Vi melder fra ! Nr. 26, 2011

Vi melder fra!

Medlemsblad for Dansk Selskab for Brandkøretøjer

Medlemsbladet udgives ikke på faste tidspunkter, men efterhånden som der samles stof.

Status på bladudgivelser kan følges på www.brandkoretojer.dk/forum.

Billeder og artikler bedes sendt til ansvarshavende redaktør, med tydeligt navn, adresse og anden relevant information bag på billederne. Ønskes tilsendte materiale retur bedes dette oplyst.

Foreningsskadeligt stof samt negativ omtale af private eller offentlige beredskabsaktører vil ikke blive trykt. Eftertryk kun med redaktørens tilladelse.

Forsiden

Hovedbrannstasjonen, Oslo.

På billedet ses stationens drejestige med vognnummer 93. Den er bygget på en Scania, årgang 2002, opbygning fra Egenes med en Metz L32 stige.

Stationen var sammen med OBRE’s 8 andre mål for foreningens udlandstur i september 2010.

Foto: Allan Holbek Hansen

Turen går til Italien og Spanien.

Tekst og foto af Steffen Lund.

Italien

Brandstationen ved skisportsstedet Champoluc i Norditalien huser udover en døgnbemandet ambulance, tre brandkøretøjer: Iveco/Magirus 4000 liter tanksprøjte/skovbrandbil. En Nissan pickup der kan pakkes med alt efter behov f.eks. bærbart brandslukningsmateriel eller med frigørelsesudstyr. Samt en gammel Iveco 3000 liter tanksprøjte der rykker ud som sidste køretøj.

Brandvæsenet i Italien hedder officielt Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco, og er statskontrolleret under Indenrigsministeriet. Styrken udgøres af både fastansatte og frivillige, der bemander omkring 800 stationer.

Champuloc er et skisportsted ca. 80 km. nord for Torino. Byen har ca. 450 indbyggere og kan for den skiinteresserede byde på 9 lifte der løfter dig op i 2.700 m., herfra er der 15 pister på i alt 49 km. til at få dig ned igen.

Milano

Et af Italiens redningscentre er placeret på hovedbrandstationen i Milano. Her findes et overflødighedshorn af spændende køretøjer til indsats ved alle tænkelige ulykker og naturkatastrofer. Stationen råder bl.a. over to svære kranvogne, to gravemaskiner, amfibiekøretøj, dykkervogne, 50 meter drejestige, blokvogn (udrykningsmonteret!) samt diverse gængse sprøjter, tankvogne og drejestiger. Her er en lille billedkavalkade.

Iveco autosprøjte. Foto: Steffen Lund

Castellon, Spanien

Brandstationen i Castellon holder til på en nedlagt kaserne. Man råder over bl.a. fire sprøjter, en vandtank-vogn, en tanksprøjte, en skovbrandbil, tre drejestiger, en lift samt flere færdselsvogne.

Denne drejestige er bygget af firmaet D. Servitja i Barcelona på et Pegaso chassis. Brandfolkene anslår at stigen kan skydes ud til ca. 20 meter. Køretøjet findes i Castellon, men er ikke længere i udrykning. Foto: Steffen Lund

Aftentur

Af Allan Holbek Hansen

Fem brandhaner på stribe. Foto Allan Holbek Hansen

Da vejrguderne langt om længe holdt en pause med regnvejret, kom jeg til at love kæresten en aftentur til Middelfart hvor der ligger en herlig isbod. Vi valgte at tage den smukke tur ned igennem Kolding og i den nordlige del af byen udbryder kæresten: ”Der stod fire af de der vandhaner i bruger til at slukke brand med!”

Efter et par opklarende spørgsmål finder jeg ud af at det hun mener er brandhaner.

Jeg prøver at forklare hende at hun sandsynligvis har set forkert fordi man ikke placerer fire brandhaner ved siden af hinanden, fordi vandledningen ikke kan forsyne dem alle. Hun fastholder dog sin forklaring og tilsidst ender diskussionen selvfølgelig i et væddemål.

Bilen vendes og vi kører tilbage til stedet hvor hun jo tydeligvis har set forkert. På billedet kan i se hvad der mødte os. Hanerne var fastmonteret og lignede ikke noget man havde opsat til pynt.

Nu var god råd dyre, og da klokken ikke var mange ringede jeg til en af kommunens indsatsledere, som fortalte at den skam er god nok. De fem haner står på hver deres hovedledning og var et krav fra kommunen da GORI byggede deres fabrik til produktion af maling på grunden. Bygningen var dengang bygget i træ, og som historien viste i 1978 særdeles brandfarlig.

Væddemålet vandt jeg selvfølgelig for der stod jo ikke fire, men fem brandhaner.

Interschutz 2010

Af Kai Andersen & Henning Svensson

Et udsnit af køretøjsudstillingen. Foto Kaj Andersen

Interschutz = International beskyttelse. Overskriften i sig selv peger på noget stort. Interschutz’s udstillingsmesse er for brandbilsnørder, hvad Mekka er for hellige pilgrimme.

Interschutz bliver afholdt i Tyskland hver femte år, og her vises der alt nyt inden for brand, redning og lignende. I år blev udstillingen afholdt i Leipzig, hvor der på 90.000 m² var 1.350 udstillere fra 46 nationer. I løbet af de seks dage udstillingen var åben, mødte 125.000 mennesker op, 25 % flere end forventet.

MEN denne artikel skal slet ikke handle om Interschutz, men om den nye fly- brandskole i Leipzig.

Kai Andersen var så heldig at få en tur ud på brandskolen og her er hvad, han så.

Model af øvelsesområdet. Foto Kaj Andersen

Leipzig/Halle Airport Fire Service’s training center har som det første sted i Tyskland fået en Boeing 747 brand simulator. Den blev indviet den 7. juni 2010.

Mockup’en er 35 m lang og har en højde på 10 m. Den ’lille’ model vejer 240 t. (En Mockup er en model af et færdigt produkt, som kan bruges til undervisning, præsentation og undervisning.)

Der er tre etager i modellen. Tredje etage indeholder cockpit og første klasse. Anden etage business og økonomi klasse, og første etage indeholder bagage og fragtrum.

Der er sæder, toiletter og diverse rum på alle tre etager som i den virkelige verden, og her kan der placeres folk/dukker som skal findes under en eftersøgning.

Modellen har på den ene side en vinge med motor fastmonteret. På modellen er også endnu motor monteret ved haleroret.

På modsatte side ligger en knækket vinge også med motor. Under denne vinge er der et 100 m² stort område, som kan antændes ved brug af gas. Det område kan bruges til træning i forbindelse med brand i brændstof, som er løbet ud på jorden.

Det er muligt at antænde alle tre motorer på en gang så man kan få trænet slukning af brand i et trijets fly som
f. eks Boeing 727 og DC-10.

Træning i forbindelse med brand i kabiner samt i landingsstel, er der også mulighed for.

Hvis ulykken skulle ske, så har brandvæsnet tre minutter til at få påbegyndt slukning og redning. En typisk Boeing 747 har cirka 240.000 liter brændstof og med den temperatur, der kan opstå, kan skroget højst holde armen ude i 3 minutter.

For at kunne opfylde de hastigheds krav, har man i Leipzig lufthavn fem stk. Rosenbauer Panther crashtenderer, fordelt på to brandstationer. Den ene af de to stationer ligger op ad skolen og det er herfra man låner køretøjer, når der skal øves.

I modellen er der også mulighed for at lave øvelser med overtænding, samt fremtvinge meget høje temperature og røg. Hele modellen er overvåget fra et kontrolcenter, som kan styre alle funktionerne. Skulle der opstå en nødsituation, kan man ved et tryk på en knap, stoppe alle funktioner og samtidig udlufte hele modellen i en fart. Modellen er beskyttet af vanddysser på ydersiden, som holder temperaturen nede.

Ud over kontrolcentret kan hele modellen også fjernstyres via remote control.

Hele øvelsesområdet er udviklet af Dräger og har kostet omkring 3.5 millioner EUR eller cirka 26.000.000 kr.

Området indeholder også en 50 m langrøgdykkerbane, mobile brandcontainere samt et bassin til øvelse med væskebrande.

Området mellem øvelsesområdet og lufthavnen er på grund af terrortruslen adskilt af hegn og pigtråd.

Hverdag i brandvæsenet – del 1

Af Jesper Lind Arpe

Hm.. er der mon plads i porten? Foto Jesper Lind Arpe

De fleste – specielt os udenforstående – forbinder hverdagen i brandvæsenet med brandudrykninger, frigørelse af fastklemte, forulykkede personer i vandet osv.

Men hverdagen hos de professionelle brandfolk indeholder selvfølgelig mange andre opgaver af knapt så dramatisk karakter. Udover de akutte indsatser, er der også mange mindre, ikke-akutte arbejdsopgaver, som brandvæsenerne løser – både internt og eksternt.

Under overskriften ”Hverdag i brandvæsenet” vil jeg opfordre læserne til at sende små beretninger om de mange, mindre opsigtsvækkende hændelser fra dagligdagen. Nej, nej, vi gider selvfølgelig ikke høre om bytning af vagter, kursustilmelding, fnidder med dem på stjernegangen, græsslåning på stationen osv. – men så snart det har karakter af noget indsatsrelateret, så bliver det interessant.

En dag i slutningen af marts 2011 bød vagtdøgnet for folkene på ”Stigen Ø” i København på en sådan mindre, men, ikke desto mindre, dybt relevant opgave.

I min egenskab af brandingeniør er jeg involveret i et større renoveringsprojekt på et stort plejehjem på Østerbro. Som altid er vi i dialog med myndighederne, bl.a. Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling, om bygningens brandsikring.

Plejehjemmet er i dag i 6 etager og som en del af indsatsplanen på det eksisterende plejehjem er det meningen, at hvis der skal ske f.eks. personredning fra stigetop, så skal drejestigen opstilles i en fordybning i gården mellem plejehjemmets to bygninger. Tilkørsel til denne fordybning sker via en smal, krum rampe.

I forbindelse med renoveringsprojektet skal der bygges en ny etage oven på plejehjemmet. Undervejs i dialogen med brandvæsenets sagsbehandler, brandinspektør Hans Larsen, opstod der tvivl – både hos os rådgivere og hos brandvæsenet – om hvorvidt det overhovedet ville være praktisk muligt at få en drejestige ned ad den omtalte rampe.

Som det vist fremgår af billedserien fra vores fuldskalaforsøg lykkedes det ikke at komme ned i fordybningen med drejestigen – og det er bestemt ikke fordi der ikke blev gjort mange, kreative forsøg. Det kræver sin chauffør med så vanskelige adgangsforhold – og selv ved udnyttelse af den drejelige bagaksel viste det sig at være umuligt. Og så var det endda flere gange meget (MEGET) tæt på, at forsøget havde kostet skrammer på den nye stige…

Fra det sted, hvor stigen kunne holde viste det sig, at det i dag ville være umuligt at nå alle boligerne. Og med en ekstra etage, ville der blive endnu flere boliger uden for stigens rækkevidde.

Resultatet blev, at rampen nu modificeres, så stigen kan komme rundt.

Vi har efterfølgende talt med brandinspektøren om, at en mulig forklaring på, at forholdene i sin tid er blevet godkendt kan være, at på de gamle stiger var kurven ikke fastmonteret foran på stigen, men lå på podiet. Samtidig var der også et større udhæng bagtil. Samlet set kan dette have gjort, at tidligere drejestiger har kunnet komme ned ad rampen selv uden drejelig bagaksel.

Dette er et eksempel på, hvilke opgaver, der også kan være for vagtholdet. Selvom det ikke var en akut opgave, så var det alligevel en manøvremæssig udfordring, som brandfolkene med stor iver tog op.

Det er også et eksempel på, hvad arbejdet som brandingeniør hos en rådgivende virksomhed kan byde på af interessante opgaver.

Nye køretøjer til CPH BOR

Af Kai Andersen

Ford F-350 Heavy Duty redningstrappe. Foto Kaj Andersen

Københavns Lufthavn Kastrup har fået leveret en redningstrappe på et amerikansk Ford F Heavy-Duty chassis. Trappen anvendes til evakuering af passagerer fra nødstedte eller brændende fly. Den rejses og udskydes hydraulisk til en højde, der passer med dørene på den pågældende flytype.

Københavns Lufthavne A/S har netop fået leveret denne værkstøjskasse på hjul, en Rosenbauer RLF 1000/100 pionervogn opbygget på et Mercedes-Benz Axor 1833 4×4 Aut. chassis.
Der er udover en vandtank på 1000 liter og en skumtank på 100 liter, også en Palfinger PK 8502B kran med spil.

Mercedes-Benz Axor pionervogn. Foto Kaj Andersen

Hjemmeværnets sanitetstrailer

Af Henning Svensson

I forbindelse med Landsmøde for Brandchefer som blev afholdt i Brøndbyhallen, fik jeg lejlighed til at tale med en hjemmeværnsmand, som i det daglige beredskab var med til at bemande hjemmeværnets sanitetstrailer. Han var en meget glad mand som elskede sin opgave. Han følte virkelig at han var med til at gøre en forskel.

Sanitetstrailer konceptet er fra 2006 og i dag er der 26 stk. placeret rundt omkring i Danmark. På Sjælland er der 7 stk. Traileren er en mobil mini-skadestue og er udstyret med medikamenter og remedier til genoplivning, hjertestopbehandling, rensning af sår, kulde- og ætsningsskader, samt til at stoppe akutblødninger. Små skader kan også behandles på briksen, som er hoveddelen af indretningen.

I funktion er der tilknyttet 10 personer.

• To uddannet som paramedicinere (Kan give medicin)
• Fire hjælpere
• To radiofolk
• En chauffør

Alle folk har den grundlæggende førstehjælp, og oven i den får alle et sygehjælperkursus som bygger på det såkaldte PHTLS-princip (Prehospital Trauma Life Support) og giver en behandler uddannelse.

Og som det sidste kan man tage en overbygning, som svarer til sygepasser-uddannelsen. Den gør folk i stand til at bistå læger ved operationer og lignende.

Traileren er bygget af Haarby Karosseri og er  2×3,5m. Traileren kan anvendes under normaler danske vejrforhold mellem -10 og +30 grader.

Under bagdøren er en EURO rampe som kan trækkes ud. Det er også muligt at udtrække et tag, som kan bruges som vindfang.

Området bag døren kan oplyses af projektørlys. Traileren medbringer egen strømgenerator, samt 25 L vand som kan tilsluttes egen vask med elektrisk fodpumpe.

Mulighed for ovenlys samt 2 lysstofarmaturer og fire halogenspots. På begge sider af traileren er der monteret SISU-poser med udstyr. 2 klapsæder og en løs taburet er der også blevet plads til. Traileren kan klargøres på få minutter. Traileren er gratis at rekvirere og skal ske via Hjemmeværnet.

I forbindelse med COP15 blev der ved den store demonstration foran Bella Centret d. 16/12 bestilt syv stk. som skulle være i beredskab, hvis det kom til voldsomme kampe mellem politi og demonstranter. Heldigvis kom de ikke i brug.

Efterspørgslen er så stor, at man kun vælger spændende opgaver hvor uddannelsen kan komme i brug, samt ved hjemmeværns relaterede opgaver. 

Min hjemmeværnsmand fortalte at de havde været med til VM-fodbold i DK 2007 for hjemløse, allerede efter at der havde været spillet 5 minutter kom en spiller med en meget brækket arm. Spilleren sagde ikke en lyd og det burde han med det knæk, efter lidt spørgsmål frem og tilbage fandt man ud af, at spilleren allerede på nuværende tidspunkt af formiddagen var oppe på en anselig mængde guldøl, og det virkede bedøvende.

Hverdag i brandvæsenet – del 2

Af Jesper Lind Arpe

Kig godt på billederne herunder! Ja, det minder om en klassisk scene fra den danske filmskat… men billedet er IKKE fra Jylland, og Egon Olsen (alias Ove Sprogøe) står IKKE lige rundt om hjørnet.

Billederne er fra Frankfurt og det viser, hvordan man – på yderst brutal, men effektiv vis – skaffer udtjente brandkøretøjer af vejen hos brandvæsenet i Frankfurt… her en containertrækker, en 10 tons tankvogn og en gammel ”kagebus”…

Man ser det for sig, ikke? Om et sekund sættes kranens spil i frigear og den tonstunge betonklods raser ned og slutter tilværelsen for de tre bedagede Mercedes-køretøjer…

Det kunne ellers have været skægt at overvære, men historien er (desværre) langt mere logisk og langt mere hverdagsagtig.

Feuerwehr Frankfurts kran – en Krupp KMK 3045, årgang 1992 – var indkaldt til brandvæsenets værksted på hovedbrandstationen for at få en ny kranwire. Efter udskiftning af wiren skal der af sikkerhedsmæssige grunde udføres en belastningsprøve efter detaljerede forskrifter – nej, den tyske grundighed fornægter sig bestemt ikke…

Sidst på dagen lykkedes det så at fotografere kranen i vante omgivelser på station 3. Foto: Jesper Lind Arpe

En del af prøven går ud på at hæve og sænke den store betonklods – og under prøvningen lykkedes det at tage et par billeder, hvor det ser ud som om klodsen hænger lige over de udtjente køretøjer og kan falde ned når som helst. Så galt gik det dog ikke, og kranen blev efterfølgende klarmeldt og returnerede til sin hjemstation – Feuerwache 3 i bydelen Nied – først på eftermiddagen.

På denne station ankom jeg bedst som man var gået i gang med den obligatoriske køretøjskontrol efter vagtskifte sidst på eftermiddagen. Billederne viser funktionsafprøvning af bårebeslaget oven på kurven og kranindretningen neden under kurven.

Begge opgaver er eksempler på helt dagligdags hændelser i brandvæsenet – ikke noget, man normalt gør særligt væsen af, men alligevel meget vigtige opgaver, der har til formål at sikre, at materiellet fungerer efter hensigten den dag der er et akut behov for det.

The Big Green Apple

Af Henning Svensson

Overskriften er ikke et mærke på en shampoo fra Netto, men den meget brugte benævnelse for New York. Familieferien 2011 gik til New York.

USA er et stort land og alt er stort, anderledes og faktisk ret fedt. Både FDNY (Fire Department City of New York) og NYPD (New York Police Department) har en kæmpe vognpark med mange forskellige vogntyper og modeller.

I det efterfølgende bydes på et galleri af billeder fra New York:

Lidt fakta om FDNY og NYPD

Fire Department of New York (FDNY) er verdens næststørste brandvæsen (kun overgået af Tokyos Brandvæsen).

FDNY har knap 16.000 ansatte og besætter ca. 353 brandkøretøjer og mellem 146 og 234 ambulancer fra 251 stationer.

I 2010 kørte brandvæsenet til 26.748 bygningsbrande, 44.585 andre brande, 217.411 ikke-brandrelaterede udrykning (færdselsuheld og redning m.m.) og 218.686 medicinske udrykninger.

Af de mange brande klassificeres 2.708 som værende alvorlige brande.

New York City Police Department (NYPD) består af ca. 35.000 politibetjente, hertil kommer knap 10.000 hjælpebetjente og skolesikkerhedsagenter.

De besætter 8.839 køretøjer, 11 både, 8 helikoptere og 130 heste. NYPD har også 34 politihunde .

Modelbyggeren, I-1 i 1:87

Af Steffen Lund & Allan Holbek Hansen

Pionertjenestens køretøjer. Foto: Henning Svensson

Her skulle have været en dejlig artikel om hvorledes man, som følge af et væddemål havde fået den store ære at bygge Københavns Brandvæsens nyeste pionerkøretøj, I-1.

Desværre indgik der i artiklen en henvisning til et Nordtysk fodboldhold, som netop vores formand holder med. Censuren trådte derfor i kraft og der blev nedlagt veto i mod artiklen.

Nej, hvis sandheden skal frem så har redaktionen besluttet at en artikel om modelbyggeri og et så fint køretøj, som I1, ikke skal nøjes med en halv side bagerst i dette blad.

Artiklen er udskudt til Vi Melder Fra nr. 27, hvor vi håber at kunne præstere lidt flere billeder af ingeniørkranen fra hovedstadens brandvæsen.

I skal selvfølgelig også nok få historien om hvorfor det det Steffen Lund og ikke formanden der fik lov at bygge modellen.

Du er nu nået til næstsidste side i Vi Melder Fra nr. 26, og husk at jo før vi får dine billeder, artikler og/eller indlæg jo før kan vi det blad på gaden. Vi ses i VMF nr. 27