Redaktøren har ordet

Normalt er det formandens plads at skrive lederen i vores blad, men denne gang har jeg kapret pladsen.

Du sidder nu med syvogtyvende udgave af medlemsbladet ”Vi Melder Fra!”. Bladet er mit andet som redaktør og er, hvis jeg selv skal sige det, mit hidtil bedste.

Vi har ændret grundlaget for bladet fra at lave det i Microsoft Word til Adobe InDesign. Det giver os nogle bedre muligheder for at sætte bladet op, og gøre det lidt mere moderne i layoutet. Det betyder også at vi er sikre på at det vi leverer til trykkeriet er præcis det der bliver trykt, og uden at vi skal betale for deres hjælp til lige at rette en margen eller flytte et billede osv.

I bladet denne gang kan du bl.a. læse om Københavns Politis Tekniske Tjeneste. Du får også et indblik i hvad der var at finde på Foreningen af Kommunal Beredskabschefers Årsmøde 2011 i Odense. Jesper Lind Arpe har lavet en stor artikel om emnet. Slutteligt er der masser af godbidder til modelbyggende medlemmer.

Håber du nyder bladet.

Allan Holbek Hansen,
Ansvarshavende redaktør

Så fik vi vendt I-1 om. Foto Tony Frimodt

Forsiden: Københavns Brandvæsen I-1. Pionerkran opbygget af SAWO på en MAN TGA 35.440. Køretøjet er
udstyret med en 38 t/m kran og erstattede en ældre Mercedes-Benz 2226 pionerkran fra 1976.
Foreningen besøgte Pionertjenesten på Hovedbrandstationen i april 2010. Foto Allan Holbek Hansen

FKB’s årsmøde 2011

Af Jesper Lind Arpe

Et lille udsnit af det udendørs udstillingsområde. Foto Jesper Lind Arpe

Det årlige møde for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er reelt den eneste, årligt tilbagevendende danske messe for brandmateriel. Det er her de vigtigste leverandører til det danske marked hvert år har mulighed for at fremvise nyheder, for at mødes både med ”konkolleger” og kunder, dvs. kommunale bered-skaber, under relativt uformelle former og i det hele taget ”netværke” som det jo hedder i dag.

Årsmødet giver også foreninger som vores mulighed for at tage pulsen på markedet for brandkøretøjer – hvem har vind i sejlene? Hvilke nye aktører melder sig på markedet? Og hvordan klarer de ”gamle” aktører sig?

Jeg tror, at uanset hvilken udstiller man spørger, så er det næppe muligt direkte at registrere et øget salg alene på baggrund af udstillingen på FKB’s årsmøde – men som en leverandør i år sagde til mig: ”Så længe de andre er her, så er vi her også!”, og det er nok meget sigende for hele seancen. Det danske marked er ganske lille, og det er yderst sjældent at vi ser udenlandske leverandører deltage i danske udbud uden at det sker via en dansk agent. Kommunerne har formentlig en ret god fornemmelse for, hvilke leverandører, der realistisk vil kunne byde på materiel og køretøjer – og selvom der ikke sjældent indgås kontrakter under disse årsmøder, så er det vel sandsynligt, at kontrakterne ville være blevet indgået også hvis der ikke havde været et årsmøde.

Men under alle omstændigheder er det meget hyggeligt at komme til årsmøde – via mit job kender jeg efter-hånden mange af kommunernes beredskabsfolk, og fra netop årsmøderne kommer man med tiden til at kende en del af leverandørerne også. I år kunne jeg også konstatere, at hele 2 DSFB-medlemmer var med som repræ-sentanter for nogle af udstillerne, ligesom også andre af vores medlemmer besøgte årsmødet.

Årsmødet 2010 i Brøndby var – ud fra en køretøjsmæssig og fotomæssig betragtning – et rigtig godt årsmøde. Der var rigtig mange udstillede køretøjer, og der var rigtig god plads til at fotografere.

I år var mødet henlagt til Odense Congress Center, hvor udstillingen desværre ikke helt kunne leve op til 2010. Pladsen var trang og opbuddet af køretøjer var ikke helt så stort som sidste år. Til gengæld var der nogle ret spændende nyheder blandt de udstillede vogne. I det følgende gennemgås de vigtigste udstillede køretøjer.

Generelt er det påfaldende, at Volvo ser ud som om de er ved at få fat i det danske marked for beredskabs-køretøjer. I den lette lastvognsklasse ser vi flere og flere Volvo FL som alternativ til Mercedes Atego. I den tunge klasse har Volvo med FM-modellen med original dobbeltkabine budt ind med et alternativ til Scania. Og så sælges der for tiden rigtig mange Volvo indsatsledervogne.

De to slukningstog fra Odense Brandvæsen besøger årsmødet i Odense Congress Center. Foto Jesper Lind Arpe

Hauberg Technique A/S, Haslev

Som bekendt blev Hauberg sidste år agent for Magirus i Danmark og har jo allerede solgt mange drejestiger i forbindelse med det fælles udbud fra København, Aarhus og Viborg – og senest købte også Nordsjællands Brandvæsen jo en Magirus-stige, som blev fremvist på sidste års FKB årsmøde.

I år mødte Hauberg med en køretøjstype, der fra Magirus’ side går under navnet Multistar – et kombinations-køretøj, hvor sprøjte og en ca. 30 m redningslift er slået sammen. Modellen er udviklet for flere år siden og blev bl.a. præsenteret på Interschutz ”Rote Hahn” i Hannover i 2005. Siden da er salget ikke gået ret godt, og det siges, at man har været ved at tage den af programmet igen. Men de sidste par år er der opstået fornyet interesse for Multistar og herhjemme har Morsø bestilt netop en Multistar – vist nok til levering i 2012.

Den udstillede Multistar var bygget på IVECO 180E30 (18-tons chassis, ca. 300 HK). Fotos Jesper Lind Arpe

Fotos Jesper Lind Arpe

Derudover præsenterede Hauberg også den Scania G 320-tankvogn, der lige er leveret til Tårnby Brandvæsen. I lighed med sidste års tankvogn til Tåstrup, er den udført med den store CG19-kabine. Opbygningen er fra polske Wiss og er bl.a. udført med 8000 liter vandtank, 3000 l/min Ruberg-pumpe, 1 stk. 120 m HT-slange, tagmonitor, lysmast og 5,4 t frontspil.

Brand & Teknik A/S, Ringe

Familien Pedersen fra Fyn mødte op med Danmarks første Rosenbauer AT3-sprøjte – ja faktisk den første, der er leveret uden for Østrig og Tyskland overhovedet! Det nye Allerød Brandvæsen valgte således at slå til og købe den sprøjte, der egentlig skulle have været Brand & Tekniks demobil allerede inden den overhovedet var kommet til Danmark.

Allerøds AT3 er opbygget på en MB 1329 Atego ´10, årgang 2011. Foto Jesper Lind Arpe

Der er tale om en AT3 med Rosenbauer NH35-pumpe (3000 l/m), 2400 liter vandtank og 100 liter skumvæske-tank. Derudover er sprøjten leveret med Digimatic skumtilblandingssystem – et nyt system, som kan anvendes både i forbindelse med integreret skumvæsketank og med separate skumvæskedunke. Skumvæsken tilsættes først lige før afgangen, dvs. der er ikke behov for gennemskylning af hele pumpeanlægget efter endt brug.

Allerøds AT3 er opbygget på en MB 1329 Atego ’10, årgang 2011.

Derudover fremviste Brand & Teknik også en Metz-drejestige, model L32A, dvs. den med knækled. Stigen var opbygget som en demovogn på MB 1529 Atego ’10 tilbage i 2010. Det er i øvrigt et identisk køretøj, dog fra 2011, der senere er leveret til Allerød. Kommunens udbud indeholdt så kort en tidsfrist, at den eneste reelle mulighed for de potentielle leverandører var at byde ind med en allerede færdigbygget stige. Udbuddet endte med, at Allerød valgte Metz.

Metz-drejestige, model L32A, dvs. den med knækled. Stigen var opbygget som demovogn på MB 1529 Atego ’10. Foto Jesper Lind Arpe

GKV A/S, Gråsten

Gråsten Karrosseriværksted – eller GKV – er snart et af de sidste steder i Danmark, hvor der stadig løbende bygges tunge brandkøretøjer. Men meget tyder på, at der også her er et spørgsmål om tid, før den egentlige produktion må vige for import af udenlandske produkter samt klargøring og service på nye og tidligere leverede køretøjer.

I hvert fald har GKV indgået samarbejdsaftale med Ziegler Brandweertechniek BV – det hollandske datter-selskab til tyske A. Ziegler. I Danmark kan man allerede se det synlige resultat heraf, idet udbuddet af nye køretøjer til Djursland Brand & Redning endte med at sende hele 3 nye Ziegler-køretøjer via GKV til Djursland.

På Volvos stand præsenteredes en 5000 liter tanksprøjte (se andetsteds i artiklen). På GKV’s stand fremviste man bl.a. den nye 8000 liter tankvogn, som dagligt indgår i beredskabet i Hornslet.

Der er – i lighed med de øvrige nye Djursland-biler – tale om en Volvo FM330. Tankvognen er forsynet med en Ziegler glasfiberopbygning, model AZ GRP 8000, med 8000 liter vandtank og en 2000 l/m-pumpe – naturligvis også fra Ziegler. Der er installeret en hækmonteret HT-slange på 60 m med Akron-rør.

Tankvogn på Volvo FM330 med 8000 liter vandtank. Foto Jesper Lind Arpe

Men det var ikke den eneste Volvo på GKV’s stand. Ved siden af stod lidt af en nyskabelse. På et Volvo FL290-chassis med original Volvo-dobbeltkabine præsenterede GKV en ny sprøjte med materielkasse opbygget i Polypropylen – et plastprodukt vi ikke tidligere har set anvendt til køretøjsopbygning, i hvert fald ikke i Danmark.

Materielkassen er leveret af Strongs Plastic Products i England og det skal blive spændende at se, om der kommer flere af den slags plasticbiler.

En 2000 liter vandtank er integreret i materielkassen og køretøjet er i øvrigt forsynet med en 2000 l/m-pumpe fra Ziegler. De to HT-slanger på 60 m er forsynet med Protek-strålerør.

Den nye sprøjte er anskaffet af Tønder Brand & Redning til Bredebro Frivillige Brandværn.

Sprøjte på Volvo FL290 med materielkasse som er leveret af Strongs Plastic Products i England. Foto Jesper Lind Arpe

Endelig stillede GKV også op med en let sprøjte – i Tyskland kaldt en TSF-W (Tragkraftspritzenfahrzeug-Wasser) – til F. L. Schmidt. Sprøjten var opbygget på MB Vario-chassis med 2000 liter vandtank og bærbar pumpe på 1500 l/m.

BS Support, Aarhus

Sidste år fremviste BS deres første store brandkøretøj – tankvognen til Horsens Brand & Redning. I år havde de ligeledes en tankvogn med, men denne gang en noget anderledes variant.

BS skal levere to ”discount-tankvogne” til Falck på forsøgsbasis. De bliver bygget på brugte lastvognschassiser, men med nye ståltanke bygget til formålet. Den første er nu klar og er allerede sat i drift på prøve hos Falck i Randers. BS havde dog lånt vognen for at udstille den i Odense.

“Forsøgs-discount-tankvogn” til Falck, leveret af BS Support. Foto Jesper Lind Arpe

Der er tale om en Scania 94D med 220 HK forsynet med en 8000 liter vandtank og en bærbar Tohatsu-pumpe. Det bliver interessant at se, hvordan en sådan ”skrabet” model klarer sig på markedet i forhold til de noget dyrere, men også bedre udstyrede alternativer.

Den anden tankvogn er i øvrigt magen til. Det er i skrivende stund ikke redaktionen bekendt, hvor denne tankvogn er indsat.

Det er tydeligt, at BS er i gang med at etablere sig som en reel udbyder af store brandkøretøjer, efter at de i flere år har koncentreret sig om indretning af person- og varebiler. For yderligere at gøre paletten bredere tilbydes nu også pumpekøretøjer. I år havde BS medbragt en engelsk sprøjte – opbygget af JDC på Scania P 280 med lang dobbeltkabine (CP31). JDC, eller John Dennis Coachbuilders, er en meget velrenommeret producent af brandkøretøjer og man har i årtier leveret mange køretøjer til det britiske marked og til mange af de britiske kolonier – eller tidligere britiske kolonier. Den medbragte sprøjte bar påskriften Wiltshire Fire & Rescue Service.

Engelsk sprøjte opbygget på Scania P 280 med lang dobbeltkabine (CP31) af John Dennis Coachbuilders. Foto Jesper Lind Arpe

I Danmark er det vist første gang i vi ser sådan en ”engelskmand”. Det bliver spændende at se, om BS Support stille og roligt kan bide sig fast på markedet også for tunge brandkøretøjer.

Volvo Trucks Danmark A/S

Sidste år havde Volvo sin egen stand på årsmødet. Dette er jo den eneste mulighed man har for at sikre sig, at der bliver fremvist Volvo-brandkøretøjer. De eneste mange år har Mercedes Benz og især Scania været ret sikre på at have chassis-repræsentanter med på opbyggernes stande, men f.eks. Volvo har ikke kunnet føle sig sikker på at være repræsenteret.

Djurslands nye tanksprøjte, opbygget på Volvo FM330. Foto. Jesper Lind Arpe

På årsmødet 2011 så det faktisk også længe ud til, at deres stand ville forblive tom. Det var først i allersidste øjeblik, at Djurslands nye tanksprøjte, opbygget på Volvo FM330, dukkede op og blev ”kastet” ind på standen i en fart. Det er lidt kuriøst, at lige netop i 2011 var Volvo faktisk ganske flot repræsenteret på de øvrige stande (GKV og Dansk Redningskorps).

Den fremviste tanksprøjte, model AZ ALPAS 5000, er opbygget i Holland hos Ziegler Brandweertechniek BV – det hollandske datterselskab til tyske A. Ziegler.

Tanksprøjten har 5000 liter vandtank og en pumpekapacitet på op til 2000 l/m. Den er desuden forsynet med 2 stk. 90 m HT-slanger med Akron-rør. Frontspillet kan klare 5,4 tons.

Til dagligt gør tanksprøjten tjeneste på station Rønde.

Scania Danmark A/S

Scania har i flere år deltaget med sin egen stand på årsmødet. I år præsenterede Scania den sidste år leverede sprøjte til Fredericia Brandvæsen.

Sprøjten er opbygget på Scania P360 af polske Wiss og leveret af Hauberg Technique A/S. Den har en vandtank på 3000 liter, en skumvæsketank på 100 liter og en Ruberg-pumpe, der kan yde 3000 l/m. Frontspillet er af fabrikat Warn og kan trække 5,4 tons.

Endnu en gang kunne Scania med glæde konstatere, at de løb med sejren i forhold til at være den bedst repræsenterede chassis-leverandør på udstillingen – 6 stk. ud af i alt 15 lastbiler.

Falck A/S

Det er efterhånden sjældent at Falck leverer nye brandkøretøjer – i hvert fald til de større kommuner. Det har været et fast indslag, at Falck hvert år til FKB’s årsmøde stillede med en sprøjte af den aktuelle type, men i år så man ingen ny Falck-sprøjte.

Til gengæld udstillede Falck en ny stor tankvogn, som er leveret til Falck i Kolding. Tankvognen er på 12.500 liter (+ 800 liter skumvæske) og køretøjet er opbygget på Falcks centralværksted i Kolding – dog er selve vand-tanken udført af M&R Specialbyg i Søndersø, virksomheden, der også samarbejder med RK Brand & Teknik.

Falck i Koldings nye tankvognen med 12.500 liter vand og 800 liter skumvæske. Foto Jesper Lind Arpe

Tankvognen har 2 pumper, nemlig en fastmonteret 3000 l/m Ruberg-pumpe og en bærbar 1800 l/m Tohatsu-pumpe. Derudover er der Rosenbauer skum-/vandkanon og en 60 m HT-slange. Bagest er vognen forsynet med traffic advisor, da den også skal bruges til sikring af skadesteder på de store veje. Tankvognen er opbygget på Scania P400-chassis med CP14-førerhus.

Falck fremviste også et specialkøretøj, som er leveret til beredskabet i Jammerbugt Kommune. Vognen er en kombineret kran-/liftvogn opbygget på MAN TGM 18.290 4×4. Kranen er en Palfinger 25,5 tonsmeter med nøgleomskifter, således at kranen som udgangspunkt kun kan præstere 8 tonsmeter, men hvor man kan skifte til fuld udnyttelse. Denne funktion er praktisk, idet ikke alle brandfolk har krancertifikat, hvilket er påkrævet for betjening af en kran på mere end 8 tm.  Til kranen hører bl.a. en 350 kg kurv med vandkanon. Til dagligt står køretøjet på station Brovst.

Kran-/liftvogn opbygget på MAN TGM 18.290 4×4. Foto Jesper Lind Arpe

Bronto Skylift AB

Bronto deltog med en demovogn – en F 32 redningslift på Scania-chassis.

Bronto redningslift på Scania P360 – demovogn. Foto Jesper Lind Arpe

Det ser ud til, at Bronto i Danmark har fået reel konkurrence – dels efter at både Metz og Magirus kan levere redningslifte og har danske agenter, og dels efter at tendensen med anskaffelse af lifte stille og roligt er ved at vende til drejestigernes fordel igen. Det kan i hvert fald konstateres, at siden Sorø Brandvæsen fik deres Bronto-lift er der skrevet kontrakt om levering af en del nye drejestiger både fra Magirus og fra Metz.

Haarby Karrosserifabrik A/S

På Haarbys stand udstillede man en akutlægebil, MB ML-klasse, til Forsvarets Sundhedstjeneste samt en nyligt leveret ny indsatsledervogn, Toyota Sportsvan, til Lemvig Brandvæsen.

Indsatsledervogn på Toyota Sportsvan til Lemvig Kommune. Foto Jesper Lind Arpe

Danske Regioner

Region Sjælland arbejder på at etablere en nødbehandlerordning, hvor man stiller køretøjer til rådighed for brandvæsenerne i områder, hvor der statistisk set går lang tid før en ambulance er fremme.

Det er planen, at man indtil videre i 15 måneder udstationerer nødbehandlerbiler i Jyllinge, Kirke Hyllinge, Mørkøv, Asnæs, Sorø, Store Heddinge, Stubbekøbing og Rødby.

På FKB’s årsmøde udstilledes den til Roskilde Brandvæsen leverede nødbehandlerbil – Ford Grand C-Max 1.6 TDCi.

Nødbehandlerbil på Ford Grand C-Max 1.6 TDCi. Vognen skal køre hos Roskilde Brandvæsen. Foto Jesper Lind Arpe

Dansk Redningskorps A/S

Dansk Redningskorps A/S er et Middelfart-baseret, nyt selskab som prøver at komme ind på det danske marked for brandslukning og andet redningsarbejde. Indtil videre er det ikke lykkedes at vinde brandslukningskontrakt hos kommunerne, trods flere forsøg, men nu er der til gengæld blevet investeret i nyt materiel:

Via Hauberg Technique har Dansk Redningskorps fået opbygget en fabriksny sprøjte hos WISS i Polen. Sprøjten er opbygget på Volvo FL-chassis med omtrent samme opbygning som den tilsvarende polsk opbyggede sprøjte, som Hauberg leverede til Brand & Redning Skanderborg sidste år.

Sprøjte på Volvo FL med WISS-opbygning. Foto Jesper Lind Arpe

Korpset har i øvrigt også købt Tårnby Brandvæsens nu udgåede Øresundstankvogn på MAN F2000 Evolution. Køretøjet har Dansk Redningskorps købt af Hauberg Technique, som havde erhvervet sig tankvognen i forbindelse med salget af en fabriksny Scania-tankvogn til Tårnby Brandvæsen.

Som en konsekvens af, at der endnu ikke er indgået brandslukningskontrakt med nogle kommuner, tilbyder korpset – der i øvrigt i mellemtiden har skiftet navn til Redningskorps Danmark A/S – at udleje deres køretøjer til beredskaber, der har behov for midlertidige køretøjer, mens andre køretøjer er ude af drift.

Redningskorps Danmark A/S havde også medbragt en stor pickup – model VW Amarok, som man havde dekoreret med en påskrift som indikerede, at der var tale om en lægevogn.

Det bliver interessant at se, om det nye redningskorps kan finde fodfæste i et på én gang meget traditions-præget marked og samtidig et marked, hvor konkurrencen er benhård og hvor selv etablerede private redningskorps med brands, der i den brede befolkning er meget stærke, er presset.

To nye køretøjer til Redningskorps Danmark – Volvo-sprøjte og VW Amarok-korpslægebil. Fotos Jesper Lind Arpe

Næste årsmøde løber af stablen 22.-24. august 2012 i Fredericia.

Nyt fra Skanderborg Brand & Redning

Af Jesper Hansen

Stations Rys nye Volvo-tankvogn V3. Foto Jesper Hansen

Kort om Ry

Brand & Redning kunne i forbindelse med nytårsparolen 11/12 indsætte ny tankvogn på st. Ry.

Køretøjet, benævnt V3, er en Volvo FE 340 med fuldautomatisk Allison gearkasse Opbygningen er lavet i aluminium med en 9000 liters tank og skabe for og bag. Pumpen er en centermonteret Rosenbauer N10 pumpe med en vandydelse på op til 1.600 L/min.

På førerhustaget er der monteret en elektrisk styret Rosenbauer RM8 E vandkanon med en vandydelse på op til 1.200 L/min.

I agterskabet er der monteret en slangevinde med 60 meter letvægtsslange med quickkobling til enten et tågestrålerør eller en skumpistol.

Der er lagt vægt på at alt udstyr skal være let tilgængeligt i skabe m.m. hvorfor der ikke er placeret udstyr på taget af opbygningen.

Med tre siddepladser i førerhuset er køretøjet ideelt til selvstændigt at løse mindre opgaver, f.eks. mindre miljø indsatser og småbrande med mere.

Køretøjet er opbygget af RK Brand & Teknik i Ringe.

Kort om Hørning

Slukningstoget på St. Hørning med den tidligere tankvogn fra Ry, der nu er omdøbt til V2 og den nye sprøjte M2. Foto Jesper Hansen

I forbindelse med indsættelsen af den nye V3, kunne Brand & Redning, efter en mindre renovering, indsætte Rys tidligere tankvogn på st. Hørning. Køretøjet benævnes herefter.

Der er tale om en Scania 94 med 260 HK årgang 1998. Opbygningen er lavet i aluminium med en 8000 liters tank og skabe for og bag. Pumpen er en Rosenbauer Otter pumpe, monteret i højre forreste skab. Køretøjet er ombygget til tankvogn i 2003/04 af RK Brand & Teknik i Ringe.

Med denne omrokering, er st. Hørning nu oppe at køre på fuldt niveau i forhold til at man inden Kommune-samelægningen var en hjælpebrandstation.

Der er siden 2008 ansat ca. 10 mand yderligere og man er flyttet ind i en ny og større brandstation. Sprøjten er udskiftet ad to omgange, første gang fra en Mercedes 1117 årgang 1986 ex Holland, til en Mercedes 1722 fra 1991 ex Skanderborg, til stationen endelig fik deres første fabriksnye køretøj i 2010, en Volvo FL 290 autosprøjte med en glasfiberopbygning fra WISS leveret af Hauberg Technique.

Teknisk tjeneste.

Af Henning Svensson. Fotos: Henning Svensson, Steffen Lund, Michael Jessen og Kai Andersen

Teknisk tjeneste ”TT” er for Københavns politi det samme som Pionertjenesten er for Københavns Brandvæsen, dem som kan det hele og dem med alle de spændende køretøjer og det avanceret udstyr.

Teknisk Tjeneste holder til på politigården og hos beredskabsafdelingen på Artilleri vej.  Hvor deres udstyr og køretøjer er placeret til daglig.

Opgaver

I forbindelse med alle store aktioner er ”TT” til stede eller kan tilkaldes. De har en bred vifte af udstyr som kan benyttes i næsten alle tænkelige situationer.  De kan frigøre folk, være med til indtrængning, fungere som miniværksted, sluk bål og brand, opsætte lys, oprette venteplads, levere mad og meget meget mere.

I forbindelse med rydning af besatte huse er det næsten altid Teknisk Tjeneste som rydder vejen for de styrker som skal ind og tømme huset. Det kan ske med rambuk, kædesav, vinkelsliber eller hydraulisk klippe/skubbe værktøj.

Når der er folk som har lænket sig til objekter kan Teknisk tjeneste klippe dem fri med diverse sakse.
I forbindelse med at Obama besøgte København i 2010 var der en del demonstranter som havde lænket sig fast oppe i lysmasterne på hans mulige rute. Her var det Teknisk Tjeneste iklædt klatre udstyr som gik i højden for at befri de fastlænkede personer.

Under samme besøg stod teknisk tjeneste også for gennemgang og kontrol af alle kloakbrønde på de mulige ruter.

Når der foregår gadekampe i byen og det ender med bål og brand har Teknisk Tjeneste rådighed over et par FireXpress højtrykssystemer som kan placeres i trailer eller på ladet af deres Unimog.  Der er dog efterfølgende kommet to hjælpevogne til Brandvogn og brand og rydningsvogn. Grunden til at politiet i disse tilfælde fungerer som brandmænd, er at brandvæsnet ikke må komme i de områder hvor der er ballade.

Køretøjerne

Store Teknik har også mulighed for at rense overmalet hollændervogne, så de kan forsætte i aktion, til det har den et højtryksspule anlæg, samme vogn har også mulighed for at skifte hjul og svejse løse genstande fast igen på køretøjer. Sidste nye er en ombygget hollændervogn købt i Holland som er blevet omdannet til værkstedsvogn. Det skulle dreje sig om en Mercedes Benz Vario model lidt længere end standard hollændervognene.  (Desværre ingen billeder for tiden).

Unimogen er en berejst svend, har blandt andet været udlånt til det svenske politi  som hurtig overklæbede politi med polis.

Førstehjælpsenhederne

Omkring  år 2000 var det også Teknisk Tjeneste i samarbejde med specialuddannet politi folk, der stod for førstehjælpsvognen. I starten en orange  VW LT 45 derefter en blå Peugeot  og til sidst en specialbygget Peugeot Boxer. Bygget op som en rigtig ambulance. Konceptet er efterfølgende blevet fjernet.

Vognparken består for tiden af følgende køretøjer:

• Store Teknik. Lastvogn Nissan ECD T.100
• Lille Teknik. Varevogn VW T5 lang udgave
• Brandvogn. Mercedes Benz Sprinter 516
• Brand og Rydnings vogn. Mercedes Benz Actros 2041
• Bulldozer. Unimog U 2150L
• Personvogn. Nissan Patrol 2,5
• Toilettrailer. Ukendt model

Tidligere vogne:

• Førstehjælpsvogn. Peugeot Boxer orange højt tag
• Førstehjælpsvogn. Peugeot Boxer blå
• Førstehjælpsvogn. VW LT 45 orange
• Lille Teknik : Varevogn VW Transporter.

Miniature Wunderland

Af Henning Svensson

Hvad enten man er til modeljernbane, modelbiler, dioramaer eller bare vil se noget spændende så er Miniature Wunderland i Hamburg stedet. I Hamburg ligger verdens største modeljernbane, lidt af et sted. Her er der alt hvad man kan tænke sig inden for modelbyg i 1:87.

Wunderland holder til i et pakhus midt i Hamburgs havne område og det er let at finde, et godt trick er at bestille billet hjemmefra, så springer man nemlig køen over og det er altid en god ting.

Wunderland består for tiden af otte områder. Schweiz, Østrig, Hamburg, Knuffingen, Amerika, Skandinavien samt nyeste skud på stammen Knuffingen airport.

Knuffingen airport blev åbnet den 4 maj 2011. Lufthavnen fylder 125 m2 og har en start og landingsbane på 14m. der er brugt 4500 biler heraf er der 90 som kør rundt, blandt andet en brandudrykning med crashtender, ambulancer, pionervogn og indsatsleder.  

28 fly lige nu og man regner med en samlet fly flåde på 45. der er 1000m jernbane som 40 tog benytter.  82 personer har været med i byggeriet og prisen er 3.500.000 EUR.

Det er flot at se hvordan fly lander og starter og hver gang et fly lander ruller det hen til standplads hvor tankvogne, kuffertvogne, busser mm venter.  Hvert 15 minut går man fra dag til nat, og det betyder at alle lys i hele området tændes.

Skandinavien indeholde elementer fra Danmark, Sverige, Norge og det hele hænger sammen ved hjælp af Storebæltsbroen.

I Amerika afdelingen kan man se Miami, Las Vegas, Cape Canaveral, Redwoods og Grand Canyon.  

Schweiz og Østrig afdelingen har alper som gå op igennem flere etager.

Af kommende projekter har man planlagt at bygge Frankrig, Italien, Afrika, Indien England og Holland.

Bemærk Miniature Wunderland er også for kone og kærester.

Besøg hjemmesiden:
www.miniatur-wunderland.de og se de aktuelle åbningstider og hvornår du ikke skal stå alt for lang tid i kø for at komme ind.

Miniature Wunderland Hamburg
Kehrwieder 2-4 Block D
20457 Hamburg-Speicherstadt

Nyt for modelbyggerne og alle andre interesserede

Af: Jesper Lind Arpe

Så løb årets legetøjsmesse i Nürnberg af stablen og i vanlig stil var der en masse spændende nyheder til modelfolket. Der var også lidt godt nyt til de, der både er modelfolk og brandbilsentusiaster. Nu er det naturligvis meget individuelt, hvad den enkelte finder spændende, men her har jeg samlet et lille udpluk af, hvad jeg personligt finder interessant set med danske modelbyggerøjne.

Rietze

Rietze har vi efterhånden set mange modeller med danske forbilleder. For marts 2012 blev der annonceret hele 2 nye danske Rietze-biler, nemlig Politiets hundeindsatsledervogn, VW Transporter T5 facelift, og en materielvogn fra Tønder Brandvæsen, ligeledes på VW T5.

Desuden annoncerede Rietze på Nürnberg-messen, at de kommer med IVECO Magirus’ pendant til Rosenbauers Panther 8×8, nemlig den såkaldte ”Super Dragon X8”

Herpa

Herpa kommer til sommer med den første ”rigtige” ladvognsmodel i flere år. Der er tale om en MAN TGL fra Abschleppdienst Heinrich fra Köln-området. Opbygningen er på originalkøretøjet et Tischer-lad, der minder meget om det Falck havde på en håndfuld af de første skydeladvogne fra slutningen 1990’erne. Desværre ser det ikke ud som modellen er udstyret med samme lad, men til gengæld følger der en grill med – noget autohjælps-modelbyggerne har sukket efter i årevis…

I samme kvartal er der også Herpa-nyt for ”Øst-fans”. Vistnok for første gang udkommer Herpa med en 3-akslet russisk ZIL-lastvogn af den type, som der også har været bygget mange brandkøretøjer på – se f.eks. den viste 30 m drejestige fra Slovakiet. Så har man lyst til at forsøge sig på østeuropæisk i 1:87 så er der nu en undskyldning mindre…

Brekina

Fra Brekina, der jo excellerer i biler fra da mor var dreng og ca. op til begyndelsen af 1980’erne, lanceres nu en Toyota Celica – en model, der i sig selv måske ikke er så relevant i forhold til danske brandkøretøjer. Men det er ret sjældent Brekina nøjes med at bringe én model fra en bestemt producent – der plejer at blive fulgt op senere med flere modeller. Derfor er det spændende, at de nu lukker op for Toyota-modeller. Vi har i Danmark haft rigtig mange indsatsledervogne af typerne Tercel, Corolla, Carina osv. – ja for slet ikke at tale om alle de mange Landcruiser- og Hilux-køretøjer, der gennem år og dag har fundet vej til de danske brandstationer. Så hvem ved, måske er der håb for modelbyggerfolket…

Busch

Det er normalt relativt begrænset, hvad Busch kommer med af nyheder hvert år – og ofte er det ikke rigtigt noget man kan bruge til så meget set med danske øjne. Men i år er det lidt anderledes, synes jeg. Allerede fra marts kommer Busch med den kendte Landrover 110” Defender – den de fleste kender fra Beredskabskorpset, men som der også kører/har kørt en del af som slangetendere, f.eks. Silkeborg, Hadsten, Skive, Esbjerg, Slagelse og Næstved bare for at nævne nogle.

I september er der annonceret en anden spændende dansk nyhed, nemlig en Toyota Landcruiser redningsvogn. Det er station Køges tidligere redningsvogn, der har stået model til Busch’s version, men den fandtes på rigtig mange Falck-stationer over hele landet. Noget af det, der gør modellen spændende er, at man – hvilket ellers ikke er normalt – har gjort sig umage for at opbygge et egentligt taggalleri. Og det er Busch faktisk sluppet ret godt fra, synes jeg.

En indsatsledervogn skifter farve – igen!

Af Allan Holbek Hansen

Redningsberedskab Kolding anskaffede i 2008 to identiske Volvo XC70 D5 med automatgear til afløsning for en VW Passat Variant 2,8 V6 aut. fra 2002 og en VW Touareg 3,2 V6 aut. fra 2003.

Passaten kom efterfølgende til Aarhus Brandvæsen og Touaregen kom til Frederikssund Brand- & Redningsberedskab, hvor den kørte indtil den i 2010 blev udfaset.

Begge Volvoerne kørte i starten rundt i deres originale sorte lakering, og blev efterfølgende indpakket i folie med den karakteristiske farve som Redningsberedskab Kolding benyttede.

Med udgangen af 2011 indførte Redningsberedskab Kolding en ny designlinie. Den betød at alle beredskabets køretøjer fremadrettet skal have det samme design, for derigennem at styrke og “brande” beredskabet som en samlet enhed. I forbindelse med designlinien skiftede beredskabet også navn og lyder i dag det mere mundrette navn: Kolding Brandvæsen.

Køretøjerne bliver ikke ændret på en gang, men som en del af en løbende proces, hvor de køretøjer der kører mest, også er dem der først iklædes de nye farver. Indsatslederbilerne er iblandt de mest synlige køretøjer og derfor står de også forrest når folien skal skiftes. Det er man nu igang med og derfor kan man igen se de sorte Volvoer mens de venter på at få den nye folie på.

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk kun med redaktørens tilladelse.

Forsiden

Hovedbrannstasjonen, Oslo.

På billedet ses stationens drejestige med vognnummer 93. Den er bygget på en Scania, årgang 2002, opbygning fra Egenes med en Metz L32 stige.

Stationen var sammen med OBRE’s 8 andre mål for foreningens udlandstur i september 2010.

Foto: Allan Holbek Hansen

Turen går til Italien og Spanien.

Tekst og foto af Steffen Lund.

Italien

Brandstationen ved skisportsstedet Champoluc i Norditalien huser udover en døgnbemandet ambulance, tre brandkøretøjer: Iveco/Magirus 4000 liter tanksprøjte/skovbrandbil. En Nissan pickup der kan pakkes med alt efter behov f.eks. bærbart brandslukningsmateriel eller med frigørelsesudstyr. Samt en gammel Iveco 3000 liter tanksprøjte der rykker ud som sidste køretøj.

Brandvæsenet i Italien hedder officielt Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco, og er statskontrolleret under Indenrigsministeriet. Styrken udgøres af både fastansatte og frivillige, der bemander omkring 800 stationer.

Champuloc er et skisportsted ca. 80 km. nord for Torino. Byen har ca. 450 indbyggere og kan for den skiinteresserede byde på 9 lifte der løfter dig op i 2.700 m., herfra er der 15 pister på i alt 49 km. til at få dig ned igen.

Milano

Et af Italiens redningscentre er placeret på hovedbrandstationen i Milano. Her findes et overflødighedshorn af spændende køretøjer til indsats ved alle tænkelige ulykker og naturkatastrofer. Stationen råder bl.a. over to svære kranvogne, to gravemaskiner, amfibiekøretøj, dykkervogne, 50 meter drejestige, blokvogn (udrykningsmonteret!) samt diverse gængse sprøjter, tankvogne og drejestiger. Her er en lille billedkavalkade.

Iveco autosprøjte. Foto: Steffen Lund

Castellon, Spanien

Brandstationen i Castellon holder til på en nedlagt kaserne. Man råder over bl.a. fire sprøjter, en vandtank-vogn, en tanksprøjte, en skovbrandbil, tre drejestiger, en lift samt flere færdselsvogne.

Denne drejestige er bygget af firmaet D. Servitja i Barcelona på et Pegaso chassis. Brandfolkene anslår at stigen kan skydes ud til ca. 20 meter. Køretøjet findes i Castellon, men er ikke længere i udrykning. Foto: Steffen Lund

Aftentur

Af Allan Holbek Hansen

Fem brandhaner på stribe. Foto Allan Holbek Hansen

Da vejrguderne langt om længe holdt en pause med regnvejret, kom jeg til at love kæresten en aftentur til Middelfart hvor der ligger en herlig isbod. Vi valgte at tage den smukke tur ned igennem Kolding og i den nordlige del af byen udbryder kæresten: ”Der stod fire af de der vandhaner i bruger til at slukke brand med!”

Efter et par opklarende spørgsmål finder jeg ud af at det hun mener er brandhaner.

Jeg prøver at forklare hende at hun sandsynligvis har set forkert fordi man ikke placerer fire brandhaner ved siden af hinanden, fordi vandledningen ikke kan forsyne dem alle. Hun fastholder dog sin forklaring og tilsidst ender diskussionen selvfølgelig i et væddemål.

Bilen vendes og vi kører tilbage til stedet hvor hun jo tydeligvis har set forkert. På billedet kan i se hvad der mødte os. Hanerne var fastmonteret og lignede ikke noget man havde opsat til pynt.

Nu var god råd dyre, og da klokken ikke var mange ringede jeg til en af kommunens indsatsledere, som fortalte at den skam er god nok. De fem haner står på hver deres hovedledning og var et krav fra kommunen da GORI byggede deres fabrik til produktion af maling på grunden. Bygningen var dengang bygget i træ, og som historien viste i 1978 særdeles brandfarlig.

Væddemålet vandt jeg selvfølgelig for der stod jo ikke fire, men fem brandhaner.

Interschutz 2010

Af Kai Andersen & Henning Svensson

Et udsnit af køretøjsudstillingen. Foto Kaj Andersen

Interschutz = International beskyttelse. Overskriften i sig selv peger på noget stort. Interschutz’s udstillingsmesse er for brandbilsnørder, hvad Mekka er for hellige pilgrimme.

Interschutz bliver afholdt i Tyskland hver femte år, og her vises der alt nyt inden for brand, redning og lignende. I år blev udstillingen afholdt i Leipzig, hvor der på 90.000 m² var 1.350 udstillere fra 46 nationer. I løbet af de seks dage udstillingen var åben, mødte 125.000 mennesker op, 25 % flere end forventet.

MEN denne artikel skal slet ikke handle om Interschutz, men om den nye fly- brandskole i Leipzig.

Kai Andersen var så heldig at få en tur ud på brandskolen og her er hvad, han så.

Model af øvelsesområdet. Foto Kaj Andersen

Leipzig/Halle Airport Fire Service’s training center har som det første sted i Tyskland fået en Boeing 747 brand simulator. Den blev indviet den 7. juni 2010.

Mockup’en er 35 m lang og har en højde på 10 m. Den ’lille’ model vejer 240 t. (En Mockup er en model af et færdigt produkt, som kan bruges til undervisning, præsentation og undervisning.)

Der er tre etager i modellen. Tredje etage indeholder cockpit og første klasse. Anden etage business og økonomi klasse, og første etage indeholder bagage og fragtrum.

Der er sæder, toiletter og diverse rum på alle tre etager som i den virkelige verden, og her kan der placeres folk/dukker som skal findes under en eftersøgning.

Modellen har på den ene side en vinge med motor fastmonteret. På modellen er også endnu motor monteret ved haleroret.

På modsatte side ligger en knækket vinge også med motor. Under denne vinge er der et 100 m² stort område, som kan antændes ved brug af gas. Det område kan bruges til træning i forbindelse med brand i brændstof, som er løbet ud på jorden.

Det er muligt at antænde alle tre motorer på en gang så man kan få trænet slukning af brand i et trijets fly som
f. eks Boeing 727 og DC-10.

Træning i forbindelse med brand i kabiner samt i landingsstel, er der også mulighed for.

Hvis ulykken skulle ske, så har brandvæsnet tre minutter til at få påbegyndt slukning og redning. En typisk Boeing 747 har cirka 240.000 liter brændstof og med den temperatur, der kan opstå, kan skroget højst holde armen ude i 3 minutter.

For at kunne opfylde de hastigheds krav, har man i Leipzig lufthavn fem stk. Rosenbauer Panther crashtenderer, fordelt på to brandstationer. Den ene af de to stationer ligger op ad skolen og det er herfra man låner køretøjer, når der skal øves.

I modellen er der også mulighed for at lave øvelser med overtænding, samt fremtvinge meget høje temperature og røg. Hele modellen er overvåget fra et kontrolcenter, som kan styre alle funktionerne. Skulle der opstå en nødsituation, kan man ved et tryk på en knap, stoppe alle funktioner og samtidig udlufte hele modellen i en fart. Modellen er beskyttet af vanddysser på ydersiden, som holder temperaturen nede.

Ud over kontrolcentret kan hele modellen også fjernstyres via remote control.

Hele øvelsesområdet er udviklet af Dräger og har kostet omkring 3.5 millioner EUR eller cirka 26.000.000 kr.

Området indeholder også en 50 m langrøgdykkerbane, mobile brandcontainere samt et bassin til øvelse med væskebrande.

Området mellem øvelsesområdet og lufthavnen er på grund af terrortruslen adskilt af hegn og pigtråd.

Hverdag i brandvæsenet – del 1

Af Jesper Lind Arpe

Hm.. er der mon plads i porten? Foto Jesper Lind Arpe

De fleste – specielt os udenforstående – forbinder hverdagen i brandvæsenet med brandudrykninger, frigørelse af fastklemte, forulykkede personer i vandet osv.

Men hverdagen hos de professionelle brandfolk indeholder selvfølgelig mange andre opgaver af knapt så dramatisk karakter. Udover de akutte indsatser, er der også mange mindre, ikke-akutte arbejdsopgaver, som brandvæsenerne løser – både internt og eksternt.

Under overskriften ”Hverdag i brandvæsenet” vil jeg opfordre læserne til at sende små beretninger om de mange, mindre opsigtsvækkende hændelser fra dagligdagen. Nej, nej, vi gider selvfølgelig ikke høre om bytning af vagter, kursustilmelding, fnidder med dem på stjernegangen, græsslåning på stationen osv. – men så snart det har karakter af noget indsatsrelateret, så bliver det interessant.

En dag i slutningen af marts 2011 bød vagtdøgnet for folkene på ”Stigen Ø” i København på en sådan mindre, men, ikke desto mindre, dybt relevant opgave.

I min egenskab af brandingeniør er jeg involveret i et større renoveringsprojekt på et stort plejehjem på Østerbro. Som altid er vi i dialog med myndighederne, bl.a. Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling, om bygningens brandsikring.

Plejehjemmet er i dag i 6 etager og som en del af indsatsplanen på det eksisterende plejehjem er det meningen, at hvis der skal ske f.eks. personredning fra stigetop, så skal drejestigen opstilles i en fordybning i gården mellem plejehjemmets to bygninger. Tilkørsel til denne fordybning sker via en smal, krum rampe.

I forbindelse med renoveringsprojektet skal der bygges en ny etage oven på plejehjemmet. Undervejs i dialogen med brandvæsenets sagsbehandler, brandinspektør Hans Larsen, opstod der tvivl – både hos os rådgivere og hos brandvæsenet – om hvorvidt det overhovedet ville være praktisk muligt at få en drejestige ned ad den omtalte rampe.

Ud fra brandvæsenets generelle retningslinjer om størrelse og udformning af tilkørselsveje for stiger, blev der foretaget en optegning på de eksisterende plantegninger. Det så ikke ud til, at en stige med de aktuelle mål ville kunne forcere rampen (ps: godt man er modelbygger, så kender man jo drejestigens mål ret godt …😊).

Vi aftalte med Hans Larsen, at der skulle laves et fuldskalaforsøg. Et par uger senere havde vi sat station Østerbros helt nye metrostige, S 15, stævne på pleje-hjemmet. Personligt synes jeg det var lidt vovet at gøre forsøge med metrostigen, der jo har drejelig bagaksel, hvilket måtte formodes at være en fordel i dette tilfælde – men hvad nu, når S 15 i fremtiden er ude af drift og man kører med en reservestige? Sikkerheden skal vel gerne være den samme uanset hvilken stige, der møder???

Foto: Jesper Lind Arpe

Som det vist fremgår af billedserien fra vores fuldskalaforsøg lykkedes det ikke at komme ned i fordybningen med drejestigen – og det er bestemt ikke fordi der ikke blev gjort mange, kreative forsøg. Det kræver sin chauffør med så vanskelige adgangsforhold – og selv ved udnyttelse af den drejelige bagaksel viste det sig at være umuligt. Og så var det endda flere gange meget (MEGET) tæt på, at forsøget havde kostet skrammer på den nye stige…

Fra det sted, hvor stigen kunne holde viste det sig, at det i dag ville være umuligt at nå alle boligerne. Og med en ekstra etage, ville der blive endnu flere boliger uden for stigens rækkevidde.

Resultatet blev, at rampen nu modificeres, så stigen kan komme rundt.

Vi har efterfølgende talt med brandinspektøren om, at en mulig forklaring på, at forholdene i sin tid er blevet godkendt kan være, at på de gamle stiger var kurven ikke fastmonteret foran på stigen, men lå på podiet. Samtidig var der også et større udhæng bagtil. Samlet set kan dette have gjort, at tidligere drejestiger har kunnet komme ned ad rampen selv uden drejelig bagaksel.

Dette er et eksempel på, hvilke opgaver, der også kan være for vagtholdet. Selvom det ikke var en akut opgave, så var det alligevel en manøvremæssig udfordring, som brandfolkene med stor iver tog op.

Det er også et eksempel på, hvad arbejdet som brandingeniør hos en rådgivende virksomhed kan byde på af interessante opgaver.

Nye køretøjer til CPH BOR

Af Kai Andersen

Ford F-350 Heavy Duty redningstrappe. Foto Kaj Andersen

Københavns Lufthavn Kastrup har fået leveret en redningstrappe på et amerikansk Ford F Heavy-Duty chassis. Trappen anvendes til evakuering af passagerer fra nødstedte eller brændende fly. Den rejses og udskydes hydraulisk til en højde, der passer med dørene på den pågældende flytype.

Københavns Lufthavne A/S har netop fået leveret denne værkstøjskasse på hjul, en Rosenbauer RLF 1000/100 pionervogn opbygget på et Mercedes-Benz Axor 1833 4×4 Aut. chassis.
Der er udover en vandtank på 1000 liter og en skumtank på 100 liter, også en Palfinger PK 8502B kran med spil.

Mercedes-Benz Axor pionervogn. Foto Kaj Andersen

Hjemmeværnets sanitetstrailer

Af Henning Svensson

I forbindelse med Landsmøde for Brandchefer som blev afholdt i Brøndbyhallen, fik jeg lejlighed til at tale med en hjemmeværnsmand, som i det daglige beredskab var med til at bemande hjemmeværnets sanitetstrailer. Han var en meget glad mand som elskede sin opgave. Han følte virkelig at han var med til at gøre en forskel.

Sanitetstrailer konceptet er fra 2006 og i dag er der 26 stk. placeret rundt omkring i Danmark. På Sjælland er der 7 stk. Traileren er en mobil mini-skadestue og er udstyret med medikamenter og remedier til genoplivning, hjertestopbehandling, rensning af sår, kulde- og ætsningsskader, samt til at stoppe akutblødninger. Små skader kan også behandles på briksen, som er hoveddelen af indretningen.

I funktion er der tilknyttet 10 personer.

• To uddannet som paramedicinere (Kan give medicin)
• Fire hjælpere
• To radiofolk
• En chauffør

Alle folk har den grundlæggende førstehjælp, og oven i den får alle et sygehjælperkursus som bygger på det såkaldte PHTLS-princip (Prehospital Trauma Life Support) og giver en behandler uddannelse.

Og som det sidste kan man tage en overbygning, som svarer til sygepasser-uddannelsen. Den gør folk i stand til at bistå læger ved operationer og lignende.

Traileren er bygget af Haarby Karosseri og er  2×3,5m. Traileren kan anvendes under normaler danske vejrforhold mellem -10 og +30 grader.

Under bagdøren er en EURO rampe som kan trækkes ud. Det er også muligt at udtrække et tag, som kan bruges som vindfang.

Området bag døren kan oplyses af projektørlys. Traileren medbringer egen strømgenerator, samt 25 L vand som kan tilsluttes egen vask med elektrisk fodpumpe.

Mulighed for ovenlys samt 2 lysstofarmaturer og fire halogenspots. På begge sider af traileren er der monteret SISU-poser med udstyr. 2 klapsæder og en løs taburet er der også blevet plads til. Traileren kan klargøres på få minutter. Traileren er gratis at rekvirere og skal ske via Hjemmeværnet.

I forbindelse med COP15 blev der ved den store demonstration foran Bella Centret d. 16/12 bestilt syv stk. som skulle være i beredskab, hvis det kom til voldsomme kampe mellem politi og demonstranter. Heldigvis kom de ikke i brug.

Efterspørgslen er så stor, at man kun vælger spændende opgaver hvor uddannelsen kan komme i brug, samt ved hjemmeværns relaterede opgaver. 

Min hjemmeværnsmand fortalte at de havde været med til VM-fodbold i DK 2007 for hjemløse, allerede efter at der havde været spillet 5 minutter kom en spiller med en meget brækket arm. Spilleren sagde ikke en lyd og det burde han med det knæk, efter lidt spørgsmål frem og tilbage fandt man ud af, at spilleren allerede på nuværende tidspunkt af formiddagen var oppe på en anselig mængde guldøl, og det virkede bedøvende.

Hverdag i brandvæsenet – del 2

Af Jesper Lind Arpe

Kig godt på billederne herunder! Ja, det minder om en klassisk scene fra den danske filmskat… men billedet er IKKE fra Jylland, og Egon Olsen (alias Ove Sprogøe) står IKKE lige rundt om hjørnet.

Billederne er fra Frankfurt og det viser, hvordan man – på yderst brutal, men effektiv vis – skaffer udtjente brandkøretøjer af vejen hos brandvæsenet i Frankfurt… her en containertrækker, en 10 tons tankvogn og en gammel ”kagebus”…

Man ser det for sig, ikke? Om et sekund sættes kranens spil i frigear og den tonstunge betonklods raser ned og slutter tilværelsen for de tre bedagede Mercedes-køretøjer…

Det kunne ellers have været skægt at overvære, men historien er (desværre) langt mere logisk og langt mere hverdagsagtig.

Feuerwehr Frankfurts kran – en Krupp KMK 3045, årgang 1992 – var indkaldt til brandvæsenets værksted på hovedbrandstationen for at få en ny kranwire. Efter udskiftning af wiren skal der af sikkerhedsmæssige grunde udføres en belastningsprøve efter detaljerede forskrifter – nej, den tyske grundighed fornægter sig bestemt ikke…

Sidst på dagen lykkedes det så at fotografere kranen i vante omgivelser på station 3. Foto: Jesper Lind Arpe

En del af prøven går ud på at hæve og sænke den store betonklods – og under prøvningen lykkedes det at tage et par billeder, hvor det ser ud som om klodsen hænger lige over de udtjente køretøjer og kan falde ned når som helst. Så galt gik det dog ikke, og kranen blev efterfølgende klarmeldt og returnerede til sin hjemstation – Feuerwache 3 i bydelen Nied – først på eftermiddagen.

På denne station ankom jeg bedst som man var gået i gang med den obligatoriske køretøjskontrol efter vagtskifte sidst på eftermiddagen. Billederne viser funktionsafprøvning af bårebeslaget oven på kurven og kranindretningen neden under kurven.

Begge opgaver er eksempler på helt dagligdags hændelser i brandvæsenet – ikke noget, man normalt gør særligt væsen af, men alligevel meget vigtige opgaver, der har til formål at sikre, at materiellet fungerer efter hensigten den dag der er et akut behov for det.

Feuerwehr Frankfurt am Main

Brandvæsenet i Frankfurt am Main består af et Berufsfeuerwehr, som er grundlagt i 1874 og består i dag af 12 stationer (+ en havnestation) og ca. 940 medarbejder (heraf ca. 800 i operativ tjeneste).

Til at assistere de fuldtidsansatte er der 28 frivillige brandværn med ca. 800 medlemmer. I byen findes også et lufthavnsbrandvæsen (Europas 3. største lufthavn) og 4 bedriftsbrandvæsener (3 Werkfeuerwehr og 1 Betriebsfeuerwehr)

Brandvæsenet servicerer i dag byens 676.000 indbyggere samt de knap 300.000 pendlere. Hertil kommer selvfølgelig turister og især messedeltagere, hvilket i hvertfald i dagtimerne gør Frankfurt a.M. til en millionby.

Foto: Jesper Lind Arpe

The Big Green Apple

Af Henning Svensson

Overskriften er ikke et mærke på en shampoo fra Netto, men den meget brugte benævnelse for New York. Familieferien 2011 gik til New York.

USA er et stort land og alt er stort, anderledes og faktisk ret fedt. Både FDNY (Fire Department City of New York) og NYPD (New York Police Department) har en kæmpe vognpark med mange forskellige vogntyper og modeller.

I det efterfølgende bydes på et galleri af billeder fra New York:

Lidt fakta om FDNY og NYPD

Fire Department of New York (FDNY) er verdens næststørste brandvæsen (kun overgået af Tokyos Brandvæsen).

FDNY har knap 16.000 ansatte og besætter ca. 353 brandkøretøjer og mellem 146 og 234 ambulancer fra 251 stationer.

I 2010 kørte brandvæsenet til 26.748 bygningsbrande, 44.585 andre brande, 217.411 ikke-brandrelaterede udrykning (færdselsuheld og redning m.m.) og 218.686 medicinske udrykninger.

Af de mange brande klassificeres 2.708 som værende alvorlige brande.

New York City Police Department (NYPD) består af ca. 35.000 politibetjente, hertil kommer knap 10.000 hjælpebetjente og skolesikkerhedsagenter.

De besætter 8.839 køretøjer, 11 både, 8 helikoptere og 130 heste. NYPD har også 34 politihunde .

Modelbyggeren, I-1 i 1:87

Af Steffen Lund & Allan Holbek Hansen

Pionertjenestens køretøjer. Foto: Henning Svensson

Her skulle have været en dejlig artikel om hvorledes man, som følge af et væddemål havde fået den store ære at bygge Københavns Brandvæsens nyeste pionerkøretøj, I-1.

Desværre indgik der i artiklen en henvisning til et Nordtysk fodboldhold, som netop vores formand holder med. Censuren trådte derfor i kraft og der blev nedlagt veto i mod artiklen.

Nej, hvis sandheden skal frem så har redaktionen besluttet at en artikel om modelbyggeri og et så fint køretøj, som I1, ikke skal nøjes med en halv side bagerst i dette blad.

Artiklen er udskudt til Vi Melder Fra nr. 27, hvor vi håber at kunne præstere lidt flere billeder af ingeniørkranen fra hovedstadens brandvæsen.

I skal selvfølgelig også nok få historien om hvorfor det det Steffen Lund og ikke formanden der fik lov at bygge modellen.

Du er nu nået til næstsidste side i Vi Melder Fra nr. 26, og husk at jo før vi får dine billeder, artikler og/eller indlæg jo før kan vi det blad på gaden. Vi ses i VMF nr. 27

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk må kun ske med redaktørens tilladelse.

Forsiden

Kazerne Dirk, Amsterdam. På billedet ses stationens autosprøjte TAS 32/15 på Mercedes-Benz 1328 Atego, årgang 2003, opbygget af Gemco/Plastisol.

Vognen og brandvæsenet er nærmere beskrevet i artiklen “Brandweer Amsterdam-Amstelland” her i bladet.

Foto ; Jesper Lind Arpe

FKB-årsmøde 2010

Af: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Når disse linjer skrives er det ved at være længe siden de kommunale beredskabschefer holdt årsmøde. Men bedre sent end aldrig – og derfor skal Vi melder fra!’s læsere naturligvis ikke snydes for en beretning.

For første gang i mange år var årsmødet henlagt til hovedstadsområdet. Beredskabschef Jan Riis (daværende vice), Brøndby Kommune, var kommet til samme konklusion – og derfor havde han påtaget sig planlægningsopgaven og fik dermed bragt årsmødet til Brøndby.

Selve arrangementet blev holdt i og omkring Brøndbyhallen og endnu engang virkede det som om materieludstillerne overgik sig selv og viste et endnu bredere udvalg af køretøjer og udstyr end året før.

I 2010 var der således indtil flere helt nye udstillere på køretøjsområdet, ligesom det også var lykkedes de fleste udstillere at medbringe køretøjer, der rent faktisk var helt nybyggede til danske beredskaber. Dertil kom naturligvis stadig en vis portion deciderede demokøretøjer.

Mere eller mindre til ære for køretøjsentusiaster havde Jan Riis i øvrigt fundet på at reservere en del af parkeringsarealet uden for Brøndbyhallen til beredskabernes indsatsledervogne – dvs. der måtte kun parkeres gæstende indsatsledervogne på disse pladser. Desværre var det ikke helt alle, der havde forstået budskabet, så det blev ikke helt den køretøjskavalkade, det kunne være blevet.

Til gengæld var der udstillet mange spændende, store køretøjer. Nedenfor præsenteres nogle af de udstillede køretøjer sorteret efter udstiller.

Hauberg Technique A/S, Haslev

Foto: Jesper Lind Arpe

Siden sidste årsmøde er Hauberg blevet ny dansk Magirus-agent. I 2010 udstilledes derfor – for første gang i flere år – en Magirus-drejestige på årsmødet.

Nordsjællands Brandvæsen har, som det vil være mange læsere bekendt, valgt at udskifte deres kun 7 år gamle Vema-redningslift pga. massive tekniske problemer. I stedet er der til stationen i Helsingør indkøbt en fabriksny drejestige på IVECO 160E30 chassis. Selve stigen er af fabrikat Magirus, model 23-12 CS, dvs. Magirus’ aktuelle 30 meter stigemodel.

Også i de kommende år vil vi få nye Magirus-drejestiger at se i Danmark, idet de 3 brandvæsener København, Århus og Viborg er gået sammen om at lægge en større ordre hos Hauberg på nye Magirus-stiger – ja faktisk den største drejestigeordre nogensinde i Danmark. De første af i alt 8 nye stiger er leveret i slutningen af 2010 i form af hhv. 2 stk. Magirus 23-20 CS-HZL til København (de to såkaldte “Metro-stiger”), 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Århus og 1 stk. Magirus 23-12 CS-GL til Viborg. De to jyske stiger er leveret på MB 1833 Econic-chassis, mens københavnerbilerne er på lavtbyggede IVECO 160E30-chassiser.

Som repræsentant for, hvad Hauberg f.eks. kan tilbyde inden for automobilsprøjter, udstilledes en af Lejre Brandvæsens to nye Scania sprøjter, opbygget af Wiss på et P320-chassis. Tanken er på 3400 liter og pumpen er en Ruberg, der kan yde 3000 liter/minut hhv. 250 liter/minut ved højtryk.

Foto: Jesper Lind Arpe

På Haubergs stand var også udstillet den nye Scania-tankvogn, som er anskaffet i fællesskab mellem de 3 københavnske vestegnskommuner Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Tankvognen er opbygget af polske Wiss på et Scania G320-chassis som en glasfiberkonstruktion.

Tankkapaciteten er 8000 liter og Ruberg-pumpen yder 2000 liter/minut ved lavtryk eller 250 liter/minut ved højtryk. Det er meningen, at vognen skal kunne indsættes som selvstændig enhed i forbindelse med f.eks. bil- og containerbrande, ligesom den er forsynet med indbyggede advarselstavler og -lys, således at den kan anvendes til afspærring ved f.eks. færdselsuheld.

De 3 kommuner har brandslukningskontrakt med Falck, men inden for de kommende år 2011-2012 udskiftes hele vognparken med nye køretøjer, som anskaffes af kommunerne selv. Der er således for knapt 4 millioner kroner indgået kontrakt med Hauberg Technique A/S om levering af en Scania/Magirus-drejestige – i øvrigt en kontrakt som Hauberg landede uden konkurrence – der var ingen andre konditionsmæssige bud. Hvad angår de øvrige nye køretøjer til Høje Taastrup, se under GKV nedenfor.

RK Brand & Teknik A/S, Ringe

Efter i mange år at have været agent for verdens største producent af brandmateriel – Rosenbauer AG fra Østrig – er RK Brand & Teknik nu også blevet agent for et af Rosenbauers datterselskaber, nemlig navnkundige Metz Aerials i Karlsruhe – en af verdens største og mest anerkendte producenter af drejestiger og lifte. Metz-agenturet har siden 1970’erne ligget hos H. F. Nielsen – og senere SAWO – men efter Falcks afvikling af deres engagement i SAWO og den mere eller mindre direkte deraf følgende lukning af Haslev-fabrikken, varetages Metz’ interesser på det danske marked altså fremover af RK Brand & Teknik.

Foto: Jesper Lind Arpe

På RK’s stand kunne man derfor på årsmødet se en demodrejestige, model L32A  på MAN TGM-chassis. L32A er en 30 meter stige med det nye Metz-knækled. Metz har også i øjeblikket en anden demostige med knækled. Denne er udført på et 3-akslet Scania-chassis med nedbygget førerhus. RK havde annonceret, at denne stige ville blive fremvist på messen, men sådan kom det ikke til at gå. Det kunne have været interessant at se dette køretøj på FKB’s årsmøde, idet trenden i Danmark fortsat er, at Scania er populær hos mange danske brandvæsener. I forbindelse med DSFB’s jubilæumstur til Oslo fik vi imidlertid lejlighed til at se denne demostige – så læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto af denne vogn…

Foto: Jesper Lind Arpe

Fra Rosenbauer selv udstillede RK begge de 2 standardsprøjtemodeller, som de kommende år vil blive markedsført i Norden – nemlig den helt nye generation AT-model “AT3” samt den særlige nordiske version af ES-modellen “ES-Nordic”.

Foto: Jesper Lind Arpe

AT3-modellen blev bygget i demoversion til Interschutz-messen i Leipzig i 2010 og skulle egentlig slet ikke have været udstillet i Danmark endnu, fordi den først skulle kunne bestilles omkring udgangen af 2011. Men på RK syntes man ikke man ville fremvise den “gamle” AT2-model, da tiden i praksis er ved at rinde ud for denne. Derfor fik de lov at låne AT3’eren – og det har også vist sig muligt at bestille AT3’ere tidligere end først annonceret. Således har Ikast-Brande Kommune bestilt en AT3-tanksprøjte med 5000 liter vandtank til deres hjælpestation i Engesvang. Endvidere har Thisted Kommune bestilt en ”alm.” AT3-sprøjte.

Produktionen af AT3’erne sker både på hovedfabrikken i Linz, Østrig, og på fabrikken i Luckenwalde syd for Berlin. Dette skyldes, at Rosenbauer med lanceringen af AT3’eren indstiller produktionen af ES-modellen, der ellers udgjorde hovedproduktionen i Luckenwalde.

Demosprøjten “AT3” er bygget på et MAN TGM-chassis, men den vil med tiden naturligvis kunne leveres på nærmest et hvilket som helst almindeligt forekommende chassis. For det danske marked vil det formentlig især blive Mercedes’ Atego-chassis, der vil være interessant. I modsætning til demosprøjten, vil AT3’eren også kunne leveres med almindelige døre i mandskabskabinen i stedet for glasdørene.

På samme måde kan bilen selvfølgelig leveres både med og uden den i Tyskland meget anvendte hækmonterede slangekærre. Demosprøjten er dog bygget med beslag til kærren.

Foto: Jesper Lind Arpe

Som nævnt indstilles produktserien ES, men da Rosenbauer for kun få år siden lancerede en særlig nordisk version af ES’eren  – “ES-Nordic”, vil denne fortsat blive produceret på bestilling nogle år endnu. Herhjemme er der hidtil solgt 3 stk. sprøjter af typen ES-Nordic, nemlig 2 til Odense og 1 til Vejle. Til FKB’s årsmøde havde RK Brand & Teknik lånt en af Odense Brandvæsens ES’er. Den er opbygget på Scania P310-chassis i den efterhånden typiske Odense-udførelse uden højtryksslanger, men til gengæld med førstehjælpsslanger med Storz-D-koblinger.

GKV ApS, Gråsten

Foto: Jesper Lind Arpe

Gråsten Karrosseriværksted er snart ved at være den eneste tilbageværende aktør på det danske marked, som kan tilbyde danskbyggede automobilsprøjter. På den baggrund var det interessant at se, at GKV på 2010-årsmødet udstillede en hollandsk Ziegler-sprøjte. GKV havde på daværende tidspunkt endnu ikke solgt Ziegler-sprøjter til danske brandvæsener, men til gengæld har der i flere år som standard ligget Ziegler-pumper i de sprøjter, der opbygges lokalt i Gråsten.

Men GKV tilbyder altså nu også “hele” køretøjer fra Ziegler, ligesom man tidligere har leveret polsk opbyggede sprøjter til Vejle Brandvæsen.

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den hollandske sprøjte, i øvrigt på MB Atego, udstillede GKV også en ny let pionervogn til Tinglev Frivillige Brandværn. Der er tale om en almindelig MB 516 CDI Sprinter med dobbeltkabine og påbygget skab, der kan indrettes på et væld af forskellige måder. Skabet er hjemmebygget på GKV. Det kan godt undre lidt, at det økonomisk er interessant at bygge sådanne køretøjer i Gråsten, når Ziegler i det tyske program har en tilsvarende model.

Siden årsmødet har Gråsten leveret 3 nye hollandske Ziegler-køretøjer til Brand & Redning Djursland, nemlig en a-sprøjte, en tanksprøjte og en tankvogn – alle opbygget på Volvo FM 330. Desuden har GKV i april 2011 leveret en sprøjte på Volvo FL 290 til Bredebro Frivillige Brandværn. Materielkassen på denne sprøjte er opbygget hos Strongs Plastic Products i England – i polypropylen – et hårdt plastmateriale. Det er, såvidt redaktionen bekendt, første gang dette ses i Danmark.

I februar 2011 blev der indgået kontrakt på i alt næsten 5 millioner kroner med GKV Brandmateriel ApS om levering af 2 identiske automobilsprøjter samt en miljøvogn – alle på Scania-chassis – til Høje Taastrup Kommune. Derudover leveres i løbet af første halvår 2011 en ny tanksprøjte til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, så GKV må siges at have god vind i sejlene for tiden.

Haarby Karosseri

Karrosserifabrikken på Vestfyn har i mange år været en væsentlig aktør på det danske marked for beredskabskøretøjer – ikke mindst har firmaet en lang tradition for opbygning af ambulancekøretøjer. Den senere tid er der imidlertid blevet lidt stille om firmaet hvad angår nye leverancer til beredskaberne.

De seneste leverancer har alle været på Landrover-chassis – f.eks. slangetendere til Næstved og Slagelse samt pionervogn til Falck i Varde. Sidste skud på stammen er endnu en Landrover-slangetender, denne gang til Esbjerg Kommune.

Kommunen udbød i alt 6 nye brandkøretøjer og RK Brand & Teknik løb med hele ordren på 1 automobilsprøjte, 3 tankvogne, 1 slangetender og 1 miljøvogn. Siden valgte RK at ”sælge” opbygningen af slangetenderen til sin fynske ”nabo” – Haarby Karosseri.

Tenderen er bygget på 130 tommers udgaven af Landrover Defender. Materielkassen er i glasfiber og har udtræksbakker for de to Otter-pumper – én på hver side. I Esbjerg Kommune erstatter vognen en ældre Toyota Landcruiser på Falck-stationen i Bramming.

BS Support, Tilst

Foto: Jesper Lind Arpe

BS Support har i flere år været storleverandør af indsatsledervogne og læge-/akutbiler. Firmaet har således hidtil koncentreret sig om indretning af køretøjer og ikke så meget om de store karrosseriarbejder – i hvert fald ikke til beredskaberne.

Men på årets FKB-udstilling stillede BS med en 3-akslet tankvogn på Scania P320 opbygget i samarbejde med tankfabrikken VM i Tarm. Tankkapaciteten er 12000 liter, Ruberg-pumpen leverer 3000 liter/minut og der er monteret vandkanon, der fjernbetjenes fra førerhuset. Tankvognen var på udstillingen endnu ikke dekoreret, men den var på daværende tidspunkt solgt til Horsens Brand & Redning. Læserne skal naturligvis ikke snydes for et foto efter den er blevet forsynet med påskrifter og dekoration. Ved foreningens tur til Horsens i maj 2011 fik medlemmerne lejlighed til at se nærmere på det imposante køretøj.

Ja, vognens ydre leder uvægerligt tankerne hen på navnkundige ”Tykke Bertha” – den 3-akslede, langsnudede Scania-tankvogn som for år tilbage kørte i Tåstrup og senere i Holbæk. Det var ligeledes en ”velvoksen” tankvogn næsten uden udhæng bag bagakslerne og med en gigantisk udseende vandtank.

BS annoncerede på messen ligeledes med, at de kan levere tilsvarende 2-akslede tankvogne med 8000 liter (4×2 chassis) hhv. 7500 liter (4×4 chassis).

Det bliver spændende at se, om BS formår at afsætte flere af denne type tankvogne til de danske beredskaber, og grundlæggende er det i hvert fald interessant for os køretøjsentusiaster, når der dukker ”nye” firmaer og nye produkter op. Det er også interessant at se, at der nu – udover de efterhånden kendte ”dråbeformede” tanke fra Ribe – nu også findes andre alternativer til de mere kantede tankvogne.

Det forlyder i øvrigt, at BS Support i 2011 skal levere 2 stk. tankvogne til Falck, begge på Scania-chassiser, hvoraf den ene enhed skal køre hos Falck i Kolding.

Udover tankvognen til Horsens udstillede BS Support også nye indsatsledervogne til Hvidovre (Volvo), Køge (Nissan) og Skanderborg (VW T5) samt en ny paramedicinerbil (VW Passat) til Falck. BS har leveret 3 af disse biler til Falck i Aalborg, Frederikshavn og Thisted, ligesom der også er en på vej til Hjørring.

Skanderborgs nye indsatsledervogn er omtalt andetsteds i bladet.

Volvo Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

De senere år har ikke bare køretøjsopbyggerne udstillet – men også chassisleverandørerne viser interesse for at udstille. Således deltog Volvo Danmark i 2010 med 2 nye køretøjer.

Skanderborg Brand & Rednings nye Volvo-sprøjte og en rednings-/tanksprøjte til det svenske forsvar (Försvarsmakten). Skanderborg-sprøjten er omtalt andetsteds i dette blad.

Det svenske forsvars sprøjte var opbygget af Autokaross i Floby på et 3-akslet Volvo FM 12-chassis med 480 HK motor. Der er tale om et såkaldt ”Räddningsfordon typ 1”  – en type kombinerede sluknings- og redningskøretøjer, som forsvaret indsatte fra 2007 – hovedsageligt i det svenske flyvevåben, hvor vognen både man anvendes ved flyhavari og ved andre hændelser.

Sprøjten bemandes af 1+4 og er forsynet med en 7400 liter vandtank og en 225 liter skumtank. Pumpen yder 6000 liter/minut og vandkanonen 4000 liter/minut. Desuden er køretøjer udstyret med spil, hydraulisk frigørelsesudstyr, luftpuder m.v. Opbygningen er sket hos Autokaross i Floby.

Som pendant har forsvaret i øvrigt også indført deres type 4, som er omtrent magen til type 1, blot uden vandkanon, men til gengæld med mere redningsudstyr.

Scania Danmark

Foto: Jesper Lind Arpe

I vanlig stil var der også en Scania-stand. Denne gang havde man dog ikke medbragt et konkret leveret køretøj til Danmark, men derimod en demovogn på Scania P360. Til gengæld var det en interessant nyhed, Scania diskede op med:

Vi har både i Sverige og i Danmark i mange år været vant til at se de typiske, meget kantede materielkasser fra Autokaross. Nu har svenskerne imidlertid haft tid til at give deres opbygning et gedigent facelift – det er denne artikels forfatters subjektive mening, at det ikke har pyntet, men dog moderniseret designet noget.

Det er svært at forestille sig, hvordan den nye opbygning kommer til at se ud med en mindre dobbeltkabine end den her udstillede høje udgave af CP31’eren (dvs. både lang og høj).

Endnu har vi til gode at se sådanne opbygninger i Danmark, men eksempelvis har Storstockholms Brandförsvar nyligt indsat et antal sprøjter med en tilsvarende materielkasse.

Mercedes Benz Danmark

Hos Mercedes ville man naturligvis ikke stå tilbage for sine svenske konkurrenter, så selvfølgelig var der også en Mercedes-stand på årsmødet. Den var dog lidt pauver, idet eneste udstillede køretøj var en 4-akslede containertrækker på MB 3241 Actros-chassis leveret til Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene af SAWO.

Når nu man vælger at deltage, kunne det have været spændende at se nogle andre, mere ”spændende” køretøjer.

Bronto Skylift

Foto: Jesper Lind Arpe

I Danmark er konkurrencen fra Vema i praksis forsvundet. Til gengæld er vi begyndt at se Metz-redningslifte. Men finske Bronto sidder stadig tungt på det i øvrigt vigende i Danmark. Med nye drejestiger til både København, Aarhus, Viborg, Nordsjælland, Høje Taastrup og med en ny Metz-agent i Danmark ser det ud som om Bronto får hård konkurrence de kommende år.

På årsmødet 2010 fremviste Bronto den indtil videre sidste leverede redningslift til det danske marked, nemlig liften til Sorø Brandvæsen. Vognen er opbygget på Scania P340 og er en Bronto-model F 32 TLK.

Modelbetegnelsen ”TLK” indikerer, at man forsøger at finde fodfæste på det store tyske marked. I Tyskland er man helt generelt meget glad for forkortelser (måske fordi man har mange lange ord og en meget komleks sætningsopbygning i sproget) – og i beredskabsregi indikerer TLK en redningslift (=Teleskop-Leiter mit Korb, til forskel fra en Drehleiter mit Korb (DLK) = drejestige med kurv).

SAWO A/S, Støvring

Foto: Jesper Lind Arpe

Udover den på Falcks stand udstillede standardsprøjte på Volvo FL-chassis var SAWO repræsenteret med en ny svær pionervogn med hækmonteret kran til Middelfart Brandvæsen. Pionervognen er opbygget på 4×4 MAN TGM 13.250-chassis med HIAB-kran.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den italienske producent af redningslifte, Cela SRL, har SAWO som dansk agent. Hidtil er der kun solgt 2 lifte til danske brandvæsener (Faaborg og Odsherred).

På årsmøde-udstillingen var Cela repræsenteret med en 3-akslet Volvo FM med en ca. 33 m lift – model ALP330 – bestemt for et belgisk brandvæsen.

Falck Danmark A/S

Foto: Jesper Lind Arpe

Falck deltog denne gang med 2 forskellige typer nye sprøjter – og begge var ikke helt traditionelle i forhold til korpsets standardkøretøjer. Den ene var Gentoftes nye Volvo FL-sprøjte med SAWO-opbygning. Opbygningen blev i sin tid påbegyndt på den nu lukkede fabrik i Haslev, men er færdiggjort på hovedfabrikken i Støvring. I lighed med Skanderborgs nye Volvo-sprøjte har også denne fået forlænget kabinen hos VM Karrosseri i Sæby.

Foto: Jesper Lind Arpe

Den anden sprøjte var en MAN TGM 15.290 – men ikke opbygget af SAWO, men derimod hos Wiss i Polen. I 2010 indsatte Falck i alt 5 af denne type sprøjter, ligesom der også er indsat en 4×4-sprøjte fra Wiss. Det skal herefter vise sig, om Falck har fundet en ny stamleverandør til brandkøretøjer eller om man – ligesom på ambulanceområdet – foretrækker at have 2 leverandører, der deles om opgaverne.

H. E. Jørgensen, Dalby

Foto: Jesper Lind Arpe

Firmaet har specialiseret sig i opbygning af specialkøretøjer på både nye og brugte MAN-chassiser. Porteføljen er lang, men har så vidt vides ikke tidligere omfattet brandkøretøjer. Det gør den nu. I september 2010 leverede HEJ en ny, terrængående tankvogn til Lemvig Brandvæsen – opbygget på et brugt MAN LE-chassis – formentlig fra Forsvaret (dette har dog ikke kunnet hverken be- eller afkræftes).

Beredskabsstyrelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Endelig udstillede Beredskabsstyrelsen den ene af deres to nye miljøvogne – kaldet HazMat-køretøjer. Der er tale om to stk. lange MB 518 CDI Sprinter 4×4, som er stationeret i Herning og i Næstved.

Politie Amsterdam-Amstelland

Af Henning Svensson

Ægte hollændervogne. Foto: Henning Svensson

Så blev det endelig forår og i år gik turen til Amsterdam. En dejlig by, hvor alt hvad man skal og bør se, kan nås til fods.

Holland er et sjovt fladt land med 1.000.000.000 cykler. Man bygger sågar parkeringshuse kun til cykler og i henhold til turistbøgerne har alle hollændere tre cykler, en til korte ture, en til lange ture og en som er stjålet. 

Når man nu rejser til Holland så kunne det være spændende at se et par rigtige hollændervogne. Og tænk på tredje dagen af vores ferieophold løb jeg ind i den helt store politiudrykning.

Meldingen gik på husbesættelse i Vrolikstraat. I huset, hvor der ikke var registreret nogen ejer, havde man set nogle personer.

Husbesættelse er en ting, man gør alt for at bekæmpe i Holland. Holland har nemlig i sin tid været kendt for sine mange bz-aktioner.

Enheden, som bemander de ”Blå vogne” er Mobile Unit (MU). MU bliver indsat, hvor der kan opstå ballade og steder, hvor almindelige enheder ikke kan arbejde. Svarer til Beredskabsafdelingen i København. MU bemandes af almindelige betjente, som har fået en ekstra uddannelse.

MU benyttes i forbindelse med husbesættelser, demonstrationer, fodboldkampe og andre steder, hvor der er brug for sikret enheder.

Politiet i Amsterdam Amstelland omfatter kommunerne Aalsmeer, Amsterdam, Amstelveen, Diemen, Uithoorn, Ouder-Amstel. Dette område dækker 357 km2 med over 900.000 indbyggere. Politikorpset består af 6000 politifolk og har et årligt budget på ca. 394.000.000 €. Amsterdam-Amstelland er opdelt i fem distrikter og 32 kvarterer.

Brandweer Amsterdam-Amstelland

Tekst og foto: Jesper Lind Arpe

I Holland er brandvæsenerne ikke organiseret på byniveau. Derimod er landet opdelt i et antal regioner, som hver driver deres eget regionsbrandvæsen.

Amsterdam er med sine ca. 750.000 indbyggere Hollands største by og i praksis landets hovedby, omend den administrative og formelle hovedstad er Den Haag.

Som følge af regionaliseringen er Amsterdam en del af regionen “Amsterdam-Amstelland” og beredskabet varetages således af Brandweer Amsterdam-Amstelland. Regionen har ca. 900.000 indbyggere fordelt på 354 km².

Både på brandstationernes navne og på de forskellige køretøjsvarianter ses det fortsat ret tydeligt, hvilke stationer, der oprindeligt hørte til Amsterdams brandvæsen og hvilke, der lå i omegnskommuner.

Således har de gamle Amsterdamstationer i reglen drengenavne, mens de udenbys stationer er opkaldt efter den bydel, de dækker.

Stationerne

Rent bygningsmæssigt er der flere interessante stationer – eller kaserner, som hollænderne kalder dem. En af de tre centralt beliggende stationer – Kazerne Dirk – er en fin gammel bygning, hvor der kun lige akkurat er plads til de to køretøjer (sprøjte+stige) og hvor udenomsarealerne begrænser sig til en parkeringsplads bag stationen. Udendørs ophold finder sted på den lille plads foran brandstationen. Kommer man således på en solskinsdag, er det meget let at komme i kontakt med brandfolkene – for de sidder ofte ude foran på bænkene og hygger sig.

Som et udtryk for den store befolkningstæthed er også Kazerne Hendrik beliggende på en ganske lille grund. Hendrik er ligesom Dirk en af de tre centrale stationer. Den ligger på et hjørne i et meget trafikeret kryds hvor der også kører sporvogne i flere retninger. For at opnå den bedste udnyttelse af pladsen har man derfor designet brandstationen som en krum bygning – sådan noget ser man sjældent på vore breddegrader, hvor der er bedre plads…

Kazerne Amstelveen ligger i byens sydlige udkant – lige ved en af motorvejsafkørslerne. Her er der plads nok og arkitekterne har rigtig fået lov at boltre sig med en brandstation, der er udført i noget, der minder om kampesten og stålgitterfacade. Mandskabsbygningen ligger på 1. sal over garagerne, men da mandskabsfaciliteterne fylder mere end garagerne har man ladet 1. sal række langt ud over stueetagen i begge sider – et ejendommeligt syn, der vidner om kreativitet og ingeniørkunst…

Byens struktur

Amsterdam er kendt for sine utallige kanaler og broer. Vejnettet er således i store dele af byen præget af lange smalle gader (Grachten), der gør fremkommelighed til en virkelig udfordring. Samtidig er Holland og ikke mindst Amsterdam et af de tættest befolkede områder i verden og det medfører en til tider særdeles heftig trafikintensitet. Mange københavnere opfatter København som en cykelby – men for de, der har besøgt Amsterdam, er den københavnske cykelkultur det rene vand.

I Amsterdam er der cykler og cyklister alle vegne, hele tiden og i mængder der vil gøre enhver miljøborgmester i København grøn af misundelse. Og så er der tilsyneladende lige så mange fortolkninger af færdselsloven som der er cyklende hollændere…

For brandvæsenet betyder bystrukturen selvfølgelig, at man er nødt til at bruge smalle, korte køretøjer for at sikre en rimelig mulighed for at komme rundt i byen.

Sprøjterne er således opbygget på korte chassiser med en akselafstand på kun 3300 mm og så har man forsøgt at holde udhænget bag bagakslen så kort som muligt. Til sammenligning har de fleste danske sprøjter en akselafstand på op mod 4000 mm – f.eks. er næsten alle nyere danske Scania-sprøjter på 3900 mm.

Hvad angår stigerne er man lidt mere bundet af, at visse bygningers højde tilsiger konventionelle 30 m stiger. I de indre dele af byen er man dog så heldig, at man kan nøjes med 25 m stiger, der i mange år har kunnet leveres fra de store fabrikker på ganske korte chassiser.

I de senere år er der også udviklet 30 m stiger med 5-delt stigepark og dermed korte chassiser. Sådanne køretøjer har endnu ikke fundet vej til Amsterdam, men mon ikke de kommer.

Tankautospuit – standardkøretøjet

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

I Amsterdam udgøres den selvstændige taktiske enhed af en såkaldt tankautospuit med holdleder og 6 brandfolk – dvs. en traditionel sprøjte. Alle stationerne er udstyret med mindst én sprøjte – enkelte stationer uden for selve Amsterdam Kommune har to sprøjter.

Sprøjten er forsynet med en kombineret høj- og lavtrykspumpe (Godiva 240 l/m hhv. 3250 l/m) og som alle andre bybrandvæsener klarer man sig med en relativt lille vandtank – 1500 liter.

Brandvæsenet kører naturligvis også til frigørelses- og andre redningsopgaver. Alle sprøjter er pakket op med let Holmatro-frigørelsesudstyr, der kan bruges på personbiler. Til vanskelige opgaver eller f.eks. uheld hvor der er lastvogne, busser, tog eller sporvogne indblandet, findes der specialkøretøjer med svært frigørelsesmateriel.

Brandstationerne i selve Amsterdam by råder over identisk opbyggede sprøjter, som er anskaffet løbende over nogle år på denne side af årtusindskiftet på samme chassis hver gang – Mercedes Atego.

Syd for selve Amsterdam ligger Amstelveen som er en stor forstad. Hovedstationen i Amstelveen Kommune hører til brandvæsenets største, og her har man to identiske sprøjter – ligeledes på Mercedes Atego. Disse er dog ikke bygget helt ligesom Amsterdam-sprøjterne – bl.a. har den en lidt større akselafstand, der giver lidt bedre plads til materiellet.

Foto: Jesper Lind Arpe

I andre yderkommuner kører man med lidt ældre Mercedes-sprøjter og på to stationer har man MAN-sprøjter.

Specialkøretøjer

Magirus-drejestige på Iveco fra Kazerne Hendrik. Foto: Jesper Lind Arpe

Magirus-drejestige på Mercedes-Benz Atego fra Kazerne Dirk. Foto: Jesper Lind Arpe

Udrykningen sammensættes efter behov af en eller flere sprøjter og kan desuden suppleres med drejestiger og andre specialkøretøjer.

De fleste af brandvæsenets drejestiger er af Magirus-fabrikat opbygget på IVECO-chassis. Den nyeste stige er dog en Metz på Mercedes Atego. Det er kun 9 stationer, der har stige. Amstelveen har udover stigen også en Bronto-lift på Mercedes Econic. De øvrige stationer har hverken stige eller lift.

Brandvæsenet råder over to svære pionervogne. De er opbygget helt identisk på Mercedes Atego og den ene stationeret i Amstelveen, mens den anden står på Kazerne Teunis, der i øvrigt er midlertidigt indrettet i en til lejligheden opstillet containerstation i et af Amsterdams havneområder.

Foto: Jesper Lind Arpe

Foto: Jesper Lind Arpe

Pionervognene er forsynet med hækmonteret kran og central lysmast. Derudover medfører køretøjerne en hel del klippe- og spredeudstyr i den tunge kategori, scoopbåre, belysningsmateriel og andet pionerudstyr.

I en by som Amsterdam, der gennemløbes af så meget vand, er det naturligt at der findes et dykkerberedskab.

Det gør der selvfølgelig også, men sjovt nok er det placeret i Amstelveen i den sydlige udkant af byen. Her råder man over en specialopbygget dykkervogn på Mercedes Vario. Bemærk, at man i lighed med de københavnske dykkervogne har fået opbygget køretøjet således, at båden ligger på taget (se billedet herunder).

Foto: Jesper Lind Arpe

Resten af brandvæsenets specialudstyr er pakket på containere og der findes containertrækkere både på station Amstelveen og Pieter samt på enkelte af yderstationerne.

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen

Foto: Jesper Lind Arpe

Indsatsledelsen opdeles i 4 niveauer.

Normalt ledes indsatsen af holdlederen – dette kaldes niveau 4. Er der tilkaldt flere sprøjter kan der tilkaldes en egentlig indsatsleder på niveau 3. Indsatslederen afgår desuden automatisk på visse meldinger.

Rent geografisk er byen opdelt i 2 distrikter, Nord og Syd, som dækkes af hver deres niveau 3-indsatsleder, der afgår fra de respektive stationer i en indsatsledervogn, typisk VW Caravelle T5.

Brandvæsenet har også en vagthavende chefvagt. Han har normalt base på brandvæsenets hovedkontor, der imod sædvane ikke er placeret på en brandstation. Der findes 2 MB Sprinter-kommunikationsvogne til de lidt større indsatser.

Det øverste led i ISL-kæden er når der oprettes en decideret kommandopost.  Dette sker ved hjælp af en til formålet opbygget og indrettet kommandobus.

Såvel kommunikationsvognene som bussen er placeret på station Nico.

Nye køretøjer til Brand & Redning, Skanderborg

Af: Jesper Hansen

Ny I1, VW T5 TDI Multivan 4×4, automatgear, 180 HK

Foto: Jesper Lind Arpe

Efterhånden var pladsen ved at være for trang i vores Subaru Forester indsatsledervogn. Mere udstyr – i form af computere, termisk kamera m.v. – kræver mere plads. I arbejdsgruppen, der skulle planlægge den nye indsatsledervogn, blev der drøftet flere forskellige mulige bilmodeller som efterfølger til Subaru’en.

Der var generelt var et ønske om mere plads til føreren, bedre indstigningsforhold og mere plads i kabinen til nyt udstyr – men også elementer som synlighed og køreegenskaber var vigtige. Desuden ville man gerne have automatgear, firehjulstræk og en fornuftig størrelse dieselmotor.

Efter at have undersøgt diverse modeller fra Audi, Volvo, VW og Subaru opstår idéen om et lidt større køretøj, der vil kunne anvendes som kommandovogn. Markedet undersøgtes, og det viste sig, at VW kunne levere en T5 i Multivan-versionen og Mercedes en Vito – begge opfyldte umiddelbart kravene.

Valget faldt i sidste ende på VW da de afgiver det bedste tilbud, leverer den største motor og i øvrigt har mere udstyr med.

Indretningen og udrykningsmonteringen foretages af BS Support som bl.a. installerer en helt ny styring af udrykningssignalerne fra svensk ”Standby”. Den nye indsatsledervogn blev efter udstilling på FKB’s årsmøde i Brøndby sat i drift som I 1.

Ny M2, Volvo FL, 290 HK, Allison-gearkasse

Foto Jesper Lind Arpe

I Brand & Rednings udskiftningsplan stod en ny sprøjte til station Hørning på programmet. Overordnet har Brand & Redning besluttet, at alle nye, store køretøjer skal være med automatgear.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge markedet og opstille kravene til den nye sprøjte. Gruppen besøgte brandstationer rundt i hele landet og studerede køretøjer fra både Mercedes, MAN, Scania og Volvo – samt opbygninger fra hele paletten af danske opbyggere/leverandører. Gearkassemarkedet viste sig at være et studie i sig selv. De fleste leverandører afgiver tilbud på deres semiautomatiske gearkasser. Dette gør dog i f.eks. et tilfælde, at kraftudtaget er så uhensigtsmæssigt placeret, at der skal monteret en mellemgearkasse for at pumpen kan virke. En anden leverandørs gearkasse, syntes arbejdsgruppen, larmede rigtig meget i kabinen, ligesom man ikke var helt tilfreds med gearingen.

Dette studie i gearkasser endte ud med, at der blev krævet en fuldautomatisk gearkasse i den nye sprøjte til Hørning.

Interesserede leverandører på køretøjet afgav tilbud og ordren gik til Volvo, mens opbygningen skulle foretages af Wiss og dermed leveres via Hauberg Technique.

Volvo FL-chassiset blev primært valgt pga. lavt tyngdepunkt, gode indstigningsforhold og gode køreegenskaber. Brand & Redning ønskede dog lidt bedre plads i kabinen end hvad der bydes på med en original Volvo-dobbeltkabine. Derfor blev kabinen modificeret hos VM Karrosseri i Sæby, som har stor erfaring med at specialbygge kabiner til brandkøretøjer. Her forlængede man kabinen 30 cm for at skaffe bedre plads til røgdykkerapparaterne, ligesom den blev kilet ud, således at kabinen flugter med materielkassen.

Hauberg afgav det mest fordelagtige tilbud på opbygningen, hvor CAN-BUS er integreret og Robwen-skumsystemet, hvor tilsætning af skumvæske forøger vandets slukningskapacitet med op til 5 gange (jf. leverandøren), er standard. Efter udstilling på FKB’s årsmøde i august 2010 blev sprøjten pakket endeligt op – bl.a. med nyindkøbt hydraulisk frigørelsesudstyr fra Holmatro i Core-versionen.

Brand & Rednings nye design

Begge nye køretøjer er dekoreret hos Ry Skilte. Her har man i samarbejde med Brand & Redning forsøgt at udvikle et nyt design, som med tiden gerne skal indføres på alle køretøjer, således at udtrykket er ens på tværs af stationerne, mens man dog stadig kan se, hvor de forskellige vogne hører til.

Rapport fra Centralamerika 2010

Af: Michael Boje

Vi starter i Guatemala, hvor alle brandmænd er frivillige (bomberos voluntarios). De er ulønnede, kun uniformen får de stillet til rådighed af kommunen. Den er til gengæld flot. Nypresset hvid skjorte og blå bukser, som man da håber ikke bliver snavset til under arbejdet! Materiellet er for længst udtjent (amerikansk) og er kommet til veje gennem donationer.

På en station i hovedstaden Guatemala city havde man netop gennemført en indsamling, der skulle skaffe penge til at købe brændstof til køretøjerne.

Der køres også ambulancer(også markeret bomberos voluntarios) igen donationer typisk Toyota Hiace, men enkelte ældre amerikanere kan også ses. På stationen i Flores i det nordlige Guatemala holdt en – troede jeg – museumsstige med de gamle markeringer fra Trenton Fire Department New Jersey, men den var skam stadigvæk i brug.

Typisk – som her i Flores – har man familien med på stationen, så maden laves af mor, og børn, høns, hunde m.v. fiser omkring. Det var ikke mit indtryk, at der fandtes egentlige vagtplaner. Man var der, når man kunne.

Næste stop Honduras, hovedstaden Tegucigalpa, et helt andet indtryk! Her er brandvæsenet statsligt og alle bomberos er lønnede og er iført normal brandmandsdragt med tilhørende blankpudsede sorte støvler.

Systemet er militært hierarkisk med en general i spidsen, han kom til sidst for at give hånd til deres første besøg fra Dinamarca.

Materiellet var tidligere amerikansk (en enkelt ladder med originale amerikanske markeringer fandtes stadig på hovedbrandstationen), men er nu europæisk (Iveco/Magirus), sågar en Metz drejestige (til glæde for Jens er redningslifte slet ikke på tale) på Iveco chassis. Europæisk materiel er bedre kvalitet var vurderingen her og bedre egnet til de smalle gader.

Der er 70 mand i alt på hovedbrandstationen, dertil kommer mandskab på 7 understationer i hovedstaden, som jeg dog ikke fik set nogen af.

Der var en god gammel vagtcentral på stationen, hvorfra indsatsen i hele byen styres. Også her køres ambulancer (de kendte Eagle) og bomberos bliver også indsat i bekæmpelsen af myg(små skyer hang over dele af byen, når brandvæsenet havde været på besøg), denguefeberen er her som andre steder i Centralamerika et stort og voksende problem.

Videre til Nicaragua, hvor der ligesom i Guatemala kun findes bomberos voluntarios.

Besøgte stationerne i Massaya og Granada. Igen ulønnede bomberos, uniformeringen mere tvangfri end i Guatemala og familien og husdyr er en naturlig del af stationens liv.

I Granada en udtjent ladder (vi snakker begyndelsen af 60’erne eller ældre) og en ældre magirus/Iveco, begge naturligvis donationer.

Massaya var mere spændende afspejlende landets politiske historie i nyere tid.

Det ældste materiel amerikansk (en ladder), derefter bliver det russisk (to SIL (styrke på russisk) forskellige modeller begge fra 1970’erne) og det nyeste (et relativt begreb på de kanter!) en Iveco/Magirus sprøjte som var en gave fra venskabsbyen Frankfurt og en Mercedes damesko fra venskabsbyen Nijmegen, så man kom en del omkring i verden på stationen i Massaya.

Der køres også ambulance fra brandstationerne i Nicaragua (se foto th.)

Sidste stop på turen var Panama. Her er billedet mere blandet. I Panama city er der både professionelle og frivillige brandmænd.

Secondhand ambulance hos Bomberos De Nicaragua. Vognen kan ikke bakke, så den må hjælpes når kørsels-retningen er bagudrettet, men det er det eller slet ingen ambulance, så man lever fint med det. Foto: Tejs Knudsen

På hovedbrandstationen var materiellet amerikansk (et gæt: fra 1980’erne), den nyeste en donation fra kanalzonen og de sædvanlige Eagler (nyere). Nu kommer chokket! Midt i dette machoområde mødte jeg en kvindelig brandmand, uniformeret og med højhælede sko, hold da kæft, hvor så hun godt ud, hvad hun vist udmærket selv var klar over.

Der er fire kvindelige brandmænd, som indgår i udrykningen plus nogle stykker (også uniformerede) i administrationen.

Kanalzonen, som indtil 1999 var amerikansk, har historisk set naturligvis kun brugt amerikansk materiel, men efter overtagelsen er man gået over til kun at købe europæisk.

Den ene station i kanalzonen, jeg besøgte, havde lige fået ny sprøjte (som desværre var ude under besøget), en MAN/Rosenbauer, og det var besluttet, at sådanne skulle alle stationer i zonen have.

Incomming Chopper

Af Henning Svensson

Region Sjællands HEMS i luften over FKB’s årsmøde i Brøndby. Foto: Henning Svensson

Hvem husker ikke scenen i M-A-S-H hvor Radar stikker næsen i vejret og råber ”Incomming Choppers” hvorefter hele lejrens aktivitets niveau går fra 0 til 100 % på et splitsekund.

Præcis samme oplevelse havde jeg i forbindelse med årsmødet for kommunale beredskabschefer i Brøndby, en solskins dag i august. Vi stod på pladsen foran Brøndby Hallen og nød det gode vejr og alle de flotte udstillede brandbiler, da vi pludselig hørte nogle råbe ”den kommer, den kommer” og i det samme sekund kunne man langt ude i horisonten skimte noget gult og rødt. Kort tid efter kunne man også høre luften blive pisket godt og grundigt af rotoren. Her kunne man så komme med den kvikke replik ”Er det Supermand? Nej det er Akutlægen”.

Et kig på HEMS’en, både udvendig og indvendig. Foto: Henning Svensson

Og ganske rigtig, det var akutlægen fra Ringsted, som var blevet sendt til Brøndby for at blive fremvist. Smart lille helikopter som ikke skulle bruge meget plads for at kunne lande, og derved kan den benyttes stort set alle steder, hvor der bare er en bar plet til at lande på.

Akutlægehelikopterordningen er et forsøg, som Trygfonden har doneret 50 millioner til, og som skal køre i 18 måneder. Forsøget sker i samarbejde med Region Sjælland, Region Hovedstaden, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Helikopteren har base i Ringsted og vil kunne nå frem til alle steder på Sjælland på godt 20 minutter.

Helikoptertjenesten drives af Falck DRF Luftambulance A/S, samme firma som driver tjenesten i Sønderjylland.

I perioden 1. maj til 1. august fløj akutlægehelikopteren 240 missioner fordelt på 212 akuthjælp på skadesteder og 28 overflytninger mellem sygehuse. 11 gange måtte helikopteren melde fra på grund af andre opgaver. Prioriteringen af helikopterens opgaver foregår i samarbejde mellem vagtcentralen og helikopterlægerne.

Helikopterens første tur var til en dreng med brandsår, som blev fløjet fra Holbæk til Rigshospitalets traumecenter. Fra Basen i Ringsted til skadestedet gik der 8 minutter, og fra skadestedet til Riget 12 minutter.

Den 21. juli blev helikopteren sendt ud på en længere tur til Bornholm i forbindelse med en busulykke hvor 55 passagere var indblandet. I samme operation indgik også to helikoptere fra flyvevåbnet.

Foto: Henning Svensson

Helikopter data.

Base: Ringsted
Type:  MBB/Kawasaki BK 117 B2
Marchhastighed 240 km/t
Motor: 2x750HK Jetturbinemotorer
Vægt: 3.350 kg.
Rækkevidde: 500km
Max hastighed: 150 knots. (203 km/t)
Max flyvehøjde ved vægt under 3000 kg 15.000 ft (4,5 km) ellers 10.000 fod (3 km)
Total længde: 13,00m
Rotor længde: 11,00m
Brede: 2,50m
Bemanding: Pilot, Akutlæge, Paramediciner.
Plads: 1 liggende patient.

På gensyn i Vi melder fra! Nr. 26