Kemikalieberedskabet i hovedstaden er, i modsætning til brandvæsenet, en relativt ny opfindelse. Det er sikkert de færreste, der i hverdagen tænker over det, men i 1972 – for små 50 år siden – fandtes der i Danmark ikke et formaliseret kemikalieberedskab. Der skulle en ganske alvorlig ulykke til, før myndighederne besluttede at etablere et egentligt kemikalieberedskab.

Om aftenen d. 20. januar 1972 væltede en tankvogn lastet med store mængder Fenol nær Simmersted vandværk i Sønderjylland. Ulykken var den første store forureningsulykke i Danmark. Myndighederne havde på det tidspunkt hverken viden eller materiel at gøre godt med, så man måtte improvisere. Ulykken havde vidtrækkende miljømæssige konsekvenser. Blandt andet har vandværket i Simmersted været lukket siden og det kommer næppe i drift igen. Som en direkte konsekvens af ulykken udarbejdede man beredskabsplaner og regler for transport af farlige stoffer. Kemikalieberedskabet var hermed en realitet.

I København blev det  brandvæsenets pionertjeneste, der fik til opgave at håndtere akut opståede uheld med farlige stoffer. I den forbindelse modtog Pionertjenesten i 1975 et køretøj, der var indrettet til netop det formål. Køretøjet var en Mercedes Benz 608D og det fik vognnummer I 4. Formelt blev køretøjet kaldt ”skumtender”, men der var tale om, hvad vi i dag ville kalde en miljøvogn.

Oppakningen bestod af materiel til indsats ved uheld med farlige stoffer, herunder opsamlingsmateriel, pumper, værktøj og ikke mindst skumvæske. Køretøjet var i drift frem til  1992, hvor det blev afløst af en miljøvogn, opbygget på et Mercedes Benz 1017 chassis, årgang 1978, med en fortid som tender T 2 (Fælledvej). T 2 var samme år  blevet ombygget til miljøvogn og i den forbindelse forsynet med en ny materielkasse. Det nye køretøj overtog vognnummer I 4.

I 2002 indkøbte Københavns Brandvæsen en rensetrailer. Den blev opbygget og indrettet i en trailer af fabrikatet Cargo/SWEDE og fik nummer RT1.

Man valgte i 2008 at flytte kemikalieberedskabet (eller CBRN-beredskabet, ”kemisk, biologisk, radioaktivt, nukleart” – som det kaldes i dag) fra Pionertjenesten til Tomsgårdsvejens brandstation (i det efterfølgende kaldet Tomsgården). Det skete i medfør af ”Risikobaseret Dimensionering af Københavns Kommunes Redningsberedskab 2006” med begrundelsen ”sårbarheden mindskes i forhold til øvrige opgaver, idet pionererne oftere er optaget af andre opgaver”.

Flytningen betød, at miljøvogn I 4 og RT1 flyttede fra remisen på Hovedbrandstationen til Tomsgården. I 4 var dog i 2008 nedslidt og utidssvarende, så man besluttede at indkøbe et nyt køretøj. Valget faldt på et MAN TGL 12.240 chassis, der hos SAWO (tidligere H. F. Nielsen) i Haslev fik påbygget materielkasse, markise og Zepro-lift.

Samtidig med flytningen til Tomsgården oprettede man et supplerende kemiberedskab på Østerbros brandstation. Det blev placeret på en Ford Transit 300 M 2,2 TDCI, årgang 2007. Vognen havde en fortid som HSE (i København kaldet fleksibel enhed) på Fælledvej. Køretøjet blev som kemikøretøj benævnt KE 5 og skulle fungere som supplement til Tomsgårdens kemienhed eller som primær enhed i de tilfælde, hvor Tomsgården var optaget af andre opgaver. KE 5 havde dog en lettere oppakning end I 4. F.eks. kunne der fra I 4 indsættes to kemikaliedykkere, men kun en fra KE 5. Efter udrangering af den gamle I 4 flyttede KE 5 en periode til Tomsgården, indtil den nye I 4 kunne tages i drift i 2009.

Det var i praksis stationens stigemandskab, der bemandede kemienheden, både på Tomsgården og Østerbro. En kemiudrykning kunne typisk se sådan ud: ”Inspektørvogn (1+1), lokalstation med sprøjte og drejestige (1+7), kemistation med autosprøjte og kemienhed (1+7) … eventuelt suppleret med sekundær kemienhed og/eller rensetrailer (0+2)”.

Firmaet Skibby Jensen Smedie ApS byggede i 2015 en rensecontainer til brandvæsenet. Containeren CR1 blev placeret på Vesterbro brandstation. Rensetraileren RT1 forblev i drift som reserve.

I 2016 blev Hovedstadens Beredskab etableret. Det betød naturligvis noget i forhold til organiseringen af det samlede beredskab. På CBRN-området – kemikalieberedskabet – betød det konkret, at det supplerende kemiberedskab på Østerbros brandstation blev nedlagt.

På Glostrup brandstation etablerede man i stedet et nyt kemiberedskab, så man nu har to indsatstaktisk identiske beredskaber, dog med den forskel at Glostrups kemienhed er et pumpekøretøj.

Kemienheder i Hovedstadens Beredskab benævnes ”KE”. Det betød at Tomsgårdens kemienhed I 4, kom til at hedde KE 3 og Glostrups KE11. Sidst nævnte er en Mercedes Benz 1326 Atego autosprøjte, årgang 2010, der indtil indsættelsen som kemienhed kørte som sprøjte henholdsvis tender ved Frederiksberg Brandvæsen.

I en periode, mens KE 11 blev ombygget til kemienhed, benyttede Glostrup et mindre køretøj, KE 10, en VW Crafter, årgang 2014, med en fortid i Vestegnens Brandvæsen (F 1). Køretøjet fungerer i dag som reservekemienhed og er placeret på Tomsgården.

Det er stadig stationens stigemandskab, der bemander kemienheden og en kemiudrykning er grundlæggende som tidligere (læs: Som i Københavns Brandvæsens tid). Dog er vognparken og bemandingen på de enkelte køretøjer anderledes i dag. Det betyder også, at en udrykning, rent køretøjmæssigt, kan være ret spraglet.

Konceptet med indsatsleder, ”lokalstation” og kemistation (eventuelt to kemistationer) eksisterer stadig, men en kemistation møder i dag med autosprøjte, fleksibel enhed (siden 2014) og kemienhed, mens det taktiske begreb ”lokalstationen” formeres af en autosprøjte, en fleksibel enhed (siden 2014) og yderligere et køretøj ud fra en konkret vurdering, f.eks. drejestige, tankvogn eller endnu en fleksibel enhed.

Det bemærkes, at begrebet ”lokalstation” ikke nødvendigvis – og ofte slet ikke – er knyttet til geografien. Det er beredskabets betegnelse for den taktiske enhed, der varetager logistik- og supportfunktioner for mandskabet, der fungerer som ”kemistationen” og udfører den egentlige kemiindsats. Enheden ”lokalstationen” vil således ofte være sammensat af mandskab og materiel fra forskellige fysiske stationer alt efter beredskabets aktuelle kapacitet og belastning samt den geografiske placering af ledige ressourcer. Derudover vil station Tomsgården og station Glostrup i reglen ikke bidrage til sammensætningen af ”lokalstationen” ved kemiindsatser i deres egne distrikter, selvom de rent fysisk er den lokale station – dette naturligvis fordi Tomsgården henholdsvis Glostrup i så fald kører som ”kemistation”.

Rensecontainer og -trailer udgik i 2019 og opgaven med at rense (eller dekontaminere) større grupper af personer løses i dag af Beredskabsstyrelsen. Den tilbageværende rensekapacitet (oppusteligt rensepunkt placeret på KE3 og KE 11), anvendes primært til rensning af eget mandskab og materiel.

Foto: Henning Svensson og Tony Frimodt