bagvagten og kører – hvis de øvrige arbejdsopgaver tillader det – normalt ligeledes med på alle alarmer.

Som følge af et sindrigt vagtsystem for de fastansatte er der på hverdage i dagtimerne udover brandchefen altid mindst 4 mand på arbejde på stationen – og torsdag-fredag endda 6 mand. Det betyder, at det ofte er muligt at afgå øjeblikkeligt med i hvert fald sprøjten.

Blandt de fastansatte er der altid én på døgnvagt for at bemande brandvæsenets vagtcentral uden for normal arbejdstid. I dagtimerne passes centralen af en kontorassistent.

Hovedbrandstationen i Torshavn. Foto Jesper Lind Arpe

Alarmering, udrykningssammensætning og bemanding

Alarmeringen sker som mange steder i Danmark. 112-opkald modtages på politiets alarmcentral, som via lokaltelefon sender alarm til brandvæsenets vagtcentral, som foretager udkald af mandskabet via pagere. Det er således ikke brandvæsenet, som kommunikerer med anmelder, men derimod politiet.

Normaludrykningen til brand sammensættes af sprøjte (holdleder + 5 mand) + lift (2 mand) + tankvogn (2 mand). Hvis meldingen er bilbrand i det fri eller tilsvarende mindre alarmer, nøjes man med 1+2 på sprøjten – og hvis holdleder og 2 mand er på stationen kører man øjeblikkeligt. Man kører også øjeblikkeligt med sprøjten til andre brandmeldinger, hvis der er holdleder + 5 mand på stationen, når alarmen indløber. På årsbasis bliver det typisk til 40-50 udrykninger fra hovedstationen – og udover brandindsatser kører man især til mange færdselsuheld og stormskader.

Brandvæsenets øvrige opgaver

Udover det akutte beredskab løser brandvæsenet også en række andre opgaver for kommunen og andre institutioner. Uden for normal arbejdstid viderestilles alle kommunens telefoner til brandvæsenets vagtcentral, således at borgerne altid har mulighed for at få kontakt med kommunen.

Brandvæsenet har en samarbejdsaftale med forsikringsselskabet TRYGD om udførelse af autohjælp og skadeserviceydelser for selskabets kunder. Endvidere råder brandvæsenet over en kørselstjeneste hvor man har 2 busser til kørsel med handicappede og ældre borgere, ligesom man udfører rustvognskørsel og skorstensfejning.

På brandvæsenets værksted serviceres udover brandvæsenets egne køretøjer også andre kommunale institutioners køretøjer og der udføres også diverse andre forefaldende serviceopgaver for Tórshavnar Kommuna.

Brandstationerne uden for Tórshavn by

Brandvæsenet er som nævnt ansvarlig for beredskabet i hele Tórshavnar Kommunas område. Kommunen ligger på øen Streymoy, som med sine 374 km2 og ca. 22.000 indbyggere er Færøernes største og mest befolkede ø. Efter flere kommunesammenlægninger dækker Tórshavnar Kommuna i dag næsten halvdelen af Streymoy – fra Kollafjørdur i nord til Kirkjubøur i syd – samt de 3 småøer Nólsoy, Hestur og Koltur. I alt er kommunen 173 km2 og har ca. 19.900 indbyggere (2011). Dette gør kommunen og dermed også brandvæsenet til landets absolut største.

For at kunne yde en forsvarlig afhjælpende indsats i hele kommunen har brandvæsenet 4 brandstationer uden for Tórshavn by. Mod nord – ca. 25 km fra Tórshavn – ligger Kollafjørdur, som siden 1. januar 2001 har hørt til Tórshavn Kommune. Her findes en ren deltidsstation med et selvstændigt slukningstog bestående af sprøjte og vandtankvogn til betjening af de godt 1.000 indbyggere i Kollafjørdur-området. På årsbasis bliver det typisk til 1-2 indsatser. Der er tilknyttet 12 mand til stationen i Kollafjørdur.

Sprøjten er et af Ringe Karrosseris første demokøretøjer af modellen Rosenbauer AT. Den er bygget i 2003 og blev i 2005 solgt til brandvæsenet i Tórshavn, som satte den i drift på netop station Kollafjørdur. Vognen er en MB 1325 Atego med 2.000 liter vandtank og en kombineret høj-/ lavtrykspumpe på op til 2.400 liter/minut.

Sprøjte på Mercedes-Benz 1325 Atego, RosenbauerAT leveret af Karosseri i 2005. Foto Jesper Lind Arpe

Vandtankvognen er sammen med et tvillingekøretøj leveret til Tórshavnar Sløkkilid i 2007. De to vandtank-vogne model “Fireliner RK-8500 VTV” er opbygget af M&R i Søndersø og leveret af Ringe Karrosseri. Som betegnelsen indikerer, er tankindholdet på 8.500 liter. Pumpen er en Rosenbauer 2.400 liter/min. lavtryks-pumpe. På taget findes lysmast samt rørforbindelse, hvor den aftagelige monitor kan monteres. Endvidere er vandtankvognene forsynet med en fastmonteret frontmonitor, ligesom der er monteret dyser under forreste kofanger – ikke som Danmark til brug ved naturbrande, men derimod til spuling af kørebanen ved færdsels-uheld.

Tankvogn på Volvo FM leveret af RInge Karosseri i 2007. Foto Jesper LInd Arpe

Omtrent 6 km sydvest for Tórshavn ligger Velbastadur, hvor brandvæsenet har en hjælpestation med en mindre slukningsenhed – en Toyota Hilux med lad og hardtop årgang 2008/2009.

Bilen er indrettet med et Rosenbauer Ultra High Pressure system, som brandvæsenet selv har modificeret og indbygget. Således har man fremstillet en 200 liters vandtank nøjagtig tilpasset ladets størrelse og placeret på højkant lige bag kabinen. Selve højtrykssystemet med pumpe og slange er monteret på en udtræksbakke.

Velbastadur har hørt til Tórshavn siden 1. januar 2005 og der bor godt 200 mennesker. Der er tilknyttet 3 brandmænd i bygden og derudover er der også 3 brandmænd, som udgør den stedlige beredskabsstyrke i nabobygden Kirkjubøur.

Toyota Highlux, slukningsenhed, årgang 2008/2009. Foto Jesper Lind Arpe

Midt mellem Tórshavn og Kollafjørdur ligger den lille bygd Kaldbak. På Færøerne har det været meget almindeligt at næsten hver eneste bygd havde en form for brandberedskab. Mange steder er disse småberedskaber, typisk uden køretøjer, blevet nedlagt i takt med at byerne og de lidt større bygder fik mere slagkraftigt materiel. Men i Kaldbak findes der stadig et lille beredskab bestående af 6 mand, som råder over en ATV (All-Terrain-Vehicle), dvs. en stor 4-hjulet motorcykel, model Polaris Freedom.

Polaris Freedom ATV i Kaldbak. Foto Jesper Lind Arpe

Pladsen er trang på brandstationen i Kaldbak. Foto Jesper Lind Arpe

ATV’en er forsynet med et Rosenbauer Ultra High Pressure System på det åbne lad, og vognen er leveret af Ringe Brand og Teknik i 2009 sammen med et identisk køretøj til den lille ø Hestur. Øen var indtil 1. januar 2005 en selvstændig kommune med ca. 30 indbyggere (!!!).

Brandstationen i Kaldbak er et kapitel helt for sig selv. For et ganske lille beløb har Tórshavnar Sløkkilid købt en brugt 30 fods kølecontainer, der oprindeligt har siddet på et lastvognschassis. Containeren er så blevet ombygget til formålet, således at den er opdelt i 3 områder: Via indgangsdøren kommer man ind i et lille mandskabsrum med bord, stole og et lille tekøkken. Derfra kan man fortsætte ind i omklædningsafsnittet, hvor branddragterne hænger, og videre ind i garagen, hvor ATV’en er parkeret. Der er lagt både vand og elektricitet ind i containeren.

Oprindeligt var det tanken, at ATV’en skulle parkeres på langs, således at den oprindelige port bagest i containeren kunne være udkørsel for ATV’en. Men i praksis viste det sig umuligt at komme ind i vognen, når den holdt parkeret på langs i containeren. Derfor har man måttet lave en lille tilbygning på den ene side af containeren og ekstra porte på den anden side af containeren.

Denne lille brandstation viser noget om, hvordan man på Færøerne er vant til at indrette sig efter forholdene, tænke kreativt og klare sig for små midler.

Sprøjte på MAN 19.321 F, bygget hos H. F. Nielsen i 1984. Foto Jesper Lind Arpe

Øst for Tórshavn ligger rager klippen Nólsoy 372 m op over havet. Det siger lidt om Færøerne, at Nólsoy er den laveste af alle 18 øer og alligevel er den højere end noget sted i Danmark… Nólsoy er en lille ø med omkring 250 fastboende og øen har fast færgeforbindelse til Tórshavn med flere daglige afgange. Nólsoy blev indlemmet i Torshavn Kommune pr. 1. januar 2005. På Nólsoy havn ligger en hjælpestation med en A-sprøjte.

Sprøjten er opbygget hos H. F. Nielsen i Haslev i 1984 på et højbenet MAN 19.321 F-chassis og kørte oprindeligt på hovedstationen i Tórshavn. Siden 2007 har sprøjten stået på Nólsoy, som inden da havde måttet klare sig med en Ruberg-påhængssprøjte, som kunne spændes efter f.eks. en af brandfolkenes biler. Der er tilknyttet 9 brandfolk til stationen på Nólsoy, som især rykker ud til stormskader, mens brande er meget sjældne – måske én hvert fjerde år.

Fælles for alle 4 stationer er, at mandskabet alarmeres direkte fra politiets alarmcentral til deres mobiltelefoner, som er opsat til at afgive et særligt alarmsignal og desuden en alarmbesked i displayet. Sådan er det i øvrigt på alle færøske brandstationer med undtagelse af hovedstationen i Tórshavn, hvor deltidsmandskabet alarmeres med pagere.

Udover øerne Nólsoy og Hestur omfatter Tórshavnar Kommuna også øen Koltur, som er Færøernes næstmindste ø med bare 1 fastboende (1. januar 2011), som ikke har noget brandberedskab.

Hovedstationen i Tórshavn

Den ene af to næsten identiske sprøjter på Volvo FM 440, leveret af Ringe Karosseri i 2007. Foto Jesper Lind Arpe

Hovedbrandstationen i Tórshavn er opført i 1992-1993 som ny materielgård for kommunen på adressen Oyggjavegur 34 (Øvejen) i udkanten af byen, men kom aldrig i drift som materielgård før den blev indrettet til brandstation og taget i brug som sådan i december 1994 (se også artiklen om Tórshavns brandvæsen i historisk perspektiv).

Det kørende materiel består dels af de egentlige brand- og redningskøretøjer og dels af servicekøretøjer, der bruges til løsning af brandvæsenets mange sekundære opgaver.

Stationen råder over 2 næsten identiske A-sprøjter, A8 og A9, opbygget af Ringe Karrosseri på Volvo FM 440 og leveret til Tórshavn i 2007. Begge køretøjer har 2.000 liter vandtank og en kombineret høj-/lavtrykspumpe på 2.400 liter/min. De eneste forskelle på A9 (førstesprøjten) og A8 er, at A8 ikke har skadestedsradioer men til gengæld er udstyret med røgdykkerapparater med 2 komposit-flasker (2 x 8 liter x 300 bar), som primært er anskaffet til brug ved indsatser i nogle af de mange tunneller på Færøerne. A8 anvendes således ved tunnelindsatser og fungerer derudover som reserve for A9 i det almindelige beredskab.

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Vandtankvognen er identisk med vognen i Kollafjørdur (se ovenfor) og redningsliften er omtalt andetsteds i dette blad. Brandvæsenet har også et dykkerberedskab, som udover en ældre redningsbåd, der står for snarlig udskiftning, også råder over en dykkervogn.

Dykkervognen er indrettet af brandvæsenet selv i en kort, højtaget MB Sprinter, som er overtaget fra en anden afdeling i kommunen.

Det nyeste køretøj hos Tórshavnar Sløkkilid er en svær, 3-akslet Volvo-ladvogn med 24 tonsmeter HMF-kran. Vognen er opbygget af Lavmand’s Karrosseri i Ringsted og leveret til brandvæsenet i marts 2012. Her afløser den en Scania fra 1997, som sælges. Ladvognen anvendes primært til autohjælp, men kan naturligvis også indsættes i redningsindsatser.

Ladvogn på Volvo FH 12.420 leveret af Lavmands i Ringsted i 2012. Fotos Jesper Lind Arpe

Køretøjsliste for Tórshavnar Sløkkilid pr. 1. april 2012:

Nr.TypeModelOpbygningÅrgangReg- nr.Div.Station
I 1ChefvognVolvo XC 90 D5 4×4Brand & Teknik Ringe2010NM 643 Tórshavn
A 3A-sprøjteMB 1325 AtegoRK-2400 AT (AT1)2003VU 515Købt 2005Kollafjørdur
A 4RustvognVW Caravelle T4 V6Gunlaugur & Olavur, Isl.2001/02LS 737Ex ambulanceTórshavn
A 5TankvognVolvo FM 9.400RK-8500 Fireliner2007FA 112 Kollafjørdur
A 6TankvognVolvo FM 9.400RK-8500 Fireliner2007NK 716 Tórshavn
A 7RedningsliftVolvo FM 12.380Bronto Skylift F 32 HDT1999TK 994 Tórshavn
A 8A-sprøjteVolvo FM 9.440 4×4RK-2400 ASP (AT2)2007LP 0872×300 bar RD-app.Tórshavn
A 9A-sprøjteVolvo FM 9.440 4×4RK-2400 ASP (AT2)2007AJ 1211. sprøjteTórshavn
A 10ISL-vognVolvo XC 90 D5 4×4Brand & Teknik Ringe2010FB 901 Tórshavn
A 11A-sprøjteMAN 19.321 F 4×4H. F. Nielsen, Haslev1984F 10 831Ex TórshavnNólsoy
A 13DykkervognMB 218 CDI Spr. ’06Eget værksted2009BE 841Ex kommunal bilTórshavn
A 14HSEToyota Hilux 3.0 D 4×4Eget værksted2008/09DM 680 Velbastadur
A 15ATVPolaris FreedomBrand & Teknik Ringe2009FN 840 Kaldbak
A 16ATVPolaris FreedomBrand & Teknik Ringe2009FN 278 Hestur
D 2PersonvognToyota Hilux 3.0 D 4×4 2008/09RM 735VærkstedsvognTórshavn
D 4LadvognVolvo FH 12.420Lavmand’s, Ringsted2012RH 059 Tórshavn
D 5GrillvognFord D-450 Super DutySafe Rec2009HK 743 Tórshavn
D 6PersonvognVW Caddy 2010HB 507SkorstensfejerTórshavn
D 7PersonvognFord Focus C-max TDCi 2009NK 608 Tórshavn
D 8PersonvognVW Pickup T5 ’11 2011BA 897Chef/værkstedTórshavn
F 7BUSMB 316 CDI Spr. ’02 2003HB 190 Tórshavn
F 8BUSMB 316 CDI Spr. ’99 2001EL 230 Tórshavn
 Bådtrailer   F 1 772 Tórshavn
 Trin 2 trailer H. Meisner-Jensen1975Intet Tórshavn
 Tom trailer Brenderup1995NS 197 Tórshavn
 PH-sprøjte Volvo / Ruberg Intet Nólsoy
Køretøjer udgået 2012
D 4LadvognScania P 124 G 400BD Systems, Haslev1997KB 708Udgået marts 2012Tórshavn
D 8PersonvognFord Focus C-max TDCi 2009GB 958Udgået januar 2012Tórshavn
Bevarede, tidligere køretøjer
 Udrykningsv.Bedford OLBEgen opbygning1948Fø 2.305Udgået 1971Tórshavn
 A-sprøjteTriangelH. Meisner-Jensen1937Fø 2.073Købt 1962, udg. 1979Tórshavn
M 1A-sprøjteFord D 600H. Meisner-Jensen1968 Udgået 1994Tórshavn
M 4TankvognMB 1113H. Meisner-Jensen1975Fø 2.605Udgået 2000Tórshavn

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Stationsoversigt, Færøerne 2012:

BrandvæsenStationKøretøjer
Tórshavnar SløkkilidTórshavn2 A-sprøjter, tankvogn, redningslift, dykkervogn, 2 ISL-vogne, ladvogn med kran, grillvogn, rustvogn, 2 busser, 5 personvogne, bådtrailer, miljøtrailer, tom trailer
KollafjørdurA-sprøjte, tankvogn
VelbastadurUdrykningsvogn med pumpe
NólsoyA-sprøjte, påhængssprøjte
KaldbakATV
HesturATV
Klaksvíkar SløkkilidKlaksvík2 A-sprøjter, tankvogn, drejestige, udrykningsvogn uden pumpe, ISL-vogn, 2 miljøtrailere, båd i havnen
VidareidiA-sprøjte
SvínoyUdrykningsvogn med pumpe og vandtank
HvannasundPumpe og slanger
HúsarPumpe og slanger
MikladalurPumpe og slanger
Fugloyar SløkkilidFugloyPumpe og slanger
Skálafjardar SløkkilidRunavíkA-sprøjte, pionervogn, ISL-vogn
SkalíA-sprøjte, udrykningsvogn uden pumpe, påhængssprøjte
StrendurUdrykningsvogn med pumpe
OyndarfjørdurUdrykningsvogn med pumpe
FunningurTrailer med pumpe og slanger
Fuglafjardar SløkkilidFuglafjørdurA-sprøjte, tankvogn, drejestige, pionervogn, ISL-vogn med Cobra, bådtrailer
Sløkkilidid í Eystur KommunaLeirvíkA-sprøjte, udrykningsvogn med pumpe, påhængssprøjte
GøtaA-sprøjte, ISL-vogn
Sløkkilidid í SundalagnumOyrarbakkiA-sprøjte med enkeltkabine
GjógvPumpe og slanger
Eidís SløkkilidEidíA-sprøjte, trailer med pumpe
Vestmanna Sløkki- og BjargingarlidVestmannaA-sprøjte, drejestige, pionervogn med pumpe, bådtrailer
Kvívíkar SløkkilidKvívíkA-sprøjte
Midvágs-Sandavágs SløkkilidGiljanesA-sprøjte, udrykningsvogn uden pumpe, bådtrailer
Sørvágs SløkkilidSørvágurA-sprøjte, udrykningsvogn med pumpe
MykinesSlanger
Skopunar SløkkilidSkopunTrailer med pumpe og slanger
Sands SløkkilidSandurA-sprøjte
Skálavíkar SløkkilidSkálavíkPumpe og slanger
Húsavíkar SløkkilidHúsavíkPumpe og slanger
Skúvoyar SløkkilidSkúvoyPumpe og slanger
Hvalbiar SløkkilidHvalbaA-sprøjte
Tvøroyrar SløkkilidTvøroyriA-sprøjte, tankvogn, ISL-vogn
Fámijns SløkkilidFámijnPumpe og slanger
Vágs SløkkilidVágurA-sprøjte, ISL-vogn
HovTrailer med pumpe og slanger
PorkeriSlanger
SumbaPumpe og slanger

Foto: Jesper Lind Arpe

Vi melder fra! Nr. 27, 2012

Redaktøren har ordet

Normalt er det formandens plads at skrive lederen i vores blad, men denne gang har jeg kapret pladsen.

Du sidder nu med syvogtyvende udgave af medlemsbladet ”Vi Melder Fra!”. Bladet er mit andet som redaktør og er, hvis jeg selv skal sige det, mit hidtil bedste.

Vi har ændret grundlaget for bladet fra at lave det i Microsoft Word til Adobe InDesign. Det giver os nogle bedre muligheder for at sætte bladet op, og gøre det lidt mere moderne i layoutet. Det betyder også at vi er sikre på at det vi leverer til trykkeriet er præcis det der bliver trykt, og uden at vi skal betale for deres hjælp til lige at rette en margen eller flytte et billede osv.

I bladet denne gang kan du bl.a. læse om Københavns Politis Tekniske Tjeneste. Du får også et indblik i hvad der var at finde på Foreningen af Kommunal Beredskabschefers Årsmøde 2011 i Odense. Jesper Lind Arpe har lavet en stor artikel om emnet. Slutteligt er der masser af godbidder til modelbyggende medlemmer.

Håber du nyder bladet.

Allan Holbek Hansen,
Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende Redaktør

Allan Holbek Hansen
Øster allé 37
6600 Vejen
ahh@brandkoretojer.dk

Redaktion

Jesper lind Arpe
Allan Holbek Hansen

e-mail: kontakt@brandkoretojer.dk
Web: www.brandkoretojer.dk

Trykt på eget trykkeri.

Så fik vi vendt I-1 om. Foto Tony Frimodt

Forsiden: Københavns Brandvæsen I-1. Pionerkran opbygget af SAWO på en MAN TGA 35.440. Køretøjet er
udstyret med en 38 t/m kran og erstattede en ældre Mercedes-Benz 2226 pionerkran fra 1976.
Foreningen besøgte Pionertjenesten på Hovedbrandstationen i april 2010. Foto Allan Holbek Hansen

FKB’s årsmøde 2011

Af Jesper Lind Arpe

Et lille udsnit af det udendørs udstillingsområde. Foto Jesper Lind Arpe

Det årlige møde for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er reelt den eneste, årligt tilbagevendende danske messe for brandmateriel. Det er her de vigtigste leverandører til det danske marked hvert år har mulighed for at fremvise nyheder, for at mødes både med ”konkolleger” og kunder, dvs. kommunale bered-skaber, under relativt uformelle former og i det hele taget ”netværke” som det jo hedder i dag.

Årsmødet giver også foreninger som vores mulighed for at tage pulsen på markedet for brandkøretøjer – hvem har vind i sejlene? Hvilke nye aktører melder sig på markedet? Og hvordan klarer de ”gamle” aktører sig?

Jeg tror, at uanset hvilken udstiller man spørger, så er det næppe muligt direkte at registrere et øget salg alene på baggrund af udstillingen på FKB’s årsmøde – men som en leverandør i år sagde til mig: ”Så længe de andre er her, så er vi her også!”, og det er nok meget sigende for hele seancen. Det danske marked er ganske lille, og det er yderst sjældent at vi ser udenlandske leverandører deltage i danske udbud uden at det sker via en dansk agent. Kommunerne har formentlig en ret god fornemmelse for, hvilke leverandører, der realistisk vil kunne byde på materiel og køretøjer – og selvom der ikke sjældent indgås kontrakter under disse årsmøder, så er det vel sandsynligt, at kontrakterne ville være blevet indgået også hvis der ikke havde været et årsmøde.

Men under alle omstændigheder er det meget hyggeligt at komme til årsmøde – via mit job kender jeg efter-hånden mange af kommunernes beredskabsfolk, og fra netop årsmøderne kommer man med tiden til at kende en del af leverandørerne også. I år kunne jeg også konstatere, at hele 2 DSFB-medlemmer var med som repræ-sentanter for nogle af udstillerne, ligesom også andre af vores medlemmer besøgte årsmødet.

Årsmødet 2010 i Brøndby var – ud fra en køretøjsmæssig og fotomæssig betragtning – et rigtig godt årsmøde. Der var rigtig mange udstillede køretøjer, og der var rigtig god plads til at fotografere.

I år var mødet henlagt til Odense Congress Center, hvor udstillingen desværre ikke helt kunne leve op til 2010. Pladsen var trang og opbuddet af køretøjer var ikke helt så stort som sidste år. Til gengæld var der nogle ret spændende nyheder blandt de udstillede vogne. I det følgende gennemgås de vigtigste udstillede køretøjer.

Generelt er det påfaldende, at Volvo ser ud som om de er ved at få fat i det danske marked for beredskabs-køretøjer. I den lette lastvognsklasse ser vi flere og flere Volvo FL som alternativ til Mercedes Atego. I den tunge klasse har Volvo med FM-modellen med original dobbeltkabine budt ind med et alternativ til Scania. Og så sælges der for tiden rigtig mange Volvo indsatsledervogne.

De to slukningstog fra Odense Brandvæsen besøger årsmødet i Odense Congress Center. Foto Jesper Lind Arpe

Hauberg Technique A/S, Haslev

Som bekendt blev Hauberg sidste år agent for Magirus i Danmark og har jo allerede solgt mange drejestiger i forbindelse med det fælles udbud fra København, Aarhus og Viborg – og senest købte også Nordsjællands Brandvæsen jo en Magirus-stige, som blev fremvist på sidste års FKB årsmøde.

I år mødte Hauberg med en køretøjstype, der fra Magirus’ side går under navnet Multistar – et kombinations-køretøj, hvor sprøjte og en ca. 30 m redningslift er slået sammen. Modellen er udviklet for flere år siden og blev bl.a. præsenteret på Interschutz ”Rote Hahn” i Hannover i 2005. Siden da er salget ikke gået ret godt, og det siges, at man har været ved at tage den af programmet igen. Men de sidste par år er der opstået fornyet interesse for Multistar og herhjemme har Morsø bestilt netop en Multistar – vist nok til levering i 2012.

Den udstillede Multistar var bygget på IVECO 180E30 (18-tons chassis, ca. 300 HK). Fotos Jesper Lind Arpe

Fotos Jesper Lind Arpe

Derudover præsenterede Hauberg også den Scania G 320-tankvogn, der lige er leveret til Tårnby Brandvæsen. I lighed med sidste års tankvogn til Tåstrup, er den udført med den store CG19-kabine. Opbygningen er fra polske Wiss og er bl.a. udført med 8000 liter vandtank, 3000 l/min Ruberg-pumpe, 1 stk. 120 m HT-slange, tagmonitor, lysmast og 5,4 t frontspil.

Brand & Teknik A/S, Ringe

Familien Pedersen fra Fyn mødte op med Danmarks første Rosenbauer AT3-sprøjte – ja faktisk den første, der er leveret uden for Østrig og Tyskland overhovedet! Det nye Allerød Brandvæsen valgte således at slå til og købe den sprøjte, der egentlig skulle have været Brand & Tekniks demobil allerede inden den overhovedet var kommet til Danmark.

Allerøds AT3 er opbygget på en MB 1329 Atego ´10, årgang 2011. Foto Jesper Lind Arpe

Der er tale om en AT3 med Rosenbauer NH35-pumpe (3000 l/m), 2400 liter vandtank og 100 liter skumvæske-tank. Derudover er sprøjten leveret med Digimatic skumtilblandingssystem – et nyt system, som kan anvendes både i forbindelse med integreret skumvæsketank og med separate skumvæskedunke. Skumvæsken tilsættes først lige før afgangen, dvs. der er ikke behov for gennemskylning af hele pumpeanlægget efter endt brug.

Allerøds AT3 er opbygget på en MB 1329 Atego ’10, årgang 2011.

Derudover fremviste Brand & Teknik også en Metz-drejestige, model L32A, dvs. den med knækled. Stigen var opbygget som en demovogn på MB 1529 Atego ’10 tilbage i 2010. Det er i øvrigt et identisk køretøj, dog fra 2011, der senere er leveret til Allerød. Kommunens udbud indeholdt så kort en tidsfrist, at den eneste reelle mulighed for de potentielle leverandører var at byde ind med en allerede færdigbygget stige. Udbuddet endte med, at Allerød valgte Metz.

Metz-drejestige, model L32A, dvs. den med knækled. Stigen var opbygget som demovogn på MB 1529 Atego ’10. Foto Jesper Lind Arpe

GKV A/S, Gråsten

Gråsten Karrosseriværksted – eller GKV – er snart et af de sidste steder i Danmark, hvor der stadig løbende bygges tunge brandkøretøjer. Men meget tyder på, at der også her er et spørgsmål om tid, før den egentlige produktion må vige for import af udenlandske produkter samt klargøring og service på nye og tidligere leverede køretøjer.

I hvert fald har GKV indgået samarbejdsaftale med Ziegler Brandweertechniek BV – det hollandske datter-selskab til tyske A. Ziegler. I Danmark kan man allerede se det synlige resultat heraf, idet udbuddet af nye køretøjer til Djursland Brand & Redning endte med at sende hele 3 nye Ziegler-køretøjer via GKV til Djursland.

På Volvos stand præsenteredes en 5000 liter tanksprøjte (se andetsteds i artiklen). På GKV’s stand fremviste man bl.a. den nye 8000 liter tankvogn, som dagligt indgår i beredskabet i Hornslet.

Der er – i lighed med de øvrige nye Djursland-biler – tale om en Volvo FM330. Tankvognen er forsynet med en Ziegler glasfiberopbygning, model AZ GRP 8000, med 8000 liter vandtank og en 2000 l/m-pumpe – naturligvis også fra Ziegler. Der er installeret en hækmonteret HT-slange på 60 m med Akron-rør.

Tankvogn på Volvo FM330 med 8000 liter vandtank. Foto Jesper Lind Arpe

Men det var ikke den eneste Volvo på GKV’s stand. Ved siden af stod lidt af en nyskabelse. På et Volvo FL290-chassis med original Volvo-dobbeltkabine præsenterede GKV en ny sprøjte med materielkasse opbygget i Polypropylen – et plastprodukt vi ikke tidligere har set anvendt til køretøjsopbygning, i hvert fald ikke i Danmark.

Materielkassen er leveret af Strongs Plastic Products i England og det skal blive spændende at se, om der kommer flere af den slags plasticbiler.

En 2000 liter vandtank er integreret i materielkassen og køretøjet er i øvrigt forsynet med en 2000 l/m-pumpe fra Ziegler. De to HT-slanger på 60 m er forsynet med Protek-strålerør.

Den nye sprøjte er anskaffet af Tønder Brand & Redning til Bredebro Frivillige Brandværn.

Sprøjte på Volvo FL290 med materielkasse som er leveret af Strongs Plastic Products i England. Foto Jesper Lind Arpe

Endelig stillede GKV også op med en let sprøjte – i Tyskland kaldt en TSF-W (Tragkraftspritzenfahrzeug-Wasser) – til F. L. Schmidt. Sprøjten var opbygget på MB Vario-chassis med 2000 liter vandtank og bærbar pumpe på 1500 l/m.

BS Support, Aarhus

Sidste år fremviste BS deres første store brandkøretøj – tankvognen til Horsens Brand & Redning. I år havde de ligeledes en tankvogn med, men denne gang en noget anderledes variant.

BS skal levere to ”discount-tankvogne” til Falck på forsøgsbasis. De bliver bygget på brugte lastvognschassiser, men med nye ståltanke bygget til formålet. Den første er nu klar og er allerede sat i drift på prøve hos Falck i Randers. BS havde dog lånt vognen for at udstille den i Odense.

“Forsøgs-discount-tankvogn” til Falck, leveret af BS Support. Foto Jesper Lind Arpe

Der er tale om en Scania 94D med 220 HK forsynet med en 8000 liter vandtank og en bærbar Tohatsu-pumpe. Det bliver interessant at se, hvordan en sådan ”skrabet” model klarer sig på markedet i forhold til de noget dyrere, men også bedre udstyrede alternativer.

Den anden tankvogn er i øvrigt magen til. Det er i skrivende stund ikke redaktionen bekendt, hvor denne tankvogn er indsat.

Det er tydeligt, at BS er i gang med at etablere sig som en reel udbyder af store brandkøretøjer, efter at de i flere år har koncentreret sig om indretning af person- og varebiler. For yderligere at gøre paletten bredere tilbydes nu også pumpekøretøjer. I år havde BS medbragt en engelsk sprøjte – opbygget af JDC på Scania P 280 med lang dobbeltkabine (CP31). JDC, eller John Dennis Coachbuilders, er en meget velrenommeret producent af brandkøretøjer og man har i årtier leveret mange køretøjer til det britiske marked og til mange af de britiske kolonier – eller tidligere britiske kolonier. Den medbragte sprøjte bar påskriften Wiltshire Fire & Rescue Service.

Engelsk sprøjte opbygget på Scania P 280 med lang dobbeltkabine (CP31) af John Dennis Coachbuilders. Foto Jesper Lind Arpe

I Danmark er det vist første gang i vi ser sådan en ”engelskmand”. Det bliver spændende at se, om BS Support stille og roligt kan bide sig fast på markedet også for tunge brandkøretøjer.

Volvo Trucks Danmark A/S

Sidste år havde Volvo sin egen stand på årsmødet. Dette er jo den eneste mulighed man har for at sikre sig, at der bliver fremvist Volvo-brandkøretøjer. De eneste mange år har Mercedes Benz og især Scania været ret sikre på at have chassis-repræsentanter med på opbyggernes stande, men f.eks. Volvo har ikke kunnet føle sig sikker på at være repræsenteret.

Djurslands nye tanksprøjte, opbygget på Volvo FM330. Foto. Jesper Lind Arpe

På årsmødet 2011 så det faktisk også længe ud til, at deres stand ville forblive tom. Det var først i allersidste øjeblik, at Djurslands nye tanksprøjte, opbygget på Volvo FM330, dukkede op og blev ”kastet” ind på standen i en fart. Det er lidt kuriøst, at lige netop i 2011 var Volvo faktisk ganske flot repræsenteret på de øvrige stande (GKV og Dansk Redningskorps).

Den fremviste tanksprøjte, model AZ ALPAS 5000, er opbygget i Holland hos Ziegler Brandweertechniek BV – det hollandske datterselskab til tyske A. Ziegler.

Tanksprøjten har 5000 liter vandtank og en pumpekapacitet på op til 2000 l/m. Den er desuden forsynet med 2 stk. 90 m HT-slanger med Akron-rør. Frontspillet kan klare 5,4 tons.

Til dagligt gør tanksprøjten tjeneste på station Rønde.

Scania Danmark A/S

Scania har i flere år deltaget med sin egen stand på årsmødet. I år præsenterede Scania den sidste år leverede sprøjte til Fredericia Brandvæsen.

Sprøjten er opbygget på Scania P360 af polske Wiss og leveret af Hauberg Technique A/S. Den har en vandtank på 3000 liter, en skumvæsketank på 100 liter og en Ruberg-pumpe, der kan yde 3000 l/m. Frontspillet er af fabrikat Warn og kan trække 5,4 tons.

Endnu en gang kunne Scania med glæde konstatere, at de løb med sejren i forhold til at være den bedst repræsenterede chassis-leverandør på udstillingen – 6 stk. ud af i alt 15 lastbiler.

Falck A/S

Det er efterhånden sjældent at Falck leverer nye brandkøretøjer – i hvert fald til de større kommuner. Det har været et fast indslag, at Falck hvert år til FKB’s årsmøde stillede med en sprøjte af den aktuelle type, men i år så man ingen ny Falck-sprøjte.

Til gengæld udstillede Falck en ny stor tankvogn, som er leveret til Falck i Kolding. Tankvognen er på 12.500 liter (+ 800 liter skumvæske) og køretøjet er opbygget på Falcks centralværksted i Kolding – dog er selve vand-tanken udført af M&R Specialbyg i Søndersø, virksomheden, der også samarbejder med RK Brand & Teknik.

Falck i Koldings nye tankvognen med 12.500 liter vand og 800 liter skumvæske. Foto Jesper Lind Arpe

Tankvognen har 2 pumper, nemlig en fastmonteret 3000 l/m Ruberg-pumpe og en bærbar 1800 l/m Tohatsu-pumpe. Derudover er der Rosenbauer skum-/vandkanon og en 60 m HT-slange. Bagest er vognen forsynet med traffic advisor, da den også skal bruges til sikring af skadesteder på de store veje. Tankvognen er opbygget på Scania P400-chassis med CP14-førerhus.

Falck fremviste også et specialkøretøj, som er leveret til beredskabet i Jammerbugt Kommune. Vognen er en kombineret kran-/liftvogn opbygget på MAN TGM 18.290 4×4. Kranen er en Palfinger 25,5 tonsmeter med nøgleomskifter, således at kranen som udgangspunkt kun kan præstere 8 tonsmeter, men hvor man kan skifte til fuld udnyttelse. Denne funktion er praktisk, idet ikke alle brandfolk har krancertifikat, hvilket er påkrævet for betjening af en kran på mere end 8 tm.  Til kranen hører bl.a. en 350 kg kurv med vandkanon. Til dagligt står køretøjet på station Brovst.

Kran-/liftvogn opbygget på MAN TGM 18.290 4×4. Foto Jesper Lind Arpe

Bronto Skylift AB

Bronto deltog med en demovogn – en F 32 redningslift på Scania-chassis.

Bronto redningslift på Scania P360 – demovogn. Foto Jesper Lind Arpe

Det ser ud til, at Bronto i Danmark har fået reel konkurrence – dels efter at både Metz og Magirus kan levere redningslifte og har danske agenter, og dels efter at tendensen med anskaffelse af lifte stille og roligt er ved at vende til drejestigernes fordel igen. Det kan i hvert fald konstateres, at siden Sorø Brandvæsen fik deres Bronto-lift er der skrevet kontrakt om levering af en del nye drejestiger både fra Magirus og fra Metz.

Haarby Karrosserifabrik A/S

På Haarbys stand udstillede man en akutlægebil, MB ML-klasse, til Forsvarets Sundhedstjeneste samt en nyligt leveret ny indsatsledervogn, Toyota Sportsvan, til Lemvig Brandvæsen.

Indsatsledervogn på Toyota Sportsvan til Lemvig Kommune. Foto Jesper Lind Arpe

Danske Regioner

Region Sjælland arbejder på at etablere en nødbehandlerordning, hvor man stiller køretøjer til rådighed for brandvæsenerne i områder, hvor der statistisk set går lang tid før en ambulance er fremme.

Det er planen, at man indtil videre i 15 måneder udstationerer nødbehandlerbiler i Jyllinge, Kirke Hyllinge, Mørkøv, Asnæs, Sorø, Store Heddinge, Stubbekøbing og Rødby.

På FKB’s årsmøde udstilledes den til Roskilde Brandvæsen leverede nødbehandlerbil – Ford Grand C-Max 1.6 TDCi.

Nødbehandlerbil på Ford Grand C-Max 1.6 TDCi. Vognen skal køre hos Roskilde Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe

Dansk Redningskorps A/S

Dansk Redningskorps A/S er et Middelfart-baseret, nyt selskab som prøver at komme ind på det danske marked for brandslukning og andet redningsarbejde. Indtil videre er det ikke lykkedes at vinde brandslukningskontrakt hos kommunerne, trods flere forsøg, men nu er der til gengæld blevet investeret i nyt materiel:

Via Hauberg Technique har Dansk Redningskorps fået opbygget en fabriksny sprøjte hos WISS i Polen. Sprøjten er opbygget på Volvo FL-chassis med omtrent samme opbygning som den tilsvarende polsk opbyggede sprøjte, som Hauberg leverede til Brand & Redning Skanderborg sidste år.

Sprøjte på Volvo FL med WISS-opbygning. Foto Jesper Lind Arpe

Korpset har i øvrigt også købt Tårnby Brandvæsens nu udgåede Øresundstankvogn på MAN F2000 Evolution. Køretøjet har Dansk Redningskorps købt af Hauberg Technique, som havde erhvervet sig tankvognen i forbindelse med salget af en fabriksny Scania-tankvogn til Tårnby Brandvæsen.

Som en konsekvens af, at der endnu ikke er indgået brandslukningskontrakt med nogle kommuner, tilbyder korpset – der i øvrigt i mellemtiden har skiftet navn til Redningskorps Danmark A/S – at udleje deres køretøjer til beredskaber, der har behov for midlertidige køretøjer, mens andre køretøjer er ude af drift.

Redningskorps Danmark A/S havde også medbragt en stor pickup – model VW Amarok, som man havde dekoreret med en påskrift som indikerede, at der var tale om en lægevogn.

Det bliver interessant at se, om det nye redningskorps kan finde fodfæste i et på én gang meget traditions-præget marked og samtidig et marked, hvor konkurrencen er benhård og hvor selv etablerede private redningskorps med brands, der i den brede befolkning er meget stærke, er presset.

To nye køretøjer til Redningskorps Danmark – Volvo-sprøjte og VW Amarok-korpslægebil. Fotos Jesper Lind Arpe

Næste årsmøde løber af stablen 22.-24. august 2012 i Fredericia.

Nyt fra Skanderborg Brand & Redning

Af Jesper Hansen

Stations Rys nye Volvo-tankvogn V3. Foto Jesper Hansen

Kort om Ry

Brand & Redning kunne i forbindelse med nytårsparolen 11/12 indsætte ny tankvogn på st. Ry.

Køretøjet, benævnt V3, er en Volvo FE 340 med fuldautomatisk Allison gearkasse Opbygningen er lavet i aluminium med en 9000 liters tank og skabe for og bag. Pumpen er en centermonteret Rosenbauer N10 pumpe med en vandydelse på op til 1.600 L/min.

På førerhustaget er der monteret en elektrisk styret Rosenbauer RM8 E vandkanon med en vandydelse på op til 1.200 L/min.

I agterskabet er der monteret en slangevinde med 60 meter letvægtsslange med quickkobling til enten et tågestrålerør eller en skumpistol.

Der er lagt vægt på at alt udstyr skal være let tilgængeligt i skabe m.m. hvorfor der ikke er placeret udstyr på taget af opbygningen.

Med tre siddepladser i førerhuset er køretøjet ideelt til selvstændigt at løse mindre opgaver, f.eks. mindre miljø indsatser og småbrande med mere.

Køretøjet er opbygget af RK Brand & Teknik i Ringe.

Kort om Hørning

Slukningstoget på St. Hørning med den tidligere tankvogn fra Ry, der nu er omdøbt til V2 og den nye sprøjte M2. Foto Jesper Hansen

I forbindelse med indsættelsen af den nye V3, kunne Brand & Redning, efter en mindre renovering, indsætte Rys tidligere tankvogn på st. Hørning. Køretøjet benævnes herefter.

Der er tale om en Scania 94 med 260 HK årgang 1998. Opbygningen er lavet i aluminium med en 8000 liters tank og skabe for og bag. Pumpen er en Rosenbauer Otter pumpe, monteret i højre forreste skab. Køretøjet er ombygget til tankvogn i 2003/04 af RK Brand & Teknik i Ringe.

Med denne omrokering, er st. Hørning nu oppe at køre på fuldt niveau i forhold til at man inden Kommune-samelægningen var en hjælpebrandstation.

Der er siden 2008 ansat ca. 10 mand yderligere og man er flyttet ind i en ny og større brandstation. Sprøjten er udskiftet ad to omgange, første gang fra en Mercedes 1117 årgang 1986 ex Holland, til en Mercedes 1722 fra 1991 ex Skanderborg, til stationen endelig fik deres første fabriksnye køretøj i 2010, en Volvo FL 290 autosprøjte med en glasfiberopbygning fra WISS leveret af Hauberg Technique.

Teknisk tjeneste.

Af Henning Svensson. Fotos: Henning Svensson, Steffen Lund, Michael Jessen og Kai Andersen

Teknisk tjeneste ”TT” er for Københavns politi det samme som Pionertjenesten er for Københavns Brandvæsen, dem som kan det hele og dem med alle de spændende køretøjer og det avanceret udstyr.

Teknisk Tjeneste holder til på politigården og hos beredskabsafdelingen på Artilleri vej.  Hvor deres udstyr og køretøjer er placeret til daglig.

Opgaver

I forbindelse med alle store aktioner er ”TT” til stede eller kan tilkaldes. De har en bred vifte af udstyr som kan benyttes i næsten alle tænkelige situationer.  De kan frigøre folk, være med til indtrængning, fungere som miniværksted, sluk bål og brand, opsætte lys, oprette venteplads, levere mad og meget meget mere.

I forbindelse med rydning af besatte huse er det næsten altid Teknisk Tjeneste som rydder vejen for de styrker som skal ind og tømme huset. Det kan ske med rambuk, kædesav, vinkelsliber eller hydraulisk klippe/skubbe værktøj.

Når der er folk som har lænket sig til objekter kan Teknisk tjeneste klippe dem fri med diverse sakse.
I forbindelse med at Obama besøgte København i 2010 var der en del demonstranter som havde lænket sig fast oppe i lysmasterne på hans mulige rute. Her var det Teknisk Tjeneste iklædt klatre udstyr som gik i højden for at befri de fastlænkede personer.

Under samme besøg stod teknisk tjeneste også for gennemgang og kontrol af alle kloakbrønde på de mulige ruter.

Når der foregår gadekampe i byen og det ender med bål og brand har Teknisk Tjeneste rådighed over et par FireXpress højtrykssystemer som kan placeres i trailer eller på ladet af deres Unimog.  Der er dog efterfølgende kommet to hjælpevogne til Brandvogn og brand og rydningsvogn. Grunden til at politiet i disse tilfælde fungerer som brandmænd, er at brandvæsnet ikke må komme i de områder hvor der er ballade.

Køretøjerne

Store Teknik har også mulighed for at rense overmalet hollændervogne, så de kan forsætte i aktion, til det har den et højtryksspule anlæg, samme vogn har også mulighed for at skifte hjul og svejse løse genstande fast igen på køretøjer. Sidste nye er en ombygget hollændervogn købt i Holland som er blevet omdannet til værkstedsvogn. Det skulle dreje sig om en Mercedes Benz Vario model lidt længere end standard hollændervognene.  (Desværre ingen billeder for tiden).

Unimogen er en berejst svend, har blandt andet været udlånt til det svenske politi  som hurtig overklæbede politi med polis.

Førstehjælpsenhederne

Omkring  år 2000 var det også Teknisk Tjeneste i samarbejde med specialuddannet politi folk, der stod for førstehjælpsvognen. I starten en orange  VW LT 45 derefter en blå Peugeot  og til sidst en specialbygget Peugeot Boxer. Bygget op som en rigtig ambulance. Konceptet er efterfølgende blevet fjernet.

Vognparken består for tiden af følgende køretøjer:

  • Store Teknik. Lastvogn Nissan ECD T.100
  • Lille Teknik. Varevogn VW T5 lang udgave
  • Brandvogn. Mercedes Benz Sprinter 516
  • Brand og Rydnings vogn. Mercedes Benz Actros 2041
  • Bulldozer. Unimog U 2150L
  • Personvogn. Nissan Patrol 2,5
  • Toilettrailer. Ukendt model

Tidligere vogne:

  • Førstehjælpsvogn. Peugeot Boxer orange højt tag
  • Førstehjælpsvogn. Peugeot Boxer blå
  • Førstehjælpsvogn. VW LT 45 orange
  • Lille Teknik : Varevogn VW Transporter.

Miniature Wunderland

Af Henning Svensson

Hvad enten man er til modeljernbane, modelbiler, dioramaer eller bare vil se noget spændende så er Miniature Wunderland i Hamburg stedet. I Hamburg ligger verdens største modeljernbane, lidt af et sted. Her er der alt hvad man kan tænke sig inden for modelbyg i 1:87.

Wunderland holder til i et pakhus midt i Hamburgs havne område og det er let at finde, et godt trick er at bestille billet hjemmefra, så springer man nemlig køen over og det er altid en god ting.

Wunderland består for tiden af otte områder. Schweiz, Østrig, Hamburg, Knuffingen, Amerika, Skandinavien samt nyeste skud på stammen Knuffingen airport.

Knuffingen airport blev åbnet den 4 maj 2011. Lufthavnen fylder 125 m2 og har en start og landingsbane på 14m. der er brugt 4500 biler heraf er der 90 som kør rundt, blandt andet en brandudrykning med crashtender, ambulancer, pionervogn og indsatsleder.  

28 fly lige nu og man regner med en samlet fly flåde på 45. der er 1000m jernbane som 40 tog benytter.  82 personer har været med i byggeriet og prisen er 3.500.000 EUR.

Det er flot at se hvordan fly lander og starter og hver gang et fly lander ruller det hen til standplads hvor tankvogne, kuffertvogne, busser mm venter.  Hvert 15 minut går man fra dag til nat, og det betyder at alle lys i hele området tændes.

Skandinavien indeholde elementer fra Danmark, Sverige, Norge og det hele hænger sammen ved hjælp af Storebæltsbroen.

I Amerika afdelingen kan man se Miami, Las Vegas, Cape Canaveral, Redwoods og Grand Canyon.  

Schweiz og Østrig afdelingen har alper som gå op igennem flere etager.

Af kommende projekter har man planlagt at bygge Frankrig, Italien, Afrika, Indien England og Holland.

Bemærk Miniature Wunderland er også for kone og kærester.

Besøg hjemmesiden:
www.miniatur-wunderland.de og se de aktuelle åbningstider og hvornår du ikke skal stå alt for lang tid i kø for at komme ind.

Miniature Wunderland Hamburg
Kehrwieder 2-4 Block D
20457 Hamburg-Speicherstadt

Nyt for modelbyggerne og alle andre interesserede

Af: Jesper Lind Arpe

Så løb årets legetøjsmesse i Nürnberg af stablen og i vanlig stil var der en masse spændende nyheder til modelfolket. Der var også lidt godt nyt til de, der både er modelfolk og brandbilsentusiaster. Nu er det naturligvis meget individuelt, hvad den enkelte finder spændende, men her har jeg samlet et lille udpluk af, hvad jeg personligt finder interessant set med danske modelbyggerøjne.

Rietze

Rietze har vi efterhånden set mange modeller med danske forbilleder. For marts 2012 blev der annonceret hele 2 nye danske Rietze-biler, nemlig Politiets hundeindsatsledervogn, VW Transporter T5 facelift, og en materielvogn fra Tønder Brandvæsen, ligeledes på VW T5.

Desuden annoncerede Rietze på Nürnberg-messen, at de kommer med IVECO Magirus’ pendant til Rosenbauers Panther 8×8, nemlig den såkaldte ”Super Dragon X8”

Herpa

Herpa kommer til sommer med den første ”rigtige” ladvognsmodel i flere år. Der er tale om en MAN TGL fra Abschleppdienst Heinrich fra Köln-området. Opbygningen er på originalkøretøjet et Tischer-lad, der minder meget om det Falck havde på en håndfuld af de første skydeladvogne fra slutningen 1990’erne. Desværre ser det ikke ud som modellen er udstyret med samme lad, men til gengæld følger der en grill med – noget autohjælps-modelbyggerne har sukket efter i årevis…

I samme kvartal er der også Herpa-nyt for ”Øst-fans”. Vistnok for første gang udkommer Herpa med en 3-akslet russisk ZIL-lastvogn af den type, som der også har været bygget mange brandkøretøjer på – se f.eks. den viste 30 m drejestige fra Slovakiet. Så har man lyst til at forsøge sig på østeuropæisk i 1:87 så er der nu en undskyldning mindre…

Brekina

Fra Brekina, der jo excellerer i biler fra da mor var dreng og ca. op til begyndelsen af 1980’erne, lanceres nu en Toyota Celica – en model, der i sig selv måske ikke er så relevant i forhold til danske brandkøretøjer. Men det er ret sjældent Brekina nøjes med at bringe én model fra en bestemt producent – der plejer at blive fulgt op senere med flere modeller. Derfor er det spændende, at de nu lukker op for Toyota-modeller. Vi har i Danmark haft rigtig mange indsatsledervogne af typerne Tercel, Corolla, Carina osv. – ja for slet ikke at tale om alle de mange Landcruiser- og Hilux-køretøjer, der gennem år og dag har fundet vej til de danske brandstationer. Så hvem ved, måske er der håb for modelbyggerfolket…

Busch

Det er normalt relativt begrænset, hvad Busch kommer med af nyheder hvert år – og ofte er det ikke rigtigt noget man kan bruge til så meget set med danske øjne. Men i år er det lidt anderledes, synes jeg. Allerede fra marts kommer Busch med den kendte Landrover 110” Defender – den de fleste kender fra Beredskabskorpset, men som der også kører/har kørt en del af som slangetendere, f.eks. Silkeborg, Hadsten, Skive, Esbjerg, Slagelse og Næstved bare for at nævne nogle.

I september er der annonceret en anden spændende dansk nyhed, nemlig en Toyota Landcruiser redningsvogn. Det er station Køges tidligere redningsvogn, der har stået model til Busch’s version, men den fandtes på rigtig mange Falck-stationer over hele landet. Noget af det, der gør modellen spændende er, at man – hvilket ellers ikke er normalt – har gjort sig umage for at opbygge et egentligt taggalleri. Og det er Busch faktisk sluppet ret godt fra, synes jeg.

En indsatsledervogn skifter farve – igen!

Af Allan Holbek Hansen

Redningsberedskab Kolding anskaffede i 2008 to identiske Volvo XC70 D5 med automatgear til afløsning for en VW Passat Variant 2,8 V6 aut. fra 2002 og en VW Touareg 3,2 V6 aut. fra 2003.

Passaten kom efterfølgende til Aarhus Brandvæsen og Touaregen kom til Frederikssund Brand- & Redningsberedskab, hvor den kørte indtil den i 2010 blev udfaset.

Begge Volvoerne kørte i starten rundt i deres originale sorte lakering, og blev efterfølgende indpakket i folie med den karakteristiske farve som Redningsberedskab Kolding benyttede.

Med udgangen af 2011 indførte Redningsberedskab Kolding en ny designlinie. Den betød at alle beredskabets køretøjer fremadrettet skal have det samme design, for derigennem at styrke og “brande” beredskabet som en samlet enhed. I forbindelse med designlinien skiftede beredskabet også navn og lyder i dag det mere mundrette navn: Kolding Brandvæsen.

Køretøjerne bliver ikke ændret på en gang, men som en del af en løbende proces, hvor de køretøjer der kører mest, også er dem der først iklædes de nye farver. Indsatslederbilerne er iblandt de mest synlige køretøjer og derfor står de også forrest når folien skal skiftes. Det er man nu igang med og derfor kan man igen se de sorte Volvoer mens de venter på at få den nye folie på.

Vi melder fra ! Nr. 26, 2011

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk kun med redaktørens tilladelse.

Ansvarshavende Redaktør

Allan Holbek Hansen
Øster Allé 37
6600 Vejen

Redaktion
Jesper Lind Arpe, Allan Holbek Hansen

E-mail: kontakt@brandkoretojer.dk

Web: www.brandkoretojer.dk

Trykt på eget trykkeri.

Forsiden

Hovedbrannstasjonen, Oslo.

På billedet ses stationens drejestige med vognnummer 93. Den er bygget på en Scania, årgang 2002, opbygning fra Egenes med en Metz L32 stige.

Stationen var sammen med OBRE’s 8 andre mål for foreningens udlandstur i september 2010.

Foto: Allan Holbek Hansen

Turen går til Italien og Spanien.

Tekst og foto af Steffen Lund.

Italien

Brandstationen ved skisportsstedet Champoluc i Norditalien huser udover en døgnbemandet ambulance, tre brandkøretøjer: Iveco/Magirus 4000 liter tanksprøjte/skovbrandbil. En Nissan pickup der kan pakkes med alt efter behov f.eks. bærbart brandslukningsmateriel eller med frigørelsesudstyr. Samt en gammel Iveco 3000 liter tanksprøjte der rykker ud som sidste køretøj.

Porten til brandstationen. Foto: Steffen Lund

Iveco tanksprøjte med 3000 l vand. Foto: Steffen Lund

Brandstationen i Champoluc. Foto: Steffen Lund

Iveco/Magirus tanksprøjte. Foto: Steffen Lund

Brandvæsenet i Italien hedder officielt Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco, og er statskontrolleret under Indenrigsministeriet. Styrken udgøres af både fastansatte og frivillige, der bemander omkring 800 stationer.

Champuloc er et skisportsted ca. 80 km. nord for Torino. Byen har ca. 450 indbyggere og kan for den skiinteresserede byde på 9 lifte der løfter dig op i 2.700 m., herfra er der 15 pister på i alt 49 km. til at få dig ned igen.

Milano

Et af Italiens redningscentre er placeret på hovedbrandstationen i Milano. Her findes et overflødighedshorn af spændende køretøjer til indsats ved alle tænkelige ulykker og naturkatastrofer. Stationen råder bl.a. over to svære kranvogne, to gravemaskiner, amfibiekøretøj, dykkervogne, 50 meter drejestige, blokvogn (udrykningsmonteret!) samt diverse gængse sprøjter, tankvogne og drejestiger. Her er en lille billedkavalkade.

Dykkervognen i Milano. Foto: Steffen Lund

…og en gravemaskine. Foto: Steffen Lund

Automezzo Anfibio eller på dansk Amfibiekøretøj. Foto: Steffen Lund

Sneberedskabet? Foto: Steffen Lund

Svær kranvogn. Foto: Steffen Lund

Udrykningsmonteret blokvogn. Foto: Steffen Lund

Iveco tankvogn. Foto: Steffen Lund

Mercedes-Benz Actros autosprøjte. Foto: Steffen Lund

Iveco autosprøjte. Foto: Steffen Lund

Castellon, Spanien

Brandstationen i Castellon holder til på en nedlagt kaserne. Man råder over bl.a. fire sprøjter, en vandtank-vogn, en tanksprøjte, en skovbrandbil, tre drejestiger, en lift samt flere færdselsvogne.

Brandstationen i Castellon. Foto: Steffen Lund

Automobilsprøjte på Volvo FL6/HCB-Angus. Foto: Steffen Lund

Denne drejestige er bygget af firmaet D. Servitja i Barcelona på et Pegaso chassis. Brandfolkene anslår at stigen kan skydes ud til ca. 20 meter. Køretøjet findes i Castellon, men er ikke længere i udrykning. Foto: Steffen Lund

Aftentur

Af Allan Holbek Hansen

Fem brandhaner på stribe. Foto Allan Holbek Hansen

Da vejrguderne langt om længe holdt en pause med regnvejret, kom jeg til at love kæresten en aftentur til Middelfart hvor der ligger en herlig isbod. Vi valgte at tage den smukke tur ned igennem Kolding og i den nordlige del af byen udbryder kæresten: ”Der stod fire af de der vandhaner i bruger til at slukke brand med!”

Efter et par opklarende spørgsmål finder jeg ud af at det hun mener er brandhaner.

Jeg prøver at forklare hende at hun sandsynligvis har set forkert fordi man ikke placerer fire brandhaner ved siden af hinanden, fordi vandledningen ikke kan forsyne dem alle. Hun fastholder dog sin forklaring og tilsidst ender diskussionen selvfølgelig i et væddemål.

Bilen vendes og vi kører tilbage til stedet hvor hun jo tydeligvis har set forkert. På billedet kan i se hvad der mødte os. Hanerne var fastmonteret og lignede ikke noget man havde opsat til pynt.

Nu var god råd dyre, og da klokken ikke var mange ringede jeg til en af kommunens indsatsledere, som fortalte at den skam er god nok. De fem haner står på hver deres hovedledning og var et krav fra kommunen da GORI byggede deres fabrik til produktion af maling på grunden. Bygningen var dengang bygget i træ, og som historien viste i 1978 særdeles brandfarlig.

Væddemålet vandt jeg selvfølgelig for der stod jo ikke fire, men fem brandhaner.

Interschutz 2010

Af Kai Andersen & Henning Svensson

Et udsnit af køretøjsudstillingen. Foto Kaj Andersen

Interschutz = International beskyttelse. Overskriften i sig selv peger på noget stort. Interschutz’s udstillingsmesse er for brandbilsnørder, hvad Mekka er for hellige pilgrimme.

Interschutz bliver afholdt i Tyskland hver femte år, og her vises der alt nyt inden for brand, redning og lignende. I år blev udstillingen afholdt i Leipzig, hvor der på 90.000 m2 var 1.350 udstillere fra 46 nationer. I løbet af de seks dage udstillingen var åben, mødte 125.000 mennesker op, 25 % flere end forventet.

MEN denne artikel skal slet ikke handle om Interschutz, men om den nye fly- brandskole i Leipzig.

Kai Andersen var så heldig at få en tur ud på brandskolen og her er hvad, han så.

Model af øvelsesområdet. Foto Kaj Andersen

Leipzig/Halle Airport Fire Service’s training center har som det første sted i Tyskland fået en Boeing 747 brand simulator. Den blev indviet den 7. juni 2010.

Mockup’en er 35 m lang og har en højde på 10 m. Den ’lille’ model vejer 240 t. (En Mockup er en model af et færdigt produkt, som kan bruges til undervisning, præsentation og undervisning.)

Der er tre etager i modellen. Tredje etage indeholder cockpit og første klasse. Anden etage business og økonomi klasse, og første etage indeholder bagage og fragtrum.

Boeing 747 mockup. Foto: Kaj Andersen

To triste passagerer, røde i hovederne af raseri. Foto Kaj Andersen

Der er sæder, toiletter og diverse rum på alle tre etager som i den virkelige verden, og her kan der placeres folk/dukker som skal findes under en eftersøgning.

Modellen har på den ene side en vinge med motor fastmonteret. På modellen er også endnu motor monteret ved haleroret.

På modsatte side ligger en knækket vinge også med motor. Under denne vinge er der et 100 m2 stort område, som kan antændes ved brug af gas. Det område kan bruges til træning i forbindelse med brand i brændstof, som er løbet ud på jorden.

Brandfolk kæmper med at slukke brand i udstrømmende brændstof. Foto: Kaj Andersen

Landingshjul. Foto Kaj Andersen

Det er muligt at antænde alle tre motorer på en gang så man kan få trænet slukning af brand i et trijets fly som
f. eks Boeing 727 og DC-10.

Træning i forbindelse med brand i kabiner samt i landingsstel, er der også mulighed for.

Hvis ulykken skulle ske, så har brandvæsnet tre minutter til at få påbegyndt slukning og redning. En typisk Boeing 747 har cirka 240.000 liter brændstof og med den temperatur, der kan opstå, kan skroget højst holde armen ude i 3 minutter.

For at kunne opfylde de hastigheds krav, har man i Leipzig lufthavn fem stk. Rosenbauer Panther crashtenderer, fordelt på to brandstationer. Den ene af de to stationer ligger op ad skolen og det er herfra man låner køretøjer, når der skal øves.

Rosenbauer Panther 8×8. Foto: Kaj Andersen

Øvelserne overvåges fra pladsens kontrolrum. Foto Kaj Andersen

I modellen er der også mulighed for at lave øvelser med overtænding, samt fremtvinge meget høje temperature og røg. Hele modellen er overvåget fra et kontrolcenter, som kan styre alle funktionerne. Skulle der opstå en nødsituation, kan man ved et tryk på en knap, stoppe alle funktioner og samtidig udlufte hele modellen i en fart. Modellen er beskyttet af vanddysser på ydersiden, som holder temperaturen nede.

Ud over kontrolcentret kan hele modellen også fjernstyres via remote control.

Hele øvelsesområdet er udviklet af Dräger og har kostet omkring 3.5 millioner EUR eller cirka 26.000.000 kr.

Området indeholder også en 50 m langrøgdykkerbane, mobile brandcontainere samt et bassin til øvelse med væskebrande.

Området mellem øvelsesområdet og lufthavnen er på grund af terrortruslen adskilt af hegn og pigtråd.

Lift-sprøjte på MAN TGA 35.440 8×2-4 BL, bygget af Gimaex-Schmitz. Foto: Kaj Andersen

Et kig ned i brandstationens remise. Foto: Kaj Andersen

Brand slukkes ved brug af Pantherens snozzle. Foto: Kaj Andersen

Ild i udstrømmende flybrændstof. Foto: Kaj Andersen

Område hvor der kan øves fladebrand.. Foto: Kaj Andersen

Panther 8×8 med snozzle på bom, der er forsynet med et spyd, som kan gennembryde en flyfuselage. Foto Kaj Andersen

Hverdag i brandvæsenet – del 1

Af Jesper Lind Arpe

Hm.. er der mon plads i porten? Foto Jesper Lind Arpe

De fleste – specielt os udenforstående – forbinder hverdagen i brandvæsenet med brandudrykninger, frigørelse af fastklemte, forulykkede personer i vandet osv.

Men hverdagen hos de professionelle brandfolk indeholder selvfølgelig mange andre opgaver af knapt så dramatisk karakter. Udover de akutte indsatser, er der også mange mindre, ikke-akutte arbejdsopgaver, som brandvæsenerne løser – både internt og eksternt.

Under overskriften ”Hverdag i brandvæsenet” vil jeg opfordre læserne til at sende små beretninger om de mange, mindre opsigtsvækkende hændelser fra dagligdagen. Nej, nej, vi gider selvfølgelig ikke høre om bytning af vagter, kursustilmelding, fnidder med dem på stjernegangen, græsslåning på stationen osv. – men så snart det har karakter af noget indsatsrelateret, så bliver det interessant.

En dag i slutningen af marts 2011 bød vagtdøgnet for folkene på ”Stigen Ø” i København på en sådan mindre, men, ikke desto mindre, dybt relevant opgave.

Men nedad går det jo… Foto: Jesper Lind Arpe

Ser nærmes ud som om den er faldet i et hul. Foto Jesper Lind Arpe

I min egenskab af brandingeniør er jeg involveret i et større renoveringsprojekt på et stort plejehjem på Østerbro. Som altid er vi i dialog med myndighederne, bl.a. Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling, om bygningens brandsikring.

Plejehjemmet er i dag i 6 etager og som en del af indsatsplanen på det eksisterende plejehjem er det meningen, at hvis der skal ske f.eks. personredning fra stigetop, så skal drejestigen opstilles i en fordybning i gården mellem plejehjemmets to bygninger. Tilkørsel til denne fordybning sker via en smal, krum rampe.

I forbindelse med renoveringsprojektet skal der bygges en ny etage oven på plejehjemmet. Undervejs i dialogen med brandvæsenets sagsbehandler, brandinspektør Hans Larsen, opstod der tvivl – både hos os rådgivere og hos brandvæsenet – om hvorvidt det overhovedet ville være praktisk muligt at få en drejestige ned ad den omtalte rampe.

Ud fra brandvæsenets generelle retningslinjer om størrelse og udformning af tilkørselsveje for stiger, blev der foretaget en optegning på de eksisterende plantegninger. Det så ikke ud til, at en stige med de aktuelle mål ville kunne forcere rampen (ps: godt man er modelbygger, så kender man jo drejestigens mål ret godt …😊).

Vi aftalte med Hans Larsen, at der skulle laves et fuldskalaforsøg. Et par uger senere havde vi sat station Østerbros helt nye metrostige, S 15, stævne på pleje-hjemmet. Personligt synes jeg det var lidt vovet at gøre forsøge med metrostigen, der jo har drejelig bagaksel, hvilket måtte formodes at være en fordel i dette tilfælde – men hvad nu, når S 15 i fremtiden er ude af drift og man kører med en reservestige? Sikkerheden skal vel gerne være den samme uanset hvilken stige, der møder???

Foto: Jesper Lind Arpe

Som det vist fremgår af billedserien fra vores fuldskalaforsøg lykkedes det ikke at komme ned i fordybningen med drejestigen – og det er bestemt ikke fordi der ikke blev gjort mange, kreative forsøg. Det kræver sin chauffør med så vanskelige adgangsforhold – og selv ved udnyttelse af den drejelige bagaksel viste det sig at være umuligt. Og så var det endda flere gange meget (MEGET) tæt på, at forsøget havde kostet skrammer på den nye stige…

Fra det sted, hvor stigen kunne holde viste det sig, at det i dag ville være umuligt at nå alle boligerne. Og med en ekstra etage, ville der blive endnu flere boliger uden for stigens rækkevidde.

Resultatet blev, at rampen nu modificeres, så stigen kan komme rundt.

Der tages bestik. Foto: Jesper Lind Arpe

Kan vi mon nå? Fotos Jesper Lind Arpe

Vi har efterfølgende talt med brandinspektøren om, at en mulig forklaring på, at forholdene i sin tid er blevet godkendt kan være, at på de gamle stiger var kurven ikke fastmonteret foran på stigen, men lå på podiet. Samtidig var der også et større udhæng bagtil. Samlet set kan dette have gjort, at tidligere drejestiger har kunnet komme ned ad rampen selv uden drejelig bagaksel.

Dette er et eksempel på, hvilke opgaver, der også kan være for vagtholdet. Selvom det ikke var en akut opgave, så var det alligevel en manøvremæssig udfordring, som brandfolkene med stor iver tog op.

Det er også et eksempel på, hvad arbejdet som brandingeniør hos en rådgivende virksomhed kan byde på af interessante opgaver.

Nye køretøjer til CPH BOR

Af Kai Andersen

Ford F-350 Heavy Duty redningstrappe. Foto Kaj Andersen

Københavns Lufthavn Kastrup har fået leveret en redningstrappe på et amerikansk Ford F Heavy-Duty chassis. Trappen anvendes til evakuering af passagerer fra nødstedte eller brændende fly. Den rejses og udskydes hydraulisk til en højde, der passer med dørene på den pågældende flytype.

Københavns Lufthavne A/S har netop fået leveret denne værkstøjskasse på hjul, en Rosenbauer RLF 1000/100 pionervogn opbygget på et Mercedes-Benz Axor 1833 4×4 Aut. chassis.
Der er udover en vandtank på 1000 liter og en skumtank på 100 liter, også en Palfinger PK 8502B kran med spil.

Mercedes-Benz Axor pionervogn. Foto Kaj Andersen

Hjemmeværnets sanitetstrailer

Af Henning Svensson

I forbindelse med Landsmøde for Brandchefer som blev afholdt i Brøndbyhallen, fik jeg lejlighed til at tale med en hjemmeværnsmand, som i det daglige beredskab var med til at bemande hjemmeværnets sanitetstrailer. Han var en meget glad mand som elskede sin opgave. Han følte virkelig at han var med til at gøre en forskel.

Sanitetstraileren er opstillet og klar til brug. Foto: Henning Svensson

Mandskab sidder standby ved Walkathon på Kastellet. Foto Henning Svensson

Sanitetstrailer konceptet er fra 2006 og i dag er der 26 stk. placeret rundt omkring i Danmark. På Sjælland er der 7 stk. Traileren er en mobil mini-skadestue og er udstyret med medikamenter og remedier til genoplivning, hjertestopbehandling, rensning af sår, kulde- og ætsningsskader, samt til at stoppe akutblødninger. Små skader kan også behandles på briksen, som er hoveddelen af indretningen.

I funktion er der tilknyttet 10 personer.

  • To uddannet som paramedicinere (Kan give medicin)
  • Fire hjælpere
  • To radiofolk
  • En chauffør

Via rampen er der adgang til behandlerrummet. Foto: Henning Svensson

På døren opbevares spineboard. Foto Henning Svensson

Alle folk har den grundlæggende førstehjælp, og oven i den får alle et sygehjælperkursus som bygger på det såkaldte PHTLS-princip (Prehospital Trauma Life Support) og giver en behandler uddannelse.

Og som det sidste kan man tage en overbygning, som svarer til sygepasser-uddannelsen. Den gør folk i stand til at bistå læger ved operationer og lignende.

Traileren er bygget af Haarby Karosseri og er  2×3,5m. Traileren kan anvendes under normaler danske vejrforhold mellem -10 og +30 grader.

Under bagdøren er en EURO rampe som kan trækkes ud. Det er også muligt at udtrække et tag, som kan bruges som vindfang.

Området bag døren kan oplyses af projektørlys. Traileren medbringer egen strømgenerator, samt 25 L vand som kan tilsluttes egen vask med elektrisk fodpumpe.

Mulighed for ovenlys samt 2 lysstofarmaturer og fire halogenspots. På begge sider af traileren er der monteret SISU-poser med udstyr. 2 klapsæder og en løs taburet er der også blevet plads til. Traileren kan klargøres på få minutter. Traileren er gratis at rekvirere og skal ske via Hjemmeværnet.

Der øves håndtering af en tilskadekommen. Foto: Hennng Svensson

Man medbringer egen strømforsyning. Foto: Henning Svensson

I forbindelse med COP15 blev der ved den store demonstration foran Bella Centret d. 16/12 bestilt syv stk. som skulle være i beredskab, hvis det kom til voldsomme kampe mellem politi og demonstranter. Heldigvis kom de ikke i brug.

Efterspørgslen er så stor, at man kun vælger spændende opgaver hvor uddannelsen kan komme i brug, samt ved hjemmeværns relaterede opgaver. 

Min hjemmeværnsmand fortalte at de havde været med til VM-fodbold i DK 2007 for hjemløse, allerede efter at der havde været spillet 5 minutter kom en spiller med en meget brækket arm. Spilleren sagde ikke en lyd og det burde han med det knæk, efter lidt spørgsmål frem og tilbage fandt man ud af, at spilleren allerede på nuværende tidspunkt af formiddagen var oppe på en anselig mængde guldøl, og det virkede bedøvende.

Hverdag i brandvæsenet – del 2

Af Jesper Lind Arpe

Kig godt på billederne herunder! Ja, det minder om en klassisk scene fra den danske filmskat… men billedet er IKKE fra Jylland, og Egon Olsen (alias Ove Sprogøe) står IKKE lige rundt om hjørnet.

Billederne er fra Frankfurt og det viser, hvordan man – på yderst brutal, men effektiv vis – skaffer udtjente brandkøretøjer af vejen hos brandvæsenet i Frankfurt… her en containertrækker, en 10 tons tankvogn og en gammel ”kagebus”…

“Jeg har en plan”. Foto: Jesper Lind Arpe

Farvel! Foto: Jesper Lind Arpe

Man ser det for sig, ikke? Om et sekund sættes kranens spil i frigear og den tonstunge betonklods raser ned og slutter tilværelsen for de tre bedagede Mercedes-køretøjer…

Det kunne ellers have været skægt at overvære, men historien er (desværre) langt mere logisk og langt mere hverdagsagtig.

Feuerwehr Frankfurts kran – en Krupp KMK 3045, årgang 1992 – var indkaldt til brandvæsenets værksted på hovedbrandstationen for at få en ny kranwire. Efter udskiftning af wiren skal der af sikkerhedsmæssige grunde udføres en belastningsprøve efter detaljerede forskrifter – nej, den tyske grundighed fornægter sig bestemt ikke…

Sidst på dagen lykkedes det så at fotografere kranen i vante omgivelser på station 3. Foto: Jesper Lind Arpe

En del af prøven går ud på at hæve og sænke den store betonklods – og under prøvningen lykkedes det at tage et par billeder, hvor det ser ud som om klodsen hænger lige over de udtjente køretøjer og kan falde ned når som helst. Så galt gik det dog ikke, og kranen blev efterfølgende klarmeldt og returnerede til sin hjemstation – Feuerwache 3 i bydelen Nied – først på eftermiddagen.

Daglig øvelse på Feuerwache 3. Foto: Jesper Lind Arpe

Øvelsen gentages med marinebåren. Foto: Jesper Lind Arpe

På denne station ankom jeg bedst som man var gået i gang med den obligatoriske køretøjskontrol efter vagtskifte sidst på eftermiddagen. Billederne viser funktionsafprøvning af bårebeslaget oven på kurven og kranindretningen neden under kurven.

Begge opgaver er eksempler på helt dagligdags hændelser i brandvæsenet – ikke noget, man normalt gør særligt væsen af, men alligevel meget vigtige opgaver, der har til formål at sikre, at materiellet fungerer efter hensigten den dag der er et akut behov for det.

Feuerwehr Frankfurt am Main

Brandvæsenet i Frankfurt am Main består af et Berufsfeuerwehr, som er grundlagt i 1874 og består i dag af 12 stationer (+ en havnestation) og ca. 940 medarbejder (heraf ca. 800 i operativ tjeneste).

Til at assistere de fuldtidsansatte er der 28 frivillige brandværn med ca. 800 medlemmer. I byen findes også et lufthavnsbrandvæsen (Europas 3. største lufthavn) og 4 bedriftsbrandvæsener (3 Werkfeuerwehr og 1 Betriebsfeuerwehr)

Brandvæsenet servicerer i dag byens 676.000 indbyggere samt de knap 300.000 pendlere. Hertil kommer selvfølgelig turister og især messedeltagere, hvilket i hvertfald i dagtimerne gør Frankfurt a.M. til en millionby.

Foto: Jesper Lind Arpe

The Big Green Apple

Af Henning Svensson

Overskriften er ikke et mærke på en shampoo fra Netto, men den meget brugte benævnelse for New York. Familieferien 2011 gik til New York.

USA er et stort land og alt er stort, anderledes og faktisk ret fedt. Både FDNY (Fire Department City of New York) og NYPD (New York Police Department) har en kæmpe vognpark med mange forskellige vogntyper og modeller.

I det efterfølgende bydes på et galleri af billeder fra New York:

The big green apple. Foto: Henning Svensson

Engine 6, Seagrave 1000/500 HP, årgang 2001. Foto: Henning Svensson

Ladder 1, Seagrave, Stige 75 fod, årgang 2002. Foto: Henninsg Svensson

Mask Service unit 3, Freightliner PL80/Hackney, årgang 2003. Foto: Henning Svensson

Fireboat 343, Søsat den 11/9-2009. Bemærk nummeret. Foto: Henning Svensson

Ladder 10, Seagrave 100 (reserve), årgang 1994. Foto: Henning Svensson

Tower Ladder 15, Seagrave/Aerialscope 75”, årgang 2010. Foto: Henning Svensson

Rescue 1 (Manhattan), Pierce Arrow XT, årgang 2006. Foto: Henning Svensson

F.D.N.Y Ambulance på Ford F-350. Foto: Henning Svensson

Battalion (indsatsleder) BN1, Ford Excursion XLT, årgang 2003. Foto: Henning Svensson

Mindeplade til ære for 343 brandfolk som blev dræbt ved 9/11 terror-angrebet. Foto: Hening Svensson

Engine 74, Ladder 25, 218 West 77th Street. Foto: Henning Svensson

Engine 205, Ladder 118, 74 Middagh Street. Foto: Henning Svensson

Ten House, Engine Company 10, Ladder Company 10, 124 Liberty Street nær WTC. Foto: Henning Svensson

Mange brandkøretøjer i USA er flagsmykket efter 9/11. Foto: Henning Svensson

Engine 4 , Ladder 15, 49 South Street. Foto: Henning Svensson

NYPD Gruppehundevogn (K9-Unit) på Ford F-450. Foto: Henning Svensson

NYPD Patruljevogn på Ford Escape. Foto: Henning Svensson

NYPD Communications Division Command Post på Freightliner. Foto: Henning Svensson

NYPD Sterling kranvogn. Foto: Henning Svensson

Homeland Security. Chevy Tahore. Foto: Henning Svensson

NYPD Emergency Service på Ford F-550. Foto: Henning Svensson

På patrulje til hest. Foto: Henning Svensson

FDNY patruljevogn på Ford Fusion. Foto: Henning Svensson

NYPD Trafik advisor på Ford F-150. Foto: Henning Svensson

NYPD Trafik Scooter. Foto: Henning Svensson

Lidt fakta om FDNY og NYPD

Fire Department of New York (FDNY) er verdens næststørste brandvæsen (kun overgået af Tokyos Brandvæsen).

FDNY har knap 16.000 ansatte og besætter ca. 353 brandkøretøjer og mellem 146 og 234 ambulancer fra 251 stationer.

I 2010 kørte brandvæsenet til 26.748 bygningsbrande, 44.585 andre brande, 217.411 ikke-brandrelaterede udrykning (færdselsuheld og redning m.m.) og 218.686 medicinske udrykninger.

Af de mange brande klassificeres 2.708 som værende alvorlige brande.

New York City Police Department (NYPD) består af ca. 35.000 politibetjente, hertil kommer knap 10.000 hjælpebetjente og skolesikkerhedsagenter.

De besætter 8.839 køretøjer, 11 både, 8 helikoptere og 130 heste. NYPD har også 34 politihunde .

Modelbyggeren, I-1 i 1:87

Af Steffen Lund & Allan Holbek Hansen

Pionertjenestens køretøjer. Foto: Henning Svensson

Her skulle have været en dejlig artikel om hvorledes man, som følge af et væddemål havde fået den store ære at bygge Københavns Brandvæsens nyeste pionerkøretøj, I-1.

Desværre indgik der i artiklen en henvisning til et Nordtysk fodboldhold, som netop vores formand holder med. Censuren trådte derfor i kraft og der blev nedlagt veto i mod artiklen.

Nej, hvis sandheden skal frem så har redaktionen besluttet at en artikel om modelbyggeri og et så fint køretøj, som I1, ikke skal nøjes med en halv side bagerst i dette blad.

Artiklen er udskudt til Vi Melder Fra nr. 27, hvor vi håber at kunne præstere lidt flere billeder af ingeniørkranen fra hovedstadens brandvæsen.

I skal selvfølgelig også nok få historien om hvorfor det det Steffen Lund og ikke formanden der fik lov at bygge modellen.

Du er nu nået til næstsidste side i Vi Melder Fra nr. 26, og husk at jo før vi får dine billeder, artikler og/eller indlæg jo før kan vi det blad på gaden. Vi ses i VMF nr. 27

Vi melder fra! Nr. 25, 2011

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk må kun ske med redaktørens tilladelse.

Ansvarshavende Redaktør 
Tony Frimodt
Assensvej 68
4700 Næstved

Redaktion
Tony Frimodt
Jesper Lind Arpe

E-mail: kontakt@brandkoretojer.dk
Web: www.brandkoretojer.dk

Trykt på eget trykkeri.

Forsiden

Kazerne Dirk, Amsterdam. På billedet ses stationens autosprøjte TAS 32/15 på Mercedes-Benz 1328 Atego, årgang 2003, opbygget af Gemco/Plastisol.

Vognen og brandvæsenet er nærmere beskrevet i artiklen “Brandweer Amsterdam-Amstelland” her i bladet.

Foto ; Jesper Lind Arpe

FKB-årsmøde 2010

Af: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Når disse linjer skrives er det ved at være længe siden de kommunale beredskabschefer holdt årsmøde. Men bedre sent end aldrig – og derfor skal Vi melder fra!’s læsere naturligvis ikke snydes for en beretning.

For første gang i mange år var årsmødet henlagt til hovedstadsområdet. Beredskabschef Jan Riis (daværende vice), Brøndby Kommune, var kommet til samme konklusion – og derfor havde han påtaget sig planlægningsopgaven og fik dermed bragt årsmødet til Brøndby.

Selve arrangementet blev holdt i og omkring Brøndbyhallen og endnu engang virkede det som om materieludstillerne overgik sig selv og viste et endnu bredere udvalg af køretøjer og udstyr end året før.

I 2010 var der således indtil flere helt nye udstillere på køretøjsområdet, ligesom det også var lykkedes de fleste udstillere at medbringe køretøjer, der rent faktisk var helt nybyggede til danske beredskaber. Dertil kom naturligvis stadig en vis portion deciderede demokøretøjer.

Mere eller mindre til ære for køretøjsentusiaster havde Jan Riis i øvrigt fundet på at reservere en del af parkeringsarealet uden for Brøndbyhallen til beredskabernes indsatsledervogne – dvs. der måtte kun parkeres gæstende indsatsledervogne på disse pladser. Desværre var det ikke helt alle, der havde forstået budskabet, så det blev ikke helt den køretøjskavalkade, det kunne være blevet.

Til gengæld var der udstillet mange spændende, store køretøjer. Nedenfor præsenteres nogle af de udstillede køretøjer sorteret efter udstiller.

Hauberg Technique A/S, Haslev

Foto: Jesper Lind Arpe

Siden sidste årsmøde er Hauberg blevet ny dansk Magirus-agent. I 2010 udstilledes derfor – for første gang i flere år – en Magirus-drejestige på årsmødet.

Nordsjællands Brandvæsen har, som det vil være mange læsere bekendt, valgt at udskifte deres kun 7 år gamle Vema-redningslift pga. massive tekniske problemer. I stedet er der til stationen i Helsingør indkøbt en fabriksny drejestige på IVECO 160E30 chassis. Selve stigen er af fabrikat Magirus, model 23-12 CS, dvs. Magirus’ aktuelle 30 meter stigemodel.

Også i de kommende år vil vi få nye Magirus-drejestiger at se i Danmark, idet de 3 brandvæsener København, Århus og Viborg er gået sammen om at lægge en større ordre hos Hauberg på nye Magirus-stiger – ja faktisk den største drejestigeordre nogensinde i Danmark. De første af i alt 8 nye stiger er leveret i slutningen af 2010 i form af hhv. 2 stk. Magirus 23-20 CS-HZL til København (de to såkaldte “Metro-stiger”), 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Århus og 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Viborg. De to jyske stiger er leveret på MB 1833 Econic-chassis, mens københavnerbilerne er på lavtbyggede IVECO 160E30-chassiser.

Som repræsentant for, hvad Hauberg f.eks. kan tilbyde inden for automobilsprøjter, udstilledes en af Lejre Brandvæsens to nye Scania sprøjter, opbygget af Wiss på et P320-chassis. Tanken er på 3400 liter og pumpen er en Ruberg, der kan yde 3000 liter/minut hhv. 250 liter/minut ved højtryk.

Foto: Jesper Lind Arpe

På Haubergs stand var også udstillet den nye Scania-tankvogn, som er anskaffet i fællesskab mellem de 3 københavnske vestegnskommuner Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Tankvognen er opbygget af polske Wiss på et Scania G320-chassis som en glasfiberkonstruktion.

Tankkapaciteten er 8000 liter og Ruberg-pumpen yder 2000 liter/minut ved lavtryk eller 250 liter/minut ved højtryk. Det er meningen, at vognen skal kunne indsættes som selvstændig enhed i forbindelse med f.eks. bil- og containerbrande, ligesom den er forsynet med indbyggede advarselstavler og -lys, således at den kan anvendes til afspærring ved f.eks. færdselsuheld.

De 3 kommuner har brandslukningskontrakt med Falck, men inden for de kommende år 2011-2012 udskiftes hele vognparken med nye køretøjer, som anskaffes af kommunerne selv. Der er således for knapt 4 millioner kroner indgået kontrakt med Hauberg Technique A/S om levering af en Scania/Magirus-drejestige – i øvrigt en kontrakt som Hauberg landede uden konkurrence – der var ingen andre konditionsmæssige bud. Hvad angår de øvrige nye køretøjer til Høje Taastrup, se under GKV nedenfor.

RK Brand & Teknik A/S, Ringe

Efter i mange år at have været agent for verdens største producent af brandmateriel – Rosenbauer AG fra Østrig – er RK Brand & Teknik nu også blevet agent for et af Rosenbauers datterselskaber, nemlig navnkundige Metz Aerials i Karlsruhe – en af verdens største og mest anerkendte producenter af drejestiger og lifte. Metz-agenturet har siden 1970’erne ligget hos H. F. Nielsen – og senere SAWO – men efter Falcks afvikling af deres engagement i SAWO og den mere eller mindre direkte deraf følgende lukning af Haslev-fabrikken, varetages Metz’ interesser på det danske marked altså fremover af RK Brand & Teknik.

Foto: Jesper Lind Arpe

På RK’s stand kunne man derfor på årsmødet se en demodrejestige, model L32A  på MAN TGM-chassis. L32A er en 30 meter stige med det nye Metz-knækled. Metz har også i øjeblikket en anden demostige med knækled. Denne er udført på et 3-akslet Scania-chassis med nedbygget førerhus. RK havde annonceret, at denne stige ville blive fremvist på messen, men sådan kom det ikke til at gå. Det kunne have været interessant at se dette køretøj på FKB’s årsmøde, idet trenden i Danmark fortsat er, at Scania er populær hos mange danske brandvæsener. I forbindelse med DSFB’s jubilæumstur til Oslo fik vi imidlertid lejlighed til at se denne demostige – så læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto af denne vogn…

Foto: Jesper Lind Arpe

Fra Rosenbauer selv udstillede RK begge de 2 standardsprøjtemodeller, som de kommende år vil blive markedsført i Norden – nemlig den helt nye generation AT-model “AT3” samt den særlige nordiske version af ES-modellen “ES-Nordic”.

Foto: Jesper Lind Arpe

AT3-modellen blev bygget i demoversion til Interschutz-messen i Leipzig i 2010 og skulle egentlig slet ikke have været udstillet i Danmark endnu, fordi den først skulle kunne bestilles omkring udgangen af 2011. Men på RK syntes man ikke man ville fremvise den “gamle” AT2-model, da tiden i praksis er ved at rinde ud for denne. Derfor fik de lov at låne AT3’eren – og det har også vist sig muligt at bestille AT3’ere tidligere end først annonceret. Således har Ikast-Brande Kommune bestilt en AT3-tanksprøjte med 5000 liter vandtank til deres hjælpestation i Engesvang. Endvidere har Thisted Kommune bestilt en ”alm.” AT3-sprøjte.

Produktionen af AT3’erne sker både på hovedfabrikken i Linz, Østrig, og på fabrikken i Luckenwalde syd for Berlin. Dette skyldes, at Rosenbauer med lanceringen af AT3’eren indstiller produktionen af ES-modellen, der ellers udgjorde hovedproduktionen i Luckenwalde.

Demosprøjten “AT3” er bygget på et MAN TGM-chassis, men den vil med tiden naturligvis kunne leveres på nærmest et hvilket som helst almindeligt forekommende chassis. For det danske marked vil det formentlig især blive Mercedes’ Atego-chassis, der vil være interessant. I modsætning til demosprøjten, vil AT3’eren også kunne leveres med almindelige døre i mandskabskabinen i stedet for glasdørene.

På samme måde kan bilen selvfølgelig leveres både med og uden den i Tyskland meget anvendte hækmonterede slangekærre. Demosprøjten er dog bygget med beslag til kærren.

Foto: Jesper Lind Arpe

Som nævnt indstilles produktserien ES, men da Rosenbauer for kun få år siden lancerede en særlig nordisk version af ES’eren  – “ES-Nordic”, vil denne fortsat blive produceret på bestilling nogle år endnu. Herhjemme er der hidtil solgt 3 stk. sprøjter af typen ES-Nordic, nemlig 2 til Odense og 1 til Vejle. Til FKB’s årsmøde havde RK Brand & Teknik lånt en af Odense Brandvæsens ES’er. Den er opbygget på Scania P310-chassis i den efterhånden typiske Odense-udførelse uden højtryksslanger, men til gengæld med førstehjælpsslanger med Storz-D-koblinger.

GKV ApS, Gråsten

Foto: Jesper Lind Arpe

Gråsten Karrosseriværksted er snart ved at være den eneste tilbageværende aktør på det danske marked, som kan tilbyde danskbyggede automobilsprøjter. På den baggrund var det interessant at se, at GKV på 2010-årsmødet udstillede en hollandsk Ziegler-sprøjte. GKV havde på daværende tidspunkt endnu ikke solgt Ziegler-sprøjter til danske brandvæsener, men til gengæld har der i flere år som standard ligget Ziegler-pumper i de sprøjter, der opbygges lokalt i Gråsten.

Men GKV tilbyder altså nu også “hele” køretøjer fra Ziegler, ligesom man tidligere har leveret polsk opbyggede sprøjter til Vejle Brandvæsen.

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den hollandske sprøjte, i øvrigt på MB Atego, udstillede GKV også en ny let pionervogn til Tinglev Frivillige Brandværn. Der er tale om en almindelig MB 516 CDI Sprinter med dobbeltkabine og påbygget skab, der kan indrettes på et væld af forskellige måder. Skabet er hjemmebygget på GKV. Det kan godt undre lidt, at det økonomisk er interessant at bygge sådanne køretøjer i Gråsten, når Ziegler i det tyske program har en tilsvarende model.

Siden årsmødet har Gråsten leveret 3 nye hollandske Ziegler-køretøjer til Brand & Redning Djursland, nemlig en a-sprøjte, en tanksprøjte og en tankvogn – alle opbygget på Volvo FM 330. Desuden har GKV i april 2011 leveret en sprøjte på Volvo FL 290 til Bredebro Frivillige Brandværn. Materielkassen på denne sprøjte er opbygget hos Strongs Plastic Products i England – i polypropylen – et hårdt plastmateriale. Det er, såvidt redaktionen bekendt, første gang dette ses i Danmark.

I februar 2011 blev der indgået kontrakt på i alt næsten 5 millioner kroner med GKV Brandmateriel ApS om levering af 2 identiske automobilsprøjter samt en miljøvogn – alle på Scania-chassis – til Høje Taastrup Kommune. Derudover leveres i løbet af første halvår 2011 en ny tanksprøjte til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, så GKV må siges at have god vind i sejlene for tiden.

Haarby Karosseri

Karrosserifabrikken på Vestfyn har i mange år været en væsentlig aktør på det danske marked for beredskabskøretøjer – ikke mindst har firmaet en lang tradition for opbygning af ambulancekøretøjer. Den senere tid er der imidlertid blevet lidt stille om firmaet hvad angår nye leverancer til beredskaberne.

De seneste leverancer har alle været på Landrover-chassis – f.eks. slangetendere til Næstved og Slagelse samt pionervogn til Falck i Varde. Sidste skud på stammen er endnu en Landrover-slangetender, denne gang til Esbjerg Kommune.

Kommunen udbød i alt 6 nye brandkøretøjer og RK Brand & Teknik løb med hele ordren på 1 automobilsprøjte, 3 tankvogne, 1 slangetender og 1 miljøvogn. Siden valgte RK at ”sælge” opbygningen af slangetenderen til sin fynske ”nabo” – Haarby Karosseri.

Tenderen er bygget på 130 tommers udgaven af Landrover Defender. Materielkassen er i glasfiber og har udtræksbakker for de to Otter-pumper – én på hver side. I Esbjerg Kommune erstatter vognen en ældre Toyota Landcruiser på Falck-stationen i Bramming.

BS Support, Tilst

Foto: Jesper Lind Arpe

BS Support har i flere år været storleverandør af indsatsledervogne og læge-/akutbiler. Firmaet har således hidtil koncentreret sig om indretning af køretøjer og ikke så meget om de store karrosseriarbejder – i hvert fald ikke til beredskaberne.

Men på årets FKB-udstilling stillede BS med en 3-akslet tankvogn på Scania P320 opbygget i samarbejde med tankfabrikken VM i Tarm. Tankkapaciteten er 12000 liter, Ruberg-pumpen leverer 3000 liter/minut og der er monteret vandkanon, der fjernbetjenes fra førerhuset. Tankvognen var på udstillingen endnu ikke dekoreret, men den var på daværende tidspunkt solgt til Horsens Brand & Redning. Læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto efter den er blevet forsynet med påskrifter og dekoration. Ved foreningens tur til Horsens i maj 2011 fik medlemmerne lejlighed til at se nærmere på det imposante køretøj.

Ja, vognens ydre leder uvægerligt tankerne hen på navnkundige ”Tykke Bertha” – den 3-akslede, langsnudede Scania-tankvogn som for år tilbage kørte i Tåstrup og senere i Holbæk. Det var ligeledes en ”velvoksen” tankvogn næsten uden udhæng bag bagakslerne og med en gigantisk udseende vandtank.

BS annoncerede på messen ligeledes med, at de kan levere tilsvarende 2-akslede tankvogne med 8000 liter (4×2 chassis) hhv. 7500 liter (4×4 chassis).

Det bliver spændende at se, om BS formår at afsætte flere af denne type tankvogne til de danske beredskaber, og grundlæggende er det i hvert fald interessant for os køretøjsentusiaster, når der dukker ”nye” firmaer og nye produkter op. Det er også interessant at se, at der nu – udover de efterhånden kendte ”dråbeformede” tanke fra Ribe – nu også findes andre alternativer til de mere kantede tankvogne.

Det forlyder i øvrigt, at BS Support i 2011 skal levere 2 stk. tankvogne til Falck, begge på Scania-chassiser, hvoraf den ene enhed skal køre hos Falck i Kolding.

Udover tankvognen til Horsens udstillede BS Support også nye indsatsledervogne til Hvidovre (Volvo), Køge (Nissan) og Skanderborg (VW T5) samt en ny paramedicinerbil (VW Passat) til Falck. BS har leveret 3 af disse biler til Falck i Aalborg, Frederikshavn og Thisted, ligesom der også er en på vej til Hjørring.

Skanderborgs nye indsatsledervogn er omtalt andetsteds i bladet.

Volvo Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

De senere år har ikke bare køretøjsopbyggerne udstillet – men også chassisleverandørerne viser interesse for at udstille. Således deltog Volvo Danmark i 2010 med 2 nye køretøjer.

Skanderborg Brand & Rednings nye Volvo-sprøjte og en rednings-/tanksprøjte til det svenske forsvar (Försvarsmakten). Skanderborg-sprøjten er omtalt andetsteds i dette blad.

Det svenske forsvars sprøjte var opbygget af Autokaross i Floby på et 3-akslet Volvo FM 12-chassis med 480 HK motor. Der er tale om et såkaldt ”Räddningsfordon typ 1”  – en type kombinerede sluknings- og redningskøretøjer, som forsvaret indsatte fra 2007 – hovedsageligt i det svenske flyvevåben, hvor vognen både man anvendes ved flyhavari og ved andre hændelser.

Sprøjten bemandes af 1+4 og er forsynet med en 7400 liter vandtank og en 225 liter skumtank. Pumpen yder 6000 liter/minut og vandkanonen 4000 liter/minut. Desuden er køretøjer udstyret med spil, hydraulisk frigørelsesudstyr, luftpuder m.v. Opbygningen er sket hos Autokaross i Floby.

Som pendant har forsvaret i øvrigt også indført deres type 4, som er omtrent magen til type 1, blot uden vandkanon, men til gengæld med mere redningsudstyr.

Scania Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

I vanlig stil var der også en Scania-stand. Denne gang havde man dog ikke medbragt et konkret leveret køretøj til Danmark, men derimod en demovogn på Scania P360. Til gengæld var det en interessant nyhed, Scania diskede op med:

Vi har både i Sverige og i Danmark i mange år været vant til at se de typiske, meget kantede materielkasser fra Autokaross. Nu har svenskerne imidlertid haft tid til at give deres opbygning et gedigent facelift – det er denne artikels forfatters subjektive mening, at det ikke har pyntet, men dog moderniseret designet noget.

Det er svært at forestille sig, hvordan den nye opbygning kommer til at se ud med en mindre dobbeltkabine end den her udstillede høje udgave af CP31’eren (dvs. både lang og høj).

Endnu har vi til gode at se sådanne opbygninger i Danmark, men eksempelvis har Storstockholms Brandförsvar nyligt indsat et antal sprøjter med en tilsvarende materielkasse.

Mercedes Benz Danmark

Hos Mercedes ville man naturligvis ikke stå tilbage for sine svenske konkurrenter, så selvfølgelig var der også en Mercedes-stand på årsmødet. Den var dog lidt pauver, idet eneste udstillede køretøj var en 4-akslede containertrækker på MB 3241 Actros-chassis leveret til Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene af SAWO.

Når nu man vælger at deltage, kunne det have været spændende at se nogle andre, mere ”spændende” køretøjer.

Bronto Skylift

Foto: Jesper Lind Arpe

I Danmark er konkurrencen fra Vema i praksis forsvundet. Til gengæld er vi begyndt at se Metz-redningslifte. Men finske Bronto sidder stadig tungt på det i øvrigt vigende i Danmark. Med nye drejestiger til både København, Aarhus, Viborg, Nordsjælland, Høje Taastrup og med en ny Metz-agent i Danmark ser det ud som om Bronto får hård konkurrence de kommende år.

På årsmødet 2010 fremviste Bronto den indtil videre sidste leverede redningslift til det danske marked, nemlig liften til Sorø Brandvæsen. Vognen er opbygget på Scania P340 og er en Bronto-model F 32 TLK.

Modelbetegnelsen ”TLK” indikerer, at man forsøger at finde fodfæste på det store tyske marked. I Tyskland er man helt generelt meget glad for forkortelser (måske fordi man har mange lange ord og en meget komleks sætningsopbygning i sproget) – og i beredskabsregi indikerer TLK en redningslift (=Teleskop-Leiter mit Korb, til forskel fra en Drehleiter mit Korb (DLK) = drejestige med kurv).

SAWO A/S, Støvring

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den på Falcks stand udstillede standardsprøjte på Volvo FL-chassis var SAWO repræsenteret med en ny svær pionervogn med hækmonteret kran til Middelfart Brandvæsen. Pionervognen er opbygget på 4×4 MAN TGM 13.250-chassis med HIAB-kran.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den italienske producent af redningslifte, Cela SRL, har SAWO som dansk agent. Hidtil er der kun solgt 2 lifte til danske brandvæsener (Faaborg og Odsherred).

På årsmøde-udstillingen var Cela repræsenteret med en 3-akslet Volvo FM med en ca. 33 m lift – model ALP330 – bestemt for et belgisk brandvæsen.

Falck Danmark A/S

Foto: Jesper Lind Arpe

Falck deltog denne gang med 2 forskellige typer nye sprøjter – og begge var ikke helt traditionelle i forhold til korpsets standardkøretøjer. Den ene var Gentoftes nye Volvo FL-sprøjte med SAWO-opbygning. Opbygningen blev i sin tid påbegyndt på den nu lukkede fabrik i Haslev, men er færdiggjort på hovedfabrikken i Støvring. I lighed med Skanderborgs nye Volvo-sprøjte har også denne fået forlænget kabinen hos VM Karrosseri i Sæby.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den anden sprøjte var en MAN TGM 15.290 – men ikke opbygget af SAWO, men derimod hos Wiss i Polen. I 2010 indsatte Falck i alt 5 af denne type sprøjter, ligesom der også er indsat en 4×4-sprøjte fra Wiss. Det skal herefter vise sig, om Falck har fundet en ny stamleverandør til brandkøretøjer eller om man – ligesom på ambulanceområdet – foretrækker at have 2 leverandører, der deles om opgaverne.

H. E. Jørgensen, Dalby

Foto: Jesper Lind Arpe

Firmaet har specialiseret sig i opbygning af specialkøretøjer på både nye og brugte MAN-chassiser. Porteføljen er lang, men har så vidt vides ikke tidligere omfattet brandkøretøjer. Det gør den nu. I september 2010 leverede HEJ en ny, terrængående tankvogn til Lemvig Brandvæsen – opbygget på et brugt MAN LE-chassis – formentlig fra Forsvaret (dette har dog ikke kunnet hverken be- eller afkræftes).

Beredskabsstyrelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Endelig udstillede Beredskabsstyrelsen den ene af deres to nye miljøvogne – kaldet HazMat-køretøjer. Der er tale om to stk. lange MB 518 CDI Sprinter 4×4, som er stationeret i Herning og i Næstved.

Politie Amsterdam-Amstelland

Af Henning Svensson

Ægte hollændervogne. Foto: Henning Svensson

Så blev det endelig forår og i år gik turen til Amsterdam. En dejlig by, hvor alt hvad man skal og bør se, kan nås til fods.

Holland er et sjovt fladt land med 1.000.000.000 cykler. Man bygger sågar parkeringshuse kun til cykler og i henhold til turistbøgerne har alle hollændere tre cykler, en til korte ture, en til lange ture og en som er stjålet. 

Når man nu rejser til Holland så kunne det være spændende at se et par rigtige hollændervogne. Og tænk på tredje dagen af vores ferieophold løb jeg ind i den helt store politiudrykning.

Materielvogne. Foto: Henning Svensson

Rigtig vandkanon. Terberg TT 2223-220 Volvo. Foto: Henning Svensson

Meldingen gik på husbesættelse i Vrolikstraat. I huset, hvor der ikke var registreret nogen ejer, havde man set nogle personer.

Husbesættelse er en ting, man gør alt for at bekæmpe i Holland. Holland har nemlig i sin tid været kendt for sine mange bz-aktioner.

Enheden, som bemander de ”Blå vogne” er Mobile Unit (MU). MU bliver indsat, hvor der kan opstå ballade og steder, hvor almindelige enheder ikke kan arbejde. Svarer til Beredskabsafdelingen i København. MU bemandes af almindelige betjente, som har fået en ekstra uddannelse.

MU benyttes i forbindelse med husbesættelser, demonstrationer, fodboldkampe og andre steder, hvor der er brug for sikret enheder.

Politiet i Amsterdam Amstelland omfatter kommunerne Aalsmeer, Amsterdam, Amstelveen, Diemen, Uithoorn, Ouder-Amstel. Dette område dækker 357 km2 med over 900.000 indbyggere. Politikorpset består af 6000 politifolk og har et årligt budget på ca. 394.000.000 €. Amsterdam-Amstelland er opdelt i fem distrikter og 32 kvarterer.

Vandkanonen på vej. Foto: Henning Svensson

Motorcykel eskorte og hestetransporter. Foto: Henning Svensson

Kolonnen triller af sted. Foto: Henning Svensson

Sikret vogn på MB Sprinter. Foto: Henning Svensson

Betjente til hest. Foto: Henning Svensson

CSI Holland. Forensische Opsporing. Foto: Henning Svensson

Volvo patruljevogn. Foto: Henning Svensson

Motorcykel betjent. Foto: Henning Svensson

Brandweer Amsterdam-Amstelland

Tekst og foto: Jesper Lind Arpe

I Holland er brandvæsenerne ikke organiseret på byniveau. Derimod er landet opdelt i et antal regioner, som hver driver deres eget regionsbrandvæsen.

Amsterdam er med sine ca. 750.000 indbyggere Hollands største by og i praksis landets hovedby, omend den administrative og formelle hovedstad er Den Haag.

Som følge af regionaliseringen er Amsterdam en del af regionen “Amsterdam-Amstelland” og beredskabet varetages således af Brandweer Amsterdam-Amstelland. Regionen har ca. 900.000 indbyggere fordelt på 354 km2.

Både på brandstationernes navne og på de forskellige køretøjsvarianter ses det fortsat ret tydeligt, hvilke stationer, der oprindeligt hørte til Amsterdams brandvæsen og hvilke, der lå i omegnskommuner.

Således har de gamle Amsterdamstationer i reglen drengenavne, mens de udenbys stationer er opkaldt efter den bydel, de dækker.

Kazerne Dirk. Foto: Jesper Lind Arpe

Kazerne Hendrik. Foto: Jesper Lind Arpe

Kazerne Amstelveen. Foto: Jesper Lind Arpe

Kazerne Teunis. Foto: Jesper Lind Arpe

KommuneBrandstationer
AmsterdamAnton
Dirk
Hendrik
IJsbrand (IJ betragtes som ét bogstav!)
Landelijk Noord
Maxima
Nico
Osdorp
Pieter
Rudolf
Teunis
Zebra
AmstelveenAmstelveen
AalsmeerAalsmeer
DiemenDiemen
Ouder-AmstelDuivendrecht
Ouderkerk ann de Amstel
UithoornUithoorn

Stationerne

Rent bygningsmæssigt er der flere interessante stationer – eller kaserner, som hollænderne kalder dem. En af de tre centralt beliggende stationer – Kazerne Dirk – er en fin gammel bygning, hvor der kun lige akkurat er plads til de to køretøjer (sprøjte+stige) og hvor udenomsarealerne begrænser sig til en parkeringsplads bag stationen. Udendørs ophold finder sted på den lille plads foran brandstationen. Kommer man således på en solskinsdag, er det meget let at komme i kontakt med brandfolkene – for de sidder ofte ude foran på bænkene og hygger sig.

Som et udtryk for den store befolkningstæthed er også Kazerne Hendrik beliggende på en ganske lille grund. Hendrik er ligesom Dirk en af de tre centrale stationer. Den ligger på et hjørne i et meget trafikeret kryds hvor der også kører sporvogne i flere retninger. For at opnå den bedste udnyttelse af pladsen har man derfor designet brandstationen som en krum bygning – sådan noget ser man sjældent på vore breddegrader, hvor der er bedre plads…

Kazerne Amstelveen ligger i byens sydlige udkant – lige ved en af motorvejsafkørslerne. Her er der plads nok og arkitekterne har rigtig fået lov at boltre sig med en brandstation, der er udført i noget, der minder om kampesten og stålgitterfacade. Mandskabsbygningen ligger på 1. sal over garagerne, men da mandskabsfaciliteterne fylder mere end garagerne har man ladet 1. sal række langt ud over stueetagen i begge sider – et ejendommeligt syn, der vidner om kreativitet og ingeniørkunst…

Byens struktur

Amsterdam er kendt for sine utallige kanaler og broer. Vejnettet er således i store dele af byen præget af lange smalle gader (Grachten), der gør fremkommelighed til en virkelig udfordring. Samtidig er Holland og ikke mindst Amsterdam et af de tættest befolkede områder i verden og det medfører en til tider særdeles heftig trafikintensitet. Mange københavnere opfatter København som en cykelby – men for de, der har besøgt Amsterdam, er den københavnske cykelkultur det rene vand.

I Amsterdam er der cykler og cyklister alle vegne, hele tiden og i mængder der vil gøre enhver miljøborgmester i København grøn af misundelse. Og så er der tilsyneladende lige så mange fortolkninger af færdselsloven som der er cyklende hollændere…

For brandvæsenet betyder bystrukturen selvfølgelig, at man er nødt til at bruge smalle, korte køretøjer for at sikre en rimelig mulighed for at komme rundt i byen.

Sprøjterne er således opbygget på korte chassiser med en akselafstand på kun 3300 mm og så har man forsøgt at holde udhænget bag bagakslen så kort som muligt. Til sammenligning har de fleste danske sprøjter en akselafstand på op mod 4000 mm – f.eks. er næsten alle nyere danske Scania-sprøjter på 3900 mm.

Hvad angår stigerne er man lidt mere bundet af, at visse bygningers højde tilsiger konventionelle 30 m stiger. I de indre dele af byen er man dog så heldig, at man kan nøjes med 25 m stiger, der i mange år har kunnet leveres fra de store fabrikker på ganske korte chassiser.

I de senere år er der også udviklet 30 m stiger med 5-delt stigepark og dermed korte chassiser. Sådanne køretøjer har endnu ikke fundet vej til Amsterdam, men mon ikke de kommer.

Tankautospuit – standardkøretøjet

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

I Amsterdam udgøres den selvstændige taktiske enhed af en såkaldt tankautospuit med holdleder og 6 brandfolk – dvs. en traditionel sprøjte. Alle stationerne er udstyret med mindst én sprøjte – enkelte stationer uden for selve Amsterdam Kommune har to sprøjter.

Sprøjten er forsynet med en kombineret høj- og lavtrykspumpe (Godiva 240 l/m hhv. 3250 l/m) og som alle andre bybrandvæsener klarer man sig med en relativt lille vandtank – 1500 liter.

Brandvæsenet kører naturligvis også til frigørelses- og andre redningsopgaver. Alle sprøjter er pakket op med let Holmatro-frigørelsesudstyr, der kan bruges på personbiler. Til vanskelige opgaver eller f.eks. uheld hvor der er lastvogne, busser, tog eller sporvogne indblandet, findes der specialkøretøjer med svært frigørelsesmateriel.

Brandstationerne i selve Amsterdam by råder over identisk opbyggede sprøjter, som er anskaffet løbende over nogle år på denne side af årtusindskiftet på samme chassis hver gang – Mercedes Atego.

Syd for selve Amsterdam ligger Amstelveen som er en stor forstad. Hovedstationen i Amstelveen Kommune hører til brandvæsenets største, og her har man to identiske sprøjter – ligeledes på Mercedes Atego. Disse er dog ikke bygget helt ligesom Amsterdam-sprøjterne – bl.a. har den en lidt større akselafstand, der giver lidt bedre plads til materiellet.

Foto: Jesper Lind Arpe

I andre yderkommuner kører man med lidt ældre Mercedes-sprøjter og på to stationer har man MAN-sprøjter.

Specialkøretøjer

Magirus-drejestige på Iveco fra Kazerne Hendrik. Foto: Jesper Lind Arpe

Magirus-drejestige på Mercedes-Benz Atego fra Kazerne Dirk. Foto: Jesper Lind Arpe

Udrykningen sammensættes efter behov af en eller flere sprøjter og kan desuden suppleres med drejestiger og andre specialkøretøjer.

De fleste af brandvæsenets drejestiger er af Magirus-fabrikat opbygget på IVECO-chassis. Den nyeste stige er dog en Metz på Mercedes Atego. Det er kun 9 stationer, der har stige. Amstelveen har udover stigen også en Bronto-lift på Mercedes Econic. De øvrige stationer har hverken stige eller lift.

Brandvæsenet råder over to svære pionervogne. De er opbygget helt identisk på Mercedes Atego og den ene stationeret i Amstelveen, mens den anden står på Kazerne Teunis, der i øvrigt er midlertidigt indrettet i en til lejligheden opstillet containerstation i et af Amsterdams havneområder.

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Pionervognene er forsynet med hækmonteret kran og central lysmast. Derudover medfører køretøjerne en hel del klippe- og spredeudstyr i den tunge kategori, scoopbåre, belysningsmateriel og andet pionerudstyr.

I en by som Amsterdam, der gennemløbes af så meget vand, er det naturligt at der findes et dykkerberedskab.

Det gør der selvfølgelig også, men sjovt nok er det placeret i Amstelveen i den sydlige udkant af byen. Her råder man over en specialopbygget dykkervogn på Mercedes Vario. Bemærk, at man i lighed med de københavnske dykkervogne har fået opbygget køretøjet således, at båden ligger på taget (se billedet herunder).

Foto: Jesper Lind Arpe

Resten af brandvæsenets specialudstyr er pakket på containere og der findes containertrækkere både på station Amstelveen og Pieter samt på enkelte af yderstationerne.

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen opdeles i 4 niveauer.

Normalt ledes indsatsen af holdlederen – dette kaldes niveau 4. Er der tilkaldt flere sprøjter kan der tilkaldes en egentlig indsatsleder på niveau 3. Indsatslederen afgår desuden automatisk på visse meldinger.

Rent geografisk er byen opdelt i 2 distrikter, Nord og Syd, som dækkes af hver deres niveau 3-indsatsleder, der afgår fra de respektive stationer i en indsatsledervogn, typisk VW Caravelle T5.

Brandvæsenet har også en vagthavende chefvagt. Han har normalt base på brandvæsenets hovedkontor, der imod sædvane ikke er placeret på en brandstation. Der findes 2 MB Sprinter-kommunikationsvogne til de lidt større indsatser.

Det øverste led i ISL-kæden er når der oprettes en decideret kommandopost.  Dette sker ved hjælp af en til formålet opbygget og indrettet kommandobus.

Såvel kommunikationsvognene som bussen er placeret på station Nico.

Nye køretøjer til Brand & Redning, Skanderborg

Af: Jesper Hansen

Ny I1, VW T5 TDI Multivan 4×4, automatgear, 180 HK

Foto: Jesper Lind Arpe

Efterhånden var pladsen ved at være for trang i vores Subaru Forester indsatsledervogn. Mere udstyr – i form af computere, termisk kamera m.v. – kræver mere plads. I arbejdsgruppen, der skulle planlægge den nye indsatsledervogn, blev der drøftet flere forskellige mulige bilmodeller som efterfølger til Subaru’en.

Der var generelt var et ønske om mere plads til føreren, bedre indstigningsforhold og mere plads i kabinen til nyt udstyr – men også elementer som synlighed og køreegenskaber var vigtige. Desuden ville man gerne have automatgear, firehjulstræk og en fornuftig størrelse dieselmotor.

Efter at have undersøgt diverse modeller fra Audi, Volvo, VW og Subaru opstår idéen om et lidt større køretøj, der vil kunne anvendes som kommandovogn. Markedet undersøgtes, og det viste sig, at VW kunne levere en T5 i Multivan-versionen og Mercedes en Vito – begge opfyldte umiddelbart kravene.

Valget faldt i sidste ende på VW da de afgiver det bedste tilbud, leverer den største motor og i øvrigt har mere udstyr med.

Indretningen og udrykningsmonteringen foretages af BS Support som bl.a. installerer en helt ny styring af udrykningssignalerne fra svensk ”Standby”. Den nye indsatsledervogn blev efter udstilling på FKB’s årsmøde i Brøndby sat i drift som I 1.

Ny M2, Volvo FL, 290 HK, Allison-gearkasse

Foto Jesper Lind Arpe

I Brand & Rednings udskiftningsplan stod en ny sprøjte til station Hørning på programmet. Overordnet har Brand & Redning besluttet, at alle nye, store køretøjer skal være med automatgear.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge markedet og opstille kravene til den nye sprøjte. Gruppen besøgte brandstationer rundt i hele landet og studerede køretøjer fra både Mercedes, MAN, Scania og Volvo – samt opbygninger fra hele paletten af danske opbyggere/leverandører. Gearkassemarkedet viste sig at være et studie i sig selv. De fleste leverandører afgiver tilbud på deres semiautomatiske gearkasser. Dette gør dog i f.eks. et tilfælde, at kraftudtaget er så uhensigtsmæssigt placeret, at der skal monteret en mellemgearkasse for at pumpen kan virke. En anden leverandørs gearkasse, syntes arbejdsgruppen, larmede rigtig meget i kabinen, ligesom man ikke var helt tilfreds med gearingen.

Dette studie i gearkasser endte ud med, at der blev krævet en fuldautomatisk gearkasse i den nye sprøjte til Hørning.

Interesserede leverandører på køretøjet afgav tilbud og ordren gik til Volvo, mens opbygningen skulle foretages af Wiss og dermed leveres via Hauberg Technique.

Volvo FL-chassiset blev primært valgt pga. lavt tyngdepunkt, gode indstigningsforhold og gode køreegenskaber. Brand & Redning ønskede dog lidt bedre plads i kabinen end hvad der bydes på med en original Volvo-dobbeltkabine. Derfor blev kabinen modificeret hos VM Karrosseri i Sæby, som har stor erfaring med at specialbygge kabiner til brandkøretøjer. Her forlængede man kabinen 30 cm for at skaffe bedre plads til røgdykkerapparaterne, ligesom den blev kilet ud, således at kabinen flugter med materielkassen.

Hauberg afgav det mest fordelagtige tilbud på opbygningen, hvor CAN-BUS er integreret og Robwen-skumsystemet, hvor tilsætning af skumvæske forøger vandets slukningskapacitet med op til 5 gange (jf. leverandøren), er standard. Efter udstilling på FKB’s årsmøde i august 2010 blev sprøjten pakket endeligt op – bl.a. med nyindkøbt hydraulisk frigørelsesudstyr fra Holmatro i Core-versionen.

Brand & Rednings nye design

Begge nye køretøjer er dekoreret hos Ry Skilte. Her har man i samarbejde med Brand & Redning forsøgt at udvikle et nyt design, som med tiden gerne skal indføres på alle køretøjer, således at udtrykket er ens på tværs af stationerne, mens man dog stadig kan se, hvor de forskellige vogne hører til.

Rapport fra Centralamerika 2010

Af: Michael Boje

Vi starter i Guatemala, hvor alle brandmænd er frivillige (bomberos voluntarios). De er ulønnede, kun uniformen får de stillet til rådighed af kommunen. Den er til gengæld flot. Nypresset hvid skjorte og blå bukser, som man da håber ikke bliver snavset til under arbejdet! Materiellet er for længst udtjent (amerikansk) og er kommet til veje gennem donationer.

På en station i hovedstaden Guatemala city havde man netop gennemført en indsamling, der skulle skaffe penge til at købe brændstof til køretøjerne.

Der køres også ambulancer(også markeret bomberos voluntarios) igen donationer typisk Toyota Hiace, men enkelte ældre amerikanere kan også ses. På stationen i Flores i det nordlige Guatemala holdt en – troede jeg – museumsstige med de gamle markeringer fra Trenton Fire Department New Jersey, men den var skam stadigvæk i brug.

Typisk – som her i Flores – har man familien med på stationen, så maden laves af mor, og børn, høns, hunde m.v. fiser omkring. Det var ikke mit indtryk, at der fandtes egentlige vagtplaner. Man var der, når man kunne.

Næste stop Honduras, hovedstaden Tegucigalpa, et helt andet indtryk! Her er brandvæsenet statsligt og alle bomberos er lønnede og er iført normal brandmandsdragt med tilhørende blankpudsede sorte støvler.

Systemet er militært hierarkisk med en general i spidsen, han kom til sidst for at give hånd til deres første besøg fra Dinamarca.

Materiellet var tidligere amerikansk (en enkelt ladder med originale amerikanske markeringer fandtes stadig på hovedbrandstationen), men er nu europæisk (Iveco/Magirus), sågar en Metz drejestige (til glæde for Jens er redningslifte slet ikke på tale) på Iveco chassis. Europæisk materiel er bedre kvalitet var vurderingen her og bedre egnet til de smalle gader.

Slukningskøretøj fra Bomberos De Honduras på farten. Foto: Raphael Crawford-Marks

Bomberos De Masaya. Autosprøjte af Russisk oprindelse. Foto: Mischa Grotjohann

Der er 70 mand i alt på hovedbrandstationen, dertil kommer mandskab på 7 understationer i hovedstaden, som jeg dog ikke fik set nogen af.

Der var en god gammel vagtcentral på stationen, hvorfra indsatsen i hele byen styres. Også her køres ambulancer (de kendte Eagle) og bomberos bliver også indsat i bekæmpelsen af myg(små skyer hang over dele af byen, når brandvæsenet havde været på besøg), denguefeberen er her som andre steder i Centralamerika et stort og voksende problem.

Videre til Nicaragua, hvor der ligesom i Guatemala kun findes bomberos voluntarios.

Besøgte stationerne i Massaya og Granada. Igen ulønnede bomberos, uniformeringen mere tvangfri end i Guatemala og familien og husdyr er en naturlig del af stationens liv.

I Granada en udtjent ladder (vi snakker begyndelsen af 60’erne eller ældre) og en ældre magirus/Iveco, begge naturligvis donationer.

Massaya var mere spændende afspejlende landets politiske historie i nyere tid.

Det ældste materiel amerikansk (en ladder), derefter bliver det russisk (to SIL (styrke på russisk) forskellige modeller begge fra 1970’erne) og det nyeste (et relativt begreb på de kanter!) en Iveco/Magirus sprøjte som var en gave fra venskabsbyen Frankfurt og en Mercedes damesko fra venskabsbyen Nijmegen, så man kom en del omkring i verden på stationen i Massaya.

Der køres også ambulance fra brandstationerne i Nicaragua (se foto th.)

Sidste stop på turen var Panama. Her er billedet mere blandet. I Panama city er der både professionelle og frivillige brandmænd.

Secondhand ambulance hos Bomberos De Nicaragua. Vognen kan ikke bakke, så den må hjælpes når kørsels-retningen er bagudrettet, men det er det eller slet ingen ambulance, så man lever fint med det. Foto: Tejs Knudsen

På hovedbrandstationen var materiellet amerikansk (et gæt: fra 1980’erne), den nyeste en donation fra kanalzonen og de sædvanlige Eagler (nyere). Nu kommer chokket! Midt i dette machoområde mødte jeg en kvindelig brandmand, uniformeret og med højhælede sko, hold da kæft, hvor så hun godt ud, hvad hun vist udmærket selv var klar over.

Der er fire kvindelige brandmænd, som indgår i udrykningen plus nogle stykker (også uniformerede) i administrationen.

Kanalzonen, som indtil 1999 var amerikansk, har historisk set naturligvis kun brugt amerikansk materiel, men efter overtagelsen er man gået over til kun at købe europæisk.

Den ene station i kanalzonen, jeg besøgte, havde lige fået ny sprøjte (som desværre var ude under besøget), en MAN/Rosenbauer, og det var besluttet, at sådanne skulle alle stationer i zonen have.

Incomming Chopper

Af Henning Svensson

Region Sjællands HEMS i luften over FKB’s årsmøde i Brøndby. Foto: Henning Svensson

Hvem husker ikke scenen i M-A-S-H hvor Radar stikker næsen i vejret og råber ”Incomming Choppers” hvorefter hele lejrens aktivitets niveau går fra 0 til 100 % på et splitsekund.

Præcis samme oplevelse havde jeg i forbindelse med årsmødet for kommunale beredskabschefer i Brøndby, en solskins dag i august. Vi stod på pladsen foran Brøndby Hallen og nød det gode vejr og alle de flotte udstillede brandbiler, da vi pludselig hørte nogle råbe ”den kommer, den kommer” og i det samme sekund kunne man langt ude i horisonten skimte noget gult og rødt. Kort tid efter kunne man også høre luften blive pisket godt og grundigt af rotoren. Her kunne man så komme med den kvikke replik ”Er det Supermand? Nej det er Akutlægen”.

Et kig på HEMS’en, både udvendig og indvendig. Foto: Henning Svensson

Og ganske rigtig, det var akutlægen fra Ringsted, som var blevet sendt til Brøndby for at blive fremvist. Smart lille helikopter som ikke skulle bruge meget plads for at kunne lande, og derved kan den benyttes stort set alle steder, hvor der bare er en bar plet til at lande på.

Akutlægehelikopterordningen er et forsøg, som Trygfonden har doneret 50 millioner til, og som skal køre i 18 måneder. Forsøget sker i samarbejde med Region Sjælland, Region Hovedstaden, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Helikopteren har base i Ringsted og vil kunne nå frem til alle steder på Sjælland på godt 20 minutter.

Helikoptertjenesten drives af Falck DRF Luftambulance A/S, samme firma som driver tjenesten i Sønderjylland.

I perioden 1. maj til 1. august fløj akutlægehelikopteren 240 missioner fordelt på 212 akuthjælp på skadesteder og 28 overflytninger mellem sygehuse. 11 gange måtte helikopteren melde fra på grund af andre opgaver. Prioriteringen af helikopterens opgaver foregår i samarbejde mellem vagtcentralen og helikopterlægerne.

Helikopterens første tur var til en dreng med brandsår, som blev fløjet fra Holbæk til Rigshospitalets traumecenter. Fra Basen i Ringsted til skadestedet gik der 8 minutter, og fra skadestedet til Riget 12 minutter.

Den 21. juli blev helikopteren sendt ud på en længere tur til Bornholm i forbindelse med en busulykke hvor 55 passagere var indblandet. I samme operation indgik også to helikoptere fra flyvevåbnet.

Foto: Henning Svensson

Helikopter data.

Base: Ringsted
Type:  MBB/Kawasaki BK 117 B2
Marchhastighed 240 km/t
Motor: 2x750HK Jetturbinemotorer
Vægt: 3.350 kg.
Rækkevidde: 500km
Max hastighed: 150 knots. (203 km/t)
Max flyvehøjde ved vægt under 3000 kg 15.000 ft (4,5 km) ellers 10.000 fod (3 km)
Total længde: 13,00m
Rotor længde: 11,00m
Brede: 2,50m
Bemanding: Pilot, Akutlæge, Paramediciner.
Plads: 1 liggende patient.

På gensyn i Vi melder fra! Nr. 26

Load more

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere