Af Tony Frimodt

Sprøjte og Bronto redningslift på Mercedes-Benz Actros chassiser. Næstved Brand & Redning. Modelbyg: Jesper Lind Arpe. Foto: Tony Frimodt
Foreningens medlemmer var indbudt til at deltage i vores modelbyggemøde søndag d. 12. november på brandstationen i Hørsholm.
Arrangement var tænkt som en mulighed for at vise modelbiler frem, færdigbyggede såvel som modeller der stadig er under konstruktion. Flere medlemmer benyttede sig af muligheden og herunder kan du se billeder af nogle at de fremviste modelbiler.
Vi afholder jævnligt sociale arrangementer som dette, hvor medlemmerne over en kop kaffe kan få sig en snak om f.eks. modelbygning, brandvæsen og foreningen. Alle vores arrangementer annonceres løbende på vores medlemsforum.
Som en del af arrangementet viste Nordsjællands Brandvæsen sin store planspilby Hørsdal frem. Planspilbyen giver brandvæsenet, eventuelt i samarbejde med andre beredskaber, politi og ambulancetjeneste, mulighed for at øve indsatser, der på grund af størrelse og kompleksitet ikke er mulige at gennemføre i fuld skala. Herunder kan du se lidt stemningsbilleder fra Hørsdal, krydret med medlemmernes modelbiler.

Mercedes-Benz Sprinter lægebil. Berliner Feuerwehr, station Urban. Modelbyg: Jesper Lind Arpe. Foto: Tony Frimodt

Øverst Mercedes-Benz Sprinter dykkervogn. Helsingør Kommunes Beredskab. Nederst tv. Mercedes-Benz Vito (lang) indsats-leder Politi. Nederst th. VW indsatsledervogn. Helsingør Kommunes Beredskab. Modelbyg: Christian Aagaard. Foto: Tony Frimodt

Diverse køretøjer fra Hovedstadens Beredskab… Volvo sprøjte (røgtender), MAN dykkervogn, Mercedes-Benz kroghejs-køretøj, MAN sprøjte, MAN redningskran, Mercedes-Benz redningskran. Modelbyg: Steffen Lund. Foto: Tony Frimodt

Alarm til Hørsdal. Ild i lejlighed i fem etagers ejendom. Til lejligheden er forskellige køretøjer fra Hovedstadens Beredskab indsat. Foto: Tony Frimodt

Aftenstemning i Hørsdal. Ved hjælp af lys og lydeffekter, er det muligt at skabe forskellige stemninger og scenarier i Hørsdal. Foto: Tony Frimodt

Naturligvis er der også jernbane og en station i Hørsdal. Foto: Tony Frimodt

Eftermiddagstrafik i Hørsdal. Man kan fornemme overgangen fra industrikvarter til beboelsesområde. Foto: Tony Frimodt

Eftersøgning ved hjælp af dykkere i Hørsdal sø. Indsatsleder brand og indsatsleder politi samt politipatrulje og dykkervogn. Foto: Tony Frimodt