Jeg har altid været dybt fascineret af modelbyggere og deres evner til at skabe utroligt flotte gengivelser af skibe, fly og ikke mindst brand- og redningskøretøjer. I foreningen er vi så heldige at have flere meget dygtige modelbyggere, der gerne viser deres modelbiler frem.
Selv har jeg et par gange forsøgt mig med modelbygning. Som barn byggede jeg blandt andet modelfly. Det var ganske underholdende, men på et tidspunkt tabte jeg interessen.
Min tilgang til modelbiler har derfor typisk været som samler. Gennem årene har jeg – også i mit voksne liv – samlet på modelbiler fra flere forskellige producenter. Det er naturligvis ikke det samme som at bygge dem selv, men ikke desto mindre har jeg fundet stor glæde ved det.
Nu har jeg besluttet mig for at kaste mig ud i et lille projekt. Jeg vil prøve at finde modelbiler, som var repræsenteret i min barndoms modelbilsamling og sætte dem i stand.
Min farfar var rejsende i legetøj, det man i dag ville kalde en sælger eller en repræsentant. Det nød min far godt af som barn. Det betød også, at jeg som barn overtog en del modelbiler fra min far, ligesom jeg naturligvis gennem årene fik modelbiler i gaver eller købte dem for mine lommepenge.
I 1970’erne, da jeg voksede op, var en modelbil en ret almindelig gave til en dreng, så jul og fødselsdage kunne være forholdsvis indbringende for modelbilskontoen.
Der eksisterede en række modelbilproducenter dengang, men navnlig tre mærker dominerede det vesteuropæiske marked i 70’erne, nemlig Dinky Toys, Corgi Toys og Matchbox. Danske Tekno stoppede sin produktion i 1972, men deres modeller var stadig relativt tilgængelige i årene efter.
Andre producenter, som er værd at nævne, er tyske Siku, franske Solido og amerikanske Hot Wheels. Sidstnævnte formåede at sætte sig så tungt på markedet, at det var stærkt medvirkende til at koste Dinky Toys livet. Dinky lukkede og slukkede i november 1979.
Når jeg i dag genkalder mig min barndoms modelbilsamling, var det Dinky, Corgi og Matchbox der dominerede. Jeg vil tro, at de repræsenterede tæt på en tredjedel hver, dog med nogle enkelte Tekno og Siku modeller imellem. Samlingen bestod overvejende af lastbiler, entreprenørbiler, militærkøretøjer og ikke mindst brandbiler. Personbiler og racerbiler mv. var der sjovt nok ikke mange af.
Brandbilerne i samlingen har altid stået mit hjerte nær, så allerede dengang var kimen til interessen for brand og redning lagt. De fleste af brandbilerne i min samling var af mærket Dinky Toys. Corgi har også produceret en del brandbiler, mens Matchbox pudsigt nok ikke har produceret ret mange, hvis man altså ser bort fra deres i øvrigt meget populære “1-75” serie – små modelbiler, der i manges bevidsthed var indbegrebet af Matchboxbiler.
Hvis vi lige kort skal berøre de forskellige modelbilers indbyrdes størrelsesforhold, kan vi kaste et blik på billedet herover. Dinky Toys modellerne var klart de største. Hvis man skal estimere en skala, bliver det et sted mellem 1:43 og 1:64. Dinky Toys var notorisk dårlige til at holde skalaen. Man kan finde to identiske modeller, fra to forskellige produktioner, i to forskellige skalaer. For Matchbox King Size modellerne er skalaen omtrent 1:43 og Matchbox 1-75 ca. 1:75. Til sammenligning er Viking sprøjten på billedet 1:87.
Som for mange andre, der har samlet på legetøjsbiler, falmede interessen efterhånden som jeg blev ældre. Det var ikke længere så sejt at have modelbiler stående fremme på værelset, når man f.eks. fik besøg af en sød pige. Derfor blev hele herligheden pakket i kasser og stillet i kælderen. I forbindelse med et indbrud i familiens kælderrum, forsvandt modelbilsamlingen og da jeg jo ikke længere legede med modellerne, undlod vi at rekonstruere samlingen, hvilket naturligvis ærgrer mig voldsomt i dag.
Det siger sig selv, når man i dag begynder at samle på modelbiler, som blev produceret fra midten af 1930’erne og til starten af 1980’erne, vil mange af dem bære præg af at være brugt. De vil ofte være med buler, ridser, revner, afskallet maling og tit også manglende dele.
Der findes dem, der samler modeller i ”Mint condition”, et (engelsk) begreb, som dækker over en genstand, der kan være brugt eller gammel, men fremstår ny, inklusiv emballage osv.
Det er muligt at finde Dinky Toys og Corgi mv. i ”Mint condition” på f.eks. ebay eller via auktionshuse og forhandlere, men priserne er typisk varierende fra astronomisk til det absurde. Så det er ikke lige der, jeg bruger mine sparepenge.
Konkret er min plan, at gå efter modeller, der er i rimelig stand og så vil jeg forsøge at renovere dem, for på den måde at give nyt liv til de gamle modelbiler. Se nu begynder det faktisk at smage lidt af modelbygning.
Modellerne finder jeg på loppemarkeder, dba, ebay osv. Udvalget er forbavsende stort og priserne er sædvanligvis til at have med at gøre – selvom der jo altid er nogen, der tror, at deres skrammel er guldbelagt.
Jeg har nogle ideer, i forhold til hvad jeg bedst kan lide, og har lyst til at samle, men det kan jo ændre sig undervejs. Jeg vil i det efterfølgende alene beskæftige mig med brand- og redningskøretøjerne, da det jo er dem, der er omdrejningspunktet for vores fælles interesse. Mit håb er, at jeg løbende kan fremvise nyerhvervede køretøjer og nye projekter, i takt med at de bliver føjet til min samling. Men lad os nu se…
Dinky Toys nr. 255, Mersey Tunnel Police Van
Mit første modelbilprojekt er denne fine, lille Land Rover, Dinky Toys nr. 255. Modellen er en reproduktion af et køretøj fra det virkelige liv. Sådan er det ikke altid med Dinky modellerne.
Faktisk var denne model ikke en del af min barndoms samling. Dinky producerede modellen fra 1955 -1961. Den indgik altså ikke i sortimentet i den lokale legetøjsbutik, når jeg kom på besøg i midten af 1970’erne. Teoretisk kunne jeg have arvet den fra min far, der var 8 år i 1955, men det var altså ikke tilfældet. Jeg valgte denne model, fordi det virkede som et overkommeligt projekt at starte med.
Der er tale om en Land Rover 86’’ serie 1, som blev produceret fra 1948. Det virkelige køretøj indgik i beredskabet ved Mersey Tunnel Police i Liverpool, som et let rednings- og autohjælpskøretøj. Det blev brugt til at afhjælpe mindre uheld og motorstop i det den gang meget travle tunnelsystem. Der var to varianter af køretøjet, den ene rød, som min model, den anden gul med røde skærme og et tagskilt. Dinky producerede kun den røde variant.
Min Land Rover lå i en kasse med blandede vrag, som jeg købte via en Dinky Toys Facebookgruppe. Den er slidt og trænger i den grad til en kærlig hånd. Lad mig lige gøre status over modellens tilstand:
- Chassiset er helt, der er ingen revner eller manglende dele
- Malingen er afskallet og det ser ud som om modellen er delvist håndmalet
- Hjulene er i god stand, men dækkene er færdige
- Aksler, baseplade, trækkrog og kofanger er bukkede og skal rettes
Samlet set skal der laves en del, men det er ikke noget der som sådan afskrækker mig.
Når jeg anskaffer en modelbil, er det ikke givet, at jeg vælger at renovere den. Land Roveren er anskaffet med henblik på renovering, men et par af de modeller jeg har købt, er i så god stand, at jeg vælger at beholde dem som de er, selvom de har lidt brugsspor. Jeg vil på et senere tidspunkt vise et eksempel på sådan en model.
… men lad os komme i gang.
Land Roveren er nu skilt ad og malingen er fjernet. Det var i øvrigt lidt af et show at fjerne malingen. Jeg har undersøgt, blandt andet ved at se en del videoer på YouTube, hvordan andre gør.
Der er, om man så må sige, to skoler: Dem, der anvender malingfjerner og dem, der anvender kaustisk soda. Jeg ville egentlig helst undgå at bruge kaustisk soda, fordi det er noget farligt stads, men efter at have forsøgt med flere forskellige typer maling- og lakfjerner, måtte jeg bare konstatere, at de simpelthen ikke er effektive nok. Så jeg gik ombord i det kaustiske sodakogeri.
Rent praktisk foregår det ved, at man lægger emnet i f.eks. et syltetøjsglas, hælder næsten kogende vand på så modellen er under vand og derefter et par skefulde kaustisk soda – i den rækkefølge. Man er ikke i tvivl om, at der sker et eller andet.
Du bør i øvrigt sikre dig, at glasset er helt rent, da urenheder i glasset kan give en utilsigtet reaktion. Husk, sikkerhed frem for alt.
Hvis du vælger at anvende denne løsning, så pas på dig selv. Husk briller, handsker og en form for åndedrætsbeskyttelse samt rigelig ventilation. Arbejd eventuelt udendørs.
Behandlingen er utroligt effektiv. Modellen fremstår fuldstændig ren, uden nogen form for malingrester. Jeg skyller efterfølgende modellen i rent vand og aftørrer den med køkkenrulle. Man kan herefter med fordel pudse eller slibe modellen med en fin stålbørste eller med ståluld, for at opnå en blank og ensartet overflade. Nogle vælger ligeledes at affedte modellen med f.eks. isopropylalkohol, inden de maler den. Det har jeg dog ikke gjort i dette tilfælde.
Jeg spraymalede alle delene med en grå ”Mix & Match” grunder, som er et billigt produkt fra den lokale farvehandler. Bundpladen og trækkrogen blev spraymalet med en halvblank sort ”Budget Spraymaling”, ligeledes et billigt produkt, som jeg tilfældigvis havde stående.
Chassis og hjul spraymalede jeg med ”Motip 41700” (RAL 3000) autolak, ikke fordi det er den korrekte farve til modellen, men fordi det var den jeg havde, men rent faktisk er den efter min bedste overbevisning ret tæt på den originale farve. Kofanger, grill og forlygter håndmalede jeg med ”Vallejo Model Color Silver”, igen mit bud på en farve, som ligger tæt på den originale.
Som det næste monteres mærker. Mærkerne er reproduktioner, som jeg har købt på ebay. Til sidst skal modellen have en gang klar lak og så skal hele herligheden samles.
Og så skete katastrofen. Den klare lak jeg anvendte var muligvis blevet for gammel eller simpelthen ikke kompatibel med malingen. I hvert fald efterlod den en masse klumper og appelsinhud på modellen, som ikke kunne poleres væk. Der er kun en ting at gøre, købe en ny lak og så forfra med hele processen… SUK.
Modellen er nu færdig. Er den perfekt? Nej det er den ikke. Min ambition var for så vidt heller ikke at ende med et perfekt resultat, men med et resultat, der var så godt som jeg formåede, med mine nuværende færdigheder, og samlet set er jeg faktisk ganske godt tilfreds.
Jeg har googlet og brugt YouTube og jeg har været heldig, at kunne trække på gode venners mangeårige erfaringer som modelbyggere – og tusind tak for det.
Sammenlagt har jeg vel brugt 24 timer i ren arbejdstid på projektet, ikke mindst fordi der har været processer, jeg har måtte gøre om. Men det er jo det man bliver klogere af. Det har under alle omstændigheder været sjovt og lærerigt og jeg har i den grad fået blod på tanden, i forhold til at kaste mig over flere projekter.
Afslutningsvis skal jeg lige nævne, at det er muligt at købe en lang række reproducerede reservedele og dekaler til Dinky Toys modellerne, også kopier af de originale æsker findes. Herunder finder du et par links til nogle velassorterede sider, men google eventuelt “Dinky Toys spare parts” og se hvad der kommer frem.
