Denne måneds køretøj er en pumpevogn fra Taipei, som er hovedstaden i Taiwan. Køretøjstypen er standard på næsten alle brandstationer i Taipei og svarer til det man i Danmark kalder en HSE (Hurtig Sluknings Enhed).
Taipei City fire Department, der blev en selvstændig enhed d. 10. juli 1995, var indtil det tidspunkt en del af Fire and Police District. Taipei bliver dækket af 45 stationer og man har en bemanding på 2010 medarbejdere.
Taipei City Fire Department er underlagt The National Fire Agency of the Ministry of the Interior of the Republic of Taiwan. Man løser brand, katastrofe, ambulance og redningsopgaver.
Vognparken består af en lang række forskellige typer køretøjer, både nye og gamle.
Nogle køretøjer ligner noget vi kender herhjemme og i Europa generelt, andre igen er ret anderledes. Opbygninger og chassiser er for en stor dels vedkommende lokale (læs asiatiske).
Desværre taler man ikke så meget engelsk på stationerne (læs intet), så det kneb gevaldigt med at få oplysninger om de forskellige køretøjer mv. Den del er derfor lidt mangelfuld.
- Beredskab: Taipei Fire Brigade.
- Station: Central railway station
- Køretøjstype: Pumpevogn
- Fabrikat: Toyota
- Opbygning: Ukendt
- Årgang: Ukendt
- Foto: Henning Svensson