Månedens køretøj juni 2018 – Engine 612

Af Tony Frimodt

Engine 612, GMC/E-One årgang 1978 fotograferet på Kanalvej i Næstved. Foto Tony Frimodt

Mayfield Village Fire Department i Cleveland Ohio, USA, modtog i 1978 Engine 612, en sprøjte bygget på GMC/E-One. Ved levering var vognen pakket op med løftepuder og andet redningsmateriel og fungerede derfor som rednings- og førstehjælpssprøjte. Engine 612 var den første af sin slags i lokalområdet og påkaldte sig således en del opmærksomhed.

På et tidspunkt 1990’erne gennemgik vognen en mindre renovering, hvor den blandt andet fik ny lysbro og blitz-blink. Den forlod definitivt aktiv tjeneste i 2005 og blev herefter doneret til et lokalt museum, hvor den henstod i nogen tid.

I dag er vognen i privat eje – i Næstved.

Eivind Jæger har i mange år interesseret sig for amerikanerbiler. Han havde længe ønsket at købe en amerikansk brandbil, så da lejligheden bød sig, slog han til.

Ejvind har selv hentet vognen i USA, fået den sejlet til Danmark og efterfølgende renoveret den, så den i dag fremstår ualmindelig flot og – ikke mindst – stort set udrykningsklar.

  • Beredskab: Mayfield Village Fire Department
  • Station: Mayfield Village
  • Køretøjstype: Pumper (sprøjte)
  • Fabrikat: GMC
  • Opbygning: Emergency One
  • Årgang: 1978
  • Foto: Tony Frimodt

Du kan læse en lille artikel om Mayfield Village Engine 612 fra Cleveland.com her (klik link)

Del indlægget

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere