

Ansvarshavende redaktør
Allan Holbek Hansen
Øster Allé 37
6600 Vejen
ahh@brandkoretojer.dk
Trykt på eget trykkeri.
Redaktion
Jesper Lind Arpe
Allan Holbek Hansen
E-mail: kontakt@brandkoretojer.dk
Web: www.brandkoretojer.dk
ISSN: 2245-4624
Landet rundt – ny artikelserie
Af Jesper Lind Arpe og Allan Holbek Hansen
Har du styr på, hvilke køretøjer, der normalt indgår i førsteudrykningen ved melding om ild i bygning i Odense? Er der nogle særlige risikoobjekter i Helsingør, og tages der særligt hensyn til dem i brandvæsenets vognpark? Hvilke brand- stationer dækker Favrskov Kommune – og hvor er det nu lige Favrskov Kommune ligger?
Det bliver sværere og sværere at følge med i beredskabets verden. Ikke alene sker der hele tiden fornyelser i vognparken – også det politiske og administrative landskab, der står bag bered- skaberne ændrer sig hele tiden. Nye kommuner kommer til (senest i 2007), beredskaber lægges sammen, stationer op- eller nedgraderes, nye udrykningssammensætninger og nye køretøjer ser dagens lys.
Redaktionen starter derfor en ny artikelserie i “Vi melder fra!”. I hver artikel sætter vi fokus på beredskabet i én kommune. Vi vil i korte træk beskrive beredskabet ud fra følgende stikord:
- Kommunens navn, areal, indbyggertal og beliggenhed på Danmarkskortet
- Største byer og evt. særlige risikoobjekter
- Hvilke aktører dækker kommunen
- Hvor mange indsatser køres der typisk til
- Oversigt over nuværende køretøjer
- Billeder af udvalgte nuværende køretøjer
- Hvordan er bemandingen af materiellet.
- Udrykningssammensætningen generelt
- Eventuelle kendte fremtidige ændringer (ud- bud/hjemtagning/ny station/nye køretøjer osv.)
En sådan type artikel kan naturligvis kun være et øjebliksbillede. Som indikeret ovenfor er beredskabet en meget dynamisk størrelse, hvor de politiske vinde hurtigt kan vende, hvor de økonomiske rammer kan ændre sig meget hurtigt og hvor materiellet nogle gange udskiftes hurtigere end at man kan følge med, når man ikke har insiderviden. Da der samtidig normalt vil være et vist tidsrum mellem artiklerne skrives og de rent faktisk udgives i “Vi melder fra!”, vil der være en risiko for, at uaktuelle informationer videregives. Det kan man nok ikke forhindre, men alligevel mener vi i redaktionen, at sådanne fokusartikler med tiden kan bringe et vist overblik over tingene.
Det er ikke givet, at der i hvert eneste blad fremadrettet vil være en kommuneartikel. Omvendt er det heller ikke givet, at der ikke kan være mere end én kommuneartikel i ét blad.
Med 98 kommuner, som – indtil videre – hver især er ansvarlig for at opretholde et forsvarligt beredskab, vil det naturligvis tage mange år før vi har været hele vejen rundt, og til den tid vil beredskaberne med garanti have ændret sig så meget, at det er rimeligt at starte forfra – hvis der da stadig er et Dansk Selskab for Brandkøretøjer og et “Vi melder fra!” til den tid…
Vi håber artikelserien vil falde i din smag, kære læser.
Tilblivelsen af en brand- og redningstjeneste i Københavns Lufthavn
Af Poul Broholm, redigeret af Allan Holbek Hansen
For at forstå denne historie om Lufthavnens opbygning af en brand og redningstjeneste skal vi helt tilbage til den 20. april 1925. Det var den dag Kastrup Flyveplads blev officielt indviet som Danmarks første og største statsejede lufthavn. Danmark havde allerede et luftfartsselskab som hed Det Danske Luftfartsselskab og blev forkortet DDL.
På åbningsdagen havde man tre ruter til henholdsvis Berlin, Hamborg og Amsterdam. Alle afgående fly vendte tilbage til Kastrup samme dag.
Opstarten
Som daglig leder af flyvepladsen, som blev kaldt Kastrup Lufthavn, havde staten udnævnt en flyverløjtnant fra Hærens Flyvetropper. Han hed Leo Sørensen, og havde tidligere fløjet freelance for DDL som ikke havde råd til deres eget faste personale. DDL var ligeledes startet op med rundflyvninger. Disse blev også foretaget af flyverløjtnanter fra Hæren. Sidst på eftermiddagen den 1. november 1925 ankom et selskab på 5 personer, der ønskede at se Amager fra oven. De blev anvist plads i DDL Fokker Grulich T- DOFB, med piloten R.A. Mortensen som pilot. Han fløj under øgenavnet “Morten Luftkusk” og var en meget behagelig og afholdt flyver. Han gav sin motor gas og rullede hen ad græsmarken, men under opstigningen gik noget galt, pludselig vendte flyet næsen mod jorden og styrtede ned i et brag. Det lille fly eksploderede i et inferno af ild og røg. Tililende personale fik trukket 2 passagerer ud før end varmen gjorde det umuligt at nærme sig det brændende fly. De to blev straks kørt til Sundby Hospital. Undervejs afgik den ene ved døden; mens den anden hårdt kvæstet blev indlagt. Som den eneste af de 6 ombordværende overlevede vedkommende.

Det stedlige brand- og redningsberedskab ved Kastrup Lufthavn anno 1925. Foto Poul Broholm
Der var på ulykkens tidspunkt ikke meget redningsgrej, der kunne hjælpe de ansatte på flyvepladsen i tilfælde af et havari, så havnechef Leo Sørensen sendte straks ansøgning til, det der dengang hed, Statens Lufthavns-tilsyn. Heri skrev han om den umulige opgave personalet ville stå i, hvis en sådan katastrofe indtraf igen. Som svar på hans ansøgninger blev der bevilget et antal branddaskere til at slukke ilden i det tørre græs. Tilsynet henviste også til en indkøbt påhængssprøjte og en slangevogn med et antal slanger, som flyvepladsens to faste arbejdsmænd, også kendt som “Store Knud” og “Tykke Hansen”, skulle betjene. Der var dog ingen brandhaner, branddamme eller anden vandforsyning på flyvepladsen, så materiellet var aldeles ubrugeligt. Først i 1936 blev der etableret et ansugningssted da man byggede en ny stor benzingård. Redningsmateriellet blev opbevaret på flyvepladsen første “brandstation” som var et træskur ved siden af hangar nr. 1. Udover indkøbet af det nye brandslukningsmateriel påpegede tilsynet også muligheden for assistance. Man havde indgået en kontrakt med Zone Redningskorpset, som forpligtede sig til at være tilstede på flyvepladsen senest 25 min. efter modtagelsen af en alarm, dog ikke såfremt materiellet allerede var indsat i en anden opgave. Det lokale redningsberedskab, Taarnby Kommunes Brandkorps blev oprettet i 1926, og rådede over en brandbil fra 1923. Også her mente tilsynet at der kunne hentes hjælp i tilfælde af ulykker. På daværende tidspunkt var Taarnby præget af gårde og brandvæsenet blev alarmeret af “Overvækkeren”, der når telefonen ringede sendte sine drenge rundt for alarmere brandfolkene. Responstiden var meget lig Zone Redningskorpsets. Med erfaringen fra Morten Luftkusks styrt i november og den efterfølgende brand, var Leo Sørensen ikke tilfreds med tilsynets forslag til øget sikkerhed på flyvepladsen, og fortsatte med at ansøge om noget mere anvendeligt udstyr.
Der gik ikke længe før end endnu et flystyrt ramte den nye flyveplads i Kastrup. 19. september 1927 styrtede DDL-rutemaskinen til Hamborg ned under start. Ombord var fem passagerer og piloten Helmer Søgaard. Personalet på flyvepladsen ilede til assistance og med held lykkedes det dem at trække alle de ombord-værende i sikkerhed. Piloten var desværre så kvæstet at han ikke overlevede. (Der bliver kort tid efter ulykken opkaldt en vej efter ham, Helmer Søgaards Alle og den findes den dag i dag stadig lige uden for Lufthavnens område).
Det første skridt

Danmarks første lufthavnsbrandbil på Bedford WHG II-chassis, som den så ud i 1937 umiddelbart inden leveringen. Bemærk at frontpumpen endnu ikke er monteret. Foto Poul Broholm


Bagest på køretøjet var der et trinbræt hvorpå der kunne stå et par redningsmænd. I skabene var der plads til diverse materiel. Foto Poul Broholm
I 1937 gik der pludselig en prås op for tilsynet og flyvepladsen fik bevilget en ny brandbil. Det var et mindre køretøj af typen Bedford. Bilen havde frontmonteret pumpe, vandtank og lidt skum. Bilen havde åbent førerhus med plads til de to fastansatte havnebetjente som skulle passe den. De to havde været hos Taarnby Kommunes Brandvæsen i Kastrup for at blive oplært.
I forbindelse med indkøb af vognen havde man ikke søgt råd hos nogen med brandfaglige kompetencer og køretøjet havde til opgaven en alt for lille vandtank og var ikke egnet til at slukke en flybrand. Til trods for køretøjets manglende egenskaber vakte den dog alligevel glæde og opmærksomhed på flyvepladsen.
Samtidig med den nye brandbil havde lufthavnen også fået en mindre Opel lastbil med lad. Den var læsset med lidt sand, skovle og branddaskere. Derved kunne den klare det meste mente man.
DDL udviklede sig i 1930’erne og 1940’erne kraftigt. Flyene blev større og større og i 1938 fik DDL leveret to stk. Focke-Wulf Fw 200 Condor med fire motorer, plads til 26 passagerer og fire besætningsmedlemmer. På brandsiden var udviklingen mindre fremskreden. Udover den nyerhvervede brandbil man modtog året før havde lufthavnen kun investeret i en stor motorbåd, som skulle komme flyene til undsætning såfremt de styrtede i Øresund. Båden blev også benyttet til at yde hjælp til beboerne på Saltholm i forbindelse med sygdom el. lign. Båden gjorde en del gavn og fik plads lige uden for flyvepladsen i en lille havn i Kastrup der hed Thyges Bro.
Den første større ulykke
Søndag den 26. januar 1947 hen på eftermiddagen kørte KLMS rutefly mellem Amsterdam og Stockholm, en Douglas DC-3 ud til start. Efter takeoff steg flyet alt for kraftigt og flyet hang næsten lodret i luften før end det styrtede ned næsten midt på flyvepladsen. Flyet havde fyldte brændstoftanke og eksploderede ved kontakt med jorden i et øredøvende brag der kunne mærkes helt over i lufthavnens administrationsbygning. Flammerne og den kulsorte røg kunne ses helt til Dragør, og brandfolk herude løb allerede i retning af brandstationen da de så røgen. Udover Dragør Brandvæsen blev også Taarnby Brandvæsen, Falck, Zonen og Politiet tilkaldt. Ombord i den forulykkede fly befandt sig 16 passagerer og seks besætningsmedlemmer. Blandt passagerne var Sveriges tronfølger Prins Gustav Adolf og de to sangerinde Grace Moore fra Amerika og danske Gerda Neumann. Selvom flyvepladsen to slukningskøretøjer hurtigt var tilstede på ulykkesstedet stod flyet ikke til at rede og samtlige 22 ombordværende omkom. Årsagen til ulykken tilskrives hovedsagligt en glemt rorlås.
Efter ulykken denne sidste søndag i januar kom der for alvor gang i tilsynet der nu hed Statens Luftfartsvæsen. Nu skulle der opbygges en effektiv brand- og redningstjeneste på flyvepladsen. Luftfartsvæsenet havde i den forbindelse fået øje på den 37-årige korpsmester fra Civilforsvaret Axel Højer Johansen. Han blev inviteret til et møde og blev herefter ansat som den første brand- og redningschef i Københavns Lufthavn.
Den første brandchef
En af de første opgaver for den nye brandchef var at få de ombyggede militærvogne man havde modtaget klar til indsats. De blev placeret i en lille garage i lufthavnen og det var her at lufthavnens nye brandkorps fik sin fødsel.
I 1946 opgraderede lufthavnen sikkerheden og der blev ansat et antal vagter (havnebetjente). Disse fik et lille kursus i brandmateriellet og skulle herefter agere brandmænd i tilfælde af en flyulykke. Højer Johansen var dog ikke helt tilfreds og fik en bevilling til at oprette en ny afdeling i lufthavnen der skulle stå for brand og redning. Han havde allerede udset sig tre mand fra vagtholdet, som han havde talt med, og da de tre også var de eneste ansøgere til den nye afdeling blev de ansat som holdledere på stationen. Holdlederne fik hver deres hold og skulle have to mand fra vagttjenesten under sig, vagterne blev udlånt til BOR i tre måneder. Mandskabet blev ikke spurgt om de ville forrette tjeneste i BOR, de havde ved deres ansættelse skrevet under på at de skulle forrette tjeneste begge steder. Vagtafdelingen havde til huse lige ved siden af brandtjenestens station og der blev hurtigt monteret en alarm magen til brandstationens hos vagterne. Når klokken ringede skulle frivagterne hurtigst muligt indfinde sig på brandstationen og hjælpe til med udrykningen.

GMC skumtender med efterløberpumpe. Køretøjet blev efterladt af amerikanske styrker efter Anden Verdens krig og var i drift i lufthavnen fra 1947 til midt i 1960’erne. Foto Poul Broholm

Amfibiekøretøjet kaldet en “duck boat” var produceret af GMC. Foto Poul Broholm
Af de tre holdledere var Rene den ældste, så han blev første holdleder. Med sig i bagagen havde han en fortid fra Københavns Brandvæsen hvilket jo nok gjorde valget lidt nemmere. Holdleder nr. to blev Ib Manly, der af beredskabsmæssig baggrund kun havde intern uddannelse i brandslukning fra lufthavnen. Det gjaldt også den sidste holdleder Henry Nielsen. Holdlederne stod selv for oplæringen af de nye brandfolk; men fik hjælp hertil af Højer Johansen.
De tre holdledere fik endvidere udleveret deres eget kredsløbsapparat med patroner som de, efter uddannelse heri, havde hængende i deres skabe. De øvrige brandmænd fik røgmaske som de skulle opbevare sammen med deres branddragt, et par gummistøvler og et sæt seletøj med økse og en speciel kniv til at skære selerne på et flysæde over med. Med til udrustningen hørte også en fin blank brandhjelm med visir. Alt brandudstyret blev selvfølgelig opbevaret på den nye brandstation.
Blandt vagtpersonalet var der delte meninger om tjenesten i BOR. Som havnebetjent var man iklædt en fin uniform med skjorte og slips og man bevægede sig overalt på lufthavnen. Brandfolkene gik i arbejdstøj og var “spærret inde” på den kedelige brandstation. Opgaverne var heller ikke altid spændende. Tilgengæld var tjenestetiden i BOR bedre end i vagtafdelingen.

Fra venstre, stående med kasket ses Christian Christensen, Jens Lander Jørgensen, Leif Hansen, siddende på hug i hvid skjorte Ib Manly og korpsets første brandchef Axel Højer Johansen. Foto Poul Broholm
Axel Højer Johansen fortsatte imidlertid sin plan for en sikker lufthavn og næste skridt var at undervise personalet hos brændstofselskaberne hvordan de skulle reagere i forbindelse med en ildløs i tankvognene, herunder hvor de selv kunne slukke dem. Uheldigvis var pengene også små dengang og da chaufførerne var privatansatte kunne de ikke tvinges til at deltage i undervisningen, men mange valgte alligevel at deltage i kurserne.

Året er 1951. Lufthavnens brandstation i den gamle hangar A fra 1925. Foto Poul Broholm
Efter mange år i den opbyggede garage oprandt dagen hvor Brand- og Redningstjenesten var blevet for store til de små lokaler og stationen blev flyttet til en ny og moderne brandstation i den gamle Hangar A. Pludselig var tjenesten i BOR igen attraktiv arbejdsplads. Her var både sovesal (sidenhen to sovesale til de vagthavende brandfolk), kontorer, opholdsrum og badefaciliter. Desuden var der en stor remise med plads til vores køretøjer. Stationen var også udstyret med et rigtigt køkken. Faktisk var lokalerne så attraktive at den daværende Havnechef (Lufthavnschef) Leo Sørensen ofte ringede til den vagthavende holdleder og spurgte om han måtte benytte baderummet. Han boede i en af lufthavnens tjenesteboliger og der var ikke bad.
I midten af halvtredserne blev vagtholdene igen udvidet og bestod nu af 1 holdleder, 5 faste mænd og 1 løs havnebetjent. Nu begyndte det at ligne noget.
De første crashtendere

Brandstationen i hangar A som den tog sig ud i 1962. Udrykningsvogn på Wilys Jeep, hele tre Thornycroft crashtendere og en Bedford tankvogn. Foto Poul Broholm
I slutningen af 50’erne begyndte BOR at modtage de første crashtendere. Engelske Thornycroft modeller med en, for den tid, enorm kapacitet og en vandkanon der kunne blæse alt omkuld. I starten af 60’erne kom så tiden hvor mandskabet også skulle uddannes i brugen af røgdykkerapparater fra Dräger. Det foregik ved Københavns Brandvæsen på St. Vesterbro på Enghavevej. Tiden var også kommet til at brandchefen ikke længere selv kunne stå for uddannelsen af mandskabet og det kom på tale at mandskabet skulle på Statens Brandskole i Gentofte, kurset var ikke nær så slemt som de ældre brandfolk havde givet udtryk for. En af instruktørerne dengang hed Eefsen og blev sidenhen politidirektør i København.
Rigtige brandmænd
I midten af halvfjerdserne fik personaleforeningen forhandlet en ordning på plads der betød at de tjeneste-gørende i BOR nu kunne kalde sig brandmænd. Dog med det krav at man selvfølgelig gennemførte brandmands uddannelsen. Det skabte en hektisk uddannelsesaktivitet og folkene var på kurser både det ene og det andet sted. Der blev også indført nye mandskabsbetegnelser opad i systemet.
Underbrandmester, Brandmester, Redningsleder, Vicebrandchef (er igen faldet ud) og Brandchef. Den nye ordning medførte også nye uniformer. De var sorte som alle andre brandvæsener, og selvfølgelig med de obligatoriske kors, bånd og stjerner. Mens havnebetjente før var de smarte i lufthavnen lagde brandfolkene sig nu i spidsen. Også køretøjerne blev opgraderet og blev efterhånden udstyret med blink og manuelt horn.
Om forfatteren


Poul Broholm blev pensioneret som chef for brand- og redningstjenesten i Københavns Lufthavn i 1992. Tv ses han ved Chefbilen. Th en tegning som blev bragt i Amagerbladet. Foto Poul Broholm
Poul Broholm startede med at komme i området omkring lufthavnen tilbage i 1945 da anden verdenskrig sluttede og Royal Air Force benyttede flyvepladsen. Han løb i starten ærinder for de engelske styrker og sørgede for at de fik deres vasketøj, indkøb og hvad der nu ellers var. På sine cykelture fik også kontakt med nogle af de ansatte i lufthavnen og herigennem blev han som fjortenårig tilbudt et job i lufthavnen som piccolo. Hans opgaver var at bringe beskeder og logbøger m.m. mellem flyene og administrationen i lufthavnen. Poul blev et velkendt ansigt i lufthavnen og piloterne havde indimellem gaver med til ham, når de kom hjem fra de lange ture. Søndag d. 26. januar 1947, da KLM-maskinen styrtede ned var han i lufthavnen og fulgte på nærmeste hånd redningsarbejdet og den efterfølgende oprydning. Efter piccolo-jobbet kom Poul i bagagehåndteringen i DDL/SAS indtil han skulle være soldat. Efter værnepligten kom han tilbage til lufthavnen som havnebetjent. Her var han i 5 år, da han endelig fik en chance for at komme i brand- og redningstjenesten. Han avancerede i midten af 70’erne til underbrandmester, hvor han også startede projektet med et mini- museum og dansk flyhistorie. I begyndelsen af 80’erne blev han brandmester og nogle år senere blev han redningsleder (indsatsleder). Poul sluttede sin karriere i lufthavnen da han i 1992 lod sig pensionere som vicebrandchef i CPH.
Fakta om Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavne A/S er et statsligt aktieselskab hvor den danske stat ejer ca. 40 %, resten er solgt på Børsen, og for små 2.400 kr. kan du i dag blive medejer af en af verdens ældste lufthavne.
Brand & Redningstjenesten består i dag af Station Øst og Station Vest. Station Øst bemandes af en redningsleder, en holdleder og 5 brandmænd på døgnvagt. Stationen bemander ligeledes tjenestens redningsbåd.
Station Vest bemandes af en holdleder og 5 brandmænd på døgnvagt og herfra afgår U3 der er lufthavnens First Responder-enhed. På station Vest findes ligeledes pionervognen og behandlingspladsen.
Begge stationer har 2 moderne crashtendere, hvoraf de nyeste er Rosenbauer Panther (se billedet på forsiden).
Modelbyggeren, I-1 i 1:87
Af Steffen Lund, Jesper Lind Arpe og Henning Svensson

Københavns Brandvæsen MAN redningskran I-1 i model skala 1:87. Foto Henning Svensson
Grundmodellen er fra Herpa hvor chassisrammen er forlænget mellem forakslerne og på midten. Kassen og kranen er scratchbygget af diverse plasticplader og strips.
Til projektør, arbejdslys, spil, og løfteværktøjer er anvendt Roco-dele. Blå blink er for det meste hjemme-fabrikeret af blå folie samt ombyggede Herpa-blink. Det elektroniske Federal-horn er lavet af plastic-strips og malet sort mat. Martin-hornet er fra Busch. Solskærmen er lavet af et negativ fra en gammel Kodak film. Antenner på tag er hår fra en opvaskebørste. Marinebåren er af plastic-strips beklædt med sølvpapir og malet med rød mat maling nr. 36 fra Rewell.
Overføringsmærkerne er “flækket sammen” fra diverse tilgængelige sæt. Nummerpladen er således taget fra et sæt der var tiltænkt Københavns Brandvæsens P1. Jeg har kradset i buen på P’et der så blev til et I.
Tag, skærme og kofanger er malet med Humbrol hvid satin nr. 130. Resten af førerhuset, kasse og kran med Humbrol rød nr. 19. Til hydraulikslangerne er der anvendt 0,2 mm aluminiumstråd.
Ingeniørtendermodellen er i øvrigt blevet til efter et væddemål. En af vores DSFB-kammerater (navnet er redaktionen bekendt) og undertegnede har udover vores fælles interesse for de røde biler også en passion for tysk fodbold. Så da vores to favoritklubber (tysk fodbolds flagskib mod en mindre klub fra Nordtyskland), skulle mødes i pokalfinalen indgik vi dette væddemål: Den hvis klub tabte kampen skulle fremskaffe chassiset, mens modparten fik fornøjelsen af at bygge modellen. Tysk fodbold er imidlertid ganske enkelt: Der er 22 spillere på banen i hver kamp, 11 på hvert hold, en dommer en bold og Bayern München vinder til sidst!! Lad os få gang i nogle flere væddemål 😁

En personbil er forulykket og der foretages sikring af skadestedet og udlægges Absodan. Foto Henning Svensson

Mand i vandet. Dykkere er klar til at gå i vandet for at eftersøge den savnede. Foto Henning Svensson
På billederne herover ses Pionertjenesten i 1:87 ved to af deres kerneopgaver: Et færdselsuheld og en drukneulykke.
Ved “klasket” har man netop frigjort en patient, efter en personbils sammenstød med en lastbil. Bilen skubbes ind til siden efter aftale med politiet, kørebanen rengøres og skadestedet afvikles.
Ved næste scenarie er man netop “landet” ved en sø hvor meldingen lyder på en mand i vandet. Akutlæge, ambulancefolk og politiet er mødt og udpeger en strandvasker i vandet for pionererne, der klargøre to dykkere til indsats.
Køretøjerne er bygget på Herpa, Wiking og Rietze modeller. Personerne er modificerede og malede Preiser-figurer. Til de sandfarvede branddragter har jeg blandet Humbrol Matt nr. 24, 28 og 61. Båre og behandlings-udstyr er ligeledes fra Preiser.
FKB’s årsmøde 2012 – og et lille tilbageblik på de seneste 10 årsmøder
Af Jesper Lind Arpe
Det har aldrig været et erklæret mål, at “Vi melder fra!” skulle være et opslagsværk, som år for år samler op på, hvad der er sket i de danske beredskaber. Men Foreningen af Kommunale Beredskabschefer holder årsmøde hvert år i august, og i den anledning arrangeres en stor materieludstilling, som giver leverandører mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde og som samtidig giver beredskabsfolk- og naturligvis os brandkøretøjsentusiaster – mulighed for at følge med i udviklingen.
Siden 2003, hvor “Vi melder fra!” blev etableret som medlemsblad i Dansk Selskab for Brandkøretøjer har vi troligt år for år bragt en beretning fra FKB’s årsmøde. På den måde er “Vi melder fra!” automatisk blevet et opslagsværk, der løbende viser udviklingen i de danske beredskabers køretøjer.
I dette indlæg vil vi prøve at opsummere lidt på udviklingen de sidste 10 år, og vi slutter af med beretningen om årsmødet 2012.
2003, Scandinavian Center, Århus

Frederiksberg Brandvæsens S-2 på Iveco/Magirus. Foto Jesper Lind Arpe
I 2003 udstillede NKF en ny nedbygget IVECO/ Magirus-drejestige til Frederiksberg Brandvæsen. I forhold til de mange nedbyggede Magirus-drejestiger, som hidtil var leveret i Danmark, var Frederiksbergs interessant fordi den havde det helt nye førerhus – det klassiske med den lille snude var ikke længere i produktion. Den var også interessant fordi det var første gang herhjemme, at man fik en stige med både knækled og drejelig bagaksel. Men det var alligevel først de følgende år, som skulle vise, hvad der var det mest kendetegnende ved stigen på 2003-udstillingen: I Århus deltog NKF for sidste gang. Firmaet lukkede og slukkede og dermed forsvandt mere eller mindre også Magirus’ markedsgrundlag i Danmark. Der skulle gå 7 år inden der igen kom en fabriksny Magirus-stige til et dansk brandvæsen.
Ellers bød 2003-udstillingen på bl.a. Sommersteds nye Scania-sprøjte fra Gråsten – første danske Scania-sprøjte med den lange CP31-kabine, Beredskabsstyrelsens “hvide elefant” (LKM-vognen) der for nyligt var sat i drift i Næstved og en Falck-udstilling hvor man for første gang i årsmøderegi så det nye design, hvor de klassiske FALCK-bogstaver var fjernet fordi man pga. virksomhedsstruktur m.v. ikke længere ejede rettighederne til sit eget logo… I øvrigt var det også sidste gang H. F. Nielsens logo var repræsenteret på udstillingen.
2004, Fredericia Messecenter

Skanderborg Brand & Redning M-4 på Mercedes-Benz Atego med Apollo/Gråsten opbygning. Foto Jesper Lind Arpe
I årene omkring og lige efter årtusindskiftet var det meget oppe i tiden at udskifte 30 år gamle drejestiger med de populære redningslifte. Især havde Bronto fået godt fat herhjemme, men også den anden finske leverandør – Vema – havde solgt til danske brandvæsener. På den baggrund kunne det godt undre, at netop Vema manglede på dette års udstilling. Men eftertiden skulle vise, at liftenes popularitet havde nået et højdepunkt, og i de følgende år kom der ikke ret mange nye lifte til Danmark.
Til gengæld pegede 2004-udstillingen fremad for Gråsten Karrosseriværksted, som dengang byggede for Apollo Brandmateriel. For første gang havde Gråsten bygget en af deres nye sprøjter til et brandvæsen uden for Sønderjylland, idet Skanderborg havde modtaget en Apollo/ Gråsten-sprøjte på MB Atego. Årene der fulgte kom til at byde på mange leverancer “nord for Kongeåen”.
Ellers viste udstillingen bl.a., at Scania sad på tronen (6 stk. mod 1 Volvo, 1 Mercedes og 2 MAN), at SAWO havde overtaget H. F. Nielsen i Haslev og at tyske Hospimobil forsøgte at komme ind på det danske marked for ambulanceopbyggere.
2005, Arena Nord, Frederikshavn

Beredskabsstyrelsens nye basisbil på Mercedes-Benz 3341 Actros. Prototype bygget af HMK Ringe. Foto Jesper Lind Arpe
Igen i 2005 var der spændende nyt på årets udstilling. Det var bestemt ikke kun på det lille danske marked, at der blev solgt redningslifte – og efterhånden havde de store tyske stigeproducenter taget udfordringen op og SAWO præsenterede i 2005 for første gang det danske marked for Metz’ bud på en moderne redningslift – deres B32 – i form af et demokøretøj på MAN LE-chassis.
Men der var mere nyt og anderledes i Frederiks- havn: På Hauberg Techniques stand måtte man kigge langt efter den nærmest obligatoriske Scania-sprøjte med Autokaross-opbygning. I stedet fandt man en stor Renault tanksprøjte opbygget af polske Wawrzaszek (WISS), som Hauberg havde indledt et samarbejde med. Siden er det blevet til ganske mange WISS-opbyggede biler fra Hauberg til det danske marked.
Nærmest forud for sin tid var den af HMK Medicare (Ringe Karrosseri) udstillede MB Sprinter-ambulance til Frederiksberg Brandvæsen — gul med grønne stafferinger! En ide de danske regioner tog op 4 år senere.
Endelig deltog Beredskabsstyrelsen med 2 helt nyudviklede køretøjstyper, der var tiltænkt en rolle i styrelsens nye koncept “Ny Udrykningsvagt”, som dækker over en større omtænkning af det statslige assistancemateriel: Den ene var en stor 3-akslet såkaldt basisbil, som skulle danne rygraden — Niveau 1— i Beredskabsstyrelsens beredskab på alle 3 hovedområder brand, redning og miljø. Basisbilen var bygget som prototype af HMK Ringe på et MB 3341 Actros-chassis. Den anden nye bil var en terrængående kranvogn på 3-akslet MB 3341 Actros fra SAWO — i øvrigt ved en fejl oplyst tilgået Haderslev i VMF 4/05 — det var rettelig Thisted, hvilket også fremgik af registreringsnummeret.
2006, Odense Congress Center

Birkerød Redningsberedskab M-1, sprøjte på Scania P320 med Autokaross-opbygning. Foto Jesper Lind Arpe
I 2006 var der lidt færre udstillede køretøjer end de foregående år — men til gengæld var der en del spændende nyheder, bl.a. en sprøjte, som nærmest var historisk allerede den dag, den blev leveret. Hauberg udstillede Birkerøds nye Scania P 310 sprøjte med Autokaross-opbygning. I vanlig Birkerød-stil blev bilen naturligvis leveret i orange, men på leveringstidspunktet var det allerede en kendt sag, at Birkerød Redningsberedskab ved den kommende kommunalreform ville blive fusioneret med Søllerød Hørsholm Brandvæsen og at bilen derefter skulle omlakeres til rød. På den måde blev sprøjten den sidste orange brandbil leveret til et kommunalt dansk brandvæsen.
Ellers bar udstillingen præg af at den nye 5. generation Scania-lastbiler havde holdt sit indtog. Udover Birkerøds nye sprøjte kunne man bl.a. også se den første Metz-redningslift til et dansk brandvæsen: Falck i Ballerup havde tidligere på året indsat en B 32 på Scania P 320.

Scania P310 med Metz B32 redningslift, den første af sin art i Danmark. Foto Jesper Lind Arpe
En anden premiere var den første danske WISS-brandbil fra Hauberg. Næstved Redningsberedskab havde modtaget en ny MB 1832 Actros-sprøjte fra Polen.
Og så fik gæster et lille hint om, hvad fremtiden skulle bringe — idet en næsten færdig ny sprøjte til Falck i Kolding blev fremvist på SAWO’s stand. Den var opbygget på Volvo-chassis med Volvo’s nye originale FM-dobbeltkabine. Her 7 år senere kan man se, at det var her Volvo igen begyndte at røre på sig som leverandør til de danske brandvæsener.
2007, Viborg Stadionhal

Tankvogn i Asnæs, Odsherred på Scania P340 bygget af SAWO i Haslev. Foto Jesper Lind Arpe
Det var som om krisestemningen allerede havde bredt sig – et år før finanskrisen brød ud herhjemme. Firmaer, som få år tidligere var selvskrevne på FKB’s udstilling, manglede i 2007: Braco, Magirus, Metz, Vema, Volvo, MAN, Falck -ja endda HMK Ringe, som i sidste øjeblik solgte deres standplads til SAWO. Måske er forkla- ringen ikke krise, men snarere kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 og som havde krævet megen opmærksomhed hos mange beredskaber og som gjorde, at man for en stund måske holdt lidt igen med materielanskaffelserne. Blot en tanke…
Ellers bekræftede årets udstilling den tendens man havde kunnet ane, nemlig at maskinfabrikken i Haslev – nu under SAWO’s navn – efter frigørelsen fra Falck nu igen fik ordrer fra de kommunale brandvæsener. SAWO fremviste således 2 nye tankvogne efter klassisk tysk forbillede: En Scania P 340 til det nye Odsherred Brandvæsen (et produkt af kommunalreformen) og en MB 1832 Actros til Næstved. Sidstnævnte blev i øvrigt fremvist i brandvæsenets helt nye og meget markante rød/hvid/neongule design.

Ny tankbil og nyt design hos Næstved Brand & Redning. Mercedes-Benz 1832 Actros bygget af SAWO. Foto Jesper Lind Arpe
2008, Roskildehallerne

Sprøjte på Scania P340 med SAWO/Lentner (D) opbygning, monteret med en amerikansk Hale-pumpe. Foto Jesper Lind Arpe
På årets udstilling – som i øvrigt omfattede dobbelt så mange køretøjer som året før – blev der bl.a. fremvist 2 demokøretøjer, som senere begge blev afsat her i landet, hvilket ellers er en sjældenhed: Hauberg havde en nybygget automobiltanksprøjte med fra WISS. Den kom senere til Århus Brandvæsens station Lystrup. Og SAWO udstillede en tyskbygget (Lentner) Scania-sprøjte med amerikansk Hale-pumpe. Bilen var et forsøg fra Lentners side på at komme ind på det nordiske marked. Man kan – set i bakspejlet – ikke sige, at det lykkedes, men demosprøjten blev dog solgt til Samsø Redningskorps, som senere desuden købte endnu en sprøjte magen til.
Derudover kunne man se Falck i Lyngbys nye sprøjte på Volvo FL-chassis – endnu et tegn på, at Volvo igen var ved at være med i kampen. Senere kom der tilsvarende Volvo FL-sprøjter til Nyborg og Gentofte og også frivillige og kommunale beredskaber har de senere år købt Volvo – både FL og FM-modellerne.
Kommunalreformen havde skabt en række nye storkommuner og også en række nye store brandvæsener. De skulle løbende have nyt materiel, og ligesom Odsherred Brandvæsen var repræsenteret ved årsmødet i Viborg i 2007, så var Brand & Redning Djursland med i Roskilde i 2008, idet Hauberg fremviste deres nye Scania/WISS-sprøjte. Der var efterhånden blevet stille om Autokaross i Danmark efter at Hauberg i flere år havde solgt både sprøjter og tankvogne til mange danske beredskaber.

Scania/WISS-sprøjte til Djursland Brand & Redning leveret af Hauberg Technique. Foto Jesper Lind Arpe
2009, Aalborg Kultur- og Kongrescenter

MAN TGM-tankvogn model “Fire- liner” fra Ringe til Middelfart Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe
Scania var i 2009 stadig i front blandt chassis-leverandørerne til de danske beredskaber – i hvert fald målt på FKB’s udstilling. Men dominansen var ikke så markant som tidligere år. Blandt de i alt 12 udstillede lastvognsbaserede brandkøretøjer stillede Scania med 5, mens MAN og Mercedes hver havde 3 og IVECO 1.
Ellers var der gensyn med Magirus, idet Hauberg i 2009 blev dansk Magirus-agent og lagde flot ud med at vinde et stort udbud, hvor brandvæsenerne i København, Århus og Viborg var gået sammen om et fælles udbud. Hauberg viste en ny standard IVECO-demostige med knækled.
Efter redaktionens vurdering ser det ud til, at kommunernes interesse for fælles udbud samt Haubergs Magirus-agentur og senere også Ringes overtagelse af Metz-agenturet kommer til at give en opblomstring i leverancen af nye drejestiger til danske brandvæsener efter en årrække med tørke. Selvfølgelig handler tørken dog også om, at markedet er meget lille i Danmark og at de mange drejestiger fra begyndelsen af 1970’erne efterhånden næsten alle er udskiftet.
Udstillingen viste bl.a. også en ny Scania P 340 tankvogn fra Hauberg/WISS til Favrskov Brandvæsen, endnu en Scania/Gråsten-sprøjte til Odsherred, en ny MAN TGM-tankvogn model “Fire- liner” fra Ringe til Middelfart Brandvæsen og så var der også premiere for en ny aktør:
RescueTrading i Vojens havde leveret en ny ambulance efter tysk forbillede – en “kuffert-ambulance” – til det nyetablerede ambulancefirma Responce i Horsens. Ambulancen var bygget af tyske Hospimobil og blev udstillet ved årsmødet.

Kuffertambulance Mercedes-Benz Sprinter fra tyske Hospimobil til Responce i Horsens. Foto Jesper Lind Arpe
2010, Brøndbyhallen

Nordsjælland Brandvæsens nye S-2 på IVECO 160E30/Magirus. Foto Jesper Lind Arpe
For første gang siden 2003 blev der udstillet en Magirus-drejestige til et dansk brandvæsen, nemlig Nord-sjælland Brandvæsens nye IVECO 160E30. Metz var i vanlig stil repræsenteret med en demostige, Bronto fremviste deres seneste danske leverance, nemlig Sorø Brandvæsens nye redningslift og så var også den italienske liftproducent Cela repræsenteret. Cela havde på daværende tidspunkt leveret nye lifte til Odsherred Brandvæsen og til Falck i Faaborg – men deltog på udstillingen med et køretøj til Belgien.
På Brand og Teknik Ringes stand var der to interessante nye køretøjstyper: Der var Danmarkspremiere på Rosenbauers nye AT3-model – opbygget på et MAN TGL-chassis. Rosenbauer havde meldt ud, at AT3’eren ikke ville kunne bestilles i Danmark før omkring 1,5 år senere, men alligevel ønskede Ringe ikke at udstille en “gam- mel” AT2’er, så de fik lov at låne AT3’eren. Det andet nye Rosenbauer-køretøj var en ny Scania- sprøjte til Odense Brandvæsen. Rosenbauer havde besluttet at fortsætte produktionen af deres nordiske version af ES-modellen, som byggedes i Luckenwalde syd for Berlin, og i Danmark modtog Odense 2 stk. af denne type.
Men der var også andre steder gang i en spændende udvikling. Gråsten Karosseriværksted havde indgået samarbejde med Ziegler i Holland og fremviste en Hollandsk standardsprøjte på MB Atego-chassis og i Hollandsk design.

Sprøjte på Rosenbauer ES, bygget i Luckenwalde syd for Berlin. Odense Brandvæsen har modtaget to stk. af denne type. Foto Jesper Lind Arpe
Og BS Support – en Århus-baseret virksomhed der hidtil især havde indrettet indsatsledervogne til beredskaberne – kunne fremvise en helt nyudviklet vandtankvogn på Scania P 320. På udstillingen var vognen ikke dekoreret, men den var allerede solgt til Horsens Brand & Redning. Om BS på længere sigt kan etablere sig som leverandør af også store brandkøretøjer har vi stadig tilgode at se.

Nyudviklet tankvognstype leveret af BS Support til Horsens Brand og Redning. Foto Jesper Lind Arpe
2011, Arena Fyn, Odense

Sprøjte bygget hos Strongs i England, leveret af GKV til Bredebro. Foto Jesper Lind Arpe
Så var vi igen på Fyn – efter kun 4 års fravær. Årets clou må have været, at Volvo for alvor har fået fat i det danske brandkøretøjsmarked efter nogle års tilløb. Brand & Redning Djursland havde på daværende tidspunkt netop modtaget 3 nye Volvo-brandkøretøjer, hvoraf de 2 var med på udstillingen: GKV havde lånt deres nye FM330-tankvogn med hollandsk Ziegler-opbygning, mens Volvo selv havde lånt Djurslands nye FM 330-tanksprøjte – ligeledes leveret af GKV (Gråsten) og bygget af Ziegler i Holland. Derudover var Volvo repræsenteret med en FL-sprøjte på Dansk Redningskorps’ stand (opbygning WISS) og endnu en FL-sprøjte på GKV’s stand – denne var som noget helt nyt opbygget i plastic hos Strongs i England, og leveret til Bredebro Frivillige Brandværn.

Sprøjte på Volvo FM opbygget af Ziegler i Holland, leveret af GKV til Djursland Brand og Redning. Foto Jesper Lind Arpe
BS Support deltog for andet år i træk med et stort brandkøretøj – Denne gang en Scania med John Dennis-opbygning! Endnu er det dog ikke lykkedes BS at afsætte køretøjer i Danmark.
Hos Brand og Teknik Ringe kunne man se den første danske Rosenbauer AT3 – leveret til det nyetablerede Allerød Brandvæsen. Og hos Hauberg fremviste de en Magirus Multistar – en sprøjte med liftarm. Det forlød allerede på dette tidspunkt, at en sådan ekvipage var bestilt af Morsø Kommune, og tiden har som bekendt vist, at dette holdt stik. Falck fremviste bl.a. en 3-akslet Scania P 400-tankvogn opbygget hos Ringes underleverandør – M&R Specialbyg i Søndersø. SAWO deltog i øvrigt ikke i udstillingen og noget tyder på, at vi snart har set det sidste til SAWO som brandbilsleverandør, idet Falck efterhånden især køber brandkøretøjer hos WISS i Polen.
2012, Fredericia Messecenter

Tyske Gimaex-Schmitz var for første gang repræsenteret på messen i Danmark. Foto Jesper Lind Arpe
Nøjagtig som i 2004 var FKB’s årsmøde henlagt til Fredericia Messecenter. Endnu en gang var både hallen og forpladsen pakket med spændende nyt materiel fra alle hjørner af Danmark.
Der er næsten ved at være tradition for, at der hvert år dukker nye udstillere op, som gerne vil byde sig til over for de danske beredskaber. I 2010 var det italienske Cela og hollandske Ziegler. I 2011 var det John Dennis og Strongs. Og i 2012 deltog for første gang det tyske firma Gimaex-Schmitz – et firma med en lang tradition syd for grænsen og som har oplevet fremgang i kølvandet på kartelskandalen, som i et vist omfang udelukkede 4 store konkurrenter fra markedet en periode (Rosenbauer, Magirus, Ziegler og Schlingmann). Gimaex deltog med en tankvogn bygget på MAN TGM 18.340.
Ellers var 2012 året, hvor udstillingen lignede en magtdemonstration fra nogle af de største byers brandvæsener:

Københavns Brandvæsen S-18 på Iveco 160E30/Magirus til hovedbrandstationen. Foto Jesper Lind Arpe
Hauberg kunne som Magirus-agent fremvise den nyeste drejestige hos Københavns Brandvæsen, nemlig hovedbrandstationens S 18 – en IVECO 160E30 med drejelig bagaksel. Brandvæsenet havde også sin egen stand, hvor man bl.a. udstillede sin store pionerkran I 1, som på rygtebasis var sat til salg og derfor medtaget på messen.
Odense Brandvæsen var repræsenteret på GKV’s stand med en meget stor tankvogn – en 3-akslet Scania P 400 med 12.000 liter vandtank, 375 liter skumvæsketank, frontdyser til spuling af vejbanen ved trafikuheld, 3000 l/m Ziegler-pumpe og meget andet. Aalborg Brandvæsen havde ikke mindre end 2 nye køretøjer med på udstil-lingen, idet både hovedstationens nye 8000 liter Scania-tankvogn fra Hauberg/WISS og station Nibes nye 2400 liter Scania-sprøjte ligeledes fra Hauberg/WISS var udstillet.
På udstillingen var der også en fin Volvo-parade – 3 Volvo-sprøjter på stribe: Ny Volvo FM330-tanksprøjte med 6000 liter vandtank til Havnbjerg Frivillige Brandværn i Sønderborg Kommune, ny Volvo FL-sprøjte til Nordborg Frivillige Brandværn ligeledes i Sønderborg Kommune samt Vesthimmerland Kommunes nye Volvo FM 330-sprøjte med 3000 liter vandtank til Falck-stationen i Farsø.

Vesthimmerland Kommunes nye Volvo FM 330-sprøjte med 3000 liter vandtank til stationen i Farsø. Foto Jesper Lind Arpe
GKV havde vundet kontrakten på at levere 2 identiske nye Scania-sprøjter til brandvæsenet i Høje Taastrup Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Begge køretøjer er nu leveret og den ene – M 2 – var udstillet på messen. Sprøjterne er opbygget med Ziegler ALPAS-kasse på Scania P 280-chassiser med 2500 liter vandtank. Den helt store specialitet på disse to køretøjer er det helt nye koncept, hvor forreste del af materielkassen hydraulisk kan sænkes ned i terrænniveau for ergonomisk korrekt adgang til det tunge materiel. Redaktionen håber at kunne vende tilbage med en nærmere beskrivelse af Taastrups nye køre- tøjer i et senere nummer af Vi melder fra! – idet hele vognparken er blevet udskiftet.

M-2, den ene af to identiske sprøjter leveret af GKV til Høje-Taastrup-Ishøj-Vallensbæk Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe
Brand & Teknik Ringe deltog i år med en Metz-demostige og så Ikast-Brande Kommunes nye 6100 liter tanksprøjte – opbygget hos Rosenbauer som én af de første 6100 liters AT-3-modeller. Der er vist ingen tvivl om, at på det danske marked vil man komme til at se meget mere til AT3-tanksprøjterne. Allerød Brandvæsen har bestilt 2 stk., Kolding Kommune 1 stk., Nordsjællands Brandvæsen 2 stk. og der er flere på vej.
Endelig skal det nævnes, at Roskilde Brandvæsen – der pt. er Danmarks næststørste ambulanceoperatør – fremviste deres nye paramedicinerbil indrettet i en opsigtsvækkende BMW X6!

Sådan en ser man ikke hver dag – paramedicinerbil på BMW X6 fra Roskilde Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe
Til slut bør det nok på dette sted fremhæves, at udstillingen i 2012 satte en særdeles fed streg under hvilken bil, der i øjeblikket sælger bedst blandt de danske beredskaber: Volvo XC 60 som indsatsledervogn. Der er de seneste år indsat adskillige af dem over hele landet, og på FKB-udstillingen kunne man se Næstveds, Gentoftes og Fredericias. Nummer 2 på ranglisten er velsag- tens Volkswagens Tiguan, som på udstillingen var repræsenteret ved Høje Taastrup Kommunes nye indsatsledervogn.


Nummer 1 på hitlisten over indsatslederbiler, Volvo XC60. Nummer 2 er formodentlig VW Tiguan, der også er meget populær. Foto Jesper Lind Arpe
Landet rundt – Ringsted Kommune
Af Allan Holbek Hansen og Jesper Lind Arpe
Ringsted Kommune er med sine 33.248 indbyggere en af de mindre kommuner i Region Sjælland (nr. 12 af 17). Arealmæssigt ligger Ringsted med sine 294,6 km2 ligeledes i nederste halvdel (nr. 11) i regionen.
Hele kommunen dækkes af Ringsted Brandvæsen, som har sin eneste station på Rønnedevej 11 i Ringsted, som er kommunens største by.
Stationen er forholdsvis ny som brandstation, idet den er indrettet i 2012 i det tidligere beredskabs- depot, som ligger et stenkast fra den gamle brand- station på Køgevej, hvorfra man valgte at flytte pga. utidssvarende forhold.
Blandt kommunens risikovirksomheder tælles blandt andet et højlager og et slagteri med ammoniakoplag.


Ringsted Brandvæsens vinrøde indsatslederbil IN-7 på VW Tiguan årgang 2008. Foto Jesper Lind Arpe
Kommunen gennemskæres desuden både af hovedjernbanelinjen, der forbinder hovedstadsområdet med resten af landet, og af Vestmotorvejen (E20) som har en meget stor trafikbelastning.
Det fastansatte personel består af beredskabschefen, 2 inspektører, 2 mestre/holdledere og 1 kontor-assistent. Indsatsledervagten varetages på skift af beredskabschefen og inspektørerne, og afløsere har man i mestergruppen. Derudover har brandvæsenet 3 deltidshold bestående af 1 holdleder og 7 brandmænd.
For tiden råder brandvæsenet endvidere over ca. 30 frivillige, der er uddannet i indkvartering, forplejning, redning, kommunikation og nødbehandling. De frivillige indgår som supplement til det daglige beredskab og indsættes eksempelvis ved stormskader, til samarittervagter, belysning, supplerende vandforsyning, mindre spild af kendt stof, eftersøgninger og kommunikationsopgaver.
Ringsted Kommunes nuværende risikobaserede dimensionering fastsætter følgende krav til udrykningstider: Mindst 95 % af alle udrykninger til Ringsted by skal være fremme inden for 10 minutter. Mindst 95 % af alle udrykninger til Ringsted/Benløse og de større landsbyer skal være fremme inden for 15 minutter. I resten af kommunen skal man være fremme inden for 20 minutter i mindst 95% af udrykningerne.
I perioden 2007-2010 kørte man i gennemsnit 181 udrykninger pr. år, hvoraf ca. 67 % var reelle alarmer, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Af de reelle alarmer tegnede brandslukning sig for ca. tre fjerdedele, mens resten var fordelt jævnt mellem rednings- og miljøindsatser.


Tv sprøjte M-6 på Mercedes-Benz Atego årgang 2002. Th tankvogn T-3 på Mercedes-Benz 1828 Atego årgang 2003. Begge køretøjer er opbygget af Autokaross. Foto Tony Frimodt og Jesper Lind Arpe
På køretøjssiden er stationen udstyret med 2 sprøjter, 2 tankvogne, slangetender, pionervogn, 2 indsatsleder-vogne samt en række sekundære køretøjer. Blandt de sekundære køretøjer findes 2 såkaldte multivogne, dvs. varevogne, der til dagligt er stort set tomme, men som pakkes op situationsbestemt, når der opstår behov.
For at opnå nogenlunde ensartet slitage på materiellet bytter man løbende rundt på sprøjterne, således, at i nogle perioder kører man med den gamle sprøjte som førstevogn og i andre perioder med den nye som første vogn. Det samme gør sig gældende med tankvognene.
Fremtiden: Ringsted Brandvæsen deltager i øjeblikket i et af de store stigeudbud sammen med Lyngby-Taar- bæk, Aabenraa og Haderslev, og forventes senest den 1. december 2014 at få leveret den første drejestige i brandvæsenets historie.
I løbet af andet halvår 2013 modtager Ringsted også en ny tankvogn, leveret af RK Brand & Teknik, opbygget på MB Actros chassis. Den ældste tankvogn bevares som frivilligkøretøj/reserve.
Desuden er der planer om at udskifte den ene sprøjte med en tanksprøjte, at udskifte den ene indsatsledervogn med en kombineret indsatsleder-/kommunikationsvogn for større indsatser, og der er planer om at anskaffe en skiltetrailer, en redningsbåd og en miljøvogn. Redaktionen er p.t. ikke bekendt med den aktuelle status på disse planer.
Der arbejdes i øjeblikket også på at få fast mandskab på stationen i dagtimerne. Dette skal ses i lyset af, at det generelt bliver sværere og sværere at skaffe deltidsmandskab, der kan deltage i udrykninger i dagtimerne. I Ringsted ønsker man i perioden fra 06.00 til 18.00 på hverdage at kunne afgå med holdleder + 3 brandmænd i øjeblikkelig udrykning. Endnu er der dog ikke givet politisk grønt lys.






Kollage af køretøjer som er beskrevet i indlægget “FKB’s årsmøde 2012 – og et lille tilbageblik på de seneste 10 årsmøder”. Fotos Jesper Lind Arpe og Tony Frimodt