Avanceret brosprøjte til Storebæltsberedskabet

Et imponerende køretøj. Avanceret brosprøjte til Storebæltsberedskabet. Foto: RK Brand & Teknik A/S

Storebæltsberedskabet er et beredskabssamarbejde, der har til opgave at afhjælpe brand og ulykker på Storebæltsforbindelsen, som består af en øst- og en vestbro samt en jernbanetunnel. Forbindelsen blev etableret i perioden 1988-1998. Jernbanen åbnede d. 1. juni 1997 mens motorvejen åbnede året efter d. 14. juni 1998.

Til indsatser på Østbroen har man netop anskaffet en ny avanceret specialsprøjte, af beredskabet kaldet en ”brosprøjte”. Køretøjet er placeret på brandstationen i Korsør og det er Slagelse Brand & Redning, der står for driften. Begrebet ”brosprøjte” er ikke nyt, idet man fra Storebæltsforbindelsen blev taget i brug har haft en sprøjte i beredskab specielt beregnet til hændelser på Storebælt. Men det er første gang, der investeres i et nybygget køretøj skræddersyet til formålet. Tidligere har ”brosprøjten” været en aflagt, traditionel a-sprøjte, bl.a. var den første brosprøjte en af Københavns Brandvæsens tidligere modulsprøjter.

Brosprøjte M7 på Scania P500 med Rosenbauer opbygning. Foto: RK Brand & Teknik A/S

Den nye, skræddersyede brosprøjte er en fireakslet Scania P500 med Rosenbauer-opbygning. Køretøjets 1. – 2. og 4. aksel er medstyrende, hvilket giver køretøjet bedre manøvreegenskaber. RK Brand & Teknik A/S har leveret og klargjort køretøjet, der er forsynet med en 6.000 l vandtank, 800 l skumvæsketank og en Rosenbauer NH35-pumpe fremstillet i rustfrit stål.

Brosprøjten er forsynet med en 14 m lang fjernbetjent, drejelig HRET slukningsarm (High Reach Extendable Turret) med påmonteret Rosenbauer RM65-vandkanon og termisk kamera. Systemet kendes bl.a. fra Aarhus Brandvæsens tidligere specialtendere (havneberedskabet) og er principielt magen til de systemer, som anvendes på nogle lufthavnsbrandvæseners skumtendere, bl.a. i Københavns Lufthavn. Bommen sætter brandmandskabet i stand til at slukke brand, i f.eks. en lastbil, i god afstand og dermed med højere sikkerhed for mandskabet.

Bagest på køretøjet kan man se Bergemeister-grillen i transportstilling. Foto: RK Brand & Teknik A/S
Lysmasten med LED lys hævet og udtræk for arbejdsplatform sænket. Foto: RK Brand & Teknik A/S
5 t Bergemeister-grill klar til brug. Foto: RK Brand & Teknik A/S

Der er i køretøjets bagende monteret en 5 t Bergemeister-grill, som det kendes fra autohjælpskøretøjer, til bugsering af person- og varevogne. Det gør, at beredskabet kan fjerne havarerede køretøjer, så skadestedet hurtigt kan afvikles og trafikken genoptages.

Derudover er brosprøjten forsynet med Digimatic skumsystem, CAFS 800, hækmonteret Rotzler 5 t hydraulisk spil, frontdyser til brug for spuling af vejbane, to HT-slanger á 90 m på vinde, Rosenbauer Flexilight lysmast med LED lys og RK elektrisk udtræk for arbejdsplatform (placeret på taget). Køretøjet er dekoreret med 3M Diamond Grade folie.

Brosprøjten er blevet til i et samarbejde mellem Sund & Bælt og Slagelse Brand & Redning på baggrund af et ønske om at øge sikkerheden på broen samt at styrke beredskabet, bl.a. i forbindelse med brand i lastbiler – som man har oplevet en række af de seneste år. Der er i den forbindelse ligeledes foretaget brandsikring af Østbroens hovedkabler.

Slagelse Brand & Rednings udrykningssammensætning til Østbroen består aktuelt af: Vagthavende indsatsleder i eget køretøj, brosprøjte (M7), støttekøretøj med skiltetrailer (P5) og miljø-/støttekøretøj (R2). Desuden afsendes politi, akutlæge og ambulance (når det er relevant i forhold til meldingen) samt Sund & Bælts vejpatrulje.

Formelt er Storebæltsberedskabet et samarbejde mellem flere forskellige myndigheder og instanser nemlig: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Fyns Politi, Redningsberedskabet i Slagelse og Beredskab Fyn, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsberedskaberne i Region Sjælland og Region Syddanmark, Banedanmark, DSB og Sund & Bælt (som driver Storebæltsforbindelsen).

Indsatstaktisk er Storebæltsberedskabet opdelt i et broberedskab og et tunnelberedskab. Til rådighed har beredskabet en række specialkøretøjer og materiel, der er placeret på brandstationerne i Korsør og Nyborg. Som noget ganske særligt kan Storebæltsberedskabets mandskab anvende Dräger BG4 kredsløbsapparater under indsats i tunnelrøret. Kredsløbsapparater er åndedrætsbeskyttelse (systemet recirkulerer brugerens udåndingsluft og tilsætter ilt), der giver røgdykkerne mulighed for at være indsat i væsentligt længere tid ad gangen (op til fire timer) end røgdykkere med traditionelle trykluftapparater (30-40 min). Kun to beredskaber i Danmark anvender Dräger BG4 kredsløbsapparater, Storebæltsberedskabet og Hovedstadens Beredskab (der ligeledes indgår i tunnelberedskabet).

Beredskabsinfo bragte i november 2020 en artikel om den nye brosprøjte. Her kan du se billeder af slukningsarmen i brug

På Sund & Bælts hjemmeside kan du læse mere om Storebæltsbroen

  • Beredskab: Slagelse Brand & Redning (Storebæltsberedskabet)
  • Station: Kørsør
  • Køretøjstype: Specialsprøjte (Brosprøjte)
  • Fabrikat: Scania P500
  • Opbygning: Rosenbauer, RK Brand & Teknik A/S
  • Årgang: 2020
  • Foto: RK Brand & Teknik A/S

Vi melder fra! Nr. 3, 2009

Fredag den 2. oktober skulle det store slag stå. Ikke i Parken, mellem Danmark og Sverige, men i Bella Center (BC) mellem Japan, Spanien, Brasilien og USA. Det var nemlig her, at OL værtsbyen for 2016 skulle vælges.
Alle kræfter var sat ind fra de fire lande for at IOC komiteen skulle vælge lige deres by. Til stede kan blandt andet nævnes: Den brasilianske præsident, den japanske premierminister, den spanske konge, fodboldhelten Pelé, gymnasten Nadia Comaneci, tv-værten Oprah Winfrey, præsident fruen Michelle Obama samt den største af alle, Den amerikanske præsident Barak Obama.

Klik på billedet for at åbne bladet i et nyt vindue.

I dette nummer kan du læse om:

  • Obama has landed
  • FKB’s årsmøde 2009
  • Lolland Brandvæsen
  • Beredskab Vejrø
  • BOR FW SKP
  • Ned skal vi nok komme
  • Hverdag i København
  • Forsidefoto: Tony Frimodt

Vi melder fra! Nr. 2, 2009

Vi melder fra! Nr. 2, 2009. Foto: Tony Frimodt

Det mindst interessante køretøj i brandudrykningen er vel indsatslederens køretøj. Det er i al fald min egen umiddelbare opfattelse og jeg ved den deles af mange andre med hang til dette vort fælles interesseområde.

Imidlertid dækker betegnelsen ledervogn over meget andet og for Indsatsledervogn over meget andet og mere en blot et transportmiddel vagthavende indsatsleder.

I dag er der tale om rullende kontorer med en bred vifte af højteknologiske hjælpemidler, placeret i mangeartede køretøjer. Den historiske udvikling af indsatsledervognen beskrives mere udførligt andetsteds i bladet.

Der har gennem tiden været en klar tendens med hensyn til valg af køretøjer til atsledervogne. Nogle kommuner har dog, med større eller mindre held valgt at træde uden for normen, både hvad vogntyper og farver angår.

Klik på billedet for at åbne bladet i et nyt vindue.

I dette nummer kan du læse om:

  • Indsatsledervogne
  • Fra hestevogn til avanceret feltherrekontor, del 1
  • Indsatsledervogne i 1/87
  • Lima = Leder
  • Den enlige Fiat
  • De gule lyn
  • Indsatsledervogne, baggrund og index
  • Så er er frikvarter
  • Landet rundt
  • Fra hestevogn til avanceret feltherrekontor, del 2
  • Preiser-modeller mm.
  • Hvorfor Subaru i Skanderborg
  • Nt indsatsledervogn til Aalborg
  • Forsidefoto: Tony Frimodt

Vi melder fra! Nr. 1, 2009

Vi melder fra! Nr. 1, 2009. Fotograf: Tony Frimodt

Som tidligere omtalt overtog brandvæsenerne (læs de kommunale beredskaber) pr. 1. august 2008 ansvaret for løsningen af redningsopgaver fra ambulancetjenesten. Det betyder i praksis, at der ikke som tidligere møder en amtsredningsvogn ved f.eks. færdselsuheld med fastklemte. I stedet skal det lokale brandvæsen nu forestå frigørelsen med eget materiel.

Sådan har det reelt været praktiseret mange steder i landet, dog er ansvaret nu formelt overdraget til brandvæsenet. I dag er der således både kommuner, som allerede har redningsmateriel og som hidtil reelt har forestået fx frigørelse af fastklemte … kommuner, som ikke har og som ikke planlægger at indkøbe redningsmateriel, men i stedet entrerer med f.eks. naboberedskaber. … og kommuner, som i forbindelse med overdragelse af opgaven har indkøbt eller påregner at indkøbe redningsmateriel.

Klik på billedet forat åbne bladet i et nyt vindue.

I dette nummer kan du læse om:

  • Formanden har ordet
  • Danske brandkøretøjer i skala 1:87
  • Kikkassen, film og tv
  • Nye redningskøretøjer
  • Sønderjysk brandværn med svenske manerer
  • Månedens DSFB par
  • Grøn dagsorden i beredskaberne
  • Ferieminder fra Berlin
  • Nostalgihjørnet
  • Fortæl os din historie
  • Hold dig orienteret
  • Farvel røde hane – goddag hvide “ørn” (farvel til Gentofte Brandvæsen)
  • Forsidefoto: Tony Frimodt

Vi melder fra! Nr. 3, 2008

Vi melder fra! Nr. 3, 2008. Foto: Jesper Lind Arpe

År 2008 er gået ind i sin sidste fase – vinteren nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at det pludselig er blevet tid til at gøre status over året der gik.

2008 blev året hvor man begyndte at se materielmæssige konsekvenser af kommunalreformen og dermed sammenlægningen af brandvæsener rundt omkring. Det blev også året, hvor ambulanceredningen skiftede ministerium – pr. 1. august overgik denne opgave fra ambulancetjenesten til det kommunale rednings- beredskab.

Desuden gik licitationen af ambulancekørslen ind i den afgørende fase i 3 af Danmarks 5 regioner. Formelt ligger ambulanceområdet lidt uden for foreningens hovedfokusområde, men generelt har bestyrelsen de seneste år forsøgt at gøre foreningens interesseområde lidt bredere. Dette er helt uproblematisk i forhold til vedtægterne, så længe hovedformålet er at ”dyrke” offentligt ejede beredskaber m.v.

Klik på billedet fgor at åbne bladet i et nyt vindue.

I dette nummer kan du læse om:

  • Formanden har ordet
  • 10 nye køretøjer til Vejle Brandvæsen
  • FKB’s årsmøde 2008
  • Nye kommuner, nye brandvæsener, del 2
  • Marihamns Räddningsverk
  • Nyt fra modelbyggerværkstedet
  • Forsidefoto: Jesper Lind Arpe

Load more

Denne side anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse mere om cookies og om vores privatlivspolitik her:  Læs mere